DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Det er mattaqen – hvidhvalens hud – der er penge i. Et stykke mattaq på størrelse med denne bogside kan indbringe omkring 200 kr. den ene side og fiskerne på den anden. Og lige som med en række fiskearter i Danmark, vil der i Grønland blive fastsat en kvote på hvidhvaler, formentlig 400 hvidhvaler om året, hvilket omtrent er en halvering af et normalt års fangst. Grindefangsterne på Færøerne har været minutiøst opgjort siden 1650. Vel nok verdens ældste jagtstatistik. På Færøerne har man haft den pragmatiske holdning, at når man siden 1650 har kunnet nedlægge det 24 DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE samme antal – i gennemsnit – år efter år gennem århundreder, så kan bestanden bære det. Jeg spurgte Bjørn Rosing, om man kunne tænke sig noget lignende med hvidhvalerne i Grønland.. "Det mener forskerne ikke", svarer han. "De mener, der er sket en markant nedgang i bestanden." Grønland har haft fangstregistrering fra 1860erne. Siden er der sket så meget. Bådene er blevet bedre, våbnene er blevet bedre osv.
"Det er rigtigt," siger Bjørn Rosing. "Påhængsmotoren den er barsk. Før påhængsmotoren kom vi nogen gange tilbage uden noget. Nu med påhængsmotoren kan man dække et kæmpestort område, og det er meget sjældent, at man kommer hjem uden fangst." Men påhængsmotoren er et tveægget sværd. Bjørn Rosing boede og arbejdede i Upernavik fra slutningen af 60erne til 1980. De første tre år var påhængsmotoren for- Mario Acquarone budt, man ville ikke have forstyrret sæljagten. Da påhængsmotoren fandt indpas, blev hvidhvalerne sjældnere i nærheden af beboede områder. Bjørn Rosing ser visse tegn på, at hvidhvalerne i nogen grad har ændret udbredelse. Mens hvidhvalerne aldrig tidligere blev rapporteret fra Paamiut, er der i de sidste år kommet en række oplysninger om, at der er set hvidhvaler om vinteren i dette område. Når man som Bjørn Rosing har til opgave, at opholde sig i orkanens øje, giver det indblik i både biologernes og fangernes verden. På den ene side konstaterer han om forskernes vanskeligheder: "Hvis dyrene skal erklæres for truede arter, kræver det nærmest, at biologerne lægger lig på bordet." På den anden side konstaterer han, at fangernes respekt for forskerne kan ligge på et meget lille sted: "Sporene skræmmer. For få år siden blev det sagt, at den sidste hvidhval ville være død i år 2000. Jeg kan godt forstå, at fangerne er meget forbeholdne over for den strikse fortolkning af optællingerne." Da jeg påpeger, at det er en uholdbar situation, hvis fangerne ikke i rimelig grad er enige med biologerne, svarer Hjemmestyrets konsulent i hvidhvalspørgsmål: "Der bliver lovgivet, så bliver de nødt til at rette sig efter det." (…) fra vores side har vi sagt til Hjemmestyret, at biologerne mangler beviser. Vi mener, der skal mere end to år til at få foretaget nogle pålidelige tællinger. Hvis vi samarbejder med biologerne om det, er vi tilfredse." Timothæus Petersen, fanger i Kullorsuaq, Upernavik distrikt. DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 25
Page 1 and 2: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 3 and 4: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 5 and 6: ARKTIS - EN DEL AF VERDEN Danmark h
Page 7 and 8: Mario Acquarone MILJØ- OG NATURBES
Page 9 and 10: om bæredygtig udvikling - også i
Page 11 and 12: Mads Fægteborg formandskabet for d
Page 13 and 14: FANGERE OG FORSKERE Hvem skal have
Page 15 and 16: målet er, om hjemmestyret vil betr
Page 17 and 18: Thomas Bjørneboe Gomez Berg dygtig
Page 19 and 20: Henning Thing Frank Sejersen påpeg
Page 21 and 22: Hvidhvalen er i fokus. Der er lagt
Page 23 and 24: modtage hver sin portion. Først fo
Page 25: Mads Fægteborg dagspressen eller i
Page 29 and 30: KLIMAET I ZACKENBERG, GRØNLAND, VE
Page 31 and 32: Henning Thing Det er en enestående
Page 33 and 34: Henning Thing mamodellerne giver fo
Page 35 and 36: virker. Derfor er det nødvendigt a
Page 37 and 38: mere lys ned i havet. Derved øges
Page 39 and 40: Henning Heide-Jørgensen DEN LIVGIV
Page 41 and 42: skulle have troet, at det netop var
Page 43 and 44: delige stråler. Her er der meget s
Page 45 and 46: ikke er meget højere end den, der
Page 47 and 48: SMÅ DYR MED STOR BETYDNING Kun spe
Page 49 and 50: hos polar-humlebi. Man finder aldri
Page 51 and 52: Det er et imponerende værk. Tyk so
Page 53 and 54: Mads Fægteborg rien. Alle undersø
Page 55 and 56: Rune Dietz fra ringsæler, får en
Page 57 and 58: hele livet. Anderledes med hunnerne
Page 59 and 60: GRØNLÆNDERE, MILJØGIFTE OG OVERV
Page 61 and 62: Mads Fægteborg sen kunne passe. He
Page 63 and 64: Mads Fægteborg "Det er mig, der in
Page 65 and 66: Som mange sikkert ved, tager man p
Page 67 and 68: RENSDYR OG MOSKUSOKSER ER KØD OG O
Page 69 and 70: Knud Falk DET DANSK-GRØNLANDSKE MI
Page 71 and 72: kg renkød om året, hvis renkødet
Page 73 and 74: ver skudt om vinteren, bliver slagt
Page 75 and 76: BYGGESJUSK FRA VIKINGETIDEN Kirkeru
Page 77 and 78:
de kirkeruin fra nordbotiden. Men d
Page 79 and 80:
"Der er blandt andet sket det, at v
Page 81 and 82:
leder vandet direkte mod havet. Tun
Page 83 and 84:
DEN NØDVENDIGE NATURFORVALTNING OG
Page 85 and 86:
Henning Thing betyder, at de nogen
Page 87 and 88:
tror ikke på, at lomvierne kun få
Page 89 and 90:
Knud Falk DET SMAGER GODT - men der
Page 91 and 92:
TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN Tu
Page 93 and 94:
området undtagen med helikopter. A
Page 95 and 96:
Han mener ikke, at al turisme på G
Page 97 and 98:
"Hvis jeg skal nævne en succes, s
Page 99 and 100:
140 O 130 O 120 O 110 O 100 O 90 O
show all

DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?