Naturoplevelser- en undersøgelse af udvalgte ... - Naturstyrelsen

sammenkobles med de krav som stilles til tilgængelighed, kan der designes stier med fokus kun på
en specifik handicapgruppe, som både tager hensyn til naturoplevelsen, men også til
tilgængeligheden.
9 Perspektivering
Det rejser nogle etiske spørgsmål at vi har udarbejdet en metode, som favoriserer en enkelt gruppe
af handicappede, så stien er designet specifikt i forhold til gruppens præferencer. Det udelukker
nødvendigvis ikke andres muligheder for at benytte stierne, selvom de er lavet specifikt for en
handicapgruppe, men andres oplevelser er nødvendigvis ikke optimale. Er det etisk korrekt, at
fokusere så meget på enkelte grupper og deres behov? Bør der ikke, til enhver tid, planlægges ud fra
at give størst mulig nytte til flest mulige mennesker?
Et GIS rummer utroligt mange muligheder, vi ikke har anvendt i projektet, men som vil kunne øge
GIS modellens anvendelsesmuligheder. Bl.a. vil det være muligt at indarbejde nogle af de
specifikke krav som de enkelte handicapgrupper har i forbindelse med stiplanlægning. Det kan fx
være terrænhældninger, der vil være væsentligt for både kørestolsbrugerne og gangbesværede, da
terrænhældningen er en væsentlig faktor for tilgængeligheden. På baggrund af det kunne det være
muligt at inddele ruter efter sværhedsgrader, ligesom det kendes fra alpin pisternes inddeling i blå,
grøn, rød og sort sværhedsgrad.
Et interessant spørgsmål, som konklusionen rejser, er hvorledes fokusgruppernes præferencer
adskiller sig fra ikke-handicappedes præferencer. En grundigere undersøgelse, hvor også denne
gruppe er inkluderet, vil både kunne af- eller bekræfte de tendenser vi har observeret og samtidig
give svar på om der er en forskel mellem grupperne som er markant nok til, at det skal tænkes ind i
den fremtidige planlægning af stier.
62