Opfinderspirerne - Fonden for Entreprenørskab

lærervejledning
Opfinderspirerne
Et undErvisningsmatErialE for 0.-6. klassE

CoPYrigHt © 2009
CoPYrigHt © 2007
fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af dette materiale eller
dele af det er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
oPfindErsPirErnE – undervisningsmateriale for 0.-6. klasse.
materialet er inspireret af det svenske ”snilleblixtarne” og tilpasset
danske forhold af teknologisk institut, lærer og pædagogisk konsulent
Connie nielsen samt cand. pæd. bio. og pædagogisk konsulent
Bettina Brandt.
1. udgavE 2009
forlag
fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise
Ejlskovsgade 3d
dk - 5000 odense C
tlf.: 65 45 24 61
fax: 65 45 24 99
E-mail: gsk@ffe-ye.dk
isBn 978-87-90386-06-1
2

forord
opfinderspirerne er den danske version af de svenske ”snilleblixtarne”,
som startede i stenungsund i 1994.
siden har ideen bredt sig over hele sverige samt i norge og tyskland.
i danmark har vi valgt at kalde projektet: opfinderspirerne.
”opfinderspirerne” begyndte som et pilotprojekt finansieret af selvstændighedsfonden
(2007–2008). i alt 20 skoler og mere end 40 lærere og 750
elever deltog i pilotprojektet.
opfinderspirerne skal være med til at stimulere børns kreativitet, initiativ
og selvtillid gennem løsning af problemer, som de støder på i deres egen
dagligdag.
regeringen har med de nye trinmål ønsket at:
folkeskolen skal give alle børn de grundlæggende færdigheder, som
er afgørende for at få en uddannelse og klare sig godt i samfundet, og
skolen skal medvirke til, at børnene lærer at være kreative, selvstændige
og ansvarlige borgere.
det er et ønske om, at alle børn og unge i løbet af skoletiden skal møde
kreativitet, innovationstænkning og entreprenørskab. læs mere i undervisningsvejledningen
for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
og på: www.ivaerksaetter.emu.dk. opfinderspirerne er et
materiale, der kan være med til at styrke disse områder.
materialet retter sig fortrinsvis mod faget natur/teknik, men flere af
skolens fag kan med fordel inddrages i arbejdet dansk, matematik, billedkunst,
historie, håndarbejde og sløjd.
opfinderspirerne henvender sig til elever i 0. – 6. klasse.
3

Visionen
visionen for opfinderspirene er, at det skal bidrage til:
at synliggøre og stimulere børns kreativitet, initiativ og tænkning
at gøre skolens læreproces mere entreprenøriel
at individet kan tilpasse og uddybe sin kunnen via løsning af egne
problemer – problembaseret læring
at gøre skolen endnu mere kreativ og sjovere og til et sted, hvor man
har lyst til at lære.
at skabe nye vidensnetværk mellem skolen og det omgivne samfund
opfinderspirerne kan gennemføres på en enkelt dag, over en temauge
eller som et element i den almindelige undervisning over flere måneder
og organiseres som enkeltklasse undervisning, på tværs af flere klasser
eller eventuelt som et samarbejde mellem flere skoler/virksomheder.
tilgangen bygger på at lade elevernes egen opfinderproces – fra problem
over ideudvikling til præsentation af en opfindelse – være det
gennemgående.
de enkelte fag og faglige udfordringer i processen afhænger af lærerens
eget ambitionsniveau og tiden, der er til rådighed.
målet med opfinderspirerne er derfor ikke, at eleverne udvikler flotte
præsentationer af geniale opfindelser. målet er, at eleverne gennemfører
processen. opfindelserne er genstanden for elevernes opmærksomhed
og de skal derfor laves, men kvaliteten af opfindelsen er ikke målet i sig
selv.
i processen skal eleven sætte ord på sit problemfelt, sin ide og sin opfindelse,
og resultatet kan formidles ved hjælp af billeder, tegninger, itpræsentationer
og prototyper.
4

Materialets opbygning
materialet består af denne vejledning samt et elevhæfte.
opfinderspirerne bygger på en fem-trins raket, der leder eleverne
fra pro-blemidentifikation og erkendelse over ideudvikling og til sidst
præsentation af deres opfindelse. Processen viser sig i praksis at være
velegnet som rettesnor for forløb med eleverne og skal, grundlæggende
set, anskues som en vejledning til læreren.
Introduktion til Opfinderspirerne
Inspirationsdage
Eleverne finder problemer, som de skal
opfinde løsninger på
Bygning af prototyper
der er således ikke én, men mange måder at gennemføre processens
enkelte faser på i praksis. det vigtigste er, at alle fem faser gennemføres
i et passende omfang.
de fem trin i opfinderspirerne
Udstilling/præsentation af opfindelser
1. introduktion af Opfinderspirerne til eleverne
2. inspirationsdage
3. eleverne finder problemer som de skal opfinde løsninger til
4. Bygning af prototyper
5. Udstilling/præsentation af opfindelser
af hensyn til bestemte fagmål eller for at konkretisere og beramme opfinderprocessen,
kan man overveje at arbejde med eller under et bestemt
tema (fx miljø). der kan være fordele i dette, dog skal man være meget
opmærksom på, at det kan blive styrende for processen.
Hvis man vælger at arbejde ud fra en fælles overskrift, således at opfindelserne
udvikles inden for samme kategori/område, er der her en række
forslag til temaer.
5

affald i skoven
opfind noget der kan være med til at mindske mængden af affald i
den lokale skov. fx. nyt design på skraldespande, alternativ skiltning,
smarte skralde opsamlere, maskine der automatisk råber ”skovsvin”,
når man smider noget mm.
kæledyr
opfind noget der hjælper kæledyrenes ejere med god pleje. fx kattebakke
indbygget i gulvet, drikkeautomat til hund, luftemaskine, kæledyrs-klapper
mm.
tyverisikring
opfind noget der afskrækker uindbudte gæster på dit værelse. fx
strøm i dørhåndtaget, meldrys der afslører fodspor, vandpistol med
sigte, løvebrøl der aktiveres ved fodtryk mm.
Bæredygtig energiproduktion
fattigdom/vandmangel
rengøring/oprydning
Hygiejne
rejser
Emballage
transport
kommunikation
landbrug
dog skal man være opmærksom på, at rettes der for meget fokus på de
faglige mål, på den korrekte opfattelse af temaets problemstillinger eller
på at opfinde løsninger af bestemt karakter, bestemte materialer mv., kan
det begrænse processen. det skal tilstræbes at give eleverne lyst til at
opholde sig ved problemstillinger/udfordringer og opfinde løsninger (af
enhver slags) på disse. det er det sidste, som er ønskeligt set i forhold til
opfinderprocessen. for stort fokus på bestemte temaer, typer af løsninger
(opfindelser), faglige mål eller andre mål mm. kan begrænse det kreative
rum, eleverne kan udfolde sig i.
6

Mål
formål
Fagets formål
Udvalgte trinmål
Evaluering
målsætningen for opfinderspirerne er, som tidligere nævnt, at gennemføre
processen. der er behov for samtidig at tilknytte overvejelser om
formål og fagmål i forbindelse med aktiviteterne. mål og fagmål skal
naturligvis tilknyt-tes i relation til de fag, der vælges inddraget i aktiviteterne.
Her er eksempler på, hvordan arbejdet med opfinderspirerne kan begrundes
i fagenes formål.
natur/teknik
undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser,
erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til,
at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde.
dansk
undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt
og alsidigt i samspil med andre. undervisningen skal styrke elevernes
beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens
og andre perioders og kulturers udtryksformer.
Matematik
undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem
dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik
fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber
til problemløsning, argumentation og kommunikation.
7

Historie
ved at arbejde med udvikling og sammenhæng i det historiske forløb skal
eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem
tiderne.
Billedkunst
Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne
sig færdigheder i og viden om kunst, medie, og andre visuelle udtryks- og
kommunikationsformer. som grundlag for at udtrykke sig igennem billeder
og andre visuelle former.
sløjd og håndarbejde
gennem udfordringer i designprocesser for eleverne mulighed for at
opleve arbejdsglæde, fælles skab og personligt engagement. derved
udvikler eleverne tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling og
handle, samt erkende værdien ved æstetisk praktisk arbejde.
Trinmål
Hvilke trinmål man i de forskellige fag vælger at tage udgangspunkt i er
meget afhængig af, hvordan man sætter projektet sammen.
der er rigtig mange mål under fagene som kan dækkes ind igennem
arbejdet med opfinderspirene. det er en hjælp til planlægningen og ikke
mindst til evalueringen i sidste ende at man som lærer starter med at
opsætte de trinmål, som man ønsker at opfylde.
Log og evaluering
det er en fordel løbende at evaluere på forløbet i forhold til de mål, man
som lærer har opsat.
En mulighed kunne være at opsætte en matrix med de enkelte trinmål i
de involverede fag, der så løbende kan afkrydses.
det er også en fordel at lade eleverne lave log. det kan være en hjælp til
at skabe overblik, og der er så mulighed for at se, hvor langt eleverne er,
hvor godt de arbejder, og om de har brug for vejledning.
En log kan også være en Photo story, en Power Point eller anden itbaseret
dokumentation. En blog enten på elevintra eller på internettet
er også en mulighed.
8

Trin for trin vejledning
1. introduktion af Opfinderspirerne til eleverne
første gang eleverne hører om opfinderspirerne og det forløb, de skal
igennem, er det naturligvis vigtigt, at de får den rette introduktion til,
hvad de skal i gang med, og at processen startes op på en god og motiverende
måde. noget af det vigtigste er, at elverne begynder at tænke i
opfindelser og ideer.
de 4 første sider i elevhæftet er beregnet til opstarten på emnet.
side 3 i elevhæftet
Kender du?
georg gearløs, Pelikanen, spøge Jørgen, Peter Pedal og klodshans.
lad eleverne gå på biblioteket og finde bøger med de forskellige figurer.
lad eleverne finde episoder/eksempler på figurernes egenskaber.
figurerne repræsenterer forskellige egenskaber, fx: opfindsomhed, nysgerrighed,
kreativitet mv. snak med eleverne om, hvordan figurerne bruger
deres egenskaber. Hvis dansklæreren er med i forløbet, vil det være
oplagt at lade eleverne skrive en historie om, hvad der skete da figurerne
mødte hinanden og lavede en opfindelse sammen.
side 4 i elevhæftet
storm p
På biblioteket eller på Emuen
(http://www.emu.dk/gsk/fag/nat/ckf/fase2/2msmn/opfindelser/storm_p_
opfindelser.pdf)
- kan man finde humoristiske og sindrige opfindelser, tegnet af storm P.
lad eleverne gætte, hvilken opfindelse tegningerne viser.
(skopudseren og citronpresseren)
side 5, 6 og 7 i elevhæftet
Maskine
Hvad er en maskine? lad eleverne give eksempler på maskiner de
kender.
Hvad er kendetegnede for en maskine?
Eleverne skal tegne, hvad der sker i de forskellige kasser, for at opvasken
klares. Efterfølgende skal de lave deres egen maskine og bestemme et
input og et output.
9

supplerende aktiviteter:
oplæsning af ”klodsHans” snak med klassen om Hans og hans
kreative ideer. lad eleverne komme med ideer til, hvad han ellers
kunne have taget med.
En indledende samtale i klassen om, hvad opfindelser er, hvad de
kommer af og eksempler på opfindere, find eksempler på opfindelser,
der har betydning i vores hverdag - fx. kapsel, tandbørste, teflon og
isterningpose.
En kendt genstand, som fx et låg fra en kagedåse, medbringes. Eleverne
skal så komme med ideer til alternative anvendelsesmuligheder af
låget. de forskellige ideer præsenteres og diskuteres.
der findes meget litteratur om berømte opfindelser og videnskabsmænd.
fx leonardo da vinci, arkimedes, graham Bell eller Bessler.
det vil være oplagt at inddrage historielæreren i opstartsfasen.
Æggefaldet
opdel eleverne i mindre grupper. udlever et æg til hver gruppe og
giv grupperne adgang til et udvalg af materialer – fx en pose med det
samme indhold af materialer (jvf forslag nedenfor).
Bed derefter eleverne om at opfinde og - ved hjælp af de udleverede
materialer - bygge noget, som kan sikre, at ægget ikke går i stykker,
når det falder til jorden fra en vis højde. 20–30 minutter er som regel
nok.
når eleverne er færdige, samles de, og de enkelte opfindelser afprøves
i praksis.
Instruktion til eleverne:
Opfind en måde at beskytte ægget på, så det ikke går i stykker,
når det slippes og falder til jorden.
I må kun bruge indholdet i posen. Posen må ikke bruges.
I behøver ikke bruge alle materialerne.
Hvilken gruppe kan slippe ægget fra det højeste punkt, uden det
går i stykker?
forslag til materialer til hver gruppe:
1 æg (husk at have et par æg i reserve)
1 pose indeholdende: 4 stykker a4-karton, 1 ballon, 3 labels, 4 små
pinde,
1 saks, clips, evt. hæftemaskine, 6 gummibånd (elastikker), 1 m snor.
2. Inspirationsdage
der er to faser under dette punkt, dels en del der foregår på skolen og
dels en del, hvor eleverne skal på virksomheds- eller museumsbesøg.
10

på skolen
Hvad er der indeni?
side 8 og 9 i elevhæftet
En god aktivitet kan være at prøve at skille forskellige apparater ad for at
se, hvordan de fungerer og er sat sammen. Hvordan ser f.eks. en radio ud
inden i – eller en røremaskine, et cykelgear eller en gammel telefon?
klip evt. stik, der kan sættes i stikkontakten af, åbn ikke harddiske eller
dele der indeholder laser og afhold eleverne fra at skille tv ad. ang. sikkerhed,
se i øvrigt henvisning i linklisten.
På side 9 skal eleverne tegne eller beskrive de dele, de finder inde i den
ting, de skiller ad.
den nederste del af siden handler om, hvilke værktøj eleverne har brugt.
imens skal eleverne tænke på, hvad de kan bruge i forhold til deres egen
opfindelse, og hvad de får af ideer til deres egen opfindelse, når de ser
det. ideerne skal nok komme.
de ting, eleverne skiller ad, kan anvendes til opbygningen af prototyper.
det kan fx være små pærer og dioder, en motor fra en hårtørrer osv.
(Hvis modstanden, der er forbundet med motoren, afmonteres, kan motoren
køre ved hjælp af et 9 volts batteri.)
Genbrugskunst
Et aktivitetsforslag der retter sig mere mod billedkunst eller dansk kunne
være at bruge billeder eller skulpturer til analyse og skabe associationer
ud fra. kunstnere som franciska Clausen (fx Élements mécaniques og
skruen) og salvador dali (fx Erindringens bestandighed/det bløde ur) har
begge lavet malerier, der er velegnede.
som eksempel på kunstnere, der skaber skulpturer ved at se nye muligheder
i det skrot og skrammel andre har smidt ud, kan nævnes Henry
Heerup (skral-deskulptur) og robert Jacobsens Picassoinspirerede dukker.
Hvis man har arbejdet med at skille ting ad, kunne et aktivitetsforslag til
billedkunst være at lave egne skrammelskulpturer.
11

Udenfor skolen
Lokale virksomheder
det kan være god inspiration at hente hos lokale virksomheder, der
arbejder med produktudvikling og innovation. det vil være oplagt at finde
en virksomhed, der udvikler produkter, som eleverne kender fra deres
hverdag. Eksempelvis fodtøj eller husholdningsredskaber. Besøget skal
have fokus på, hvordan produktet løbende udvikles og forbedres.
En mulighed kunne også være at besøge en tegnestue, hvor der arbejdes
med prototyper og anden visualisering af ideer. skolens uu-vejleder kan
være be-hjælpelig med at etablere kontakt til lokale virksomheder.
desuden skal de steder, der vælges besøgt, tilpasses klasseniveau og
eventuelt den faglige vinkel eller det tema, der arbejdes med i forløbet.
Et af formålene med besøget er, at eleverne får inspiration til deres ideer,
problemstillinger, der arbejdes med, og ikke mindst til præsentationen af
deres ideer.
ekstramurale læringsmiljøer
Besøgene kan gå til Eksperimentariet, danfoss universe, naturvidenskabernes
hus eller lignende. rundt omkring i landet findes også mindre
”museer” der har fokus på teknik. find inspiration til besøg og materialer
på:
www.e-museum.emu.dk
På disse steder kan eleverne få forskellig inspiration og oplevelser, og der
kan være mulighed for at prøve ting, eksperimentere og lege lidt.
3. Eleverne finder problemer, som de skal opfinde løsninger til
Efter introduktionen til opfinderspirerne skal eleverne finde problemstillinger
fra hverdagen eller i relation til det tema, der er valgt af læreren,
og beskrive problemet.
Eleverne skal selv finde problemet. det kan være svært for nogle, så derfor
er der behov for støtte og vejledning/inspiration til dette.
det er vigtig at sætte rammer for opfindelserne fra starten. Eksempelvis
skal problemstillinger af social karakter som ”min mor er altid sur”, ”jeg
må ikke få et kæledyr”, sorteres fra.
En forslag til en startaktivitet kan være en fælles brainstorm.
læreren skriver eksempelvis på tavlen: Pandekagevender, boldvasker og
lektiehjælper.
Eleverne kan nu komme med forslag. det behøver ikke nødvendigvis at
være nogle, de selv vil arbejde videre med. men når der først er åbnet for
brainstormen, så afføder ideer lynhurtigt nye ideer.
12

man kan også give ideer til, hvor der skal ledes efter muligheder for
nytænkning og opfindelser. det kan være: i sportsklubben, hjemme, i
bussen eller på skolen.
den samlede idebank kan nu danne baggrund for, at eleverne enkeltvis
eller i grupper udvælger deres opgave/problem.
idestafet
elevhæftet side 10 og 11
for at hjælpe eleverne i gang, kan det være en ide at lave en idestafet.
Hver elev/gruppe skriver deres ide samt en meget kort førstehånds
beskrivelse af deres problem og det produkt, de vil lave. Hvis man arbejder
med indskolingselever bruges tegninger.
Herefter skal papiret på rundtur i klassen eller i en del af den. det sendes
videre til sidemanden/gruppen, som så bygger videre på ideen (med en
sæt-ning/tegning). når alle ideer har været hele vejen rundt, har alle
elever/grupper således fået en inspirationsside til det videre arbejde og
er nu klar
til den endelige problemformulering og beskrivelse.
Hvordan skal problemet beskrives?
Hvert ”problem” beskrives eller tegnes på et stykke papir.
afhængigt af klassetrin og tema kan der stilles større eller mindre krav
til problembeskrivelsen. det er dog vigtigt for den efterfølgende proces, at
problemet beskrives åbent, og at der ikke er alt for store krav til detaljer i
beskrivelsen, da dette kan begrænse elevernes muligheder for at få ideer
og finde ”skæve” løsninger.
det er vigtigt hele tiden at være opmærksom på, at eleverne skal føle ejerskab
over for det, de laver. defineres for meget på forhånd og løbende af
læreren, er der stor risiko for, at en stor del af ”energien” tages fra processen.
Her er et par eksempler på dagligdags problemer fundet af elever i 0.–6.
klasse:
Cykelskærmen rasler
Jeg kan ikke kinesisk
den ene sok mangler altid
solen generer øjnene
læreren kan ikke finde kridtet
13

4. Bygning af prototyper
som et meget vigtigt element af opfinderspirerne indgår udformning af
prototyper. arbejdet med prototypen af opfindelsen er et led i den kreative
proces, hvor eleverne får arbejdet med at beskrive, tegne og bygge deres
opfindelse. i den proces opstår nye ideer og nye muligheder.
den bærende idé bag opfindelsen finder en form og et udtryk, og den første
prøvelse finder sted - intentionerne prøves, og nye perspektiver materialiseres.
det vigtige er, at eleven arbejder med prototypen, sætter ord og billeder
på sine ideer og tanker. resultatet af den færdige prototype kan være
æstetisk flot og pænt, hvis det er med det formål, man arbejder med prototyperne.
det er ingen nødvendighed, men der kan dog godt sættes krav
til kvaliteten undervejs, som fx at tingene er skåret/klippet/savet lige, at
der ikke bruges ubegrænsede mængder af tape, eller at materialevalg
ikke er helt ukritisk. det er oplagt at inddrage sløjd, håndarbejde eller
billedkunstlæreren her og få dem med til at sætte eventuelle krav
til udformningen.
Prototypen behøver dog ikke ”virke”. det vil sige, at det blot skal være en
skuemodel, et udtryk for ideen bag og ikke et færdigt produkt, der kan
tages i anvendelse. det gør heller ikke noget, at prototypen illustrer en
urealistisk ide – en opfindelse, der aldrig kommer til at virke i praksis.
det er processen, ikke resultatet, som er vigtigt i opfinderspirerne.
det er fint, at hver elev udarbejder flere forskellige prototyper på samme
opfindelse. det er udmærket for den kreative proces. det er dog en fordel
for præsentationen af opfindelsen til sidst, at de forskellige prototyper i et
eller andet omfang kombineres i en samlet prototype, eller at der foretages
en udvælgelse evt. med de andre elever som sparringpartner.
Side 12 i elevhæftet skal udfyldes, inden selve byggearbejdet går i gang.
Hvis matematiklæreren er med i forløbet, kan man i forbindelse med
udarbejdelsen af prototypen lave forskellige typer tegninger. det kunne fx
være en perspektivtegning af prototypen eller arbejdstegninger i et givet
målestoksforhold – enten af hele modellen eller af dele af den.
alt efter hvilken opfindelse eleverne har lavet, kunne man også vælge at
lave nogle beregninger på areal, rumfang, fart mm. Endelig kunne man
lade dem lave overslag/beregninger på prisen af opfindelsen.
14

Hvordan bygger man simple modeller?
simple modeller kan bygges af lettilgængelige materialer fra dagligdagen:
papir, pap, modellervoks, træstykker, rester fra ting man har skilt ad,
tape, snor, clips og meget mere, og der behøves ikke mere værktøj, end
man har i en almindelig husholdning.
Her er nogle forslag til materialer:
pap, karton
god erstatning for andre pladematerialer – og det er stærkere
end man tror, især i krumme former.
Hvis man limer flere lag sammen, bliver det meget stærkere.
Billigt, let at skaffe og bearbejde. der er folk som har det som en hobby
at bygge de fineste papmodeller, hvor man skal se meget godt efter for at
opdage, at materialet er pap.
polystyrenskum (”flamingo”)
god erstatning for støbegods til skuemodeller. let at bearbejde med kniv
eller en opvarmet tråd. kan limes med Pva-lim (hvid snedkerlim). kan
bruges til kerne for overflader, der påføres fx. papir, pap - eller hvis det
skal være rigtig stærkt - glasfiberstrimler, der bruges under tapet.
Liggeunderlag (polyethylenskum)
sejt og elastisk materiale med pæn overflade. kan klippes med en stor
saks eller skæres med kniv. men det er svært at lime på – brug tape.
Knæksugerør
god erstatning for rør og slanger. almindelige sugerør kan bruges til at
illustrere stålrør, hvis man skal lave en model af fx. en bro eller en bygning.
Hærdende modellervoks
Et spændende materiale, der er at arbejde med som modellérvoks – og
det hærder, hvis man kommer det i ovnen ved 1300 grader. materialet
markedsføres f.eks. under varemærkerne “fimo” og “Cernet”, og det kan
købes i hobbyforretninger i et stort udvalg af farver. Efter hærdning bliver
det rimeligt hårdt, nærmest som halvhård plast – men det kan ikke sammenlignes
med hårde og stærke plasttyper. i de fleste tilfælde vil materialet
dog være stærkt nok.
Cd-skive
Cd’er er lavet af plasttypen polycarbonat, og det er et rigtig godt materiale
– det er stærkt og sejt, og det kan bukkes i facon og kan bruges som
hjul.
Gipsgaze
i hobbyforretninger kan man købe det, som man på hospitalet reparerer
brækkede arme med. det hedder gipsgaze, og det kan man bruge, hvis
man vil forstærke en lidt skrøbelig model af pap eller skum. når det er
tørt, kan det males med almindelig plastmaling.
15

5. Udstilling/præsentation af opfindelser
den afsluttende præsentation og udstilling af opfindelserne er den store
afslutning for eleverne. Her får de mulighed for at vise og fortælle om det,
de har arbejdet med i den foregående periode.
arbejdet frem mod udstillingen er en motiverende faktor for eleverne
gennem hele processen. det vigtigste for elevernes læring og udvikling
er, at de omsætter deres tanker og ideer til noget konkret, som de kan
visualisere og sætte ord på (gerne både mundtligt og skriftligt).
opfinderspirerne bør altid afsluttes med en udstilling. udstillingen kan
gen-nemføres på meget forskellige ambitionsniveauer. det kan være:
i klassen og for klassen
På skolen, for skolen eller fx indskolingen
På skolen, hvor forældre inviteres med
i en lokal virksomhed fx den man har besøgt i forbindelse med inspirationsdagene
i forbindelse med en lokal eller regional begivenhed som del af en
konkurrence som fx: ”klods Hans innovationsprisen” eller ”unge forskere”
det er under alle omstændigheder en god ide at invitere pressen. inddragel-sen
af erhvervsliv og presse understøtter også opfinderspirerne på i
hvert fald følgende to måder:
for det første er der motivation. når en virksomhed stiller lokaler til
rådighed for udstillingen af opfindelserne, eller pressen vælger at
skrive om elevernes opfinderi, bliver formidlingsdelen mere end blot
“en leg” for eleverne. de sætter sig op til det og motiveres til at gøre
endnu mere ud af deres opfindelser og præsentationen af dem.
for det andet giver mødet med pressen eller virksomheder, der spørger
interesseret til deres opfindelser, mulighed for, at eleverne øver sig
i, at sætte ord på hvad de har opfundet, og hvordan de har gjort det.
dette er vigtige refleksioner i deres læreproces.
generelt er mødet med erhvervslivet en vigtig kilde til inspiration og
læring for eleverne omkring arbejdet med fremstilling og produktion af
“opfindelser/ideer”. der er en kobling mellem fantasi og virkelighed som
bliver en del af processen.
desuden er der mange skoler, som søger samarbejde med erhvervslivet -
ikke mindst i relation til temaerne innovation og iværksætteri. i forbindelse
med opfinderspirerne er der en oplagt mulighed for at skabe/starte et
samarbejde.
16

evaluering
side 13 i elevhæftet afslutter projektet, og læreren underskriver diplomet.
Links og litteratur
projekter
www.ye.dk
www.formidling.dk
www.snilleblixtskane.com
www.selvstaendighedsfonden.dk
ideer til undervisningen
www.emu.dk/gsk/fag/nat/ckf/fase2/2msmn/opfindelser -
www.ivaerksaetter.emu.dk - www.e-museum.emu.dk
Berømte videnskabsmænd
http://www2001157.thinkquest.dk/videnskabsmaend.htm
interaktivt program
www.hvordanlavesdet.dk
sikkerhed
www.arbejdsmiljoweb.dk/din_arbejdsplads/undervisning/materiale_undervisning/naar_klokken_ringer.aspx
www.at.dk/sw4662.asp
Konkurrencer
www.lego.com/dan/info/default.asp?page=innovationsprisen
www.unge-forskere.dk/2009
www.naturfagsmaraton.dk
Litteratur om opfindelser til eleverne
opfindelser (de små fagbøger) ole Bygbjerg, gyldendal, 2006
opfindelsernes historie. anna Claybourne, flachs, 2008
Hvordan næsten alting blev opfundet af de lyse hoveder. lise swerling
mfl. Carlsen, 2006
inspiration
opfindere og pionerer: fra gutenberg til gates. anders k. k. andersen
mfl. aschehoug, 2005
storm P opfindelser. robert storm Petersen. red Jens Bing. Borgen,
1999
franciska Clausen. kunstmuseet trapholt, 1996
leonardo da vinci. Jan tapdrup mfl. skoletjenesten middelaldercentret,
2002
17

Bilag 1
skoler som deltog i pilotprojektet:
Eggeslevmagle skole, skælskør
digeskolen, Højer
Hørup Centralskole, sydals
lendum skole, sindal
lindknud skole, Brørup
dalgasskolen, ikast-Brande
låsby skole, skanderborg
rørkjær skole, Esbjerg
stepping skole, Christiansfeld
kongerslev skole, kongerslev
ulveskov skole, aabybro
Halvrimmen skole, Brovst
Bredagerskolen, Jelling
svaneskolen, væggerløse
Hvilebjergskolen, slagelse
C. la Cours skole, randers
Haahrs skole, svendborg
vestre skole, svendborg
nexø skole, nexø
kroggårdsskolen, odense
fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise
Ejlskovsgade 3d · dk-5000 odense C
tlf.: 65 45 24 61 · fax: 65 45 24 99
E-mail: gsk@ffe-ye.dk
18