DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

modtage hver sin portion. Først fordeles
mattaqen, huden – som er en delikatesse -
så kødet og endelig knoglerne. Derved er
der traditionelt fem familier, der får andel i
en hval."
Det er noget helt andet, når der bliver
fanget mange hvaler på en gang. Så kan
der være tale om indhandling til indhandlingsskibe
eller lokale småfabrikker. Dette
sidste er der dog ikke i Upernavik-området,
hvor fabrikkerne udelukkende indhandler
hellefisk. Indhandlingsskibe opkøber mattaq
Mario Acquarone
og kød af fangerne til videresalg på kysten.
Ifølge Bo Albrechtsen har der været
debat over alt om hvidhvalernes og fangernes
situation. I radio og fjernsyn, hvor også
fangerne fra Upernavik-distrikt har deltaget
og i dagspressen. Enkelte af de lokale fangere
har været inviteret til Nuuk for at deltage
i paneldebatter, nu hvor det trækker
op til stramninger – det vil sige kvoter – på
hvidhvalsfangsterne. Repræsentanter for
biologerne og for myndighederne har været
til diskussion i forsamlingshusene osv.
I de tyve år, der er foretaget tællinger af
hvidhvalsbestanden, er bestanden gået kraftigt
tilbage. Hvis politikerne ikke skal sidde
det overhørigt, er de nødt til at lave stramninger,
dvs. kvoter på hvidhvalerne nu.
Men det får følger for lokalsamfundet.
De indgreb, der kommer fra Hjemmestyret,
vil ændre ved den traditionelle måde at fordele
hvalkødet på. "Det har jeg selv oplevet
længere nordpå i en af bygderne, hvor jeg
boede, da forbuddet mod omringningsfangst
blev indført i 1995", fortæller Bo
Albrechtsen. "Pludselig var hvalfangsten og
fordelingen af kødet og mattaqen ikke en
sag for hele bygden."
Med et slag gik fangsten og kødfordelingen
fra at være en fælles sag til at være en
del af den enkeltes pengeøkonomi.
I bygderne i Upernavik-distrikt indhand-
Jensigne Jensen
Skal det fremover
udelukkende være
fuldtidsfangere, der
må jage hvidhvaler?
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 21