DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

RENSDYR OG MOSKUSOKSER ER KØD OG OPLEVELSER
I Grønland udnyttes rensdyr både som tamrener og som vildrener. Moskusokser alene
som jagtdyr. Der er fire gange så meget kød at hente ved at skyde en moskusokse i
forhold til et rensdyr. Men grønlænderne foretrækker rensdyrkød.
Der lever vildrener på Grønlands vestkyst
fra Paamiut (Frederikshåb) til Ilulissat
(Jakobshavn). Det drejer sig om mindst 8
mere eller mindre isolerede bestande.
I Bredefjord er der drift af tamrener.
Tamren-stationen ligger i et område, der
hedder Isortoq. Der er 5.000 tamrener i vinterflokken.
To familier lever af renerne der,
i alt på helårsbasis en 7-8 mennesker. Den
ene ejer var i lære i Godthåbsfjorden, da
der var tamrensdrift der. 100 dyr fra bestanden
i Godthåbsfjorden blev flyttet til Sydgrønland,
hvor der efterhånden er opbygget
en del faciliteter. Der er et slagteri, folde,
motorkøretøjer og til nødstilfælde en helikopter.
Overskuddet er lidt efter lidt blevet
investeret i flere nye hjælpemidler. Sidste år
blev der slagtet et par tusinde dyr. Driften
startede i Bredefjord i 1973, der nu er det
eneste sted i Grønland med tamrendrift.
Oprindeligt kom tamrenerne fra Norge til
Godthåbsfjorden. Her har de i et vist omfang
blandet sig med vildrener. Bestanden i
Sydgrønland blev imidlertid startet, inden
der var sket nogen særlig opblanding med
vildrener. Bestanden ved Bredefjord er derfor
en meget ren tamrenbestand i form af
efterkommere af den oprindelige norske
bestand.
"Tamrener er mere spraglede end vildrener",
fortæller Josefine Nymand. "En forskel
der imidlertid udviskes, efterhånden som
tiden går. Det ses tydeligst på kalvene, om
de stammer fra tamme eller vilde rener.
Men også denne forskel vil sandsynligvis
om ikke ret mange år være udvisket."
Josefine Nymand er grønlænder og læser
til Ph.D., en titel der normalt fører til et job
som forsker. Hun er tilknyttet Dancea-støttede
projekter på Grønlands Naturinstitut.
Netop nu søger Josefine Nymand at afsløre
myter og realiter om rensdyrenes liv.
TAM OG VILD
Tamrenerne lever ligesom vildrener, bortset
fra om efteråret, når de bliver samlet til
slagtning.
Belastningen af renerne drejer sig bl.a.
om parasitter, særligt svælgbremser og hudbremser.
Disse parasitter har betydning for
renernes trivsel og for værdien af kød og
skind.
"Erfaringerne fra tamrendrift i Norge
viser, at behandler man dyrene mod hudbremser,
så stiger kødvægten for kalve.
Dyrene bliver større og tungere," fortæller
Josefine Nymand.
Hvis dyrene har det godt og er i god
foderstand, vil de heller ikke have særligt
mange svælg- og hudbremser. Er dyrene i
god trivsel vil man desuden heller ikke
kunne se ret meget på skindet. Fordi selv
om de har hudbremser, der borer sig ud
gennem skindet om foråret, vil selve hullet
vokse sammen igen, hvis dyret er i rimelig
god foderstand. I trange tider vil parasitbelastningen
derimod betyde relativt meget.
Men det kan være svært at se, om et dyr er
dødt på grund af underernæring eller på
grund af parasitter.
Er det mest rationelt
at satse på tamrendrift
eller jagt på
vildrener?
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 65