Naturoplevelser- en undersøgelse af udvalgte ... - Naturstyrelsen

Problematikken ved at være synshandicappet ligger i ens færden og muligheden for at tilegne sig
information. Pludselige ændringer i terrænet og lavt hængende genstande kan have alvorlige
konsekvenser og særligt ukendte omgivelser kan give problemer (FTA 2008). Mange
synshandicappede har hjælpemidler enten i form af en blindestok eller en førerhund, hvilket gør
dem i stand til at bevæge sig rundt så ubesværet som muligt. Alligevel stilles der krav til de
omgivelser som de blinde færdes i. Der skal være ledelinjer langs stien som den blinde kan følge
enten med hånden eller sin blindestok. Hvor der sker ændringer i stiforløbet, fx ved forgreninger
eller udsigtspunkter, skal dette markeres på ledelinjen eller ved at ændre belægningen. I forbindelse
med skiltning og informationstavler er særlige tavler og skilte med både blindskrift og store tydelige
bogstaver nødvendige (DS 1995). Svagtseende er meget afhængige af deres tilbageværende syn og
det er derfor vigtigt at der er kraftige kontrastfarver, som adskiller de forskellige zoner, hvor de
færdes. Blinde færdes bedst hvis der er markante ændringer i typen af underlagsmateriale mellem
de forskellige zoner, da man som blind bevæger sig frem efter følesansen (FTA 2008).
2.2.4 Hørehandicappede
Hørehandicappede kan inddeles i tre undergrupper: døve, døvblevne og hørehæmmede. Døve er
født døve og har aldrig kendt talesprog. De udvikler sjældent tale- eller skriftsprog, da de ikke har
nogen lydreferencer at bygge indlæringen på. Deres modersmål er tegnsprog og dansk er deres
første fremmedsprog. Døvblevne er født med hørelse og er først senere i livet blevet døve. Derved
har de som regel et veludviklet tale- og skriftsprog som de fortsætter med, om end det kan være
svært at forstå, da de ikke har nogle lydrefrencer, og derfor ikke kan videreudvikle deres sprog. De
kan oftest i nogen grad mundaflæse og derved føre en relativ almindelig samtale. Hørehæmmede er
folk med nedsat hørelse, der som regel anvender høreapparat og derved kan have acceptabel hørelse
(FTA 2008).
Der findes ca. 800.000 danskere med en eller anden grad af hørehandicap (Høreforeningen 2008).
Et stort problemer ved dette handicap er at det er usynligt. Modsat de fleste andre slags handicap er
der ingen synlig dysfunktion. I forhold til belægning og specielle hjælpemidler har
hørehandicappede ikke specielle krav, men en vigtig overvejelse omkring hørehandicappede er, at
informationer skal være meget visuelle og uden meget læsetunge tavler, dertil skal faresignaler
suppleres med billeder eller andre visuelle signaler. Det forbedrer også sikkerheden markant hvis
trafikanter, så vidt muligt holdes adskilt fra de steder hvor de hørehandicappede færdes (DS 1995).
14