DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

"Det er rigtigt," siger Bjørn Rosing.
"Påhængsmotoren den er barsk. Før påhængsmotoren
kom vi nogen gange tilbage
uden noget. Nu med påhængsmotoren kan
man dække et kæmpestort område, og det
er meget sjældent, at man kommer hjem
uden fangst."
Men påhængsmotoren er et tveægget
sværd. Bjørn Rosing boede og arbejdede i
Upernavik fra slutningen af 60erne til 1980.
De første tre år var påhængsmotoren for-
Mario Acquarone
budt, man ville ikke have forstyrret sæljagten.
Da påhængsmotoren fandt indpas, blev
hvidhvalerne sjældnere i nærheden af beboede
områder.
Bjørn Rosing ser visse tegn på, at hvidhvalerne
i nogen grad har ændret udbredelse.
Mens hvidhvalerne aldrig tidligere blev
rapporteret fra Paamiut, er der i de sidste år
kommet en række oplysninger om, at der
er set hvidhvaler om vinteren i dette område.
Når man som Bjørn Rosing har til opgave,
at opholde sig i orkanens øje, giver det
indblik i både biologernes og fangernes
verden.
På den ene side konstaterer han om forskernes
vanskeligheder: "Hvis dyrene skal
erklæres for truede arter, kræver det nærmest,
at biologerne lægger lig på bordet."
På den anden side konstaterer han, at
fangernes respekt for forskerne kan ligge
på et meget lille sted: "Sporene skræmmer.
For få år siden blev det sagt, at den sidste
hvidhval ville være død i år 2000. Jeg kan
godt forstå, at fangerne er meget forbeholdne
over for den strikse fortolkning af optællingerne."
Da jeg påpeger, at det er en uholdbar
situation, hvis fangerne ikke i rimelig grad
er enige med biologerne, svarer Hjemmestyrets
konsulent i hvidhvalspørgsmål: "Der
bliver lovgivet, så bliver de nødt til at rette
sig efter det."
(…) fra vores side har vi sagt til Hjemmestyret, at biologerne
mangler beviser. Vi mener, der skal mere end to år til at få
foretaget nogle pålidelige tællinger. Hvis vi samarbejder med
biologerne om det, er vi tilfredse."
Timothæus Petersen, fanger i Kullorsuaq, Upernavik distrikt.
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 25