Naturoplevelser- en undersøgelse af udvalgte ... - Naturstyrelsen

Kvale 1994) gives en mere naturvidenskabelig beskrivelse af forskellen, nemlig at kvalitativ
analyse beskriver den kemiske sammensætning af et stof, mens kvantitativ analyse bestemmer
mængderne af et stofs bestanddele. Hansen & Andersen (2000) handler kun om den kvantitative
metode som sociologisk redskab, de når frem til at forskellen er at den kvantitative metode giver
mulighed for at sammenholde et mindre antal kendetegn mellem mange respondenter, mens den
kvalitative metode fokuserer på et større antal kendetegn hos få individer. Andersens (1989) og
Hansen & Andersens (2000) forklaringer er meget ens mens den naturvidenskabelige baggrund er
meget tydelig i Webster (1967, cf Kvale 1994). I dette projekt er det en samfundsvidenskabelig
undersøgelse vi foretager. Vores egen sammenstykkede forståelse af begreberne er at kvalitativ
metode forklarer noget om et enkelt individ, mens kvantitativ metode forklarer et til mange
karakterer for en gruppe af individer.
Formålet med spørgeskemaundersøgelse er at kortlægge præferencerne for naturoplevelser hos
vores fem fokusgrupper. Vi er kun meget lidt interesseret i hvad det enkelte individ mener, derfor er
den mest anvendelige metode den kvantitative. Ved at anvende denne metode giver det også bedre
mulighed for at efterbehandle data matematisk så det kan anvendes i et GIS. Vi har valgt at opstille
et simpelt spørgeskema hvor respondenten prioriterer et antal indtryk for hver af de fem sanser. Til
dette bruges en ordinalskala, hvilket betyder at indtrykkene rangeres i variabler, i en entydig
rækkefølge (Hansen & Andersen 2000). Normalt i anvendes svarmuligheder som fx ”Meget”,
”Mere”, ”Mest”, men vi har i stedet valgt at anvende en talrække igen for at det kan anvendes i GIS.
På en ordinalskala er det det samme om skalatrinene der anvendes er [1,2,3,4,5] eller
[37,42,56,89,100], idet den relative forskel ikke har betydning. I en intervalskala har den relative
afstand mellem skalatrinene derimod betydning, fx er en temperaturskala, hvor kogepunktet for
vand er 100 grader varmere end frysepunktet for vand, en intervalskala. Hvis temperatur blev målt
på en ordinalskala ville det ikke fortælle noget om afstanden mellem skalatrinene, kun at vand
omkring kogepunktet er varmere end vand omkring frysepunktet (Andersen 1998).
Den spørgsmålstype vi benytter i spørgeskemaet er holdningsspørgsmål. De benyttes når man vil
måle respondentens holdning til et bestemt emne. Til hvert spørgsmål har vi opstillet et
semantiskfelt, hvilket vil sige at et sæt begreber indbyrdes relaterer til det samme overordnede
begreb (Hansen & Andersen 2000). Derved burde respondenten have samme forståelse af ordet
eller udsagnet som vi har.
31