Naturoplevelser- en undersøgelse af udvalgte ... - Naturstyrelsen

Friluftsrådet har ikke anvendt den inddeling i syv handicapgrupper, som mærkeordningen kræver,
men i stedet defineret handicappede som en samlet gruppe.
Status er nu at der stadigvæk ikke er nogen naturoplevelser i Danmark, hvis tilgængelighed er
godkendt i mærkeordningen. Der arbejdes på at få det integreret i mærkeordningen, der er
udarbejdet lister med minimumskrav, som venter på at blive lagt ud på hjemmesiden (Röhe 2008,
personlig kommunikation).
Den generelle tendens i Danmark er, ligesom i mærkeordningen, at der kun fokuseres på
tilgængeligheden for de handicappede og ikke på at de, afhængigt af handicap, har forskellige
oplevelsespræferencer. Mennesker uden handicap kan selv vælge hvad de vil opleve, handicappede
har ikke samme frihed og kan kun opleve de ting der er gjort tilgængelige, men det er ikke sikkert
de tilgængelige oplevelser er de højst præfererede.
1.2 Målsætning
Formålet med dette projekt er at finde en metode til klassificering af naturområder, som både
fokuserer på tilgængeligheden og oplevelsesværdien for den enkelte handicapgruppe. Desuden
ønskes de udvalgte fokusgruppers (hørehæmmede, døve, svagtseende, blinde og kørestolsbrugere)
præferencer kortlagt, og der ønskes dertil udarbejdet en model, som evaluerer hvordan deres
præferencer influerer på de handicappedes valg af rute i et allerede eksisterende stisystem.
1.3 Problemformulering
På baggrund af målsætningen er der udarbejdet tre arbejdsspørgsmål, som ønskes besvaret gemmen
projektet.
• Hvordan kan klassificeringen af naturoplevelser for forskellige grupper af handicappede
foregå?
• Hvilke præferencer har de udvalgte fokusgrupper inden for naturoplevelser?
• Hvordan influerer disse præferencer på deres valg af stier i caseområdet?
1.4 Metode
Projektet udføres som et casestudy, der undersøger handicappedes præferencer for naturoplevelser
og evaluerer dem i et konkret caseområde. Projektet består af to dele, en del med dataindsamling
samt dataanalyse hvor vi indsamler og analyserer data fra vores fokusgrupper, og en anden del hvor
vi anvender resultaterne i et Geografisk Informations System (GIS) til at analysere stierne i et
9