DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

BYGGESJUSK FRA VIKINGETIDEN
Kirkeruinen i Qaqortoq er reddet for fremtiden. Dancea og A.P.Møllers fond har sikret
ruinen gennem en gennemgribende restaurering. Murene i Hvalsey-kirken er opbygget af
smukt tilpassede kvadersten. Fundamentet en skandale.
Når Hvalsey-kirkeruin stadig står, hvor den
blev anlagt i 1100-tallet i Julianehåb-distrikt
(Qaqortoq), skyldes det, at den er bygget af
sten. Dette er enestående. Kirker fra Island
fra samme periode er for længst forsvundet,
fordi de var bygget af træ eller græstørv.
Mangelen på træ på Grønland har således
været afgørende for, at Hvalsey-kirkeruin er
kandidat til at blive et af UNESCOs "World
Heritage områder".
Det er store sten, det drejer sig om.
Nogle af stenene vejer 4-5 tons, enkelte er
endnu tungere. Murtykkelsen er omkring
1 1 /2 meter.
Stenene i kirkemuren er udvalgt så omhyggeligt,
at man ved indlægning af mindre
stenflækker har kunnet opbygge et kompakt
murværk. Det diskuteres stadig blandt
arkæologer og byggekyndige, om der har
været anvendt kalkmørtel som bindemiddel
mellem stenene. Der har været anvendt
mørtel, det er sikkert, men måske kun til
fugning. "Det ser ud til, at enten har man
skullet spare på mørtlen, eller også har man
ikke haft tiltro til dens bæreevne", siger
Søren Abrahamsen, rådgivende ingeniør og
ildsjæl under hele processen med at rette
den faldefærdige ruin i Qaqortoq op. Under
alle omstændigheder er stenene minutiøst
udvalgt og tilpassede.
RUIN-RESTAURERING
Det er en delikat opgave at skulle restaurere
en ruin. Kirken skal ikke genopføres blot
stabiliseres som ruin. Der skal således ikke
lægges tag på kirken. Men er det "snyd" at
anvende moderne metoder og moderne
materialer? Under restaureringen af Kalø
Slotsruin ved Rønde på Djursland havde
man ikke tilstrækkeligt med oprindelige
mursten. De moderne mursten man anvendte,
hvor det var nødvendigt, er meget
iøjnefaldende. I Hvalsey kan man anvende
sten fra lokalområdet, men det vil kunne
ses, om der er anvendt oprindelige sten
eller sten, der er anbragt senere, om end
det ikke er så iøjnefaldende som med
murstenene på Kalø Slotsruin. Det skyldes
bl.a., at der vokser lav på den side af stenene,
der vender opad, når de ligger i terrænet.
Naturens egen patinering. Søren Abrahamsen,
og andre der gennem tiden har
undersøgt Hvalsey-ruinen, har registreret,
hvilke sten der er oprindelige og hvilke der
til forskellige tider er blevet passet ind for
at søge at standse udskridningen af sydmuren.
Faren for udskridning har været påfaldende
i flere hundrede år. I 1828 påtalte
premierløjtnant i flåden W.A.Graah at "Den
nedadgaaende Grund har formentligt været
Aarsag i, at denne Muur først er begyndt at
hælde; neppe vil den endnu et halvt seculum
modstaae de ødelæggende Vinde".
Udover den fremherskende østenvind
har det nok så meget været vand, der har
undermineret kirken. Det er tydeligt, at det
er netop, hvor sydmuren hælder allermest,
at der strømmer mest vand under kirken.
Sandsynligvis er udskridningen af sydmuren
begyndt allerede kort tid efter, at kirken
blev bygget. Da det stod værst til, hældede
sydmuren 52 centimeter. Årsag: Dårlig
fundering. Nogle steder var end ikke engang
græstørven fjernet. Og mens gravene,
som kirken var bygget på, sank langsomt
sammen, fulgte kirkens sydmur med. Mens
der tydeligvis er blevet kælet for detaljerne i
Østgavlen af Hvalseykirkeruin.
Allerede
Hans Egede var
under en rejse til
Sydgrønland i 1721
opmærksom på, at
sydgavlen var ved at
skride ud.
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 73