DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

kg renkød om året, hvis renkødet blev fordelt
ligeligt.
"Men lige så vigtigt er oplevelsen", påpeger
Peter Nielsen. "Det er simpelthen det
mest eventyrlige i løbet af hele året. De ture
ind på rensdyrjagt i smukt vejr om efteråret
har en enorm social betydning, og det har
Mads Fægteborg
en enorm psykisk betydning for folks velbefindende.
Det har mange funktioner."
Alle vildrener bliver spist i Grønland.
Tamrenkødet kan eksporteres, fordi det
slagtes på et EU-godkendt slagteri i Narsaq.
MOSKUSOKSEJAGT
Trofæjagt startede i 90erne på moskusokser.
Dog ikke uden gnidninger mellem
erhvervsfangere, bierhvervsfangere og trofæjægere.
"Vi kender problemet fra Kangerlussuaq",
fortæller Peter Nielsen, "hvor erhvervsfangerne
først drager af sted og derpå trofæjægerne.
Når der har været masser af hundeslæder
og masser af snescootere rundt i
terrænet, inden der kommer trofæjægere, så
er det svært at sælge en illusion om, at det
her er uberørt natur. Fangerjagten foregår
også på en anden måde, end trofæjægeren
normalt vil synes om. Fangerne er mere
kontante i deres aflivningsmetoder. Det er
mere lige på og hårdt, mens trofæjægerne
jo opnår en stor del af nydelsen ved at gå
og udvælge lige præcist det dyr, de ønsker."
Der er jagt på moskusokser i to perioder:
En efterårsjagt – sammenfaldende med
rensdyrjagten – og en vinterjagt. Efterårsjagten
indebærer altid sejlads, og jagten foregår
tæt på kysten. Alligevel er det hårdt
slæb, da kødvægten af en moskusokse ligger
på omkring 100 kg (de største 150 til
160 kg). På grund af den lange og vanskelige
transport er kødet ikke altid højkvalitet.
Hovedparten af vinterjagten foregår så
tæt på indlandsisen som muligt, således at
man fordeler jagten om efteråret tæt ved
kysten med en beskydning langt fra kysten
om vinteren. Samtidig kan man bruge
sneen som køreunderlag for hundeslæde
eller snescooter
Gennem tusinder af år har moskusokserne
skullet forsvare sig mod ulve. Derfor stiller
flokkene sig op i forsvarsposition med
moskustyrene forrest med front mod faren.
Men denne adfærd giver det problem, at
resten af moskusflokken bliver stående, selv
om der bliver nedlagt et enkelt dyr. Er man
nødt til at nedlægge hele flokke?
Der findes mere end
5.000 moskusokser i
Kangerlussuaq (Sdr.
Strømfjord) og der
nedlægges mere end
1.000 om året, hvilket
bestanden godt
kan tåle. Nogle af
moskusokserne nedlægges
som trofæjagt
af turister.
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 69