DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

forsvarligt, hvad der er nødvendigt, og hvad
der er retfærdigt. Al naturforvaltning gør
ondt, og det er nok derfor, at Hjemmestyret
tøver i mange sager.
Ved hvidhvalfangst er udgangspunktet, at
alle grønlændere skal have mulighed for at
gå på fangst. Men lige nu, hvor der er så
mange problemer, synes erhvervsfangeren,
at det er urimeligt, at hans nabo, der er millionær,
skal kunne gå ud og få lige så
meget hvidhval som han selv.
Fra Hjemmestyrets side har man fx forbudt
at skyde hvaler fra trawlere. Det betyder,
sagt i klart sprog, at trawlerejerne får at
vide: Koncentrer jer om det, I er gode til,
nemlig at fiske rejer. I får jeres indtægt derfra.
Lad andre udnytte hvidhvalerne.
Traditionelt er fangerne flyttet omkring, i
takt med fangstdyrene. Enten til en sommerfangstplads
eller til helt nye fangstområder.
Det drejede sig om familiens overlevelse,
ikke om at sikre byttedyrene. Traditionelt er
14 DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE
der således ikke tale om økologisk bæredygtighed.
Bæredygtighed er et moderne begreb,
som er baseret på nogle grundholdninger:
1. Der er nogle bestande. 2. Du skal kontrollere
din adfærd, så du ikke overudnytter
denne bestand, og du skal holde styr på
hvor mange individer, der er i bestanden. 3.
Du forvalter en ressource.
Alene ordet ressource er en del af en
moderne betragtning.
Den gang – i gamle dage – opfattede
man dyrene som personlignende væsener,
som reinkarnerede, når du havde skudt
dem. Dyrenes sjæle vendte tilbage til fangeren
år efter år i form af nye dyr, hvis han
respekterede dem ordentligt. Så kan man
sige, at det at dyr har en sjæl, det er et luftigt
begreb. Men det er en bestand også.
Har du for eksempel set en bestand for
nyligt?
Man kan derfor ikke sige, at jagt er bære-
Rune Dietz