DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

Det er et imponerende værk. Tyk som en
telefonbog. 859 sider med oversigtskapitler
om det arktiske miljø, udarbejdet efter
streng videnskabelig fremgangsmåde. Om
ophobningen af tungmetaller. Om sprøjtemidlernes
lange vej fra industrier og landbrug
på de sydligere himmelstrøg til de polnære
områder. Om radioaktivitet i den arktiske
natur. Om hvordan udvekslingen af
stoffer foregår mellem de levende organismer
på denne vor fælles klode.
Det startede i Rovaniemi i 1991, hvor de
8 lande, der deler de arktiske områder,
besluttede at sætte en samlet indsats i gang
for at måle og registrere miljøtilstanden i
Arktis: AMAP-projektet, hvilket står for:
Arctic Monitoring and Assessment Program.
Resultatet blev "Arctic Assessment Report",
som udkom i sommeren 1998, der er den
største og mest dybtgående samlede status
over tilstanden i det arktiske miljø nogensinde.
Den danske del af projektet blev
betalt af Dancea.
GAMLE KENDINGE
Når man færdes i det til tider ufatteligt
smukke grønlandske landskab, som grønlænderne
og vi tilrejsende danskere ikke
kan undgå at fatte kærlighed til, er det nærmest
ubærligt at læse om de mange miljøgifte,
der sniger sig ind i den førhen rene
og uberørte natur.
En af grundpillerne i rapporten er et
kapitel om de sejlivede organiske forbindelser,
der bruges i industri og landbrug fortrinsvis
i den vestlige verden, og som ophobes
i de arktiske fødekæder. POP´er kaldes
de, hvilket er en forkortelse for: Persistent
Organic Pollutants. De værste af dem er
bedre kendt som "Det beskidte Dusin" og
består af de kun alt for velkendte stoffer
DDT, PCB, Chlordan, Dieldrin mv. Stoffer
der er produceret til fx at slå insekter eller
andre skadedyr ihjel i landbruget, men som
langsomt er blevet kendt skyldige i en lang
række skader på miljøet også i Arktis.
Princippet for ophobningen i de arktiske
fødekæder er velkendt. Metoder til at standse
deres udbredelse skorter det på.
Mads Fægteborg
For at kunne beskrive POP´ernes udbredelse,
tidsmæssige udvikling og virkninger har
man brug for at vælge nogle dyr, som kan
undersøges over hele det arktiske område.
Nøglearter. Da størstedelen af føden i Arktis
stammer fra havet, har AMAP som en af
nøglearterne valgt ringsælen. Denne sæl er
vidt udbredt i det arktiske område. Den bliver
jaget på grund af sit kød og skind og er
dermed et vigtigt fødeemne for den arktiske
befolkning. Derfor er det praktisk muligt via
fangsten at få et stort antal prøver fra de
udvalgte moniteringsområder til analyse for
fx POP´er.
Ifølge litteraturen er ringsælen relativt stationær.
"Men man skal passe på med forhastede
slutninger", siger seniorforsker Rune
Dietz, der gennem det meste af en snes år
har arbejdet videnskabeligt med ringsælen
og andre arktiske dyr. "De satellitsporinger,
man har lavet, viser, at ringsæler trækker en
del omkring. Der er kontakt mellem Canada
og Grønland. Dyr, der eksempelvis er mærket
i Qaanaaq (Thule), er sporet via satellitter
til Canada og andre er genfundet i Diskobugten.
De dyr, der trækker, er ganske ofte
unge dyr, og de er således ikke så repræsentative
for et udvalgt område som de ældre
sæler. De ældre dyr er mere stationære, og
det er kun de snu, der undgår fangsten,
garn og en række andre farer."
Ringsælen spiser både krebsdyr og fisk,
Sælkød anvendes i
fangerområder både
til hundefoder og til
menneskeføde.
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 49