DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

forsvarligt, hvad der er nødvendigt, og hvad der er retfærdigt. Al naturforvaltning gør ondt, og det er nok derfor, at Hjemmestyret tøver i mange sager. Ved hvidhvalfangst er udgangspunktet, at alle grønlændere skal have mulighed for at gå på fangst. Men lige nu, hvor der er så mange problemer, synes erhvervsfangeren, at det er urimeligt, at hans nabo, der er millionær, skal kunne gå ud og få lige så meget hvidhval som han selv. Fra Hjemmestyrets side har man fx forbudt at skyde hvaler fra trawlere. Det betyder, sagt i klart sprog, at trawlerejerne får at vide: Koncentrer jer om det, I er gode til, nemlig at fiske rejer. I får jeres indtægt derfra. Lad andre udnytte hvidhvalerne. Traditionelt er fangerne flyttet omkring, i takt med fangstdyrene. Enten til en sommerfangstplads eller til helt nye fangstområder. Det drejede sig om familiens overlevelse, ikke om at sikre byttedyrene. Traditionelt er 14 DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE der således ikke tale om økologisk bæredygtighed. Bæredygtighed er et moderne begreb, som er baseret på nogle grundholdninger: 1. Der er nogle bestande. 2. Du skal kontrollere din adfærd, så du ikke overudnytter denne bestand, og du skal holde styr på hvor mange individer, der er i bestanden. 3. Du forvalter en ressource. Alene ordet ressource er en del af en moderne betragtning. Den gang – i gamle dage – opfattede man dyrene som personlignende væsener, som reinkarnerede, når du havde skudt dem. Dyrenes sjæle vendte tilbage til fangeren år efter år i form af nye dyr, hvis han respekterede dem ordentligt. Så kan man sige, at det at dyr har en sjæl, det er et luftigt begreb. Men det er en bestand også. Har du for eksempel set en bestand for nyligt? Man kan derfor ikke sige, at jagt er bære- Rune Dietz
Thomas Bjørneboe Gomez Berg dygtig, blot fordi den foregår i princippet som i gamle dage. Gør man det, bidrager man ikke til debatten om, hvad bæredygtighed er. Det er mangel på respekt både for det traditionelle og det moderne samfund. I det gamle fangersamfund var der periodisk hungersnød. Det vil vi ikke acceptere nu om dage. For det andet er antallet af mennesker mangedoblet. Vi vil ej heller acceptere, at det skal være nødvendigt at flytte på grund af fangstdyrene. "Det er en demokratisk styrke at initiativerne kan komme fra alle sider", slutter Frank Sejersen. "Det kan være KNAPK (fangernes organisation), det kan være lokale ildsjæle, det kan være Hjemmestyret. Det er ikke afgørende, hvem der spiller ud, når der fx tales om kvoter. Kvoter på hvidhvaler har overhovedet ikke været nævnt før sidste år af andre end biologer og naturforvaltere. Men forvaltningen af kvoterne, hvordan man vil løse konflikterne, det kan jo være man vil løse dem forskelligt! Hvorfor ikke stille sig åben for det?" DEBAT OG UNDERVISNING Frank Sejersens forskning betales fuldt og helt af Dancea. Dels en forskning hvor han skitserer forskellige gruppers syn på bæredygtighed – biologernes, fangernes, politikernes osv. Han påpeger, at bæredygtighed er et moderne begreb med et fremadrettet perspektiv. Derfor mener han, at det er vigtigt at få kortlagt folks visioner om, hvordan landet skal benyttes og beskyttes. Dels er han optaget af spørgsmålet om, hvordan man indarbejder lokal viden i biologernes arbejde. Endelig er han i gang med at skrive en debatbog om naturforvaltning i Grønland, hvor han håber at kunne trække nogle paralleller til andre samfund, specielt andre inuit-samfund. DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 15
Page 1 and 2: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 3 and 4: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 5 and 6: ARKTIS - EN DEL AF VERDEN Danmark h
Page 7 and 8: Mario Acquarone MILJØ- OG NATURBES
Page 9 and 10: om bæredygtig udvikling - også i
Page 11 and 12: Mads Fægteborg formandskabet for d
Page 13 and 14: FANGERE OG FORSKERE Hvem skal have
Page 15: målet er, om hjemmestyret vil betr
Page 19 and 20: Henning Thing Frank Sejersen påpeg
Page 21 and 22: Hvidhvalen er i fokus. Der er lagt
Page 23 and 24: modtage hver sin portion. Først fo
Page 25 and 26: Mads Fægteborg dagspressen eller i
Page 27 and 28: "Det er rigtigt," siger Bjørn Rosi
Page 29 and 30: KLIMAET I ZACKENBERG, GRØNLAND, VE
Page 31 and 32: Henning Thing Det er en enestående
Page 33 and 34: Henning Thing mamodellerne giver fo
Page 35 and 36: virker. Derfor er det nødvendigt a
Page 37 and 38: mere lys ned i havet. Derved øges
Page 39 and 40: Henning Heide-Jørgensen DEN LIVGIV
Page 41 and 42: skulle have troet, at det netop var
Page 43 and 44: delige stråler. Her er der meget s
Page 45 and 46: ikke er meget højere end den, der
Page 47 and 48: SMÅ DYR MED STOR BETYDNING Kun spe
Page 49 and 50: hos polar-humlebi. Man finder aldri
Page 51 and 52: Det er et imponerende værk. Tyk so
Page 53 and 54: Mads Fægteborg rien. Alle undersø
Page 55 and 56: Rune Dietz fra ringsæler, får en
Page 57 and 58: hele livet. Anderledes med hunnerne
Page 59 and 60: GRØNLÆNDERE, MILJØGIFTE OG OVERV
Page 61 and 62: Mads Fægteborg sen kunne passe. He
Page 63 and 64: Mads Fægteborg "Det er mig, der in
Page 65 and 66: Som mange sikkert ved, tager man p
Page 67 and 68:
RENSDYR OG MOSKUSOKSER ER KØD OG O
Page 69 and 70:
Knud Falk DET DANSK-GRØNLANDSKE MI
Page 71 and 72:
kg renkød om året, hvis renkødet
Page 73 and 74:
ver skudt om vinteren, bliver slagt
Page 75 and 76:
BYGGESJUSK FRA VIKINGETIDEN Kirkeru
Page 77 and 78:
de kirkeruin fra nordbotiden. Men d
Page 79 and 80:
"Der er blandt andet sket det, at v
Page 81 and 82:
leder vandet direkte mod havet. Tun
Page 83 and 84:
DEN NØDVENDIGE NATURFORVALTNING OG
Page 85 and 86:
Henning Thing betyder, at de nogen
Page 87 and 88:
tror ikke på, at lomvierne kun få
Page 89 and 90:
Knud Falk DET SMAGER GODT - men der
Page 91 and 92:
TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN Tu
Page 93 and 94:
området undtagen med helikopter. A
Page 95 and 96:
Han mener ikke, at al turisme på G
Page 97 and 98:
"Hvis jeg skal nævne en succes, s
Page 99 and 100:
140 O 130 O 120 O 110 O 100 O 90 O
show all

DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?