DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

"Der er blandt andet sket det, at vi har fået
et nyt forbrændingsanlæg, hvilket betyder,
at vi ikke længere deponerer det brændbare
affald, men brænder det af og får varme
ud af affaldet." Jesper Møller, kommuneingeniør
i Sisimiut (Holsteinsborg) har svært
ved at skjule sin stolthed, og personligt forstår
jeg ham. For to år siden stod jeg på
nøjagtigt samme sted på lossepladsen. Men
mens jeg den gang kiggede ud over et
bjerg af affald i op til et par meters højde
dækkende et par hundrede kvadratmeter, er
der nu et plant område med en grøft. Grøften
vender vi tilbage til. Alt affaldet er
brændt af i byens splinternye affaldsforbrændingsanlæg.
Tilbage står 10 Bigbacs
med flyveaske på nogle paller. Også flyveasken
vender vi tilbage til.
Igennem mange år har håndtering af
affald været et tilsyneladende uløseligt
problem i de grønlandske byer og bygder.
Men siden midten af 90erne har Grønlands
Hjemmestyre arbejdet målbevidst for at
bedre situationen og i 1996 udarbejdede
konsulentfirmaet Carl Bro A/S med støtte
fra Dancea en overordnet plan for affaldsbortskaffelse
i Grønland. Grønlands Landsting
tog planens hovedprincipper til efterretning,
og siden er der sket meget. Hjemmestyret
har afsat midler til den kommunale
affaldssektor og Dancea har støttet en række
kommunale projekter.
Pengene er bl.a. brugt til det nye forbrændingsanlæg
i Sisimiut. Her blandes
byggeaffald med husholdningsaffald til en
ensartet masse, således at forbrændingen
bliver jævn. Anlægget er computerstyret og
betjenes af en enkelt person, som sidder
omgivet af videoskærme, der viser de centrale
dele af anlægget. Et af skærmbillederne
synes at være et kig ind i helvedes forgård.
Et kæmpemæssigt elektrofilter renser
røgen, for at man kan opfylde de miljøkrav,
der er opstillet af Direktoratet for Miljø og
Natur. Indtil videre deponeres slagger og
flyveaske med dets indhold af tungmetaller.
Indholdet af bly og specielt kobber ligger
betydeligt højere end tilsvarende anlæg i
Thomas Bjørneboe Gomez Berg
Danmark. Hvorfor, spørger jeg? "Vores sortering
af affaldet er slet ikke god nok
endnu. Vi skal blandt andet have elektronikaffaldet
sorteret fra og vores lavenergipærer
osv.", svarer Jesper Møller, der vurderer
at mængden af affald pr. indbygger i
Grønland er den samme som i Danmark.
Køb-og-smid-væk er en lige så dårlig vane i
Grønland som i Danmark.
MILJØFARLIGT AFFALD
For at nedsætte netop de mest belastende
dele af affaldet er det planen at oprette en
fuldt moderne modtageplads for farligt
affald. Det kræver sortering, hvad der slet
ikke er tradition for i Grønland. I samarbejde
med Hjemmestyret er der lagt op til en
kampagne om sortering af affald.
Men hvad skal der ske med flyveasken?
Direktoratet for Miljø og Natur undersøger
forskellige muligheder. Den mest sandsynlige
løsning er, at flyveasken deponeres på et
sikkert sted i Grønland.
I et eksamensprojekt på Danmarks Tekniske
Universitet (DTU) er det netop blevet
undersøgt, om dette depot kunne ligge i
Sisimiut. En dal tæt ved Sisimiut forbrænd-
Selv om der ikke er
veje mellem de grønlandske
byer er det
betydelige mængder
af køretøjer, der havner
på lossepladsen,
bl.a. fra bygge- og
anlægssektoren.
Det barske grønlandske
klima fjerner ikke
alle spor.
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 77