noter/Forskning om og med mennesker.pdf - RASMUSSEN / Data
noter/Forskning om og med mennesker.pdf - RASMUSSEN / Data
noter/Forskning om og med mennesker.pdf - RASMUSSEN / Data
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
RET & SAMFUND Kapitel 3-Fra paradigmer til forskningstyper<br />
Kapitel 3 Fra paradigmer til<br />
forskningstyper<br />
3.1. 3.1. Begrebet Begrebet paradigme<br />
paradigme<br />
Et paradigme definere en forskningsmetode <strong>og</strong> der<strong>med</strong> en verdens anskuelse.<br />
At ”være i” et paradigme er liges<strong>om</strong> at have taget n<strong>og</strong>le bestemte briller på. Bliver man<br />
bedt <strong>om</strong> at prøve en anden mands briller, vil verden kunne blive tåget, <strong>og</strong> man selv<br />
irriteret. Man føler sig hjemme <strong>med</strong> sine egne briller på.<br />
Paradigme:<br />
a) Forskernes grundlæggende syn på deres forskningsemne, fx en læges<br />
sygd<strong>om</strong>sopfattelse.<br />
b) Forskernes videnskabsopfattelse, fx forskningsopgaver der bør prioriteres, <strong>og</strong> hvilke<br />
metoder der bør anvendes.<br />
3.2. 3.2. Et Et nutidigt nutidigt eksempel eksempel på på paradigmer paradigmer <strong>og</strong> <strong>og</strong> deres deres betydning betydning in inden in den for<br />
sundheds<strong>om</strong>rådet<br />
sundheds<strong>om</strong>rådet<br />
sundheds<strong>om</strong>rådet<br />
Hvis man forsøger at skabe et skift fra et gammelt paradigme, er der godt at have et bedre<br />
på hånden så folk ved hvad de skal gå efter. I sundhedsvæsnet ville det være godt <strong>med</strong> et<br />
skift fra ”det mekanistiske objektiverende paradigme” til ”det subjektorienterede<br />
praksisparadigme”.<br />
3.3. 3.3. Samfundsvidenskabelige Samfundsvidenskabelige paradigmer<br />
paradigmer<br />
3.3.1. Det positivistiske paradigme<br />
”Det positivistiske-analytiske paradigme lægger vægt på testning, empirisk iagttagelse, på<br />
det objektiverende, værdineutrale, på systemmekanismer <strong>og</strong> lovmæssigheder.<br />
N<strong>og</strong>le tror på en enhedsvidenskabideal, så al forskning uanset hvad man forsker i så kan<br />
det gøres efter samme metode.<br />
3.3.2. Det fortolkningsvidenskabelige paradigme<br />
”Hvor naturvidenskaberne er lovmæssigheds- <strong>og</strong> forklaringssøgende (n<strong>om</strong>otetiske) på<br />
basis af eksperimentelle iagttagelsesmetoder, er åndsvidenskaberne orienteret mod<br />
dybtgående <strong>og</strong> indlevende forståelse af unikke fæn<strong>om</strong>ener på basis af hermeneutisk<br />
fortolkning (idi<strong>og</strong>rafisk)”.<br />
Den fortolkningsvidenskabelige tilgang bygger på en antagelse <strong>om</strong>, at en udtømmende<br />
forståelse af menneskelige <strong>og</strong> sociale handlingsforløb kan opnås ved at fortolke <strong>og</strong><br />
sammenføje den præbevidsthed <strong>og</strong> bevidsthed, der allerede ”ligger” hos folk, til et<br />
meningsfuldt hele.<br />
3.3.3. Kritisk teori<br />
Arbejder både <strong>med</strong> det bevidste <strong>og</strong> det ubevidste hos subjektet, men forholder sig kritisk<br />
til subjektet. Der er derfor en større grad af k<strong>om</strong>munikation mellem forsker <strong>og</strong> objekt, da<br />
begge antages at have meninger s<strong>om</strong> skal udtrykkes i forskningen.<br />
5