DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

At høste af landets vildtlevende ressourcer har gennem generationer været af vital betydning for det grønlandske folk. Vi har levet i - og med naturen. Hvis fangstdyrene udeblev en vinter kunne det medføre sult og i værste fald død på bopladsen. Naturen var stor og fangstredskaberne havde begrænset effektivitet. På denne måde var der gennem generationer en form for ligevægt mellem inuit og fangstdyrene. Fangsten blev bæredygtig, selv om bæredygtighedsbegrebet ikke var opfundet. Omstillingen til det moderne grønlandske samfund har vendt op og ned på dette billede i løbet af få tiår. Befolkningstallet er eksploderet, transportmidler og fangstredskaberne er revolutioneret. Den moderne fanger skal ikke blot dække familiens behov for mad og tøj. Nu skal fangsten øges, således at den også kan omsættes til fjernsyn, vaskemaskine og andre velfærdsgoder. Med hurtige både og gode våben er der lagt et større pres på fangstdyrene. Et pres der kræver politisk handling for at undgå overudnyttelse. Kundskab om bestandsstørrelser, dynamik og trækmønstre er afgørende faktorer for at vurdere, hvor stort fangsttrykket kan være. At have balance i naturen er nødvendigt, hvis fangst og jagt skal blive ved med at være en integreret del af grønlandsk økonomi samt et centralt element i grønlandsk kultur. Omlægningen af den grønlandske fangerkultur har også skabt et behov for en forsvarlig håndtering af det affald et moderne forbrugersamfund producerer. Det dansk-grønlandske miljøsamarbejde har 4 DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE GRØNLAND ER AFHÆNGIG AF EN LEVENDE OG SUND NATUR givet et godt skub til, at vi i Grønland bliver stadig bedre til at håndtere vort eget affald. Den viden, de færdigheder og de holdninger der skal til for at drive en tidssvarende affaldshåndtering har de grønlandske kommuner med engagement taget til sig. Gennem det dansk-grønlandske miljøsamarbejde arbejder Danmark på rigsfællesskabets vegne for, at den industrialiserede del af verden tager ansvar for den grænseoverskridende forurening. Havet og luften omkring Grønland er en stærk indikator på de miljøproblemer, der som en boomerang vil ramme de lande, hvor forureningens kilde findes. De grænseoverskridende miljøgifte finder vi specielt i vore fangstdyr. Her er miljøgiftene ikke kun en videnskabelig indikator, men et meget nærværende sundhedsproblem - kendt som “Det arktiske dilemma” – for den grønlandske befolkning. En global løsning på den grænseoverskridende forurening vil derfor give en betydelig lokal sundhedsfremmende effekt - også i Grønland. Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø Alfred Jakobsen
Mario Acquarone MILJØ- OG NATURBESKYTTELSE I GRØNLAND Miljø- og Energiministeriet yder gennem bistandsprogrammet Dancea støtte til en række konkrete miljø- og naturprojekter i Grønland. Disse projekter og deres grønlandske sammenhæng er beskrevet nærmere i denne bog. Dancea-projekterne udgør et væsentligt og praktisk orienteret element i det danskgrønlandske samarbejde om miljø og naturbeskyttelse. Dancea-ordningen bygger på et fælles ansvar inden for Rigsfællesskabet for miljø- og naturbeskyttelse og en respekt for hjemmestyreordningens autonomi og de særlige arktiske forhold i Grønland. Miljøbistandsprogrammet Dancea er således en del af Danmarks opfølgning på FNs målsætning DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 5
Page 1 and 2: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 3 and 4: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 5: ARKTIS - EN DEL AF VERDEN Danmark h
Page 9 and 10: om bæredygtig udvikling - også i
Page 11 and 12: Mads Fægteborg formandskabet for d
Page 13 and 14: FANGERE OG FORSKERE Hvem skal have
Page 15 and 16: målet er, om hjemmestyret vil betr
Page 17 and 18: Thomas Bjørneboe Gomez Berg dygtig
Page 19 and 20: Henning Thing Frank Sejersen påpeg
Page 21 and 22: Hvidhvalen er i fokus. Der er lagt
Page 23 and 24: modtage hver sin portion. Først fo
Page 25 and 26: Mads Fægteborg dagspressen eller i
Page 27 and 28: "Det er rigtigt," siger Bjørn Rosi
Page 29 and 30: KLIMAET I ZACKENBERG, GRØNLAND, VE
Page 31 and 32: Henning Thing Det er en enestående
Page 33 and 34: Henning Thing mamodellerne giver fo
Page 35 and 36: virker. Derfor er det nødvendigt a
Page 37 and 38: mere lys ned i havet. Derved øges
Page 39 and 40: Henning Heide-Jørgensen DEN LIVGIV
Page 41 and 42: skulle have troet, at det netop var
Page 43 and 44: delige stråler. Her er der meget s
Page 45 and 46: ikke er meget højere end den, der
Page 47 and 48: SMÅ DYR MED STOR BETYDNING Kun spe
Page 49 and 50: hos polar-humlebi. Man finder aldri
Page 51 and 52: Det er et imponerende værk. Tyk so
Page 53 and 54: Mads Fægteborg rien. Alle undersø
Page 55 and 56: Rune Dietz fra ringsæler, får en
Page 57 and 58:
hele livet. Anderledes med hunnerne
Page 59 and 60:
GRØNLÆNDERE, MILJØGIFTE OG OVERV
Page 61 and 62:
Mads Fægteborg sen kunne passe. He
Page 63 and 64:
Mads Fægteborg "Det er mig, der in
Page 65 and 66:
Som mange sikkert ved, tager man p
Page 67 and 68:
RENSDYR OG MOSKUSOKSER ER KØD OG O
Page 69 and 70:
Knud Falk DET DANSK-GRØNLANDSKE MI
Page 71 and 72:
kg renkød om året, hvis renkødet
Page 73 and 74:
ver skudt om vinteren, bliver slagt
Page 75 and 76:
BYGGESJUSK FRA VIKINGETIDEN Kirkeru
Page 77 and 78:
de kirkeruin fra nordbotiden. Men d
Page 79 and 80:
"Der er blandt andet sket det, at v
Page 81 and 82:
leder vandet direkte mod havet. Tun
Page 83 and 84:
DEN NØDVENDIGE NATURFORVALTNING OG
Page 85 and 86:
Henning Thing betyder, at de nogen
Page 87 and 88:
tror ikke på, at lomvierne kun få
Page 89 and 90:
Knud Falk DET SMAGER GODT - men der
Page 91 and 92:
TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN Tu
Page 93 and 94:
området undtagen med helikopter. A
Page 95 and 96:
Han mener ikke, at al turisme på G
Page 97 and 98:
"Hvis jeg skal nævne en succes, s
Page 99 and 100:
140 O 130 O 120 O 110 O 100 O 90 O
show all

DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?