DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

virker. Derfor er det nødvendigt at få registreret
og kvantificeret så mange som muligt
af de processer, der foregår i tundraen.
Som illustration kan nævnes de metanspisende
bakterier, der lever i de øverste
luftgennemstrømmede lag af tundraen.
Disse bakterier er tilpasset en bestemt koncentration
af kuldioxid. Øges denne koncentration,
mister disse bakterier så at sige
appetitten. I dette tilfælde altså et eksempel
på, at drivhuseffekten yderligere får en tand
til.
I forsøget på at spå om fremtiden har
folkene bag tundra-projektet overdækket
nogle forsøgsområder. Derved øges temperaturen.
Gennem denne simulering af en
eventuelt kommende klimaændring med
forhøjede temperaturer kan man undersøge,
hvad der sker med metan-udviklingen i de
øverste jordlag under disse nye omstændigheder.
Stationens hovedformål er 100% knyttet
til undersøgelser af effekterne af klimasvingninger.
Man beskæftiger sig ikke med, om klimasvingningerne
er menneskeskabte eller
naturlige. Det er der 2000 klimatologer, der
diskuterer højlydt. Man registrerer, hvad der
rent faktisk sker. Man måler. Disse målinger
kan så bruges af dem, der udarbejder klimamodellerne.
Dermed er betydningen af Zackenberg,
at Grønland yder sit bidrag til de internationale
aftaler om, at man skal overvåge effekterne
af klimaændringerne på de arktiske
økosystemer. ZERO-programmet betragtes
af Miljøstyrelsen som et væsentligt bidrag til
registrering af klimaforandringer og disses
betydning for Arktis. Zackenberg er derfor
en vigtig brik i Rigsfællesskabets bidrag til
det arktiske forskningsprogram AMAP og
de dertil knyttede klimaundersøgelser.
Dancea vil derfor fortsat støtte aktiviteterne
ved Zackenberg og arbejde for en varig
sikring af stationens virke som Rigsfællesskabets
bidrag til registreringen af de globale
klimaændringer.
Henrik Lassen
HAVISEN SMELTER
I Young Sund, 25 km øst for Zackenberg,
foretager Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU) tillige en række marin-biologiske
undersøgelser, der er gedigen frontforskning.
Undersøgelserne fokuserer bl.a. på
kulstoffets kredsløb. Udgangspunktet er, at
den globale gennemsnitstemperatur er steget
med 0,3-0,6 grad gennem de seneste
100 år.
I de arktiske havområder smelter havisen
i større omfang end tidligere. Både dannelsen
af ny havis er mindsket og en stor del
af den flerårige havis er smeltet. Perspektivet
i dette er, at der ikke dannes så meget
tungt saltholdigt havvand som hidtil. Dette
kan få kraftig indvirkning på de globale
havstrømme.
Mekanismen i dannelsen af de globale
havstrømme er beskrevet som følger. I de
arktiske havområder er fordampningen
større end nedbøren. Som følge af dette bliver
det arktiske vand kraftigt saltholdigt,
hvilket sammen med nedkølingen får det til
at synke til bunds, følge havbunden sydover
og derved skabe et vandoverskud på
den sydlige halvkugle. Dette overskud af
vand strømmer tilbage som overfladevand,
mindre saltholdigt og varmere, bl.a. i form
af Golf-strømmen langs Europas vestkyst.
Hans Meltofte.
Fuldmåne over indlandsisen.
Månens
form forvanskes af
atmosfæriske forstyrrelser,Kangerlussuaq,
Vestgrønland.
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 33