noter/Forskning om og med mennesker.pdf - RASMUSSEN / Data

RET & SAMFUND Kapitel 4-Forskningsprocessen – formål, problemformulering, teori og design
4.7.1. Survey design:
Stikprøveundersøgelse, hvor man ved enquete (udsendt spørgeskema) eller ved
telefoninterview stiller en kategori af mennesker en serie spørgsmål med overvejende faste
(forhåndsdefinerede) svarkategorier.
Fordele er at man hurtigt og relativt billigt får mange oplysninger fra mange mennesker.
Ulemper er at man må afgrænse sig til enkle og entydige spørgsmål, som let kan
besvares, og at det er vanskeligt at indfange udvikling over tid, selv om panelsurvey (med
gentagne målinger af samme personer) kan råde bod herpå.
Det kritiske punkt i et survey, at opnå høj svarprocent af hensyn til generaliserbarhed, er
endvidere vanskeligt og ressourcekrævende.
4.7.2. Felteksperiment design
Er en virkningsfuld fremgangsmåde til at dokumentere årsag-virknings relationer.
De er svære at implementere hvis det foregår udenfor et laboratorium med mus, men hvis
man får et positivt resultat er det en meget sikker indikation.
4.7.3. Case studie design
Kan defineres som en metode til at studere et komplekst tilfælde, og er baseret på en
dybtgående forståelse af tilfældet opnået ved omfattende beskrivelse og analyse af
tilfældet taget i sin helhed og i sin sammenhæng (kontekst).
Et ”komplekst” tilfælde vil sige, at input og output ikke kan relateres let og sikkert.
Grunden til at anvende case studie er fordi det ellers vil være vanskeligt at opnå en
dækkende og fyldestgørende forståelse for tilfældet.
Svagheden ved case studie design er, at man koncentrerer undersøgelsen om et eller få
tilfælde og derved mister i bredde, hvad der vindes i dybde.
4.7.4. Aktionsforskning og formativ evaluering
Denne må forstås som et overgribende design. Dvs. at man i en undersøgelse af den
handlingsrettede forskningstype kan anvende case studie og survey design, men
derudover skal man tilrettelægge den løbende kommunikation mellem forsker og
udforskede og dermed den måde, forskningens resultater løbende tilbageføres til praksis.
Aktionsforskningen var oprindeligt udsprunget af organisations- og ledelsesforskning i
England i 1950’erne, og blev taget op af den kritiske samfundsforskning i 1970’erne i
Skandinavien.
Formativ evaluering har sin rod i evalueringsforskningen i USA og er knyttet til
samarbejdet mellem evaluator og praktikere for løbende at forbedre et bestemt program
eller projekt.
I praksis forbindes aktionsforskningen med et kraftigere engagement fra forskerens side i
praktiske forbedringer.
Vanskelighederne ved disse design er især knyttet til to forhold. Forskerne kan blive så
involveret i praksisfeltet at de bliver blinde for svagheder i praksis. En anden
vanskelighed er, at et stærkt praksisfelt kan (mis-)bruge forskningen, som ikke er
rimelige i forhold til andre aktører. Forskerne afkræves en betydelig robusthed i forhold til
forskellige interesser, må fastholde sin primære rolle som forsker og samtidig forvalte flere
biroller.
4.7.5. Et blandet forskningsdesign
Man kan sige, at det at arbejde med flere forskningsdesign kan bidrage til at sikre en
bedre gyldiggørelse af resultater.
4.8. 4.8. Valg Valg af af af enheder
enheder
Ved en enhed forstås her ethvert fænomen, man vil indsamle oplysninger om, det være
sig tekster, recepter, personer, grupper, organisationer, aktiviteter, tidsintervaller osv.
4.9. 4.9. Strategier Strategier for for udvælgelse udvælgelse udvælgelse af af stikprøver stikprøver og og cases
cases
Stikprøve kan være tilfældig eller en stratificeret.
Cases kan være: ekstreme/afvigende, maksimum variation, kritiske, paradigmatiske.
7