DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

"Sagtens", svarer han, "men det kan også være modsat. Hvem skal have ret til hvalerne?" spørger Frank Sejersen retorisk. MAGTEN OVER JAGTEN Fangerne er organiseret på forskellig måde. Der er de lokale fanger- og fiskerforeninger (KNAPP), der er den centrale fanger- og fiskerforening (KNAPK), der varetager forhandlinger med politikerne, og der er den nye organisering af fritidsfangere. Hjemmestyret er meget interesseret i et samarbejde med fangerne. Det er ikke overraskende, at en central organisation netop søger at få et samarbejde i stand med lokale repræsentanter. Men – som Frank Sejersen påpeger det - man kan også gøre det modsatte og uddelegere magten til lokale råd. Hjemmestyret kunne udmærket sige "I må skyde 200 rensdyr, men selv finde ud af, hvordan I vil fordele dem. Til gengæld må I også være med til at holde kontrol med bestanden." Og der behøver end ikke at være den samme ordning fra det ene lokalsamfund til det andet. Det kunne nemt vise sig at være biologisk og socialt bæredygtigt, men spørgs-
målet er, om hjemmestyret vil betragte det som "politisk" bæredygtigt. Kort sagt: Statsmagten – i dette tilfælde Hjemmestyret – har sine ideer og præmisser for, hvad bæredygtighed er. Biologerne har deres. De lokale fangere atter deres egne ideer og præmisser for, hvordan fangsten skal foregå og forvaltes. "Min opgave er", siger Frank Sejersen, "at skitsere de forskellige bæredygtighedsstrategier." Hjemmestyret er tydeligvis utrolig tilbageholdende med at komme med forbud Mads Fægteborg eller kvoter. Det er sket med bl.a. lomvie, moskusokse, rensdyr, finhval og vågehval. I en krisesituation, hvor fangernes økonomi er trængt, blusser diskussionerne op igen. I Sisimiut går en af skillelinierne mellem rekreative og økonomiske interesser. Det tilbagevendende spørgsmål er derfor: Hvad er socialt retfærdigt? Et nyt aspekt er turisternes interesser. Turisterne kan komme og købe sig ind hos fangere. Gå med fangerne på jagt og på den måde få del i udbyttet. Det må give nogle nye økonomiske muligheder. "Det tror jeg ikke på", siger Frank Sejersen kategorisk. "Der er nogle få fangere (outfittere), som kan håndtere det. Det kræver nemlig en hel del. Store investeringer. Efteruddannelse. Samtidig med at fangerne får dårligere og dårligere indhandlingsmuligheder, klamrer mange sig til turismen som fremtidens erhverv. Det må da være et udmærket alternativ til fangsten, forestiller man sig. Det passer også fint med vores forestilling om, at fangerne kan tage turisterne med ud og således agere lokale guider. Men en banal ting som at tage en turist med ud i sin jolle, det er forbudt. For at tage en turist med ud skal der være så og så meget sikkerhedsudstyr. Det koster og jollen bliver så tung, at den ikke kan sejle. Dertil kommer at der måske kun er få folk, der kan klare de sprog, som turisterne kræver. Når du så har betalt en rejse, så vil du også være sikker på, at guiden er der, når du ankommer. Så nytter det ikke, at naturguiden lige er taget på fangst. Det kræver nogle helt andre prioriteringer i hverdagen." At se fangerne som nye naturguider for økoturister betragter Frank Sejersen som tankespind og kun et alternativ for meget få i den korte sæson. RESSOURCE Fangerne snakker om økonomisk og social bæredygtighed, mens biologerne snakker om økologisk bæredygtighed. Biologerne er i princippet ligeglade med, hvem der nedlægger hvalerne. Det er ikke deres beslutning. Det der skal afgøres er, hvad der er DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 13
Page 1 and 2: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 3 and 4: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 5 and 6: ARKTIS - EN DEL AF VERDEN Danmark h
Page 7 and 8: Mario Acquarone MILJØ- OG NATURBES
Page 9 and 10: om bæredygtig udvikling - også i
Page 11 and 12: Mads Fægteborg formandskabet for d
Page 13: FANGERE OG FORSKERE Hvem skal have
Page 17 and 18: Thomas Bjørneboe Gomez Berg dygtig
Page 19 and 20: Henning Thing Frank Sejersen påpeg
Page 21 and 22: Hvidhvalen er i fokus. Der er lagt
Page 23 and 24: modtage hver sin portion. Først fo
Page 25 and 26: Mads Fægteborg dagspressen eller i
Page 27 and 28: "Det er rigtigt," siger Bjørn Rosi
Page 29 and 30: KLIMAET I ZACKENBERG, GRØNLAND, VE
Page 31 and 32: Henning Thing Det er en enestående
Page 33 and 34: Henning Thing mamodellerne giver fo
Page 35 and 36: virker. Derfor er det nødvendigt a
Page 37 and 38: mere lys ned i havet. Derved øges
Page 39 and 40: Henning Heide-Jørgensen DEN LIVGIV
Page 41 and 42: skulle have troet, at det netop var
Page 43 and 44: delige stråler. Her er der meget s
Page 45 and 46: ikke er meget højere end den, der
Page 47 and 48: SMÅ DYR MED STOR BETYDNING Kun spe
Page 49 and 50: hos polar-humlebi. Man finder aldri
Page 51 and 52: Det er et imponerende værk. Tyk so
Page 53 and 54: Mads Fægteborg rien. Alle undersø
Page 55 and 56: Rune Dietz fra ringsæler, får en
Page 57 and 58: hele livet. Anderledes med hunnerne
Page 59 and 60: GRØNLÆNDERE, MILJØGIFTE OG OVERV
Page 61 and 62: Mads Fægteborg sen kunne passe. He
Page 63 and 64: Mads Fægteborg "Det er mig, der in
Page 65 and 66:
Som mange sikkert ved, tager man p
Page 67 and 68:
RENSDYR OG MOSKUSOKSER ER KØD OG O
Page 69 and 70:
Knud Falk DET DANSK-GRØNLANDSKE MI
Page 71 and 72:
kg renkød om året, hvis renkødet
Page 73 and 74:
ver skudt om vinteren, bliver slagt
Page 75 and 76:
BYGGESJUSK FRA VIKINGETIDEN Kirkeru
Page 77 and 78:
de kirkeruin fra nordbotiden. Men d
Page 79 and 80:
"Der er blandt andet sket det, at v
Page 81 and 82:
leder vandet direkte mod havet. Tun
Page 83 and 84:
DEN NØDVENDIGE NATURFORVALTNING OG
Page 85 and 86:
Henning Thing betyder, at de nogen
Page 87 and 88:
tror ikke på, at lomvierne kun få
Page 89 and 90:
Knud Falk DET SMAGER GODT - men der
Page 91 and 92:
TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN Tu
Page 93 and 94:
området undtagen med helikopter. A
Page 95 and 96:
Han mener ikke, at al turisme på G
Page 97 and 98:
"Hvis jeg skal nævne en succes, s
Page 99 and 100:
140 O 130 O 120 O 110 O 100 O 90 O
show all

DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?