Naturoplevelser- en undersøgelse af udvalgte ... - Naturstyrelsen

Øst for klosteret løber Esrum Kanal. Kanalen skulle bruges til at transportere tømmer og brænde
inde fra Gribskov og ud til kysten på hestetrukne pramme for at forsyne København. Udgravningen
af kanalen blev påbegyndt i starten af 1800-tallet fra Esrum Søs nordende til Dronningmølle, men
allerede i 1880 stoppede fragten på grund af opførelsen af Gribskovbanen (FA u.å.). Langs Esrum
Sø krydses Esrum Å af den gamle og flotte Fiskebro. Broen er et stemmeværk som blev brugt til at
regulere vandstanden i søen, således at vandmøllen altid havde vand nok. Fra broen er der udsigt op
ad vandløbet og ud over Esrum sø.
3.5 Terrænforhold
Området er er et morænelandskab som geologisk set er præget af et af Nordøstisens genfremstød for
ca. 15.000 år siden. Gribskov er derfor stærk kuperede område og Esrum Sø ligger i lavning, som er
skabt af isens fremstød. Denne lavning har, som tidligere nævnt, haft forbindelse til Kattegat via
Esrum Ådal (Granat 2000). Søen er på 17 km 2 og er Danmarks næststørste og vandrigeste sø.
Kanterne er forholdsvis stejle og søen har et stort jævnt bundareal på ca. 20 meters dybde. Esrum
Sø afvandes kun via Esrum Å, der løber nordpå omkring Esrum, Snævret og videre ud i Kattegat
ved Dronningmølle (Anonym 2005). Esrum Å og Kanal gennemskærer de forholdsvis flade arealer
med høje læhegn i nord-syd gående retning og på engene findes moser og vandhuller (Jensen 2005).
Indenfor caseområdet løber vandløbet i en gennemsnitlig tre meter bred og ikke særlig dyb profil,
der flere steder er holdt af stendiger, men åen har en god vandføring og stærk strøm (selvsyn 2008).
Vandføringen kan justeres både ved indløbet fra Esrum Sø og ved Møllegården. Der findes ingen
bundvegetation indenfor caseområdet, pga. skygge fra omkring stående træer (NIRAS 2006). Esrum
Kanal er flere steder rørlagt og de fleste andre steder må kanalen betragtes som stillestående. Esrum
Ådal indeholder et rigt netværk af vandløb, hvor Esrum Å er mest markant med sit nord- og
sydgående forløb (Jakobsen et al. 2005). På hver side af ådalen løber en mere eller mindre markant
højderyg. Især mod øst er højdeforskellen tydelig, men først udenfor caseområdet Vest for ådalen
er der mere kuperet og ingen tydelig højderyg.
3.6 Arealanvendelse og infrastruktur
Caseområdet kan inddeles i tre anvendelsestyper, skovbrug, landbrug og by, se Figur 3-1. Gribskov
udgør ca. en femtedel af området. Det åbne land udgør tre femtedele, mens byen udgør den sidste
femtedel.
23