DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

ver skudt om vinteren, bliver slagtemæssigt
korrekt behandlet og kan eksporteres til
EU.
Jagten på moskusokser deles mellem
fangerne i Manitsoq (Sukkertoppen) og Sisimiut
(Holsteinsborg). Det er der så nogle
Knud Falk
andre problemer ved, fordi den traditionelle
grænse for hundeslædekørsel ligger mellem
de to kommuner.
Det betyder, at blandingen af de to forskellige
traditioner giver anledning til nogle
knotne bemærkninger fra hundeslædefolkene,
fortæller Josefine Nymand.
I dag findes der mere end 5.000 moskusokser
i Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord)
og der nedlægges mere end 1.000 om året.
Rensdyr og moskusokser kan godt leve side
om side. Moskusokserne går nede i dalen i
de gode græsningsområder – renerne vil gå
lidt højere oppe, hvor næringsindholdet i
græsset ikke er lige så højt. Det er rensdyrene,
der flytter sig for moskusokserne.
Hvis man spørger Josefine Nymand, om
der er mere kød pr. ha, når der er både
moskusokser og rener i et område, svarer
hun: "Det ved man ikke. Men en afgørende
faktor er, at grønlænderne langt hellere vil
have rensdyrkød end moskusoksekød. Så
hvis grønlænderne kunne vænne sig til at
spise moskuskød, er der ingen tvivl om, at
det i Sdr. Strømfjordsområdet bedre ville
kunne betale sig at høste af moskusoksebestanden."
"Men en afgørende faktor er, at grønlænderne langt hellere
vil have rensdyrkød end moskusoksekød. Så hvis
grønlænderne kunne vænne sig til at spise moskuskød, er
der ingen tvivl om, at det i Sdr. Strømfjordsområdet bedre
ville kunne betale sig at høste af moskusoksebestanden."
Josefine Nymand, Ph.D.studerende ved Zoologisk Institut,
Københavns Universitet.
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 71