DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

KLIMAET I ZACKENBERG, GRØNLAND, VERDEN
Centralt i verdens største nationalpark i Nordøstgrønland ligger der en forskningsstation
tæt ved den tidligere fangststation Zackenberg. Forskningsstationen er betalt af
Forskningsministeriet, Miljø- og Energiministeriet (Dancea), Geografisk Institut på
Københavns Universitet og Grønlands Hjemmestyre. Stationens hovedformål er helt og
holdent knyttet til undersøgelser af effekterne af klimasvingninger.
„Sneen er den helt afgørende faktor", siger
Hans Meltofte fra Danmarks Miljøundersøgelser,
- i de første tre år stationsleder og
nu ansvarlig for den biologiske overvågning,
der foregår på forskningsstationen
Zackenberg, som er beliggende 74 grader
og 30 minutter nord på Grønlands østkyst
tæt ved den gamle vejrstation Daneborg.
Selv om der kun er cirka 25 kilometer til
yderkysten, er der tale om en landstation,
hvor sne er den faktor, der styrer praktisk
taget alt. Styrer hvor tyk isen bliver på fjordene
og på søerne. Styrer hvor mange
kalve moskusokserne får, og om de overlever.
Styrer hvornår blomsterne blomstrer, og
om de når at få sat frø. Styrer hvornår fuglene
lægger æg og hvor mange unger, der
kommer ud af det. Styrer hele balladen.
"Alle snakker temperaturer. Jeg snakker
sne", siger Hans Meltofte med stentorrøst.
Zackenberg Ecological Research Operations
(ZERO) består af fem træbarakker og et
antal telte, der er udgangspunkt for en
række aktiviteter fra 1. juni til 1. september.
På stationen er der plads til ca. 20 personer.
Aktiviteterne holdes inden for Zackenbergdalen
og Store Sødal – et 514 km 2 stort
område afgrænset af vandskel. Heraf er et
40 km 2 stort område genstand for intense
studier – selve Zackenbergdalen.
Dengang det var pelsjægere, der beboede
Zackenberg, tog det ofte uger at komme
gennem isen ind til østkysten af Grønland –
hvis det overhovedet kunne lade sig gøre.
Overvintring var obligatorisk. Ingen kunne
forlade den del af verden i vintertiden. Når
den videnskabelige station Zackenberg kan
være bemandet hver sommer skyldes det,
at logistikken er i orden. Der er en landingsbane
for små fly, en kok, et laboratorium,
en el-generator, en gummibåd og alt
det pikpak som er nødvendigt, hvis man
skal kunne færdes sikkert i felten i den arktiske
sommer.
MIDT IMELLEM ALTING
"Hele udgangspunktet er, at man ikke ved
en pind om år-til-årvariationen i levevilkårene
i højarktis generelt, hvad enten det er
Grønland eller nogen som helst andre steder".
Så kategorisk udtrykker Hans Meltofte
sig og argumenterer dermed fundamentalt
for den station, der blev oprettet i 1995
efter 14 års diskussioner og 3 besøg i Nordøstgrønland.
Deltagerne var geografer, logistikere,
botanikere, mosspecialister, lavspecialister,
insektforskere, osv. Bevillinger fra
Aage V. Jensens Fonde og Det Naturvidenskabelige
Forskningsråd gjorde det muligt at
rekognoscere i hele det centrale Nordøstgrønland
for at undersøge de biologisk
mest interessante steder. Det skulle hverken
være et område med stor biologisk produktivitet
eller et karrigt område. I et ørkenagtigt
område får man ikke data nok. Det skal
heller ikke være en oase – et smørhul. Det
er formentligt det sidste sted, der vil reagere
på klimaændringer. "Vi skulle finde et sted,
der var midt imellem alle ting", siger Hans
Meltofte. "Midt imellem nord og syd. Midt
imellem for megen sne og for lidt sne. Ikke
for tæt ved havet og ikke for tæt på indlandsisen."
Sneuglen lever fortrinsvist
i det højarktiske
område. Af og
til trækker de langvejs
som her hvor en
sneugle blev fundet
fuldstændigt udmattet
i Kangerlussuaq
(Sønder Strømfjord).
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 27