HVIDHVALER I OPRØRT HAV Biologerne tæller hvidhvaler. Fangerne lever af at jagte dem. Myndighederne skal afgøre, om det er forsvarligt at forsætte fangsten af hvidhvaler i samme omfang, som det er foregået i årtusinder. 18 <strong>DET</strong> <strong>DANSK</strong>-<strong>GRØNLANDSKE</strong> <strong>MILJØSAMARBEJDE</strong>
Hvidhvalen er i fokus. Der er lagt op til, at der skal være kvoter på, hvor mange hvidhvaler, der må nedlægges. Fangerne er uenige med myndighederne. De mener, at der er lige så mange hvidhvaler, som der altid har været og beskylder biologerne for at være for dårlige til at tælle. Som sædvanlig er det politikerne og Direktoratet for Miljø og Natur, der skal agere opmænd i den standende strid. Kort sagt: Forvaltningen af hvidhvalerne er et aktuelt eksempel på, hvordan bæredygtighed skal praktiseres i fremtiden. Rune Dietz Ved hvidhvalfangst må man skelne mellem de forskellige sæsoner. Fra overvintringsområderne i Vestgrønland, fra Qeqertarsuaq (Godhavn) mod syd til Nuuk (Godthåb), trækker hvidhvalerne mod nord i forårsmånederne, når isen bryder op. De følger iskanten til Thuleområdet og Canada og kan i forårsmånederne blive fanget i revner i isen. Hvidhvalerne bliver nordpå i sommermånederne. Om efteråret trækker hvidhvalerne tilbage igen i store flokke. "Hvis nogen fra fjeldet eller fra en jolle ude på havet har set en flok, så vil der lyde råb gennem hele bygden og VHF-radioerne vil gløde med meldingerne om hvidhvaler", fortæller Bo Albrechtsen, museumsleder i Upernavik. Distriktet er kendt som et af de steder, hvor der nedlægges mange hvidhvaler, og hvor hvidhvalfangst virkeligt betyder noget for fangernes økonomi. "Så springer fangerne i deres både, der som regel står klar med store mængder benzin, patroner og rifler." Om foråret foregår fangsten med kajak fra iskanten. Om efteråret foregår jagten på åbent hav ved, at man skyder med kraftige rifler, og er man heldig at få ramt en hval, skynder man sig hen med en håndharpun, så den ikke synker. Det er slut med alle andre metoder. Slut med at spærre hele fjordmundinger af, som man brugte det 2 steder i Grønland i 30erne og 40erne. Det er ligeledes slut med omringningsfangst, som man gjorde det i 60erne og 70erne og i særdeleshed i 80erne frem til 1995. Hvidhvalen er jo et flokdyr, som det har været ret let at dirigere. Akkurat som med grindefangst på Færøerne, hvor man driver en flok hvaler ind i en bestemt vig. Omringningsfangst blev forbudt fra sæsonen i 96. Hvidhvalerne bliver nu fanget med tre metoder: om efteråret med det man kalder åbenvandsgarn, ligeledes om efteråret fra joller og små kuttere, hvor hvidhvalerne opsøges på åbent hav og om foråret fra iskanten, hvor kajakken stadig er et nyttigt redskab. Når kajakken fortsat er uovertruffen ved Hvidhvaler i pakisen. Hvidhvalerne overvintrer i Vestgrønland og trækker i slutningen af foråret nordpå til Thuleområdet og Canada. Om efteråret trækker hvidhvalerne flokvis tilbage. <strong>DET</strong> <strong>DANSK</strong>-<strong>GRØNLANDSKE</strong> <strong>MILJØSAMARBEJDE</strong> 19
- Page 1 and 2: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
- Page 3 and 4: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
- Page 5 and 6: ARKTIS - EN DEL AF VERDEN Danmark h
- Page 7 and 8: Mario Acquarone MILJØ- OG NATURBES
- Page 9 and 10: om bæredygtig udvikling - også i
- Page 11 and 12: Mads Fægteborg formandskabet for d
- Page 13 and 14: FANGERE OG FORSKERE Hvem skal have
- Page 15 and 16: målet er, om hjemmestyret vil betr
- Page 17 and 18: Thomas Bjørneboe Gomez Berg dygtig
- Page 19: Henning Thing Frank Sejersen påpeg
- Page 23 and 24: modtage hver sin portion. Først fo
- Page 25 and 26: Mads Fægteborg dagspressen eller i
- Page 27 and 28: "Det er rigtigt," siger Bjørn Rosi
- Page 29 and 30: KLIMAET I ZACKENBERG, GRØNLAND, VE
- Page 31 and 32: Henning Thing Det er en enestående
- Page 33 and 34: Henning Thing mamodellerne giver fo
- Page 35 and 36: virker. Derfor er det nødvendigt a
- Page 37 and 38: mere lys ned i havet. Derved øges
- Page 39 and 40: Henning Heide-Jørgensen DEN LIVGIV
- Page 41 and 42: skulle have troet, at det netop var
- Page 43 and 44: delige stråler. Her er der meget s
- Page 45 and 46: ikke er meget højere end den, der
- Page 47 and 48: SMÅ DYR MED STOR BETYDNING Kun spe
- Page 49 and 50: hos polar-humlebi. Man finder aldri
- Page 51 and 52: Det er et imponerende værk. Tyk so
- Page 53 and 54: Mads Fægteborg rien. Alle undersø
- Page 55 and 56: Rune Dietz fra ringsæler, får en
- Page 57 and 58: hele livet. Anderledes med hunnerne
- Page 59 and 60: GRØNLÆNDERE, MILJØGIFTE OG OVERV
- Page 61 and 62: Mads Fægteborg sen kunne passe. He
- Page 63 and 64: Mads Fægteborg "Det er mig, der in
- Page 65 and 66: Som mange sikkert ved, tager man p
- Page 67 and 68: RENSDYR OG MOSKUSOKSER ER KØD OG O
- Page 69 and 70: Knud Falk DET DANSK-GRØNLANDSKE MI
- Page 71 and 72:
kg renkød om året, hvis renkødet
- Page 73 and 74:
ver skudt om vinteren, bliver slagt
- Page 75 and 76:
BYGGESJUSK FRA VIKINGETIDEN Kirkeru
- Page 77 and 78:
de kirkeruin fra nordbotiden. Men d
- Page 79 and 80:
"Der er blandt andet sket det, at v
- Page 81 and 82:
leder vandet direkte mod havet. Tun
- Page 83 and 84:
DEN NØDVENDIGE NATURFORVALTNING OG
- Page 85 and 86:
Henning Thing betyder, at de nogen
- Page 87 and 88:
tror ikke på, at lomvierne kun få
- Page 89 and 90:
Knud Falk DET SMAGER GODT - men der
- Page 91 and 92:
TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN Tu
- Page 93 and 94:
området undtagen med helikopter. A
- Page 95 and 96:
Han mener ikke, at al turisme på G
- Page 97 and 98:
"Hvis jeg skal nævne en succes, s
- Page 99 and 100:
140 O 130 O 120 O 110 O 100 O 90 O
Change language