Mads Fægteborg
FANGERE OG FORSKERE Hvem skal have magten over jagten? Hvad vil bæredygtighed sige, når det gælder rensdyr, hvidhval eller lomvie? Hvordan varetages konflikterne om miljøet? En del af Danceas miljøprogram støtter aktiviteter, der medvirker til at løse lokale miljøproblemer. "Jeg kan blive noget så harm, hvis man påstår, at der mangler en miljødebat i Grønland. Er der noget de diskuterer, så er det det. Hele tiden. Men folk diskuterer bare ikke miljøspørgsmål på den måde, politikerne vil have det", fnyser Frank Sejersen, der er eskimolog på Københavns Universitet. "Jeg beskæftiger mig med bæredygtighed generelt", siger Frank Sejersen lidt mere rolig og fortsætter: "Alle bruger ordet bæredygtighed, men mener meget forskelligt med ordet. Det er disse forskellige synsvinkler på bæredygtighed, jeg forsøger at kridte op. For at vise forskellighederne og for at vise hvorfor folk går forbi hinanden, når vi skal snakke om bæredygtighed, og tror vi snakker om det samme." Frank Sejersen er forsker. Og forskere er altid i tvivl. Er principielt aldrig skråsikre. "Jeg har opholdt mig meget i Sisimiut, fordi det er et sted, hvor de her konflikter kommer tydeligt til syne", siger Frank Sejersen, "simpelthen fordi der er mange forskellige interessegrupper repræsenteret." Lad os tage et konkret eksempel som hvidhvalfangst. Alle i Grønland må gå på hvidhvalfangst. Dvs. når du går på hvidhvalfangst, møder du borgmesteren, du møder millionæren, du møder fangeren, du møder fritidsfangeren. Alle. Men de har forskellige behov for denne her hvidhval. Nogen mener, det er deres ret, at det har med kulturelle værdier at gøre. For andre er det simpelthen noget, man har lyst til. Andre igen siger "hvis jeg ikke får den her hvidhval, kan jeg ikke betale mine regninger". Derfor udspiller der sig mange konflikter under sådan en hvidhvalfangst. Henning Thing Hvem skal have hvor meget af hvalen? Det lyder nærmest som om, der foregår både slagsmål og retssager henover ryggen på hvalen? "Der har været optræk til slagsmål og der er faktisk en fritidsfanger, der har anlagt sag mod en gruppe erhvervsfangere, fordi han mente, at han fik for lidt", fortæller Frank Sejersen. Diskussionerne foregår lokalt. Det ser Frank Sejersen som en styrke, fordi kontrollen hele tiden ligger hos folk selv. En anden styrke er, at det er en standende debat. Faste regler vil fange folk i nogle kategorier. Fleksibiliteten mistes. Men det kan føre til, indvender jeg, at den fanger, der immervæk skal leve af sin fangst, at han bliver trynet? Flere fangstselskaber har haft aktiviteter i Østgrønland. Her en fangsthytte fra Kap Biot, Jameson Land. En isbjørn har revet døren af. <strong>DET</strong> <strong>DANSK</strong>-<strong>GRØNLANDSKE</strong> <strong>MILJØSAMARBEJDE</strong> 11
- Page 1 and 2: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
- Page 3 and 4: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
- Page 5 and 6: ARKTIS - EN DEL AF VERDEN Danmark h
- Page 7 and 8: Mario Acquarone MILJØ- OG NATURBES
- Page 9 and 10: om bæredygtig udvikling - også i
- Page 11: Mads Fægteborg formandskabet for d
- Page 15 and 16: målet er, om hjemmestyret vil betr
- Page 17 and 18: Thomas Bjørneboe Gomez Berg dygtig
- Page 19 and 20: Henning Thing Frank Sejersen påpeg
- Page 21 and 22: Hvidhvalen er i fokus. Der er lagt
- Page 23 and 24: modtage hver sin portion. Først fo
- Page 25 and 26: Mads Fægteborg dagspressen eller i
- Page 27 and 28: "Det er rigtigt," siger Bjørn Rosi
- Page 29 and 30: KLIMAET I ZACKENBERG, GRØNLAND, VE
- Page 31 and 32: Henning Thing Det er en enestående
- Page 33 and 34: Henning Thing mamodellerne giver fo
- Page 35 and 36: virker. Derfor er det nødvendigt a
- Page 37 and 38: mere lys ned i havet. Derved øges
- Page 39 and 40: Henning Heide-Jørgensen DEN LIVGIV
- Page 41 and 42: skulle have troet, at det netop var
- Page 43 and 44: delige stråler. Her er der meget s
- Page 45 and 46: ikke er meget højere end den, der
- Page 47 and 48: SMÅ DYR MED STOR BETYDNING Kun spe
- Page 49 and 50: hos polar-humlebi. Man finder aldri
- Page 51 and 52: Det er et imponerende værk. Tyk so
- Page 53 and 54: Mads Fægteborg rien. Alle undersø
- Page 55 and 56: Rune Dietz fra ringsæler, får en
- Page 57 and 58: hele livet. Anderledes med hunnerne
- Page 59 and 60: GRØNLÆNDERE, MILJØGIFTE OG OVERV
- Page 61 and 62: Mads Fægteborg sen kunne passe. He
- Page 63 and 64:
Mads Fægteborg "Det er mig, der in
- Page 65 and 66:
Som mange sikkert ved, tager man p
- Page 67 and 68:
RENSDYR OG MOSKUSOKSER ER KØD OG O
- Page 69 and 70:
Knud Falk DET DANSK-GRØNLANDSKE MI
- Page 71 and 72:
kg renkød om året, hvis renkødet
- Page 73 and 74:
ver skudt om vinteren, bliver slagt
- Page 75 and 76:
BYGGESJUSK FRA VIKINGETIDEN Kirkeru
- Page 77 and 78:
de kirkeruin fra nordbotiden. Men d
- Page 79 and 80:
"Der er blandt andet sket det, at v
- Page 81 and 82:
leder vandet direkte mod havet. Tun
- Page 83 and 84:
DEN NØDVENDIGE NATURFORVALTNING OG
- Page 85 and 86:
Henning Thing betyder, at de nogen
- Page 87 and 88:
tror ikke på, at lomvierne kun få
- Page 89 and 90:
Knud Falk DET SMAGER GODT - men der
- Page 91 and 92:
TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN Tu
- Page 93 and 94:
området undtagen med helikopter. A
- Page 95 and 96:
Han mener ikke, at al turisme på G
- Page 97 and 98:
"Hvis jeg skal nævne en succes, s
- Page 99 and 100:
140 O 130 O 120 O 110 O 100 O 90 O