DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

FANGERE OG FORSKERE
Hvem skal have magten over jagten? Hvad vil bæredygtighed sige, når det gælder
rensdyr, hvidhval eller lomvie? Hvordan varetages konflikterne om miljøet?
En del af Danceas miljøprogram støtter aktiviteter, der medvirker til at løse lokale
miljøproblemer.
"Jeg kan blive noget så harm, hvis man påstår,
at der mangler en miljødebat i Grønland.
Er der noget de diskuterer, så er det
det. Hele tiden. Men folk diskuterer bare
ikke miljøspørgsmål på den måde, politikerne
vil have det", fnyser Frank Sejersen, der
er eskimolog på Københavns Universitet.
"Jeg beskæftiger mig med bæredygtighed
generelt", siger Frank Sejersen lidt mere
rolig og fortsætter: "Alle bruger ordet bæredygtighed,
men mener meget forskelligt
med ordet. Det er disse forskellige synsvinkler
på bæredygtighed, jeg forsøger at
kridte op. For at vise forskellighederne og
for at vise hvorfor folk går forbi hinanden,
når vi skal snakke om bæredygtighed, og
tror vi snakker om det samme."
Frank Sejersen er forsker. Og forskere er
altid i tvivl. Er principielt aldrig skråsikre.
"Jeg har opholdt mig meget i Sisimiut,
fordi det er et sted, hvor de her konflikter
kommer tydeligt til syne", siger Frank Sejersen,
"simpelthen fordi der er mange forskellige
interessegrupper repræsenteret."
Lad os tage et konkret eksempel som
hvidhvalfangst. Alle i Grønland må gå på
hvidhvalfangst. Dvs. når du går på hvidhvalfangst,
møder du borgmesteren, du
møder millionæren, du møder fangeren, du
møder fritidsfangeren. Alle. Men de har forskellige
behov for denne her hvidhval.
Nogen mener, det er deres ret, at det har
med kulturelle værdier at gøre. For andre er
det simpelthen noget, man har lyst til.
Andre igen siger "hvis jeg ikke får den her
hvidhval, kan jeg ikke betale mine regninger".
Derfor udspiller der sig mange konflikter
under sådan en hvidhvalfangst.
Henning Thing
Hvem skal have hvor meget af hvalen?
Det lyder nærmest som om, der foregår
både slagsmål og retssager henover ryggen
på hvalen?
"Der har været optræk til slagsmål og der
er faktisk en fritidsfanger, der har anlagt sag
mod en gruppe erhvervsfangere, fordi han
mente, at han fik for lidt", fortæller Frank
Sejersen.
Diskussionerne foregår lokalt. Det ser
Frank Sejersen som en styrke, fordi kontrollen
hele tiden ligger hos folk selv. En
anden styrke er, at det er en standende
debat. Faste regler vil fange folk i nogle
kategorier. Fleksibiliteten mistes.
Men det kan føre til, indvender jeg, at
den fanger, der immervæk skal leve af sin
fangst, at han bliver trynet?
Flere fangstselskaber
har haft aktiviteter i
Østgrønland. Her en
fangsthytte fra Kap
Biot, Jameson Land.
En isbjørn har revet
døren af.
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 11