DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Narhval nedlagt i Kullorsuaq. Narhvalens tand kan alene indbringe omkring 5.000 kr. ler man hellefisk, hvalros og isbjørn. Det er disse fangstdyr, der virkelig er penge i sammen med hvidhvalerne. En hvidhval af mellemstørrelse (knap 3 meter) kan indbringe 10-15.000 kroner og er der tale om en narhval, som er større og med tand, kan indtjeningen nå op på 20.000 kroner. Timothæus Petersen er formand for den lokale fanger- og fiskerforening i Kullorsuaq, den nordligste bygd i Upernavik-distrikt. Nordpå strækker sig Melvillebugtens isøde. Da Timothæus så mit kort over området, konstaterede han med det samme, at det var forældet. Gletcherne er smeltet væk i et sådant tempo, at der er opstået øer og nye skær foran isranden. Hvad er fangernes syn på debatten om hvidhvalerne? "Biologerne siger, der er bare 8.000 hvidhvaler tilbage, og fangerne siger, at der er flere. Det er os, der ser dem, når de svømmer forbi Kullorsuaq", siger Timothæus Petersen og fortæller, at om foråret fanger de gerne en til to hvidhvaler fra iskanten i Kullorsuaq. Om efteråret sejler man ud i joller efter alt muligt, men "hvis vi ser hvidhval, så kalder vi hinanden over VHF´en". Der er allerede kvoter for, hvor mange finhvaler og vågehvaler, der må nedlægges. "Hjemmestyret vil sikkert kræve, at vi 22 DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE Lars Jensen kun må skyde 400 hvidhvaler om året", siger Timothæus Petersen, "men fra vores side har vi sagt til Hjemmestyret, at biologerne mangler beviser. Vi mener, der skal mere end to år til at få foretaget nogle pålidelige tællinger. Hvis vi samarbejder med biologerne om det, er vi tilfredse." Hvalros og isbjørn er forbeholdt fuldtidsfangere. "Hvis Hjemmestyret siger, at der kun må skydes 400, så mener vi, at det kun er fuldtidsfangere, der skal kunne jage hvidhvaler." Skal man meget kort opsummere livet som fanger i Kullorsuaq, så består arbejdet til daglig i at skyde sæler. Det giver mad til hunde og mennesker, skind til salg. "Vi indhandler kun hellefisk omkring 4 måneder om året, der er ikke lagerplads til mere", siger Timothæus Petersen. "Derfor er det meget vigtigt med hvidhvalerne, fordi de giver meget mere end sælskind. Vi har husleje, telefon og elektricitet, som vi skal betale. Hvis ikke vi fanger hvidhvaler, har vi ikke til huslejen." Timothæus Petersen er fortaler for at vente nogle år med at indføre kvoter, så man finder ud af, om det er rigtigt, at der er sket en voldsom tilbagegang i antallet af hvidhvaler. "Vi siger ikke, at vi aldrig tror på biologerne, men i de sidste to år har vi samarbejdet meget lidt med biologerne. Hvis biologerne skal vide mere om hvidhvaler, skal vi samarbejde mere end før. Biologerne tror ikke altid på fangerne, hvad vi mener om hvidhvaler, og hvor mange vi tror, der er. Men fx i 1999 kom biologerne meget sent og fløj herfra meget tidligt. Før de kom, så vi hvidhvaler, og da de var fløjet væk, så vi hvidhvaler." "Hvis biologerne skal vide mere om hvidhvaler, skal de komme tidligt og blive længere," slutter den lokale fanger- og fiskerforenings formand. Diskussionerne går fortsat højt om hvidhvalerne. Hjemmestyrets synspunkter varetages af en konsulent i hvalspørgsmål. Hans arbejde drejer sig om at tage del i diskussionerne, ligegyldigt om de udfolder sig i
Mads Fægteborg dagspressen eller i forsamlingshusene. En slags omrejsende cirkulære. I øjeblikket hedder konsulenten Bjørn Rosing. "Jeg var ude knapt to måneder i vinter for at bringe budskabet ud." - Hvad var så budskabet fra Hjemmestyret? "Det var, at hvidhvaler og narhvaler skal have kvoter i nærmeste fremtid. Og jeg skulle forklare, hvorfor de skulle kvoteres. - Hvad forklarede du så? "At tællinger viste en markant nedgang. Der har været henstillinger siden starten af 90erne om at sætte fangsttrykket ned på hvidhvaler." - Men optællingerne er blevet voldsomt kritiseret. "Ja, det var - for at sige det mildt - meget livlige møder. Jeg har arbejdet i 10 år med nogenlunde samme opgave. Det her er det voldsomste, jeg har været med til. Man bliver i hvert fald ikke populær." Diskussionen ligner til forveksling den krigstilstand, der i perioder er i Danmark mellem myndighederne og biologerne på DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 23
Page 1 and 2: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 3 and 4: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 5 and 6: ARKTIS - EN DEL AF VERDEN Danmark h
Page 7 and 8: Mario Acquarone MILJØ- OG NATURBES
Page 9 and 10: om bæredygtig udvikling - også i
Page 11 and 12: Mads Fægteborg formandskabet for d
Page 13 and 14: FANGERE OG FORSKERE Hvem skal have
Page 15 and 16: målet er, om hjemmestyret vil betr
Page 17 and 18: Thomas Bjørneboe Gomez Berg dygtig
Page 19 and 20: Henning Thing Frank Sejersen påpeg
Page 21 and 22: Hvidhvalen er i fokus. Der er lagt
Page 23: modtage hver sin portion. Først fo
Page 27 and 28: "Det er rigtigt," siger Bjørn Rosi
Page 29 and 30: KLIMAET I ZACKENBERG, GRØNLAND, VE
Page 31 and 32: Henning Thing Det er en enestående
Page 33 and 34: Henning Thing mamodellerne giver fo
Page 35 and 36: virker. Derfor er det nødvendigt a
Page 37 and 38: mere lys ned i havet. Derved øges
Page 39 and 40: Henning Heide-Jørgensen DEN LIVGIV
Page 41 and 42: skulle have troet, at det netop var
Page 43 and 44: delige stråler. Her er der meget s
Page 45 and 46: ikke er meget højere end den, der
Page 47 and 48: SMÅ DYR MED STOR BETYDNING Kun spe
Page 49 and 50: hos polar-humlebi. Man finder aldri
Page 51 and 52: Det er et imponerende værk. Tyk so
Page 53 and 54: Mads Fægteborg rien. Alle undersø
Page 55 and 56: Rune Dietz fra ringsæler, får en
Page 57 and 58: hele livet. Anderledes med hunnerne
Page 59 and 60: GRØNLÆNDERE, MILJØGIFTE OG OVERV
Page 61 and 62: Mads Fægteborg sen kunne passe. He
Page 63 and 64: Mads Fægteborg "Det er mig, der in
Page 65 and 66: Som mange sikkert ved, tager man p
Page 67 and 68: RENSDYR OG MOSKUSOKSER ER KØD OG O
Page 69 and 70: Knud Falk DET DANSK-GRØNLANDSKE MI
Page 71 and 72: kg renkød om året, hvis renkødet
Page 73 and 74: ver skudt om vinteren, bliver slagt
Page 75 and 76:
BYGGESJUSK FRA VIKINGETIDEN Kirkeru
Page 77 and 78:
de kirkeruin fra nordbotiden. Men d
Page 79 and 80:
"Der er blandt andet sket det, at v
Page 81 and 82:
leder vandet direkte mod havet. Tun
Page 83 and 84:
DEN NØDVENDIGE NATURFORVALTNING OG
Page 85 and 86:
Henning Thing betyder, at de nogen
Page 87 and 88:
tror ikke på, at lomvierne kun få
Page 89 and 90:
Knud Falk DET SMAGER GODT - men der
Page 91 and 92:
TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN Tu
Page 93 and 94:
området undtagen med helikopter. A
Page 95 and 96:
Han mener ikke, at al turisme på G
Page 97 and 98:
"Hvis jeg skal nævne en succes, s
Page 99 and 100:
140 O 130 O 120 O 110 O 100 O 90 O
show all

DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?