Naturoplevelser- en undersøgelse af udvalgte ... - Naturstyrelsen

4.2.2 Spørgsmål
Efter at vi fastlagde metoden har vi undersøgt hvordan naturoplevelser oftest fremstilles i lignende
undersøgelser. Det fremgik at oplevelser udtrykkes oftest gennem sanseindtryk og at der især er to
metoder som anvendes ofte. Den ene er kvalitative interviews, hvor personer interviewes om et
emne, fx som Oustrup (2006) om folks skovopfattelse. Den anden meget anvendte metode er
holdningsskemaer, som det vi anvender, men hvor respondenten vurderer en række fotografier eller
udsagn med et givent tema, fx i Brown (1994) om folks holdning til fotografier af skov og åbent
land med forskellig tæthed og jævnhed og i Jensen & Koch (1997) hvor både fotografier og udsagn
er blevet anvendt (flere eksempler i Brown et al. 1999; Kaplan & Kaplan 1989). I begge metoder
handler det grundlæggende om folks holdning og dermed deres følelse ift. naturen.
Rune & Hels (2004), der umiddelbart har givet idéen til vores udformning af spørgsmål, arbejder
med en tredje metode. Formålet med deres rapport er at udvikle indeks for kvaliteten af bynaturen,
både med et biologisk indeks og et oplevelsesmæssigt indeks. Til oplevelsesindekset har de valgt
syv indikatorer som tilfredsstiller menneskets sanser. Det er fire for syn, ”udsigt og udsyn”, ”farver
og farvemosaikker”, ”vand” og ”store træer”, to for lyde, ”lydniveau” og ”lydkarakter” og hhv. en
for lugt og en for smag. Der anvendes ikke spørgeskemaer, men en objektiv registrant i hvert
område. Vi anvender en kombination hvor vi har udarbejdet et spørgeskema, der indeholder en
række kategorier, som udtrykker et sanseindtryk, for de forskellige sanser. Til at bestemme
kategorierne har vi dels brugt de føromtalte undersøgelser og dels vores egen vurdering.
Undersøgelserne der bygger på fotografier har vi ikke direkte kunne overføre til vores spørgeskema.
I stedet har vi vurderet en række af fotografierne og sammenholdt vores vurdering af hvilke indtryk
de rummer, med hvad forfatterne har tænkt de rummer.
På baggrund af segmentanalysen af caseområdet, hvor vi registrerede biologiske og
oplevelsesmæssige indtryk, har vi opstillet en områdespecifik liste. Herved havde vi to lister af
sanseindtryk, en på baggrund af litteraturstudiet og den specifikt for caseområdet. Den liste som er
dannet på baggrund af litteraturstudie indeholder fortrinsvis overordnede sanseindtryk fx skov,
vand, dyr, planter o.l., mens vores egen liste var mere detaljeret, fx løvskov, nåleskov, tæt skov,
åben skov o.l.. Til sidst har vi sorteret i listerne og samlet dem til en liste for hver sans. Oftest har vi
sorteret overordnede indtryk fra og erstattet dem med mere specifikke kategorier. På Tabel 4-1 ses
et eksempel på en liste over kategorier der stimulerer synssansen. Der er 14 kategorier for
32