noter/Forskning om og med mennesker.pdf - RASMUSSEN / Data

More documents

Recommendations

Info

RET & SAMFUND Kapitel 2-Forskningstyper Kapitel 2 Forskningstyper Forskningstyper: den beskrivende, den forklarende, den forstående, den handlingsrettede. 2.1. 2.1. Den Den beskrivende beskrivende forskningstype forskningstype Kernespørgsmålet: Dykke ned og opdele data ”Hvordan fordeler X sig på Y” Fx: Hvordan fordeler Danmarks befolkning sig på køn, på medicinforbrug, på beskæftigelse. Meget Pålidelighed, reliabilitet, vil sige at forskeren skal være neutral, at han ikke påvirker forsøget. Gyldigt, forskeren måler faktisk det som hans teori siger han vil måle Præcist, hvor nøjagtigt måler han, med gram eller milligram. Generaliserbart, om det synes givet at stikprøven vil være generaliserbar for den samlede befolkning som man undersøger. Det dominerende perspektiv er ekspertens, da det er ham som formulerer problemstillingen. Det er også ham som præsenterer dataene. Relationen mellem forsker og udforskede er præget af afstand og værdineutralitet, ellers vil kvalitetskriterierne ikke kunne opfyldes. 2.2. 2.2. Den Den forkl forklarende forkl arende forskningstype forskningstype Kernespørgsmålet: årsags-virkningsforhold ”Hvilke X er årsag til Y?” eller ”Hvilke Y er konsekvenser af X?” Disse er typisk eksperimentelle og ofte bruges også en kontrolgruppe. Årsager og virkninger skal være beskrevet gyldigt, pålideligt, præcist og relevant, og sandsynligt at kunne generalisere, og desuden årsags-virkningsforholdet. 2.3. 2.3. Den Den forstående forstående forstående forskningstype forskningstype forskningstype Man prøver at forstå hvad subjektet er for noget. ”Hvad er X?” Fortolkning er en dialektisk proces mellem at afdække (forklar) og at tilegne (forstå). Der er et større krav om indlevelse i det undersøgte subjekt, man kan ikke blot distancere sig. En fare ved de forstående undersøgelser ligger i en forskers manglende respekt for den udforskede mening. Erkendelsesinteressen i den forstående undersøgelsestype indeholder en stræben efter at give mening og forståelse, at formidle tradition. Resultaterne af fortolkningen kan ikke verificeres, men kan være genstand for argumentation og diskussion. 2.4. 2.4. Den Den handlingsrettede handlingsrettede forskningstype forskningstype Kernespørgsmålet: ”Hvordan udvikler aktører handlinger ud fra viden, som tilegnes/formidles under forskningsprocessen?” De typiske design inden for den handlingsrettede forskning er aktionsforskning og formativ (udviklingsorienteret) evaluering. Det forudsættes at den andre forskningstyper har fundet sted, da man kun kan lave handlingsrettet f. på baggrund af en allerede erkendt viden om subjekt. 4
RET & SAMFUND Kapitel 3-Fra paradigmer til forskningstyper Kapitel 3 Fra paradigmer til forskningstyper 3.1. 3.1. Begrebet Begrebet paradigme paradigme Et paradigme definere en forskningsmetode og dermed en verdens anskuelse. At ”være i” et paradigme er ligesom at have taget nogle bestemte briller på. Bliver man bedt om at prøve en anden mands briller, vil verden kunne blive tåget, og man selv irriteret. Man føler sig hjemme med sine egne briller på. Paradigme: a) Forskernes grundlæggende syn på deres forskningsemne, fx en læges sygdomsopfattelse. b) Forskernes videnskabsopfattelse, fx forskningsopgaver der bør prioriteres, og hvilke metoder der bør anvendes. 3.2. 3.2. Et Et nutidigt nutidigt eksempel eksempel på på paradigmer paradigmer og og deres deres betydning betydning in inden in den for sundhedsområdet sundhedsområdet sundhedsområdet Hvis man forsøger at skabe et skift fra et gammelt paradigme, er der godt at have et bedre på hånden så folk ved hvad de skal gå efter. I sundhedsvæsnet ville det være godt med et skift fra ”det mekanistiske objektiverende paradigme” til ”det subjektorienterede praksisparadigme”. 3.3. 3.3. Samfundsvidenskabelige Samfundsvidenskabelige paradigmer paradigmer 3.3.1. Det positivistiske paradigme ”Det positivistiske-analytiske paradigme lægger vægt på testning, empirisk iagttagelse, på det objektiverende, værdineutrale, på systemmekanismer og lovmæssigheder. Nogle tror på en enhedsvidenskabideal, så al forskning uanset hvad man forsker i så kan det gøres efter samme metode. 3.3.2. Det fortolkningsvidenskabelige paradigme ”Hvor naturvidenskaberne er lovmæssigheds- og forklaringssøgende (nomotetiske) på basis af eksperimentelle iagttagelsesmetoder, er åndsvidenskaberne orienteret mod dybtgående og indlevende forståelse af unikke fænomener på basis af hermeneutisk fortolkning (idiografisk)”. Den fortolkningsvidenskabelige tilgang bygger på en antagelse om, at en udtømmende forståelse af menneskelige og sociale handlingsforløb kan opnås ved at fortolke og sammenføje den præbevidsthed og bevidsthed, der allerede ”ligger” hos folk, til et meningsfuldt hele. 3.3.3. Kritisk teori Arbejder både med det bevidste og det ubevidste hos subjektet, men forholder sig kritisk til subjektet. Der er derfor en større grad af kommunikation mellem forsker og objekt, da begge antages at have meninger som skal udtrykkes i forskningen. 5
Page 1: Indhold Kapitel 1 Indledning ......
Page 6 and 7: RET & SAMFUND Kapitel 4-Forskningsp
Page 8 and 9: RET & SAMFUND Kapitel 5-Forskningsp
Page 10: RET & SAMFUND Kapitel 6-Forskningsp

noter/Forskning om og med mennesker.pdf - RASMUSSEN / Data

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?