DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

hele livet. Anderledes med hunnerne. En
hun vil gennem sin levetid have opbygget
en vis kropskoncentration af POP´er. Men
når hunnerne føder deres førstefødte, vil
denne få en ordentlig dosis, samtidig med
at moderens koncentration af POP´er sænkes,
når hun afgiver den fedtrige modermælk.
Nogle hunhvaler ammer deres unger
i 1 1 /2 til 2 år.
Ifølge tidsskriftet New Scientist har man
undersøgt en Grønlandshval, der viste sig at
være 212 år gammel. Dette rekordgamle
dyr er født før den franske revolution! Det
vil sige disse dyr har kunnet ophobe miljøgifte,
herunder POP´er, i hele den periode
disse er blevet produceret. Samtidig er disse
dyr blevet så gamle, fordi de er ekstremt
snedige og derfor må rumme en værdifuld
genpulje. Grønlandshvalen blev fredet i
1930´erne og er endnu ikke for alvor kommet
på fode igen.
Problemet netop nu er, at det kræver i
størrelsesorden 7-8 indsamlingsår eller mere
for at kunne udtale sig om den tidsmæssige
udvikling. At afkræve forskerne fornuftige
svar på, hvilken vej udviklingen går med
hensyn til koncentrationerne af miljøgifte i
Grønland netop nu, vil være som at forudsige
resultatet af fodboldlandsholdets næste
kamp. Der kommer hele tiden nye spillere
til. Nogle bliver udskiftet under kampen.
Og frem for alt: der er ikke tale om en passiv
modstander.
Tilsvarende gælder for miljøgiftenes spil i
naturen: Naturen er ingen passiv sparringspartner.
Der er lidt bedre data fra Canada. Men
heller ikke fra Canada er der tydelige tidstrends.
Rent politisk kan man mene, at 5 år er
en lang periode (det er det ikke for Grønlandshvalen).
I videnskabelig sammenhæng har man
ganske ofte brug for en længere periode.
Dette gælder i udpræget grad med hensyn
til tidstrends for POP´er.
Det var en verdensbegivenhed, der fandt
sted i Stockholm i maj 2001. Her blev der
underskrevet en UNEP POP-konvention,
hvor "det beskidte dusin" – de 12 værste
POP´er – blev forbudt. Effekten af dette forbud
vil det imidlertid tage uhyggeligt mange
år, før man kan spore i Arktis. Det tager i
størrelsesordenen flere hundrede år for
disse stoffer at cirkulere rundt med havstrømmene
i de arktiske have.
1200
1000
800
600
400
200
0
PCB
HCH
DDT
Avanersuaq
• Avanersuaq
• Qeqertarsuaq
toxaphene
Arctic Circle
Ittoqqortoormiit •
• Nanortalik
Indhold af POP’er i spæk fra ringsæl
1200
1000
800
600
400
200
0
PCB
HCH
DDT
Qeqertarsuaq
toxaphene
80 O
1200
1000
800
600
400
200
0
PCB
Nanortalik
HCH
DDT
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 55
toxaphene
1200
1000
800
600
400
200
0
PCB
HCH
DDT
Ittoqqortoormiit
"Den høje koncentration af giftstoffer i vores fødevarer
er ikke acceptabel.
Det internationale samfund bør arbejde på at reducere den
globale forurening og stoppe yderligere udledninger."
Marianne Jensen, tidligere landsstyremedlem i Grønland,
formand for Det Rådgivende Udvalg for Arktis.
toxaphene