DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Knud Falk 80 DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE
DEN NØDVENDIGE NATURFORVALTNING OG FORMIDLING Når det drejer sig om trækfugle, er internationale løsninger nødvendige. Når fx lomvierne trækker mellem forskellige regioner, er det nødvendigt, at fangerne i forskellige områder kender forholdene for den samlede bestand af lomvier. Forvaltningen af dyrelivet skal diskuteres grundigt i forsamlingshusene. Det ville være så nemt, hvis der var fugle og fisk nok. Hvis der var plads nok. Men det er der ikke i Grønland. Der er ikke plads nok, fordi menneskene er klumpet sammen i byer og bygder, og aktiviteterne – jagtturene og fisketurene – derfor foregår inden for et lille område. Der er alt for mange mennesker i Grønland, hvis man skulle leve direkte af og med landets ressourcer. Det skal man heller ikke. Men i takt med at fugle og fisk udnyttes både af fangere og af mennesker, der ønsker at gå på jagt og fiskeri i fritiden – lige som i Danmark – er det blevet nødvendigt at blive enige om en fælles forvaltning af naturen og dens ressourcer. Dette kan gøres på mange måder, og det er det, som dette kapitel handler om. Derudover handler det om, at det er nødvendigt fortsat at diskutere, hvordan vi vil anvende naturen og dens ressourcer. Det skal afgøres i fællesskab, et fællesskab der både er lokalt og globalt. Det lokale samfund i en bygd, der undrer sig over, hvorfor edderfuglene går tilbage, skal have kontakt med andre bygder, for at høre om det er generelt, der ikke er nogen edderfugle i området og kontakt med biologer, der kan fortælle, om edderfuglen er i tilbagegang over hele Grønland eller i hele verden. LOKALT OVERUDNYTTET Lad os tage forvaltningen af lomvien som eksempel. Konklusionen er klar: Polarlomvien er lokalt overudnyttet men ikke globalt truet. Det vil sige, der er brug for en samlet forvaltning og en grundig formidling, da det viser sig, at der er mange af de involverede jægere, der ikke ved, om de nedlagte lomvier stammer fra deres eget område, eller om de stammer fra andre kolonier. Når biologerne er rimeligt sikre på de resultater, de er nået frem til, skyldes det, at biologerne har et internationalt samarbejde. I praksis kommer en væsentlig del af oplysningerne fra ringmærkning. Ringmærkning af fugle og genfund af ringene har kortlagt de vigtigste trækruter og vist, hvor fuglene opholder sig på forskellige tidspunkter af året. I alt er der 23 kolonier med lomvier i Grønland. Der nedlægges mellem 200.000 og 400.000 lomvier om året. Og lomvien, der er landets vigtigste fuglevildt, indbringer mellem 3 og 12 millioner kr. årligt i Grønlands økonomi. Men jægerne i Grønland skyder i løbet af året lomvier fra forskellige bestande. Det skyldes de indviklede trækmønstre de forskellige bestande bevæger sig efter. • I det sydligste Grønland nedlægger jægerne især fugle fra Svalbard. • Jægerne i de centrale dele af Vestgrønland skyder især fugle fra kolonierne i Vestgrønland og det nordøstlige Canada (Nunavut). DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 81
Page 1 and 2:
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 3 and 4:
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 5 and 6:
ARKTIS - EN DEL AF VERDEN Danmark h
Page 7 and 8:
Mario Acquarone MILJØ- OG NATURBES
Page 9 and 10:
om bæredygtig udvikling - også i
Page 11 and 12:
Mads Fægteborg formandskabet for d
Page 13 and 14:
FANGERE OG FORSKERE Hvem skal have
Page 15 and 16:
målet er, om hjemmestyret vil betr
Page 17 and 18:
Thomas Bjørneboe Gomez Berg dygtig
Page 19 and 20:
Henning Thing Frank Sejersen påpeg
Page 21 and 22:
Hvidhvalen er i fokus. Der er lagt
Page 23 and 24:
modtage hver sin portion. Først fo
Page 25 and 26:
Mads Fægteborg dagspressen eller i
Page 27 and 28:
"Det er rigtigt," siger Bjørn Rosi
Page 29 and 30:
KLIMAET I ZACKENBERG, GRØNLAND, VE
Page 31 and 32: Henning Thing Det er en enestående
Page 33 and 34: Henning Thing mamodellerne giver fo
Page 35 and 36: virker. Derfor er det nødvendigt a
Page 37 and 38: mere lys ned i havet. Derved øges
Page 39 and 40: Henning Heide-Jørgensen DEN LIVGIV
Page 41 and 42: skulle have troet, at det netop var
Page 43 and 44: delige stråler. Her er der meget s
Page 45 and 46: ikke er meget højere end den, der
Page 47 and 48: SMÅ DYR MED STOR BETYDNING Kun spe
Page 49 and 50: hos polar-humlebi. Man finder aldri
Page 51 and 52: Det er et imponerende værk. Tyk so
Page 53 and 54: Mads Fægteborg rien. Alle undersø
Page 55 and 56: Rune Dietz fra ringsæler, får en
Page 57 and 58: hele livet. Anderledes med hunnerne
Page 59 and 60: GRØNLÆNDERE, MILJØGIFTE OG OVERV
Page 61 and 62: Mads Fægteborg sen kunne passe. He
Page 63 and 64: Mads Fægteborg "Det er mig, der in
Page 65 and 66: Som mange sikkert ved, tager man p
Page 67 and 68: RENSDYR OG MOSKUSOKSER ER KØD OG O
Page 69 and 70: Knud Falk DET DANSK-GRØNLANDSKE MI
Page 71 and 72: kg renkød om året, hvis renkødet
Page 73 and 74: ver skudt om vinteren, bliver slagt
Page 75 and 76: BYGGESJUSK FRA VIKINGETIDEN Kirkeru
Page 77 and 78: de kirkeruin fra nordbotiden. Men d
Page 79 and 80: "Der er blandt andet sket det, at v
Page 81: leder vandet direkte mod havet. Tun
Page 85 and 86: Henning Thing betyder, at de nogen
Page 87 and 88: tror ikke på, at lomvierne kun få
Page 89 and 90: Knud Falk DET SMAGER GODT - men der
Page 91 and 92: TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN Tu
Page 93 and 94: området undtagen med helikopter. A
Page 95 and 96: Han mener ikke, at al turisme på G
Page 97 and 98: "Hvis jeg skal nævne en succes, s
Page 99 and 100: 140 O 130 O 120 O 110 O 100 O 90 O
show all

DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?