DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

ikke er meget højere end den, der optræder
normalt i naturen. Desuden kan man også
se ændringer inde i cellerne som et symptom
på, at planterne begynder at bruge løs
af de reserver, de har inde i cellerne. Derved
bliver de dårligere rustet til at modstå
andre stresssituationer. På grønlandske lavheder
og ved feltforsøg har man kunnet
gøre lignende iagttagelser.
"Jeg forventer, at lavgruppen som sådan
bliver reduceret. De, der bliver tilbage, er
arter som af mere eller mindre tilfældige
årsager er beskyttet mod UV-B, fordi de
indeholder lavsyrer, som beskytter dem på
samme måde som de pigmenter, de højere
planter har", konkluderer Ib Johnsen.
MILJØBESKYTTELSE I GRØNLAND
Når man går i det grønlandske landskab, er
terrænet mange steder nærmest dækket af
lav.
Laverne lever og vokser i hundreder, ja i
tusinder af år. Man kender så nogenlunde
væksthastigheden af laver, fordi man har
fotograferet det samme område med 10 års
mellemrum og kan derfor anslå en blottet
flades alder ud fra diameteren af de skorpeformede
laver på fladen.
Hvis væksten som følge af øget UV-B
stråling hæmmes, kan man ikke bruge
denne metode længere.
Men samtidig er det et varsel om en miljøpåvirkning,
der påvirker alle levende
organismer.
Hvis laverne ikke vokser så godt længere,
kan det betyde en hel del for mange
dyr. Hvis fx lige præcist rensdyrlav går
meget tilbage, så skal man holde udkig efter
rensdyrbestandene og disses reaktion.
Bestanden af rensdyr er ikke mindst begrænset
af muligheden for vinterføde, som
især består af rensdyrlav, der er rimeligt
næringsrigt. Derved kan nedgang i rensdyrlav
betyde nedgang i rensdyrbestanden.
Når fangerne i de tidlige forårsmåneder
skal ud og fange sæler, er både fangernes
og sælernes øjne særligt udsatte.
"Hvis jeg var grønlænder og interesseret i
miljøbeskyttelse, ville jeg tage det her rime-
Henning Heide-Jørgensen
ligt seriøst. Jeg ville ikke være så bekymret
over, at lavvegetationen ændrer sig. Det
betyder nok ikke så meget. Der skal meget
UV-B stråling til, før det bliver et rigtigt stort
problem for rensdyrpopulationerne. Men jeg
ville være meget bekymret for menneskelig
sundhed og især synet. Arktiske egne har
betydelige stigninger i UV-B stråling i de tidlige
forårsmåneder", slutter Ib Johnsen.
Således kan man bruge laverne som
måleinstrumenter til at vise nogle biologiske
effekter af UV-strålingen i nogle af de planter,
der er derude altid. Man kan bruge
laverne som indikator. Det er ikke skaden i
sig selv, der er det vigtigste, men de afledte
effekter på dyr og mennesker.
Sundt eksemplar af
Mild rensdyrlav,
Cladonia mitis,
fra Tisvilde
Kantlyng hede ved
Qaanaaq med Mild
rensdyrlav, Cladonia
mitis.
"Hvis jeg var grønlænder og interesseret i miljøbeskyttelse,
ville jeg tage det her rimeligt seriøst. Jeg ville ikke være så
bekymret over, at lavvegetationen ændrer sig. Det betyder
nok ikke så meget. Der skal meget UV-B stråling til, før det
bliver et rigtigt stort problem for rensdyrpopulationerne.
Men jeg ville være meget bekymret for menneskelig
sundhed og især synet. Arktiske egne har betydelige
stigninger i UV-B stråling i de tidlige forårsmåneder"
Ib Johnsen, botaniker, Københavns Universitet.
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 43