Henning Thing
KLIMAET I ZACKENBERG, GRØNLAND, VERDEN Centralt i verdens største nationalpark i Nordøstgrønland ligger der en forskningsstation tæt ved den tidligere fangststation Zackenberg. Forskningsstationen er betalt af Forskningsministeriet, Miljø- og Energiministeriet (Dancea), Geografisk Institut på Københavns Universitet og Grønlands Hjemmestyre. Stationens hovedformål er helt og holdent knyttet til undersøgelser af effekterne af klimasvingninger. „Sneen er den helt afgørende faktor", siger Hans Meltofte fra Danmarks Miljøundersøgelser, - i de første tre år stationsleder og nu ansvarlig for den biologiske overvågning, der foregår på forskningsstationen Zackenberg, som er beliggende 74 grader og 30 minutter nord på Grønlands østkyst tæt ved den gamle vejrstation Daneborg. Selv om der kun er cirka 25 kilometer til yderkysten, er der tale om en landstation, hvor sne er den faktor, der styrer praktisk taget alt. Styrer hvor tyk isen bliver på fjordene og på søerne. Styrer hvor mange kalve moskusokserne får, og om de overlever. Styrer hvornår blomsterne blomstrer, og om de når at få sat frø. Styrer hvornår fuglene lægger æg og hvor mange unger, der kommer ud af det. Styrer hele balladen. "Alle snakker temperaturer. Jeg snakker sne", siger Hans Meltofte med stentorrøst. Zackenberg Ecological Research Operations (ZERO) består af fem træbarakker og et antal telte, der er udgangspunkt for en række aktiviteter fra 1. juni til 1. september. På stationen er der plads til ca. 20 personer. Aktiviteterne holdes inden for Zackenbergdalen og Store Sødal – et 514 km 2 stort område afgrænset af vandskel. Heraf er et 40 km 2 stort område genstand for intense studier – selve Zackenbergdalen. Dengang det var pelsjægere, der beboede Zackenberg, tog det ofte uger at komme gennem isen ind til østkysten af Grønland – hvis det overhovedet kunne lade sig gøre. Overvintring var obligatorisk. Ingen kunne forlade den del af verden i vintertiden. Når den videnskabelige station Zackenberg kan være bemandet hver sommer skyldes det, at logistikken er i orden. Der er en landingsbane for små fly, en kok, et laboratorium, en el-generator, en gummibåd og alt det pikpak som er nødvendigt, hvis man skal kunne færdes sikkert i felten i den arktiske sommer. MIDT IMELLEM ALTING "Hele udgangspunktet er, at man ikke ved en pind om år-til-årvariationen i levevilkårene i højarktis generelt, hvad enten det er Grønland eller nogen som helst andre steder". Så kategorisk udtrykker Hans Meltofte sig og argumenterer dermed fundamentalt for den station, der blev oprettet i 1995 efter 14 års diskussioner og 3 besøg i Nordøstgrønland. Deltagerne var geografer, logistikere, botanikere, mosspecialister, lavspecialister, insektforskere, osv. Bevillinger fra Aage V. Jensens Fonde og Det Naturvidenskabelige Forskningsråd gjorde det muligt at rekognoscere i hele det centrale Nordøstgrønland for at undersøge de biologisk mest interessante steder. Det skulle hverken være et område med stor biologisk produktivitet eller et karrigt område. I et ørkenagtigt område får man ikke data nok. Det skal heller ikke være en oase – et smørhul. Det er formentligt det sidste sted, der vil reagere på klimaændringer. "Vi skulle finde et sted, der var midt imellem alle ting", siger Hans Meltofte. "Midt imellem nord og syd. Midt imellem for megen sne og for lidt sne. Ikke for tæt ved havet og ikke for tæt på indlandsisen." Sneuglen lever fortrinsvist i det højarktiske område. Af og til trækker de langvejs som her hvor en sneugle blev fundet fuldstændigt udmattet i Kangerlussuaq (Sønder Strømfjord). <strong>DET</strong> <strong>DANSK</strong>-<strong>GRØNLANDSKE</strong> <strong>MILJØSAMARBEJDE</strong> 27
- Page 1 and 2: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
- Page 3 and 4: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
- Page 5 and 6: ARKTIS - EN DEL AF VERDEN Danmark h
- Page 7 and 8: Mario Acquarone MILJØ- OG NATURBES
- Page 9 and 10: om bæredygtig udvikling - også i
- Page 11 and 12: Mads Fægteborg formandskabet for d
- Page 13 and 14: FANGERE OG FORSKERE Hvem skal have
- Page 15 and 16: målet er, om hjemmestyret vil betr
- Page 17 and 18: Thomas Bjørneboe Gomez Berg dygtig
- Page 19 and 20: Henning Thing Frank Sejersen påpeg
- Page 21 and 22: Hvidhvalen er i fokus. Der er lagt
- Page 23 and 24: modtage hver sin portion. Først fo
- Page 25 and 26: Mads Fægteborg dagspressen eller i
- Page 27: "Det er rigtigt," siger Bjørn Rosi
- Page 31 and 32: Henning Thing Det er en enestående
- Page 33 and 34: Henning Thing mamodellerne giver fo
- Page 35 and 36: virker. Derfor er det nødvendigt a
- Page 37 and 38: mere lys ned i havet. Derved øges
- Page 39 and 40: Henning Heide-Jørgensen DEN LIVGIV
- Page 41 and 42: skulle have troet, at det netop var
- Page 43 and 44: delige stråler. Her er der meget s
- Page 45 and 46: ikke er meget højere end den, der
- Page 47 and 48: SMÅ DYR MED STOR BETYDNING Kun spe
- Page 49 and 50: hos polar-humlebi. Man finder aldri
- Page 51 and 52: Det er et imponerende værk. Tyk so
- Page 53 and 54: Mads Fægteborg rien. Alle undersø
- Page 55 and 56: Rune Dietz fra ringsæler, får en
- Page 57 and 58: hele livet. Anderledes med hunnerne
- Page 59 and 60: GRØNLÆNDERE, MILJØGIFTE OG OVERV
- Page 61 and 62: Mads Fægteborg sen kunne passe. He
- Page 63 and 64: Mads Fægteborg "Det er mig, der in
- Page 65 and 66: Som mange sikkert ved, tager man p
- Page 67 and 68: RENSDYR OG MOSKUSOKSER ER KØD OG O
- Page 69 and 70: Knud Falk DET DANSK-GRØNLANDSKE MI
- Page 71 and 72: kg renkød om året, hvis renkødet
- Page 73 and 74: ver skudt om vinteren, bliver slagt
- Page 75 and 76: BYGGESJUSK FRA VIKINGETIDEN Kirkeru
- Page 77 and 78: de kirkeruin fra nordbotiden. Men d
- Page 79 and 80:
"Der er blandt andet sket det, at v
- Page 81 and 82:
leder vandet direkte mod havet. Tun
- Page 83 and 84:
DEN NØDVENDIGE NATURFORVALTNING OG
- Page 85 and 86:
Henning Thing betyder, at de nogen
- Page 87 and 88:
tror ikke på, at lomvierne kun få
- Page 89 and 90:
Knud Falk DET SMAGER GODT - men der
- Page 91 and 92:
TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN Tu
- Page 93 and 94:
området undtagen med helikopter. A
- Page 95 and 96:
Han mener ikke, at al turisme på G
- Page 97 and 98:
"Hvis jeg skal nævne en succes, s
- Page 99 and 100:
140 O 130 O 120 O 110 O 100 O 90 O