DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

mere lys ned i havet. Derved øges primærproduktionen,
dvs. algerne vokser og formerer
sig. Derved bliver der mere føde til
de næste led i den arktiske fødekæde osv.
Mens alger i de frie vandmasser og tang på
havbunden vokser, så får de isalger der
lever i og på havisen ringere levevilkår.
Eksempler på modsatrettede ændringer i
havmiljøet. Det er indtil videre uoverskueligt,
hvad der bliver slutresultatet bl.a. for
de højere pattedyr i Arktis, hvalrosser, sæler
og isbjørne.
Projekterne i Daneborg startede samtidig
med oprettelsen af stationen i Zackenberg.
Fra starten var der tale om selvstændige stationer,
som nu er ved at blive samordnet.
Økonomien er stykket sammen af Forskningsministeriet
gennem Dansk Polarcenter,
af Miljø- og Energiministeriet (Danceamidler),
Geografisk Institut på Københavns
Universitet og Grønlands Hjemmestyre.
ZACKENBERGS SNE
Med hensyn til moskusokserne er vi i den
heldige situation, at Sirius-folk og vejrstationsfolk
har registreret moskusokser i 40 år.
Det har de gjort rigtig godt. Det betyder, at
man har kunnet databehandle, hvad der er
sket med disse delbestande af moskusokser
gennem 40 år. I hele det centrale Nordøstgrønland
– fra Zackenberg og op til Lambert
Land, brød moskusoksebestanden sammen
i begyndelsen af 80´erne i forbindelse
med nogle efterårs-overisninger. Så der er
relativt få dyr, især i de mere kystnære
områder, hvor der var mest overisning.
Et andet kerneområde er Jameson Land,
stik vest for Scoresbysund by, hvor der bliver
nedlagt cirka 300 om året, hvilket er
hvad man har beregnet, at bestanden kan
tåle.
I Zackenberg er man ved detailleret at se
på, hvad vinterforholdene betyder for en
kalvegenerations overlevelse fra fødselsår til
næste år. Der er en bestand på formentlig
mellem 250 til 300 dyr i et relativt afgrænset
område, som hedder Wollaston Forland og
A.P. Olsen Land. Heraf 160 moskusokser i
selve Zackenberg-dalen, der er et vigtigt
efterårsopfedningsområde for dem. Man har
rigtigt godt styr på alderssammensætning,
kønssammensætning, år til år overlevelse af
de forskellige generationer og på dyrenes
udnyttelse af de forskellige områder. Man
måler bl.a. hvor megen vegetationsmasse,
der er i de forskellige vegetationstyper, med
satellitfoto og med håndholdte måleinstrumenter
osv.
Og så er vi tilbage ved sneen og de
lange tidsserier. Kan man ikke simpelthen
bruge satellitbilleder? I princippet jo. Problemerne
med satellitfotos er, at bare en tågelomme
over området den dag satellitten
passerer, betyder, at der ikke er noget billede.
Dertil kommer, at et satellitfoto er forbandet
kostbart. Derfor står der et digitalkamera
på toppen af Zackenbergfjeldet.
Med dette snekamera, der er drevet af et
solpanel, kan der tages fotos hver dag –
også på overskyede dage, som en del af
den service for forskerne, der gør Zackenberg-stationen
til noget helt særligt.
Men de mange andre faktorer, der indvirker
på samspillet mellem økosystemerne,
de må undersøges direkte en for en.
Zackenberg, den 31. juli 1999
„Ugen der gik blev den periode, hvor hovedparten af
fuglene forsvandt. Nu kan man gå flere kilometer uden at se
eller høre en eneste fugl. Til gengæld kan der tælles op mod
100 vadefugle nede i Zackenbergdalens delta. De er ved at
æde sig fede inden non-stop flyvningen til overvintringsstederne
i Vesteuropa."
Hans Meltofte, Danmarks Miljøundersøgelser, ansvarlig for
den biologiske overvågning på forskningsstationen
Zackenberg.
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 35