Naturoplevelser- en undersøgelse af udvalgte ... - Naturstyrelsen

3.7 Vegetation og dyreliv
3.7.1 Vegetation
Dette afsnit om vegetationen i caseområdet bygger fortrinsvis på egne undersøgelser af området. Vi
har ikke gået i dybden med grundige vegetationsanalyser, men taget en overordnet tilgang til det og
fremhævet vegetationstyper frem for enkelt arter. Området har en meget varieret vegetation rent
oplevelsesmæssigt, som skyldes menneskelig påvirkning samt abiotiske og biotiske faktorer i
området (Petersen & Vestergaard 2006). Med menneskelig påvirkning menes arealanvendelsen,
som er afgørende. De tre anvendelsestyper, som området kan inddeles i, indeholder også tre vidt
forskellige vegetationstyper.
Abiotiske omverdensfaktorer er klimafaktorer og jordbundsfaktorer, hvorimod de biotiske faktorer
er hvordan individer indenfor samme vegetationstype påvirker hinanden. Der hvor de forskellige
faktorer varierer i landskabet, og derved ændre vegetationssammensætningen, kaldes det en
økologisk gradient (ibid.). I området er der især tre økologiske gradienter som er vigtige, det er
vegetationshøjde, fugtighed og forstyrrelse. Vegetationshøjdegradienten omfatter overgangen fra de
tætgræssede enge, til skovbrynene, læhegnene og skoven. Fugtighedsgradienten går fra vandløb og
vandhuller over moser til tør jord. Forstyrrelsesgradienten er hvor meget mekanisk forstyrrelse, fx
høslet eller afgræsning, vegetationen er udsat for (Petersen & Vestergaard 2006). Den mest
dominerende vegetationstype er markarealerne. De er påvirket af både fugtighed og forstyrrelse. .
Flere steder på markerne og i hele Esrum Kanal er der vandhuller og moser. I og omkring disse
vandhuller domineres vegetationen af meget fugttålende planter, fx eng-kabbeleje (Caltha palustris
L.), se Billede 3-2. og siv (Juncus ssp.).
De mere tørre dele af markerne domineres af forskellige urter af græsfamilien (Poaceae ssp.). På
markerne er der en høj grad af forstyrrelse enten pga. græsning eller høslæt, som gør at det kun er
lave urter der kan etablere sig, heriblandt en del halvsjældne arter (Pedersen 2005) I takt med at
driften af markerne det seneste årti, er blevet mindre intensiv så vi flere steder hvor rød-el (Alnus
glutinosa (L.) Gaertner) med succes indvandrede. På vores ekskursioner var arealerne helt gule af
mælkebøtter (Taraxacum ssp.).
26