27.07.2013 Views

DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Hvidhvalen er i fokus. Der er lagt op til, at<br />

der skal være kvoter på, hvor mange hvidhvaler,<br />

der må nedlægges. Fangerne er<br />

uenige med myndighederne. De mener, at<br />

der er lige så mange hvidhvaler, som der<br />

altid har været og beskylder biologerne for<br />

at være for dårlige til at tælle. Som sædvanlig<br />

er det politikerne og Direktoratet for<br />

Miljø og Natur, der skal agere opmænd i<br />

den standende strid.<br />

Kort sagt: Forvaltningen af hvidhvalerne<br />

er et aktuelt eksempel på, hvordan bæredygtighed<br />

skal praktiseres i fremtiden.<br />

Rune Dietz<br />

Ved hvidhvalfangst må man skelne mellem<br />

de forskellige sæsoner. Fra overvintringsområderne<br />

i Vestgrønland, fra Qeqertarsuaq<br />

(Godhavn) mod syd til Nuuk (Godthåb),<br />

trækker hvidhvalerne mod nord i forårsmånederne,<br />

når isen bryder op. De følger<br />

iskanten til Thuleområdet og Canada og<br />

kan i forårsmånederne blive fanget i revner<br />

i isen. Hvidhvalerne bliver nordpå i sommermånederne.<br />

Om efteråret trækker hvidhvalerne<br />

tilbage igen i store flokke.<br />

"Hvis nogen fra fjeldet eller fra en jolle<br />

ude på havet har set en flok, så vil der lyde<br />

råb gennem hele bygden og VHF-radioerne<br />

vil gløde med meldingerne om hvidhvaler",<br />

fortæller Bo Albrechtsen, museumsleder i<br />

Upernavik. Distriktet er kendt som et af de<br />

steder, hvor der nedlægges mange hvidhvaler,<br />

og hvor hvidhvalfangst virkeligt betyder<br />

noget for fangernes økonomi. "Så springer<br />

fangerne i deres både, der som regel står<br />

klar med store mængder benzin, patroner<br />

og rifler."<br />

Om foråret foregår fangsten med kajak<br />

fra iskanten. Om efteråret foregår jagten på<br />

åbent hav ved, at man skyder med kraftige<br />

rifler, og er man heldig at få ramt en hval,<br />

skynder man sig hen med en håndharpun,<br />

så den ikke synker.<br />

Det er slut med alle andre metoder. Slut<br />

med at spærre hele fjordmundinger af, som<br />

man brugte det 2 steder i Grønland i<br />

30erne og 40erne. Det er ligeledes slut med<br />

omringningsfangst, som man gjorde det i<br />

60erne og 70erne og i særdeleshed i 80erne<br />

frem til 1995. Hvidhvalen er jo et flokdyr,<br />

som det har været ret let at dirigere. Akkurat<br />

som med grindefangst på Færøerne,<br />

hvor man driver en flok hvaler ind i en<br />

bestemt vig.<br />

Omringningsfangst blev forbudt fra sæsonen<br />

i 96. Hvidhvalerne bliver nu fanget<br />

med tre metoder: om efteråret med det man<br />

kalder åbenvandsgarn, ligeledes om efteråret<br />

fra joller og små kuttere, hvor hvidhvalerne<br />

opsøges på åbent hav og om<br />

foråret fra iskanten, hvor kajakken stadig er<br />

et nyttigt redskab.<br />

Når kajakken fortsat er uovertruffen ved<br />

Hvidhvaler i pakisen.<br />

Hvidhvalerne overvintrer<br />

i Vestgrønland<br />

og trækker i<br />

slutningen af foråret<br />

nordpå til Thuleområdet<br />

og Canada.<br />

Om efteråret trækker<br />

hvidhvalerne flokvis<br />

tilbage.<br />

<strong>DET</strong> <strong>DANSK</strong>-<strong>GRØNLANDSKE</strong> <strong>MILJØSAMARBEJDE</strong> 19

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!