Del 3 VVM-redegørelse

Ny fabrik på Haldor Topsøe A/S på 

Linderupvej 2 i Frederikssund 

Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg 

Del 2 Ikke teknisk resumé 

Del 3 VVM-redegørelse 

August 2011

Hvad er VVM? 

Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne 

for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering 

af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af 

Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010. Reglerne 

sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet 

væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. 

Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for 

både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. 

Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det 

videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal 

tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. 

VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og 

indirekte virkninger på 

- mennesker, fauna og flora 

- jordbund, vand, luft, klima og landskab 

- materielle goder og kulturarv, og 

- samspillet mellem disse faktorer 

Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets 

miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som 

den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen 

offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. 

Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen med ikke teknisk resumé af 

VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunal-bestyrelsen. 

Miljøstyrelsen varetager imidlertid opgaven for de anlæg, hvor Miljøstyrelsen 

har godkendelseskompetencen og anlægget kan etableres inden for rammerne 

af den gældende lokalplan. 

Ny fabrik på Haldor Topsøe A/S, Linderupvej 2, 

Frederikssund 

Forslag til kommuneplantillæg, 

Ggrafisk tilrettelæggelse 

NIRAS og Haldor Topsøe A/S 

Forsidefoto: Haldor Topsøe A/S 

Udgivet august 2011 af 

Miljøstyrelsen Roskilde 

Ny Østergade 7-11 

4000 Roskilde 

Telefon 72 54 40 00 

e-mail ros@mst.dk 

Copyright 

Kort- og Matrikelstyrelsen 

ISBN 978-87-927779-19-9 (PDF) 

2

3 

Indhold 

1 INDLEDNING OG BAGGRUND 

4 

1.1 VIRKSOMHEDEN HALDOR TOPSØE A/S 

4 

1.2 VVM-REGLER 

4 

1.3 LÆSEVEJLEDNING 

5 

1.4 INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG 

6 

1.5 DEN VIDERE PROCES 

6 

TILLÆG NR. 009 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 FOR 

FREDERIKSSUND KOMMUNE 8 

2 PLANLÆGNINGSREDEGØRELSE 

9 

2.1 NUVÆRENDE AREALANVENDELSE OG AKTIVITET I OMRÅDET. 9 

2.2 REGIONPLAN 2005 FOR HOVEDSTADSREGIONEN OG FINGERPLAN 2007 9 

2.3 KOMMUNEPLAN 2009 TIL 2021 

9 

2.4 LOKALPLAN 

11 

2.5 REGIONPLANTILLÆG MED VVM FOR NYT KATALYSATORANLÆG HOS 

HALDOR TOPSØE A/S. MAJ 2006. HUR. 

13 

2.6 DE KYSTNÆRE DELE AF BYZONEN 

13 

2.7 VAND OG NATURPLANER 

13 

2.8 NATURA 2000 OMRÅDE NR. 136, FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDE NR. 

F105 OG HABITATOMRÅDE H120. ROSKILDE FJORD OG JÆGERSPRIS NORDSKOV. 14 

2.9 BILAG IV ARTER I HENHOLD TIL HABITATDIREKTIVET 

14 

2.10 OMRÅDER OMFATTET AF NATURBESKYTTELSESLOVENS § 3 14 

2.11 GRUNDVAND 

14 

2.12 STRANDBESKYTTELSESLINJEN 

15 

2.13 TRAFIK 

15 

2.14 IGANGVÆRENDE PLANLÆGNINGSINITIATIVER. 

15 

3 MILJØRAPPORT I HENHOLD TIL MILJØVURDERINGSLOVEN. 16 

3.1 INDLEDNING 

16 

3.2 ANDRE MYNDIGHEDER 

16 

3.3 BESKRIVELSE OG VURDERING 

16 

3.4 FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM 

16

1 Indledning og baggrund 

1.1 Virksomheden Haldor Topsøe A/S 

Haldor Topsøe A/S er en dansk virksomhed der beskæftiger sig med udvikling, 

produktion og salg af katalysatorer til mange forskellige typer virksomheder. 

Katalysatorerne fremstilles på to større fabrikker i Frederikssund og i Houston, 

USA. Fabrikken i Frederikssund har været beliggende på ejendommen Linderupvej 

2 siden 1958. Fabrikken beskæftiger ca. 650 medarbejdere og producerer årligt ca. 

20.000 tons katalysatorer. 

5 mm 

En katalysator er et stof, der 

fremmer en kendt proces uden 

selv at blive forbrugt. 

Katalysatoren kan således øge 

produktionshastigheden og/eller 

nedsætte energi-forbruget ved 

fremstilling af forskellige 

stoffer. Brug af katalysatorer i 

forskellige processer bidrager 

derfor til et bedre globalt miljø. 

Haldor Topsøe A/S ønsker at etablere et anlæg til fremstilling af tre mellemvarer 

på fabrikken i Frederikssund. Der er ikke tale om ”farlige” produkter og 

Miljøstyrelsen er bekendt med sammensætningen. Den nye produktionslinje skal 

etableres i en ny fabriksbygning (P6). De tre produkter skal indgå i produktionen af 

katalysatorer til olieindustrien og svovlsyrekatalysatorer. Formålet for 

virksomheden med selv at producere disse varer er opnåelse af bedre egenskaber i 

de færdige katalysatorer samt større leveringssikkerhed. Mellemvarerne skal 

anvendes på virksomhedens fabrikker i Houston og Frederikssund, hvor de skal 

anvendes i de eksisterende produktioner af katalysatorer. 

Ved fremstillingen dannes natriumnitrat som et biprodukt. Natriumnitrat kan 

sælges som gødning og som råvare til produktion af anlæg til solenergi. 

1.2 VVM-regler 

Miljøstyrelsen har vurderet, at virksomheden er omfattet af obligatorisk VVMpligt, 

jf. VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om 

vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af lov 

om planlægning), bilag 1, punkt 25 ”Virksomheder og anlæg, der er 

anmeldepligtige efter § 5 i Risikobekendtgørelsen” og punkt 6b ”Integrerede 

kemiske anlæg (dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved 

kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen), og som 

er b) til fremstilling af uorganiske grundkemikalier”. 

Produktionen af katalysatorer i Frederikssund er omfattet af reglerne i 

Risikobekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1666 af 14. februar 2006 om kontrol 

med risikoen for større uheld med farlige stoffer), og det er biproduktet 

(natriumnitrat) fra den ny fabrik også. 

4

5 

Miljøstyrelsen har vurderet, at udvidelse af virksomheden med et nyt fabriksafsnit 

er omfattet af VVM-bekendtgørelsens punkt 39 ”Enhver ændring eller udvidelse af 

projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig 

selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag”. 

Det nye anlæg til fremstilling af mellemvarer kræver ifølge reglerne om VVM, at 

der udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. 

Etablering af anlægget og den nye produktionslinje kræver også en 

miljøgodkendelse. Både kommuneplantillægget med VVM-redegørelse og 

miljøgodkendelsen udarbejdes af Miljøstyrelsen. 

Da Miljøstyrelsen er miljømyndighed og dermed planmyndighed for fabrikken, er 

det Miljøstyrelsen, der har udarbejdet både kommuneplantillæg med VVMredegørelse 

og miljøgodkendelse. 

Anlæg og projekter, der er VVM-pligtige, kan ikke realiseres før der er udarbejdet 

retningslinier i kommuneplanen om beliggenhed og udformning af anlægget med 

tilhørende VVM-redegørelse. Af planloven fremgår endvidere, at såfremt et anlæg 

eller projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen påhviler det 

planmyndigheden, at udarbejde et forslag til kommuneplantillæg og derefter 

fremme sagen mest muligt. 

Frederikssund Kommune har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en ny lokalplan 

for området i forbindelse med opførelsen af den nye bygning. Idet kommunen er 

indstillet på at dispensere fra bygningshøjden for skorstenen. 

Da der skal udarbejdes et kommuneplantillæg, skal det ansøgte også vurderes efter 

lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen indgår som en 

del af VVM-redegørelsen og kommuneplantillægget. 

De miljømæssige hovedproblemer, der behandles i VVM-redegørelsen, 

vurderes at være støj. Derudover behandles alle miljøforhold, der kan siges 

i et eller andet omfang at kunne påvirkes af den nye fabrik. 

Samlet set vurderes det, at der ikke er nogen af de nævnte eller andre 

mulige miljøpåvirkninger, der omtales i VVM-redegørelsen, der har et 

sådant omfang eller en sådan karakter, at påvirkningerne er så væsentlige, 

at projektet ikke kan gennemføres. Forslag til miljøgodkendelse 

offentliggøres sammen med forslaget til Kommuneplantillæg med VVM. 

Miljøstyrelsen har besluttet at sende dette forslag til kommuneplantillæg 

med VVM redegørelse samt et forslag til miljøgodkendelse i offentlig 

høring fra den 2. august 2011 og frem til den 27. september 2011. Høringen 

annonceres i lokalavisen Frederikssund sammen med forslag til 

miljøgodkendelse. 

Indsigelser og bemærkninger sendes til: 



4000 Roskilde 

ros@mst.dk 

Att: Iris Haastrup/J.nr. MST-1274-00013 

1.3 Læsevejledning 

Denne publikation er opbygget som tre dele.

Del 1 indeholder Forslag til kommuneplantillæg som er nærværende del. Denne del 

gennemgår forslag til kommuneplantillæg til Frederikssund Kommunes 

Kommuneplan 2009-2021. Kapitel 2 indeholder en gennemgang af forholdet til 

anden planlægning. Kapitel 3 indeholder en miljørapport over 

kommuneplantillæggets virkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet i 

henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. 

Del 2 indeholder et ikke-teknisk resumé af den VVM-redegørelse, der er indeholdt 

i del 3. Miljøstyrelsens vurderinger af miljøpåvirkningerne fremgår af det ikketekniske 

resumé. 

Del 3 er VVM-redegørelsen uden det ikke-tekniske resumé, som fremgår af del 2. 

Del 1 og del 2 er udarbejdet af Miljøstyrelse som myndighed i samarbejde med 

Haldor Topsøe A/S og Frederikssund Kommune. 

Del 3 er udarbejdet af Haldor Topsøe A/S som bygherre i samarbejde med 

Miljøstyrelsen som VVM-myndighed. Denne arbejdsdeling er betinget af, at 

VVM-myndigheden i henhold til planlovens § 57a kan anmode bygherren om at 

give de oplysninger og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en 

vurdering af de miljømæssige konsekvenser, når bygherren påtænker at etablere 

VVM-pligtige anlæg. I de fleste sager sker dette ved, at bygherren, evt. sammen 

med sine konsulenter, udarbejder et udkast til VVM-redegørelse, som så 

færdigredigeres i samarbejde med VVM-myndigheden. Det er i sidste ende VVMmyndigheden, 

der er ansvarlig for gennemførelsen af den offentlige høring 

omkring forslaget til kommuneplantillæg med VVM. 

Samtidig med offentliggørelsen af forslaget til kommuneplantillæg med VVM, er 

der offentliggjort et forslag til miljøgodkendelse. 

1.4 Indkaldelse af ideer og forslag 

Miljøstyrelsen har forud for udarbejdelsen af dette kommuneplantillæg med VVMredegørelse 

indkaldt ideer og forslag til planlægningen. 

Hovedformålet med den første offentlige høring er at danne grundlag for 

fastlæggelsen af VVM-redegørelsens indhold, idet VVM-redegørelsen dels tager 

udgangspunkt i lovgivningens krav til planlægningen, dels til de indkomne idéer og 

forslag for at sikre, at alle relevante og nødvendige problemstillinger bliver 

behandlet. 

Indkaldelse af ideer og forslag blev igangsat med annonce og ideoplæg. 

Offentliggørelsen sluttede den 10. maj 2011. I debatperioden indkom 3 idéer og 

forslag, som efterfølgende er blevet inddraget i VVM-redegørelsen. 

1.5 Den videre proces 

Når den offentlige høring af dette forslag til kommuneplantillæg med VVMredegørelse 

er afsluttet, vil indkomne indsigelser og bemærkninger blive behandlet 

af Miljøstyrelsen Roskilde. 

Miljøstyrelsen Roskilde udarbejder en sammenfattende redegørelse, der indeholder 

en sammenfatning af de indkomne indsigelser og bemærkninger og et udkast til 

afgørelse med begrundelse for afgørelsen. Den sammenfattende redegørelse sendes 

i høring i Frederikssund Kommune. Derefter beslutter Miljøstyrelsen om et 

endeligt kommuneplantillæg skal udstedes, og den nye fabrik kan etableres. 

6

Tillæg nr. 009 til Kommuneplan 2009-2021 for 

Frederikssund Kommune 

Området er i Kommuneplan2009-2021 benævnt E.1.1. og med dette 

kommuneplantillæg udgår det skraverede område af udpegningen som 

beskyttelsesområde med landskabelige interesser (Kort 2.1.B) og af udpegningen 

som grøn kile (Kort 2.2.A) som vist på nedenstående kortbilag. 

Supplerende retningslinje 

På fabriksområdets sydvestlige del, som skraveret på ovenstående kortbilag, kan ny 

fabrik placeres. Anlægges kan opføres og anvendes i overensstemmelse med 

VVM-redegørelsen herfor. 

8

9 

2 Planlægningsredegørelse 

2.1 Nuværende arealanvendelse og aktivitet i området. 

Katalysatorfabrikken i Frederikssund ligger i byzone i et erhvervsområde. 

Erhvervsområdet er omgivet af boliger mod øst og vest. 

Syd for fabrikken ligger virksomhedens administrationsbygning og 

parkeringsområde og længere væk mod syd en række etageboliger. Virksomheden 

Topsil A/S ligger i erhvervsområdets nordvestlige del. 

Naturområdet ved Klinten mod nordvest er udlagt til offentligt tilgængeligt 

fritidsområde. Stien langs fjorden, der fortsætter på Klinten mod syd og langs 

strandengene mod øst giver offentlig adgang til naturområdet. 

Der er udsyn til katalysatorfabrikken fra boligområdet ved Græse Bakkeby mod 

nordøst. 

Roskilde Fjord og strandengene er omfattet af naturbeskyttelsesinteresser. Langs 

strandengen nord for katalysatorfabrikken løber en offentlig gangsti. 

Arealet for det nye byggeri anvendes i dag som skurby, parkeringsplads m.v. 

2.2 Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen og Fingerplan 2007 

Retningslinjerne for vand i Regionplan 2005 er gældende, indtil vandplanerne 

vedtages, se afsnit 2.5. For vandområdet ud for Haldor Topsøe A/S er der fastsat 

en skærpet målsætning. Fingerplan 2007 udlægger selve Frederikssund by som en 

af byfingrene, der strækker sig fra Københavnsområdet langs banen. Haldor 

Topsøe A/S ligger indenfor ”Frederikssundfingeren” med nærhed til trafiknettet. 

2.3 Kommuneplan 2009 til 2021 

Rammeområde E 1.1 Topsil/Topsøe og Islebjerggård er udlagt til erhverv såsom 

liberalt erhverv, industri, håndværks-, værksteds- og lagervirksomhed. Området 

udlægges ligeledes til offentlig og privat service, herunder administration og 

materielgård. Klasse 1-5 iht. zoneringskort. Se nedenfor.

Zoneringskort 

Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 45, og bebyggelsens rumfang 

må ikke være større end 2½ m 3 pr. m 2 grundareal inden for det samlede område. 

Bebyggelsens højde må ikke være større end 2 etager, og bebyggelsens højde må 

ikke overstige 10 m. Såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller 

drift nødvendiggør det, kan byrådet tillade en større bygningshøjde end de 10 m. 

Den nye fabrik kan rummes inden for kommuneplanens rammer for 

bebyggelsesgrad, der giver mulighed for et samlet bygningsvolumen på ca. 

400.000 m 3 . Der er indtil nu opført ca. 314.000 m 3 . Den nye bygning, der kaldes 

P6, får et volumen på ca. 40.000 m 3 . Med byggeriet af P6 vil ca. 85 % af det 

tilladte bygningsvolumen være udnyttet. 

Det fremgår endvidere af kommuneplanen, at der ikke må foretages ændring i 

strandengområdernes tilstand. 

Der må ikke etableres boliger og eksisterende boliger må ikke udvides. 

Rammeområde E.1.1 er vist på nedenstående kort. 

Ifølge kommuneplanen må enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet 

væsentligt (VVM-pligtige anlæg), ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt 

retningslinier i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget 

med tilhørende redegørelse. 

10

11 

Kort over rammeområde E.1.1. 

2.4 Lokalplan 

Området er omfattet af Frederikssund Kommunes Lokalplan nr. 23 – 

Erhvervsområde ved Linderupvej/Heimdalsvej vedtaget i 1993. Lokalplanen 

dækker udover katalysatorfabrikkens også Topsil A/S, Frederikssund Kommunes 

materielgård og en ungdomsklub samt det rekreative område ved Klinten. 

Katalysatorfabrikken ligger i delområde II. Se kort nederst 

Den maksimale byggehøjde er fastlagt til 10 m i lokalplanen. Byrådet kan meddele 

tilladelse til højere byggehøjde, såfremt særlige hensyn til virksomhedens 

indretning eller drift gør det nødvendigt. 

Bygninger på fabriksområdet er opført med højder på 8,5 til 14,5 m. De nyeste 

bygninger er opført med en højde på 11,25 m efter tilladelse fra kommunen. Den 

nye bygning planlægges opført med samme højde. Frederikssund Kommune vil 

blive ansøgt om tilladelse til bygningshøjden og til opførelse af 1 skorsten på 20 m, 

og tre mindre afkast på bygningen med en højde på 15, 13 og 12 m. Det vil foregå 

som led i byggesagsbehandlingen, der finder sted senere.

I lokalplanen er der krav om et tæt beplantningsbælte på 25 m mod syd, øst og vest, 

og til Asgård på 10 m. Hvor der er eksisterende, godkendt jordvold kan bredden af 

beplantningsbæltet reduceres. Beplantningen berøres ikke af projektet. 

Placeringen af den nye fabrik får ikke konsekvens for offentlighedens adgang til 

fritidsområdet ved Klinten nordvest for fabriksarealet. 

Kort over lokalplanområdet. 

12

13 

2.5 Regionplantillæg med VVM for nyt katalysatoranlæg hos Haldor 

Topsøe A/S. Maj 2006. HUR. 

I det omtalte regionplantillæg fra 2006 blev dele af udpegningen for kystkile og 

meget værdifuldt landskab ændret, således at afgrænsningen kun omfatter det 

ubebyggede areal. 

Frederikssund Kommune har ved en fejl ikke fået indarbejdet den nye afgrænsning 

i Kommuneplan 2009-2021 Derfor vil afgrænsningen fra regionplantillægget fra 

2006 nu blive tilføjes i dette kommuneplantillæg. Den vurdering af de grønne kiler 

og meget værdifuldt landskab, der blev foretaget i 2006, vurderes fortsat at være 

aktuel, og grundlaget for at ændre afgrænsningen af udpegningen i 

overensstemmelse med gældende forhold. 

Katalysatoranlægget, der blev planlagt i 2006, er aldrig blevet etableret. 

2.6 De kystnære dele af byzonen 

Kommunalbestyrelsen skal for de kystnære dele af byzonen vurdere de fremtidige 

bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på at ny bebyggelse 

indpasses i den kystlandskabelige helhed, at der tages hensyn til bevaringsværdie 

helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, og at der 

tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg. Samt at offentligheden sikres 

adgang til kysten. 

Denne vurdering skal blandt andet gennemføres i forbindelse med 

Kommuneplantillæg med VVM. Når det er Miljøstyrelse, der udarbejder et 

kommuneplantillæg med VVM, er det miljøstyrelsen, der har vurderingspligten. 

De visuelle vurderinger i VVM redegørelsen godtgør, at det ansøgte projekt ikke 

ændrer på områdets grundkarakter af industrielt område, ligesom anlæggets 

samlede ” profil” i kystlandskabet ikke ses at blive væsentligt ændret. 

Det er herudover Miljøstyrelsens vurdering, af VVM redegørelsen godtgør, at 

projektet ikke berører naturinteresserne i nærområdet, herunder især Natura 2000 

områderne. Projektet ændrer desuden ikke noget på offentlighedens 

adgangsforhold i området. 

2.7 Vand og Naturplaner 

Der gennemføres i øjeblikket en omfattende planlægning, der tager udgangspunkt i 

Lov om miljømål. Det drejer sig dels om nye vandplaner, der skal udgøre det 

fremtidige grundlag for forvaltning af alle vandområder – grundvand, 

overfladevand i form af søer og vandløb og de kystnære dele af havet. Herudover 

drejer det sig om nye naturplaner, der skal udgøre grundlaget for forvaltningen af 

Natura 2000 områder og strengt beskyttede dyre- og plantearter. Natura 2000 

områder er de internationale naturbeskyttelsesområder, der er omfattet af 

Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet eller Ramsarkonventionen. 

Vand- og naturplanerne forventes at være klar i løbet af 2011. Når planerne 

foreligger skal kommuneplaner og kommuneplantillæg være i overensstemmelse 

med de nye planer. Vandplanen vil blandt andet indeholde mål for kvaliteten i 

Roskilde Fjord. Naturplanerne vil blandt andet indeholde mål for kvaliteten af det 

Natura 2000 område (Roskilde Fjord), der er beliggende vest/nordvest for Haldor 

Topsøe A/S. Roskilde Fjord er udpeget til både habitatområde nr. H120 og 

Fuglebeskyttelsesområde nr. F105.

Miljøstyrelsen Roskilde har ved udarbejdelsen af nærværende kommuneplantillæg 

søgt at tage højde for det forventede indhold i Vand- og naturplanerne. Det kan dog 

ikke afvises, at der efterfølgende kan vise sig at være mindre uoverensstemmelser 

mellem den aktuelle VVM-redegørelse og de planlægningsmål og retningslinjer, 

der bliver slutresultatet af den igangværende planlægning. I det omfang, sådanne 

uoverensstemmelser har mere end en formel karakter, må der tages stilling til de 

mulige justeringer af de planlægnings- og miljømæssige forhold omkring Haldor 

Topsøe A/S. 

2.8 Natura 2000 område nr. 136, Fuglebeskyttelsesområde nr. F105 og 

Habitatområde H120. Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. 

Haldor Topsøe A/S støder mod vest/nordvest op til et internationalt 

naturbeskyttelsesområde (Natura 2000 område). Det fremgår af bekendtgørelse nr. 

408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, at der i redegørelsen til 

planforslag, der kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt, skal indgå en 

vurdering af forslagets virkninger på området under hensyn til områdets 

bevaringsmålsætninger. 

Haldor Topsøe A/S ligger uden for Natura 2000 områderne, og i VVM 

redegørelsen er der foretaget en vurdering af effekten af projektet i forhold til 

bevaringsstatus af relevante arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget ud fra en 

væsentlighedsvurdering. Denne vurdering er indarbejdet som en del af VVMredegørelsen. 

Det fremgår af VVM redegørelsen, at der ikke sker en væsentlig påvirkning på 

Natura 2000 området. 

2.9 Bilag IV arter i henhold til Habitatdirektivet 

Ifølge EU`s habitatdirektiv, artikel 12, er medlemslandene forpligtet til at indføre 

en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer 

inden for et habitatområde eller udenfor. Disse arter fremgår af habitatdirektivets 

bilag IV. Dette betyder blandt andet, at der skal foretages en belysning af bilag IVarter, 

hvis der er grund til at antage at disse arter findes i det berørte område. Denne 

vurdering er sket i VVM redegørelsen, og konklusionen er, at de arter, der 

forventes at optræde i området omkring Haldor Topsøe A/S ikke vil blive berørt af 

nærværende projekt. Der er ikke fundet bilag IV-arter på selve Haldor Topsøe 

A/S’s område. 

2.10 Områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 

VVM redegørelsen godtgør at de § 3 beskyttede strandenge og søer der ligger 

nord/nordøst for anlægget ikke bliver berørt af den nye fabrik. 

2.11 Grundvand 

Området er i kommuneplanen udpeget som område med begrænsede 

drikkevandsinteresser. 

14

15 

2.12 Strandbeskyttelseslinjen 

Fabriksarealet er mod nord op til Roskilde Fjord omfattet af 

strandbeskyttelseslinje. Det betyder, at nye bygninger ikke kan planlægges opført 

ud mod fjorden. Den nye bygning P6 ligger længst væk fra Roskilde Fjord, bag de 

eksisterende bygninger og bag strandbeskyttelseslinjen. 

2.13 Trafik 

Byrådet i Frederikssund har i 2010 vedtaget en trafiksikkerhedsplan, som udpeger 

en række indsatsområder for at nedbringe antallet af trafikulykker samt at øge 

trygheden blandt borgerne. Bl.a. er skolevejen Byvej, Frederikssundsvej, 

Linderupvej udpeget som værende utryg for skolebørnene. Frederikssund 

Kommune har vurderet, at utrygheden kan afhjælpes ved at etablere et blåt 

cykelfelt i rundkørslen ved Linderupvej (Frederikssund Kommune, 2010). 

Frederikssund Kommune har siden 2000 haft et regulativ for parkering af tunge 

køretøjer. Lastbiler må kun parkeres på to pladser om natten (Frederikssund 

Kommune, 2009b). 

2.14 Igangværende planlægningsinitiativer. 

Frederikssund Kommune skal vedtage en ny planstrategi i 2011. Kommunen 

besluttede i februar 2011 at igangsætte arbejdet som en kombineret Planstrategi og 

Lokal Agenda 21-strategi. Visionen tager udgangspunkt i Frederikssund 

Kommunes styrker i et regionalt perspektiv. Frederikssund Kommune er TÆT PÅ 

– tæt på storbyens tilbud, men også de store naturoplevelser i fjordlandskabet. 

Frederikssund Kommune har PLADS – plads til både fremtidens erhverv og til 

udvikling af boligområder, hvor man kan leve godt. 

Frederikssund Kommune er derfor en kommune med store muligheder for og med 

stærkt ønske om udvikling. I kommunens udvikling over de næste 12 år sættes der 

således fokus på udvikling, landskab og bæredygtighed. 

Visionen og forslag til emner for ny planstrategi præsenterer ikke noget, som er i 

strid med den ansøgte etablering af nyt fabriksanlæg. Debatoplægget blev 

offentliggjort den 5. juli 2011.

3 Miljørapport i henhold til 

miljøvurderingsloven. 

3.1 Indledning 

I forbindelse med VVM-processen er der sket en udredning i forhold til Lov om 

planer og programmer (Miljøvurderingsloven, bekendtgørelse nr. 936/2009 af love 

om miljøvurdering af planer og programmer). 

Miljørapporten er en beskrivelse og vurdering af den sandsynlige væsentlige 

indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og af rimelige alternativer. 

Rapportens omfang og detaljeringsgrad er fastlagt efter høring af andre 

myndigheder, hvis områder berøres af planforslaget. Dette afsnit i 

kommuneplantillægget udgør miljørapporten. Afsnittet suppleres af den faglige 

uddybning i VVM redegørelsen. 

3.2 Andre myndigheder 

I forbindelse med Idefasen er Frederikssund kommune, interesseorganisationer, 

region hovedstaden og ministerier blevet hørt. 

3.3 Beskrivelse og vurdering 

I VVM-redegørelsen er gennemført en beskrivelse og vurdering af den sandsynlige 

væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og af rimelige 

alternativer til projektet. Der henvises derfor til VVM-redegørelsen. 

3.4 Forslag til overvågningsprogram 

Miljøstyrelsen skal overvåge, om planens miljøpåvirkninger bliver som forventet 

ved udarbejdelsen af miljørapporten. 

Der vurderes ikke at være behov for ekstra overvågning af miljøtilstanden i 

området ud over den overvågning, som myndighederne allerede udfører, f. eks 

NOVANA – Det nationale program for overvågning af Vandmiljøet og DEVANO 

– Decentralt Vand og Naturovervågning. 

Arbejdet i anlægsfasen vurderes ikke at kræve overvågning ud over, hvad der 

kræves i driftsfasen. 

Overvågningsprogrammet er derudover indeholdt i de vilkår Haldor Topsøe A/S 

har i henhold til virksomhedens nuværende miljøgodkendelse, samt det forslag der 

er udarbejdet i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse af projektet. 

De præcise fremtidige vilkår for overvågning vil fremgå af virksomhedens endelige 

miljøgodkendelse. 

16




Del 2 Ikke teknisk resumé 


August 2011


















- samspillet mellem disse faktorer 






VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunal-bestyrelsen. 





Frederikssund 

Forslag til kommuneplantillæg, 

Ggrafisk tilrettelæggelse 






4000 Roskilde 

Telefon 72 54 40 00 


Copyright 


ISBN 978-87-927779-19-9 (PDF)

3 

Indhold 

3 IKKE TEKNISK RESUMÉ 

4 

3.1 INDLEDNING 

4 

3.2 ALTERNATIVER 

5 

3.3 BYGGE- OG ANLÆGSFASE 

5 

3.4 RESSOURCER OG AFFALD 

6 

3.5 LUFTFORURENING OG KLIMA 

6 

3.6 STØJ 

6 

3.7 TRANSPORT 

7 

3.8 OVERFLADEVAND OG SPILDEVAND 

7 

3.9 JORD OG GRUNDVAND 

7 

3.10 NATUR 

7 

3.11 VISUELLE FORHOLD 

8 

3.12 MENNESKER OG SIKKERHED 

8 

3.13 SAMMENFATNING 

8

4 

1 Ikke teknisk resumé 

1.1 Indledning 

Haldor Topsøe A/S udvikler og producerer katalysatorer. Katalysatorerne anvendes 

til rensning af røggasser og i kemisk industri. 

Haldor Topsøe A/S ønsker at etablere et anlæg til fremstilling af tre mellemvarer i 

en ny fabriksbygning (P6) på katalysatorfabrikkens område i Frederikssund. De 3 

mellemvarer anvendes allerede i dag i produktionen af katalysatorer. Ved egen 

produktion opnås dels bedre egenskaber i de færdige katalysatorer, dels større 

leveringssikkerhed. De 3 mellemvarer skal anvendes i Frederikssund og i Houston. 

Den nye produktionslinje vil ikke medføre en øget katalysatorproduktion. 

Det nye anlæg vil være i funktion i døgndrift 7 dage om ugen. Der vil være ca. 35 

ansatte tilknyttet anlægget. Byggeriet forventes påbegyndt i 1. kvartal 2012 med 

start af produktion primo 2014. 

På den sydlige del af fabriksarealet opføres en ny bygning i samme stil og med 

samme højde som de nærmeste bygninger. Der planlægges en ca. 20 m høj 

skorsten. Frederikssund Kommune vil i henhold til lokalplanen blive ansøgt om 

dispensation for bygningshøjden. 

Modtagelse af råvarer og håndtering af mellemvarer og færdigt produkt vil foregå 

efter samme principper som for de øvrige fabriksanlæg. Flydende råvarer modtages 

fra tankvogne og opbevares i lagertanke placeret i betongrav. 

Produktionen omfatter i hovedtræk blanding, fældning og filtrering af vandige 

opløsninger. Herefter kan der ske en tørring med efterfølgende brænding. De 

anvendte råvarer indgår i forvejen i produktioner på katalysatorfabrikken. 

Miljøstyrelsen skal meddele miljøgodkendelse til det nye anlæg. I godkendelsen vil 

alle miljøpåvirkningerne blive reguleret i overensstemmelse med lovgivningen. 


Denne publikation er opbygget som tre dele. 

Del 1 indeholder Forslag til kommuneplantillæg og derudover en miljørapport over 

kommuneplantillæggets virkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet i 

henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. 

Del 2 som er nærværende rapport indeholder et ikke-teknisk resumé af den VVMredegørelse, 

der er indeholdt i del 3. Miljøstyrelsens vurderinger af 

miljøpåvirkningerne fremgår af det ikke-tekniske resumé. 

Del 3 er VVM-redegørelsen uden det ikke-tekniske resumé, som fremgår af del 2. 

Del 1 og del 2 er udarbejdet af Miljøstyrelsen som myndighed i samarbejde med 

Haldor Topsøe A/S og Frederikssund Kommune.

5 

Del 3 er udarbejdet af Haldor Topsøe A/S som bygherre i samarbejde med 

Miljøstyrelsen som VVM-myndighed. Denne arbejdsdeling er betinget af, at 

VVM-myndigheden i henhold til planlovens § 57a kan anmode bygherren om at 

give de oplysninger og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en 

vurdering af de miljømæssige konsekvenser, når bygherren påtænker at etablere 

VVM-pligtige anlæg. I de fleste sager sker dette ved, at bygherren, evt. sammen 

med sine konsulenter, udarbejder et udkast til VVM-redegørelse, som så 

færdigredigeres i samarbejde med VVM-myndigheden. Det er i sidste ende VVMmyndigheden, 

der er ansvarlig for gennemførelsen af den offentlige høring 

omkring forslaget til kommuneplantillæg med VVM. 

Samtidig med offentliggørelsen af forslaget til kommuneplantillæg med VVM, er 

der offentliggjort et forslag til miljøgodkendelse. 

I dette ikke tekniske resume er der under overskrifterne vist hvilket afsnit i VVM 

redegørelsen, der er resumeret. 

1.3 Alternativer 

Kap. 2.3.2 

Det såkaldte 0-alternativ er en beskrivelse af, hvordan tilstanden forventes at være, 

hvis projektet ikke gennemføres. 

Hvis ikke Haldor Topsøe A/S etablerer nyt fabriksanlæg til produktion af 3 

mellemvarer, vil disse fortsat blive produceret hos ekstern leverandør og 

transporteret til Haldor Topsøe A/S i Frederikssund. Da mellemvarerne til 

produktion skal anvendes på virksomhedens fabrikker i Houston og Frederikssund 

er det mest hensigtsmæssigt at placere det nye anlæg på en af disse lokaliteter. 

Begge steder vil egen produktion betyde at transporten minimeres. I Frederikssund 

ligger produktionsanlægget i nærheden af udviklingsafdelingen i Lyngby, som 

sikrer den rette ekspertise. Desuden findes der et etableret infrastrukturanlæg på 

anlægget, som kan understøtte den nye fabriksbygning. 

Der er i idefasen foreslået som alternativ, at den nye fabriksbygning blev placeret 

ved Centervej. Da området ved Centervej ikke er udlagt til industri i 

kommuneplanen, er det ikke muligt at etablere en produktionsvirksomhed her. 

1.4 Bygge- og anlægsfase 

Kap. 2.2.3 

Der vil forekomme emissioner til luften fra byggearbejdet. Bl.a. udstødningsgas fra 

maskiner og støv fra anlægsarbejdet. Støvgener fra anlægsarbejdet minimeres ved 

renholdelse samt sprinkling/-vanding af arealerne i tørre perioder. 

Med den høje afskærmende beplantning vurderes det, at udsendelse af luftformig 

forurening fra motorer eller støv ikke vil være til gene for de nærmeste boliger 

under byggeriet. 

Der må forventes en vis støjpåvirkning ved naboerne under byggeriet, specielt hvis 

der skal pælefunderes/piloteres, men anlægsarbejderne skal udføres indenfor 

Frederikssund Kommunes støjkrav. Det betyder bl.a., at aktiviteterne kun må 

udføres mandag til fredag fra kl. 7.00 til 18.00. 

Vibrationer vil pga. afstanden til nærmeste naboer være dæmpet så meget, at de 

ikke giver anledning til bygningsskader eller væsentlige gener.

6 

Inden byggeriet går i gang vil virksomheden udføre detaljerede geotekniske 

undersøgelser, som bl.a. skal bruges til at dokumentere, at byggearbejdet ikke vil 

medføre spredning af jordforureningen med nikkel, som er konstateret ved en 

nærliggende produktionsbygning 

1.5 Ressourcer og affald 

Kap. 5.2 

Udnyttelsesgraden af råvarerne i produktionen vurderes at være høj. Fra 

procesluften genvindes ammoniak, der indgår i processen igen. Biproduktet 

natriumnitrat genanvendes til gødningsformål. 

Flere led i processen med opvarmning og inddampning giver et højt energiforbrug. 

Virksomheden arbejder med energioptimering, herunder energigranskning af hele 

projektet. 

Affaldsproduktionen fra den nye produktion vurderes ikke at give anledning til 

særlige problemstillinger. Alle processer styres og overvåges, således at spild 

hurtigt opdages og affaldsmængder minimeres. Desuden arbejder virksomheden 

med genanvendelse af affaldet. 

1.6 Luftforurening og klima 

Kap. 5.3 

Fra den nye bygning P6 vil der blive udledt støv med indhold af aluminium samt 

ammoniak og NOX. Der udledes desuden CO2 fra forbrænding af naturgas. 

I det nye anlæg vil de nyeste og bedst egnede renseteknologier blive anvendt til 

rensning af procesluften. Og der installeres udstyr til kontinuert egenkontrol for 

sikring af rensningens effektivitet. 

Udledningen til omgivelserne af ammoniak vil være ubetydelig. Udledningen af 

støv og NOx fra det nye anlæg udgør kun en mindre forøgelse af den samlede 

udledning fra katalysatorfabrikken, og de vejledende grænseværdier for 

koncentrationsbidrag i omgivelserne, B-værdier, vil kunne overholdes med god 

margin. 

Udledningen af CO2 fra den ny fabrik vil være underlagt kvotesystemet, og CO2 

udledningen skal reduceres tilsvarende et andet sted. 

1.7 Støj 

Kap. 5.4 

Den nye fabrik vil ikke øge støjen i omgivelserne fra katalysatorfabrikken. Det 

bemærkes især, at den nye fabrik ikke vil bidrage til støjen i det område, hvor 

støjgrænsen om aftenen og natten ikke er overholdt i dag. 

Det vurderes, at den nye fabrik kan medvirke til at reducere den samlede 

støjbelastning fra katalysatorfabrikken i forhold til naboerne mod vest pga. 

bygningens skærmende effekt. Efter gennemførelse af Haldor Topsøe A/S’s 

handlingsplan 2011-2012 for dæmpning af støjen fra eksisterende fabrikker 

forventes miljøgodkendelsens støjgrænser at kunne overholdes.

7 

1.8 Transport 

Kap. 5.5 

Ved den nye produktion vil levering af tre mellemvarer blive erstattet af levering af 

flydende råvarer. Herved forventes en marginal stigning i den samlede tunge 

transport ad Linderupvej på gennemsnitligt 3 lastbiler på hverdage i dagtimerne. 

Udvidelsen af medarbejderstaben vil desuden medføre en mindre forøgelse af 

transporten med lette køretøjer på Heimdalsvej. 

Den tunge transport vil foregå efter samme regler og begrænsninger som den 

eksisterende transport. Forøgelsen i transporten vurderes ikke at øge de af trafikken 

afledte gener for beboerne. 

1.9 Overfladevand og spildevand 

Kap. 5.6 

Der fremkommer ikke spildevand ved produktionen i det nye anlæg og sanitært 

spildevand kan afledes indenfor den eksisterende spildevandstilladelse. 

Roskilde Fjord er udpeget som internationalt beskyttelsesområde. Det nye anlæg 

med den nye bygning og større befæstede arealer medfører, at der vil blive udledt 

større regnvandsmængder til Græse Å, som har sit udløb i fjorden. Da den nye 

produktion ikke omfatter stoffer indeholdende metaller eller andre miljøfremmede 

stoffer, der kan være problematiske i forhold til vandmiljøet, og udledning til 

Græse Å sker via regnvandsbassin med sandfilter, hvorved partikelbåren 

forurening tilbageholdes, vurderes udledning af tag- og overfladevand ikke at 

medføre påvirkninger af Græse Å eller Roskilde Fjord. 

1.10 Jord og grundvand 

Kap. 5.7 

Alle arealer, hvor der kan forekomme håndtering af kemiske stoffer bliver befæstet 

med materialer, der er resistente overfor disse. Og eventuelle spild kan opsamles, 

da kloaksystemet er sektioneret med afspærringsventil. 

Desuden ligger katalysatorfabrikken i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. 

1.11 Natur 

Kap. 6.2 

Natura 2000 område nr. 136: Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov ligger nord 

for katalysatorfabrikken. I Natura 2000 området indgår strandenge på både øer og 

fastlandet samt skovbevoksninger med bl.a. meget gamle ege. Endelig indgår flere 

søer langs fjordkysten. Området er af både national og international meget stor 

botanisk betydning. Den største aktuelle trussel mod fjordens marine og terrestriske 

naturtyper er eutrofiering. 

Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle og på 

holmene i fjorden yngler hvert år 10-20.000 par fugle fordelt på 25-30 arter. Af 

disse er havørn, hvinand og dværgterne opført på den danske rødliste som truet 

eller næsten truet. 

Desuden er strandengene nord/nordøst for virksomheden samt enkelte søer 

beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Det fremgår af VVM redegørelsen at der

8 

ikke sker en væsentlig påvirkning på Natura 2000 området og på § 3 områderne 

hverken i anlægs- eller driftsfasen. 

1.12 Visuelle forhold 

Kap. 6.3 

Bygningen bliver opført i samme stil som de nyeste fabriksbygninger og vil ikke 

afvige med hensyn til bygningshøjde og skorstene fra øvrige bygninger på 

fabriksarealet. 

Ved indsigt fra Roskilde Fjord fremstår katalysatorfabrikken tydeligt som et 

industrianlæg. Da den nye bygning placeres bag det eksisterende fabriksanlæg, vil 

den ikke være synlig fra kysten. Den ny skorsten vil som de eksisterende skorstene 

være synlig fra kysten, men vurderes ikke at ændre det visuelle billede af et 

industrianlæg. 

Udsynet til virksomheden fra boligområderne vest, syd og øst for virksomheden 

begrænses af et 25 m bredt beplantningsbælte, særligt i sommerhalvåret. Som følge 

af højden vil skorstene fra den nye fabrik kunne registreres i landskabet. Den nye 

fabrik vil dog ikke medføre væsentlige ændringer i det visuelle og landskabelige 

billede. 

1.13 Risiko 

Kap. 5.8 

For den nye produktion er naturgas og natriumnitrat omfattet af 

Risikobekendtgørelsen pga. klassificering som hhv. brandfarlig og brandnærende. 

Haldor Topsøe A/S har derfor risikovurderet de nye produktioner og indsendt en 

sikkerhedsrapport sammen med ansøgningen. 

Risikobekendtgørelses myndighedesområde varetages af det kommunale 

redningsberedskab, Artbejdstilsynet og Miljøstyrelsen i fællesskab. Der er i forhold 

til den nye produktion af Brand – og Redningsberedskabet for Frederikssund – 

Halsnæs meddelt, at det ansøgte ikke kræver en særskilt brandmæssig godkendelse. 

Miljøstyrelsen har ligeledes vurderet sikkerhedsforholdene ved den nye produktion 

og konstateret, at den nye produktion ikke medfører risiko for større uheld med 

alvorlige følger for det eksterne miljø. Arbejdstilsynets afgørelse vil foreligge 

sammen med den endelige miljøgodkendelse af projektet. 

1.14 Kumulative effekter 

Kap. 5.7 

Der er ikke kendskab til andre projekter i området der kan give anledning til 

kumulative effekter. 

1.15 Sammenfatning 

I VVM-redegørelsen er etableringen af en ny fabrik på Haldor Topsøe A/S på 

Linderupvej 2 i Frederikssund beskrevet, og miljøpåvirkningerne er beskrevet og 

vurderet. Overordnet set bygger VVM-redegørelsen på oplysninger, som 

virksomheden har tilvejebragt i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. 

Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er væsentlige mangler i disse oplysninger, og at 

vurderingen af miljøpåvirkningerne bygger på et tilstrækkeligt grundlag.

9 

Den ansøgte etablering af ny fabrik for mellemvarer ligger indenfor de 

planmæssige rammer, bortset fra at erhvervsområdet er omfattet af udpegningen 

for ”landskabelig værdi” og ”grøn kile. Disse vil ved et kommuneplantillæg blive 

ophævet for det område, hvor den nye fabrik etableres. 

Ved etablering og drift af den nye fabrik vil der blive taget tilstrækkelige hensyn til 

at undgå påvirkninger af miljøet. Det er Miljøstyrelsen vurdering, at den beskrevne 

nye fabrik kan etableres uden væsentlige gener for omgivelserne.




Del 2 Ikke teknisk resume 


August 2011


















- samspillet mellem disse faktorer. 






VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. 





Frederikssund 

Forslag til kommuneplantillæg, Ikke teknisk resumé og 

VVM-redegørelse. 

Redaktion og grafisk tilrettelæggelse 






4000 Roskilde 

Telefon 72 54 40 00 


Copyright 


ISBN 978-87-92779-19-9 (PDF) 

2

3 

Indhold 

1 INDLEDNING 

5 

1.1 VVM-PROCES 

5 

1.2 LÆSEVEJLEDNING 

6 

1.3 REKVIRERING AF RAPPORTEN 

6 

2 PROJEKTBESKRIVELSE 

7 

2.1 KATALYSATORFABRIKKEN I FREDERIKSSUND 

7 

2.2 NY FABRIK 

8 

2.2.1 BELIGGENHED 

10 

2.2.2 FYSISK UDFORMNING 

10 

2.2.3 BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER 

12 

2.2.4 PRODUKTION 

14 

2.3 ALTERNATIVER 

16 

2.3.1 0-ALTERNATIVET 

16 

2.3.2 ANDRE ALTERNATIVER 

17 

3 METODE OG PRINCIPPER FOR VVM-UNDERSØGELSEN 18 

4 MILJØPÅVIRKNINGER 

19 

4.1 METODE 

19 

4.2 RESSOURCER OG AFFALD 

19 

4.2.1 MILJØPÅVIRKNING 

19 

4.2.2 MILJØVURDERING 

20 

4.3 LUFTFORURENING OG KLIMA 

21 

4.3.1 EKSISTERENDE EMISSIONER 

21 

4.3.2 EMISSIONER FRA NY FABRIK 

21 


23 

4.4 STØJ 

24 

4.4.1 STØJ FRA EKSISTERENDE FABRIK 

24 

4.4.2 STØJ FRA NY FABRIK 

26 

4.4.3 VURDERING 

27 

4.5 TRANSPORT 

28 

4.5.1 TRANSPORT TIL EKSISTERENDE FABRIK 

28 

4.5.2 TRANSPORT TIL NY FABRIK 

28 


29 

4.6 OVERFLADEVAND OG SPILDEVAND 

29 

4.6.1 EKSISTERENDE FORHOLD 

29 

4.6.2 NY FABRIK 

29 


30 

4.7 JORD OG GRUNDVAND 

30 

4.7.1 EKSISTERENDE FORHOLD 

30 

4.7.2 SPILD 

31 


31 

4.8 RISIKO 

31 

4.8.1 RISIKO FOR STØRRE UHELD 

32 


32 

4.9 FORBYGGENDE FORANSTALTNINGER OG OVERVÅGNING 

32 

5 ØVRIGE PÅVIRKNINGER 

34

5.1 METODE 

34 

5.2 NATUR 

34 

5.2.1 NATURA 2000 OMRÅDE NR. 136 

34 

5.2.2 FORSLAG TIL VANDPLAN FOR HOVEDOPLAND 2.2 – ISEFJORD OG 

ROSKILDE FJORD 

38 

5.2.3 BILAG IV ARTER 

39 

5.2.4 BESKYTTEDE NATURTYPER 

39 

5.2.5 VURDERING AF NATURA 2000 

39 

5.2.6 KVÆLSTOFDEPOSITION TIL ROSKILDE FJORD 

46 

5.2.7 KVÆLSTOFDEPOSITION TIL ØVRIGE BESKYTTEDE NATUROMRÅDER 46 

5.3 VISUELLE FORHOLD 

46 

5.4 MENNESKER OG SUNDHED 

47 

5.5 SOCIOØKONOMISKE KONSEKVENSER 

48 

5.6 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG OVERVÅGNING 

48 

5.7 KUMULATIVE EFFEKTER 

49 

6 EVENTUEL MANGLENDE VIDEN 

50 

7 REFERENCELISTE 

51 

8 ORDLISTE 

54 

9 BILAG 

56 

Bilag A Naturtyper indenfor Habitatområde H120 

4

5 

1 Indledning 

Haldor Topsøe A/S ønsker at etablere et anlæg til fremstilling af mellemvarer, i en 

ny produktionsbygning (P6). Mellemvarerne skal indgå i produktionen af 

katalysatorer, og erstatte indkøb af mellemvarer fra eksterne leverandører. 

1.1 VVM-proces 

Miljøstyrelsen Roskilde har vurderet, at udvidelse af virksomheden med et nyt 

fabriksafsnit er omfattet af VVM-bekendtgørelsens punkt 39 ”Enhver ændring eller 

udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller 

udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette 

bilag”. 

Det nye anlæg til fremstilling af mellemvarer til katalysatorproduktion kræver 

ifølge reglerne om VVM, at der udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende 

VVM-redegørelse. 

Indeværende Del 3 indeholder VVM-redegørelsen, mens Del 1 indeholder forslag 

til kommuneplantillæg og del 2 er det ikke tekniske resumé. 

Desuden skal der laves en vurdering af kommuneplantillægget i forhold til lov om 

miljøvurdering af planer og programmer jf. lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. 

oktober 2007, som ændret ved lov nr. 250 af 31. marts 2009 (Miljøministeriet, 

2010a). Omlægningen kræver også en ny miljøgodkendelse iht. 

Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2010d), jf. bekendtgørelse af 

listevirksomhed (Miljøministeriet, 2006b). 

Procesdiagrammet for VVM er vist i Figur 1. 

Figur 1 - Procesdiagram for VVM 

VVM-processen igangsættes med en offentlig høring. Hovedformålet med den 

første offentlige høring er at danne grundlag for fastlæggelsen af VVMredegørelsens 

indhold, idet VVM-redegørelsen dels skal tage udgangspunkt i 

lovgivningens krav til planlægningen og dels i de indkomne ideer og forslag for at 

sikre, at alle relevante/nødvendige problemstillinger bliver behandlet. 

Indkaldelse af idéer og forslag for den nye fabrik blev igangsat med annonce og 

ideoplæg. Annonceringen skete i den lokale ugeavis (Lokalavisen Frederikssund) 

og løb frem til den 10. maj 2011 og via Miljøstyrelsen Roskildes internetside.

Der indkom i alt 3 breve med ideer og bemærkninger i høringsperioden. 

Miljøstyrelsen Roskilde har på baggrund af de indkomne forslag udarbejdet 

planforslag samt VVM-redegørelse inklusiv miljøvurdering efter lov om 

miljøvurdering af planer og programmer. På nuværende tidspunkt er processen nået 

til 3. fase, hvor forslag til kommuneplanretningslinier samt VVM-redegørelsen 

fremlægges i en 8 ugers offentlighedsperiode. I denne periode er der mulighed for 

at komme med bemærkninger og indsigelser til Miljøstyrelsen Roskilde. 

I fjerde og sidste fase skal Miljøstyrelsen Roskilde tage stilling til de indkomne 

bemærkninger og eventuelle tilpasninger i projektet inden vedtagelse af planerne. 


VVM-redegørelsen består af denne rapport, som udgør del 3. Del 1 er forslaget til 

kommuneplantillægget med redegøres for de planlægningsmæssige forhold i 

området, og del 2 er ikke-teknisk resume. 

VVM-redegørelsen indeholder selve beskrivelsen af den nye fabrik og en vurdering 

af konsekvenserne ved det ansøgte. VVM-redegørelsen indledes med en 

beskrivelse af projektet inkl. alternativer. Herefter redegøres for projektets forhold 

til anden planlægning efterfulgt af en beskrivelse og vurdering af miljøpåvirkninger 

og øvrige påvirkninger. Miljøpåvirkninger omfatter de påvirkninger af 

omgivelserne, der reguleres via miljøgodkendelsen iht. Miljøbeskyttelsesloven 

(Miljøministeriet, 2010d), mens øvrige påvirkninger omfatter de påvirkninger, der 

reguleres iht. anden lovgivning f.eks. Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 

2009a). Til sidst gives en beskrivelse af hvilke foranstaltninger, der påtænkes 

etableret for at mindske miljøbelastningerne 

Bagerst i VVM-redegørelsen findes en ordliste, der forklarer de tekniske udtryk, 

der er anvendt. 

1.3 Rekvirering af rapporten 

VVM-redegørelsen samt de tekniske baggrundsrapporter kan læses og downloades 

fra www.mst.dk/annoncer. 

6

7 

2 Projektbeskrivelse 

2.1 Katalysatorfabrikken i Frederikssund 

Katalysatorfabrikken blev etableret i Frederikssund i 1958/1960 og er løbende 

udbygget. Fabrikken beskæftiger ca. 650 medarbejdere og producerer årligt ca. 

20.000 tons katalysatorer. 

5 mm 

En katalysator er et stof, der 

fremmer en kendt proces uden 

selv at blive forbrugt. 

Katalysatoren kan således øge 

produktionshastigheden og/eller 

nedsætte energi-forbruget ved 

fremstilling af forskellige 

stoffer. Brug af katalysatorer i 

forskellige processer bidrager 

derfor til et bedre globalt miljø. 

På fabrikken produceres en række katalysatorer. Produktionsanlæggene er fordelt 

på 8 produktionsbygninger. Der findes 3 store lagerbygninger til råvarer og 

færdigvarer, og et overdækket, udendørs tromlelager samt værksteder og bygninger 

med laboratorier og administration. 

Tabel 1 Oversigt over bygninger på området og deres anvendelse 

Bygning Katalysatortype (Anvendelse) 

F Katalysatorer til nafta-reforming, til fremstilling af 

brint til ammoniakproduktion og til 

formaldehydproduktion 

K1 +K2 Katalysatorer til svovlfjernelse og til produktion af 

metanol og svovlsyre 

M1 + M2 Katalysatorer til ammoniakproduktion 

Brintproduktion 

P1 Katalysatorer til reforming af naturgas 

P2 Produktion af alumina og biproduktet kaliumnitrat 

P3 Katalysatorer til rensning fra røggas fra kraftværker 

mv. og udstødningsgasser fra køretøjer og skibe for 

kvælstofilter 

P4 Del af bygning P1 med produktion af katalysatorer til 

fjernelse af svovl fra olie 

P5 Pakkeanlæg for P4 

P6 Planlagt ny produktion 

L1, L2, L3 Lagre 

H Spildevandsrensning

Katalysatorfabrikken i Frederikssund ligger i byzone i et erhvervsområde, der er 

omgivet af boliger mod øst og vest. Syd for fabrikken ligger virksomhedens 

administrationsbygning og parkeringsområde og i længere afstand en række 

etageboliger. Virksomheden Topsil A/S ligger i erhvervsområdets nordvestlige del. 

Fabrikken har en samlet miljøgodkendelsen, der sidst blev revideret i 2009. 

Miljøgodkendelsen omfatter en godkendt kapacitet for den samlede 

katalysatorfabrik på ca. 25.000 tons katalysatorer og 15.000 tons råvarer til bærere 

(alumina) om året. Den godkendte kapacitet er fastsat som maksimalt tilladt 

produktion af hver enkelt katalysatortype. Kapaciteten udnyttes ikke fuldt ud. Dette 

skyldes primært svingninger i afsætningsmulighederne for de enkelte typer af 

katalysatorer, men også at nogle produktionsanlæg kan anvendes til flere typer af 

katalysatorer 

Der kan desuden fremstilles 30.000 tons kaliumnitrat om året. Kaliumnitrat, der er 

et biprodukt fra produktionen, anvendes til gødning og glasproduktion. 

. 

Den nye fabrik skal have en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 5. 

Miljøstyrelsen Roskilde har udarbejdet et forslag til miljøgodkendelse, der ledsager 

denne VVM-redegørelse med kommuneplantillæg. Godkendelsen er en 

tillægsgodkendelse til den samlede miljøgodkendelse for fabrikken fra 2009. 

Katalysatorfabrikken er omfattet af Risikobekendtgørelsen (Miljøministeriet, 

2006a). Haldor Topsøe A/S har med ansøgningen om miljøgodkendelse indsendt 

en opdateret risikoanmeldelse og sikkerhedsdokumentation i henhold til 

Risikobekendtgørelsen 

Som et led i at sikre en effektiv produktion og den bedst mulige arbejdsplads er 

katalysatorfabrikken certificeret efter en række nationale og internationale 

standarder, herunder: 

- ISO 9001 Kvalitetsstyring 

- DS 2403 Energiledelse 

- OHSAS 18001 Arbejdsmiljøledelse 

- ISO 14001 Miljøledelse 

Katalysatorfabrikken arbejder specielt med fire indsatsområder. Det er områder, 

som er væsentlige i forhold til den påvirkning, de har på miljøet omkring 

fabrikken, og som virksomheden derfor har valgt at give særlig fokus med henblik 

på at reducere påvirkningen. De fire områder er affald, udledninger til luft, 

vandforbrug og udledning til Græse Å. For alle fire områder er der opstillet 

forbedringsmål for 2011. 

2.2 Ny fabrik 

Haldor Topsøe A/S har planlagt en ny produktionsbygning P6. Bygningen kan 

placeres jf. Figur 2. 

8

9 

Figur 2 Eksisterende og planlagt bygning P6 på fabriksarealet 

Haldor Topsøe A/S ønsker at etablere en ny produktionslinie i P6 til fremstilling af 

3 mellemvarer. Af konkurrencemæssige årsager er sammensætningen holdt 

fortrolig i denne redegørelse, men Miljøstyrelsen Roskilde er bekendt med 

sammensætningen. Som biprodukt fremstilles natriumnitrat. 

Mellemvarerne anvendes allerede i dag i produktionen af katalysatorer. Ved at 

producere egne mellemvarer opnås dels bedre egenskaber i de færdige 

katalysatorer, dels større leveringssikkerhed. De 3 mellemvarer skal anvendes i 

Frederikssund og i Houston. Den nye produktionslinie vil ikke medføre en øget 

katalysatorproduktion. 

Natriumnitrat kan sælges som gødning og som råvare til produktion af anlæg til 

solenergi. 

Det nye anlæg vil være i funktion i døgndrift 7 dage om ugen. Der vil være ca. 35 

ansatte tilknyttet anlægget. Byggeriet forventes påbegyndt i 1. kvartal 2012 med 

start af produktion primo 2014. 

Modtagelse af råvarer og håndtering af mellemvarer og færdigt produkt vil foregå 

efter samme principper som for de øvrige fabriksanlæg. Flydende råvarer modtages 

fra tankvogne og opbevares i lagertanke placeret i betongrav.

Produkterne transporteres til lager på Linderupvej eller Centervej. Biproduktet 

natriumnitrat opbevares på trailer, inden det transporteres til modtager. Oplagring 

og transport foregår på befæstede områder. 

2.2.1 Beliggenhed 

Den nye bygning P6 placeres på den sydvestlige del af fabriksområdet. Bygningen 

vil ligge syd for P5 og parallelt med bygning P3. 

Øst for arealet ligger boligområdet ved Frejasvej (Grundejerforeningen 

Klinteparken). Mod syd ligger Haldor Topsøe A/S’s administrationsbygning 

Islebjerggård, og syd herfor en række etageboliger. 

Mod sydvest ligger parcelhusområdet Asgård. Mellem fabriksområdet og Asgård 

mod vest er der en skrænt med tæt, høj beplantning. Fabrikken ligger således ca. 10 

m lavere end boligområdet. Mod nordvest ligger virksomheden Topsil A/S. 

Afstanden fra den nye bygning P6 til de nærmeste boliger er ca. 150 m. 

2.2.2 Fysisk udformning 

Den nye produktionsbygning P6 får et bebygget areal på ca. 3.200 m 2 . Bygningen 

bliver 80 m lang og 40 m bred. Bygningshøjden planlægges til ca. 11 m, ca. samme 

højde som nabobygningen. 

Den nye fabrik kan rummes inden for kommuneplanens rammer for 

bebyggelsesgrad, der giver mulighed for et samlet bygningsvolumen på ca. 

400.000 m 3 . Der er indtil nu opført ca. 314.000 m 3 . Den nye bygning, der kaldes 

P6, får et volumen på ca. 40.000 m 3 . Med byggeriet af P6 vil ca. 85 % af det 

tilladte bygningsvolumen være udnyttet. 

Bygningen opføres i samme stil som de eksisterende nyere produktionsbygninger. 

Facaderne vil fremstå hvidmalede med gavle med beklædning af lærketræ. 

Bygninger på fabriksområdet er opført med højder på 8,5 til 14,5 m. De nyeste 

bygninger er opført med en højde på 11,25 m efter tilladelse fra kommunen. Den 

nye bygning planlægges opført med samme højde. Frederikssund Kommune vil 

blive ansøgt om tilladelse til bygningshøjden og til opførelse af skorstene. Det vil 

foregå som led i byggesagsbehandlingen, der finder sted senere. 

10

11 

Figur 3 Indretning af P6 

Bygningen indrettes med produktionshal og kontrolrum samt råvarerum med tanke 

for flydende kemikalier. Der etableres ca. 200 m 2 kælder under bygningen. 

Uden for bygningen mod øst vil der, mod nord, være opstillet et køletårn og i den 

sydlige del være opstillet tanke til oplagring af råvarer. Tankene placeres i 

tankgård. Syd for bygningen står en trailer, som benyttes til oplag af Natriumnitrat 

(NaNO3). 

Der opføres en skorsten med en højde på 20 m over terræn og diameter på ca. 1,5 

m. Skorstenen placeres ved bygningens nordgavl. Til sammenligning er højden på 

de eksisterende skorstene på P1 og på P4 25 m høje, mens skorstene ved P3 og 

længst mod fjorden er 44 og 48 m høje.

Desuden etableres tre mindre afkast på hhv. 4, 2 og 1 m over tag på den nordøstlige 

del af bygningen. 

Udendørs arealer udføres med tæt belægning. 

2.2.3 Bygge- og anlægsarbejder 

Byggeriet af det nye anlæg planlægges påbegyndt i 1. kvartal 2012 og forventes at 

have en varighed på ca. 1 år og 3 mdr. Jordarbejder og byggemodning vil vare 3 

måneder. Herefter opføres bygningen, og efter ca. 6 måneder påbegyndes 

installation af udstyr, hvilket vil vare omkring 1 år. 

Til byggeriet vil der være et forbrug af materialer til såvel opførelse af bygning 

som installation af procesudstyr. Der vil i byggeperioden endvidere være ekstra 

trafik fra tilkørsel af byggematerialer og udstyr. 

Byggearbejdet vil primært foregå i dagtimerne. 

Støj og vibrationer 

Bygge- og anlægsarbejder kan give anledning til støj og vibrationer til 

omgivelserne fra såvel selve byggeaktiviteterne som transport af materialer og 

anvendelse af entreprenørmaskiner. Baseret på erfaringer fra tidligere byggerier 

forventes det at blive nødvendigt at foretage pælefundering/-pilotering. 

Frederikssund Kommune har vedtaget en forskrift for støj og vibrationer 

(Frederikssund Kommune, 2007c). I forskriften stilles bl.a. krav om overholdelse 

af støjkrav under bygge- og anlægsaktiviteter. 

Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af byggepladsen skal ske så 

omgivelserne og naboerne generes mindst muligt af støj og vibrationer. 

Særligt støjende aktiviteter må ikke udføres uden for normal arbejdstid. 

Aktiviteterne må kun udføres mandag til fredag fra kl. 7.00 til 18.00. 

Frederikssund Kommune definerer særligt støjende aktiviteter som: 

- Elektriske bore- eller skæremaskiner eller lignende 

- Ramning af spuns 

- Anvendelse af tårnkraner eller hydrauliske mobile kraner 

- Anvendelse af elektriske lifte eller lignende 

- Anvendelse af pneumatisk værktøj, herunder betonhammere eller 

lignende 

- Opstilling og anvendelse af kompressorer 

- Opstilling eller nedtagning af stillads 

- Af- og pålæsning af byggematerialer og affald 

- Afspilning af musik 

- Lignende støjende aktiviteter 

Byggeriet skal overholde de i Tabel 2 angivne støjkrav for bygge- og 

anlægsaktiviteter. 

12

13 

Tabel 2 Støjkrav til bygge- og anlægsarbejder (Frederikssund Kommune, 2007c) 

Tidsrum Støjkrav 

Mandag til fredag kl. 7.00 – 18.00 70 dB(A) 

Udenfor dette tidsrum samt 

helligdage 

40 dB(A) 

Støjspidser (nat: 22.00 – 7.00) 55 dB(A) 

Frederikssund Kommune har et regulativ for tomgangskørsel, som fastlægger, at 

motoren i et holdende motorkøretøj ikke må være i gang længere end højest 

nødvendigt og højest et minut. Dette gælder dog ikke så længe det af hensyn til 

køretøjets anvendelse efter dets funktion er nødvendigt at udnytte motorens 

trækkraft til f.eks. af – og pålæsning (Frederikssund Kommune, 2007a). 

Samtidig aktivitet med en kran, en gravemaskine og to lastbiler giver et samlet 

lydeffektniveau på LwA = 109 dB. Beregnet støjbelastning uden skærmning, ved 

frit felt og over akustisk porøst terræn i en afstand af 150 m fra bygge-pladsen, er 

51 dB. 

Pælefundering/pilotering ved nedramning eller nedvibrering vil være den mest 

støjende aktivitet under byggeriet, men vil kun foregå i dagtiden og kun i en 

begrænset del af byggeperioden, nemlig under jordarbejderne som vil vare ca. 3 

måneder. 

For nedramning med hydraulisk hammer er lydeffektniveauet LwA = 128 dB og for 

nedvibrering er LwA = 115 dB. Beregnet støjbelastning i en afstand af 150 m fra 

byggepladsen ved fuld aktivitet over en arbejdsdag er hhv. 71 og 57 dB. Hvorvidt 

nedvibrering kan anvendes i stedet for nedramning vil afhænge af de geotekniske 

forhold, men alternativt kan aktivitets-niveauet ved nedramning sænkes, således at 

støjkravet overholdes. 

Frederikssund Kommune har desuden fastsat grænseværdi for vibrationer 

(Frederikssund Kommune, 2007c) til maksimalt 75 dB (KB-vægtet 

accelerationsniveau) ved de omliggende boliger. Pælefundering vil blive varslet til 

naboer 14 dage før det igangsættes. 

Vibrationer dæmpes meget over afstand, og med afstande til nærmeste naboer på 

mere end 100 m vurderes det, at vibrationer vil være dæmpet så meget, at de ikke 

giver anledning til væsentlige gener for beboere eller bygninger. 

Det vurderes således, at anlægsarbejderne kan udføres indenfor Frederikssund 

Kommunes krav, der må dog forventes en vis støjpåvirkning ved naboerne. 

Støv 

Der vil forekomme emissioner til luften fra byggearbejdet bl.a. udstødningsgas fra 

maskiner og støv fra anlægsarbejdet. 

Støvgener fra anlægsarbejdet minimeres ved renholdelse samt sprinkling/-vanding 

af arealerne i tørre perioder.

Med den høje afskærmende beplantning, vurderes det, at udsendelse af luftformig 

forurening fra motorer eller støv ikke vil være til gene for de nærmeste boliger 

under byggeriet. 

Jord og grundvand 

Ved tidligere geotekniske prøver i nærheden af den nye bygning er der konstateret 

et øvre og et nedre sekundært grundvandsmagasin i kote +1,0 m og + 0,8 m. Den 

planlagte bygning P6 bygges i ca. kote + 4,0 m og bunden af kælderen vil ligge i 

kote 1,0 m, hvilket er over grundvandet. Der skal således ikke udføres 

grundvandssænkning i forbindelse med byggeriet. Inden byggeriet går i gang 

udføres detaljerede geotekniske undersøgelser som bl.a. skal bruges til at eftervise 

jord- og grundvandsforholdene, herunder dokumentere at der ikke vil være 

påvirkning af jordforurening med nikkel, som er konstateret andre steder på 

virksomheden 

På baggrund af ovennævnte grundvandsforhold vurderes det, at det nye byggeri 

kan indrettes således, at der ikke skal ske nogen grundvandssænkning eller 

grundvandsoppumpning. Der vil naturligvis dog skulle ske almindelig tørholdelse 

af byggegrube ved fjernelse af tilstrømmende overfladevand (infiltrerende og 

tilstrømmende regnvand). Skulle der, mod forventning, blive tale om at skulle 

oppumpe grundvand fra det øvre (terrænnære) sekundære grundvandsmagasin vil 

der blive truffet passende foranstaltninger for at undgå spredning af 

nikkelforureningen ved P1. Dette kan eksempelvis gøres ved at sikre en passende 

afsænkning af det terrænnære grundvand ved P1, hvorved nikkelforureningen ikke 

kan spredes mod P6. 

Ved udgravning til fundament og kælder/teknikrum under gulvplan vil der 

fremkomme overskudsjord. Jorden planlægges om muligt anvendt til opfyld på 

virksomhedens areal efter regler for terrænændringer, alternativt køres bort til 

deponi. Hvis overskudsjord fra byggeriet skal bortskaffes skønnes det, at ca. 3.000 

m 3 jord skal bortkøres. Det svarer til ca. 100 lastbiler. 

Inden byggeriet går i gang, vil der i forbindelse med de geotekniske 

forundersøgelser blive udført en screening af jorden for forurening. Såfremt der 

konstateres forurenet jord, vil dette blive håndteret efter aftale med myndighederne. 

Affald fra byggearbejdet kildesorteres med henblik på størst mulig genanvendelse 

og bortskaffes efter Frederikssund Kommunes anvisninger. 

2.2.4 Produktion 

Råvarer og hjælpestoffer 

Der anvendes råvarer, der i forvejen indgår i produktioner på katalysatorfabrikken, 

som blandt andet vandige opløsninger af natriumhydroxid, salpetersyre og alkalialuminat. 

Der er kun mindre forskelle i råvareforbrug til de tre produktioner. 

Processer 

Produktionen vil foregå på procesanlægget som vist i diagram i figur 4, der viser 

produktionsprocessen. Afhængigt af hvilket produkt/mellemvare, der skal 

produceres, vil de nødvendige procesanlæg indgå i produktionen. Der vil blive 

produceret i separate kampagner, idet de 3 mellemvarer ikke kan fremstilles 

samtidig på anlægget. 

Produktionen omfatter i hovedtræk blanding, fældning og filtrering af vandige 

opløsninger. Herefter kan der ske en tørring med efterfølgende brænding. I det 

følgende beskrives de enkelte procestrin, som indgår i produktionsanlægget. 

14

15 

Figur 4 Diagram, der viser produktionsprocessen 

Blanding 

Produktionsprocessen starter for alle tre produkter med, at råvarer blandes i en 

vandig opløsning. Blanding sker i en lukket tank med omrøring. 

Krystallisation 

Råvareopløsning overføres til en krystallisator, hvor der dannes krystaller af 

opløsningen. Krystallisatoren bruger energi i form af damp til opvarmning og 

kølevand til køling. 

Filtrering og vask 

Den tilførte blanding fra krystallisatoren filtreres og vaskes med vand på et filter. 

Herefter vaskes med en vandig ammoniak -opløsning. 

Filtratet bruges som moderlud, idet den føres tilbage til blandetanken (moderludopsamling), 

hvor det indgår i produktionen igen. 

Regenerering af ammoniumnitrat 

For at genanvende ammoniak i vaskevandet regenereres dette ved at tilsætte 

natronlud (natriumhydroxid) for at hæve pH. Når pH hæves strippes ammoniak fra 

i luften, og den kan nu opsamles i en skrubber, hvor den absorberes i vand, der er 

tilsat en syre (salpetersyre). Herved dannes ammoniumnitrat, som anvendes til 

fremstilling af bi-produktet natriumnitrat 

Tørring 

Filterkagen tørres i et tørreanlæg, som opvarmes med naturgas. Røggassen filtreres 

i et posefilter, inden det udledes via skorsten A-P6.

Kalcinering 

Det tørrede produkt kalcineres, hvilket er en brænding, der udføres med høj varme 

i en roterovn. Opvarmningen sker med naturgas. Røggassen fra brændingen 

indeholder ammoniak, og den ledes derfor til en scrubber, som vasker ammoniak 

ud af røggassen, inden den ledes til afkast. 

Filtrering og tørring 

Produktet opløses igen i vand, filtreres og tørres i et tørreanlæg af samme type som 

tidligere. Røggassen filtreres i et posefilter, inden det udledes via skorsten A-P6. 

Pakning af produkt 

Det færdige produkt sigtes for at få et ensartet produkt, og pakkes i bigbags. 

Fremstilling af natriumnitrat 

De vandige opløsninger af ammoniumnitrat, der opsamles fra stripperen eller fra 

vask af produkterne, tilsættes natronlud, og sendes til et inddampnings-anlæg. Her 

inddampes det til 50% opløsning i en fler-trins inddampnings-proces . 

Vandet, der kondenserer i inddampningsprocessen, bruges som vaskevand på 

filteret. 

Damp til inddampningen bliver genereret af dampkedler. Den inddampede 

natriumnitrat-opløsning ledes til en krystallisator. Her udskilles natriumnitrat som 

krystaller, når opløsningen nedkøles. Til sidste centrifugeres krystallerne og de 

tørres i et varmluft tørreanlæg. Herefter pakkes natriumnitrat-produktet, og er klar 

til afsendelse. 

Hjælpeanlæg 

Der er til produktionen knyttet en række forsyninger og hjælpeanlæg. 

Vand 

Kondenseret vand fra inddampning af natriumnitrat genbruges som vaskevand på 

filtrene. Et eventuelt overskud af vand vil blive genanvendt i andre produktioner på 

fabrikken. 

Damp 

Der produceres damp til opvarmning, kalcinering og inddampning. Dampen 

produceres i 2 dampkedler, hver med en effekt på 2 MW. 

Kølevand 

Ved inddampning og krystallisation af natriumnitrat, samt til ammoniak skrubberne 

er der behov for køling af processerne. Køling forsynes fra et køletårn, og herefter 

varmeveksles produktionsudstyret med det kolde kølevand, som recirkulerer over 

køletårnet. 

Varmeanlæg 

Til opvarmning af kontorer og produktionsafsnit, vil der blive installeret et 

naturgasfyr på 100 kW. 

2.3 Alternativer 

2.3.1 0-alternativet 

0-alternativet er en beskrivelse af, hvordan tilstanden forventes at være, hvis 

projektet ikke gennemføres. 

16

17 

Hvis ikke Haldor Topsøe A/S etablerer nyt fabriksanlæg til produktion af 3 

mellemvarer, vil de fortsat blive produceret hos ekstern leverandør og transporteret 

til Haldor Topsøe A/S i Frederikssund. 

Bebyggelsesgraden for arealet er ikke udnyttet endnu, og der vil således kunne 

etableres en anden bygning på arealet, såfremt der kan opnås de nødvendige 

miljøtilladelser til den planlagte anvendelse. 

2.3.2 Andre alternativer 

Formålet med at etablere egen produktion af disse mellemvarer er at styrke 

virksomhedens konkurrenceevne ved opnåelse af bedre egenskaber i de færdige 

katalysatorer og med større leveringssikkerhed. Hermed kan Haldor Topsøe A/S 

sikre kvaliteten af deres produkter og forbedre deres markedssituation. 

Da mellemvarerne til produktionen skal anvendes på virksomhedens fabrikker i 

Houston og Frederikssund, er det mest hensigtsmæssigt at placere det nye anlæg på 

en af disse lokaliteter. Begge steder vil egen produktion betyde at transporten 

minimeres. 

Biproduktet natriumnitrat produceres på samme måde som kaliumnitrat, der i dag 

kun produceres på fabrikken i Frederikssund, og virksomheden ser det som en 

fordel at udnytte den lokale viden om biproduktionen og afsætningen heraf. 

Tilstedeværelsen af den rette ekspertise ved opstart og drift af produktionsanlægget 

er meget vigtig for virksomheden og nærheden til udviklingsafdelingen i 

Ravnholm/Lyngby har været afgørende for Haldor Topsøe A/S’s valg af en 

placering i Frederikssund. Etablering ved det eksisterende fabriksanlæg betyder, at 

man kan udnytte den allerede etablerede infrastruktur som afløbssystemer med 

opsamling af overfladevand. Desuden findes der her hjælpefunktioner som bl.a. 

trykluft-forsyning og værksted. Det betyder, at etablering af en ny bygning P6 på 

det eksisterende fabriksområde kan gennemføres med en mindre miljøpåvirkning 

end ved at starte byggeriet på et nyt sted. 

Det er ikke muligt at etablere ny fabrik ved Haldor Topsøe A/S’s lager på 

Centervej, idet matriklen på Centervej jf. lokalplan nr. 95 ikke er udlagt til industri, 

og dermed ikke kan bruges til produktion. 

Der blev i 2004 gennemført planlægning med VVM-redegørelse for produktion af 

katalysatorer i et område ved Stigsnæs. Området er ikke taget i brug. Ved en 

placering i Stigsnæs vil der være de samme ulemper og øgede miljøpåvirkninger til 

etableringen som de andre alternativer med etablering af produktionsanlægget som 

det første i et nyt fabriksområde. Der vil være mere transport, idet mellemvaren 

skal transporteres til produktionsanlæggene i Frederikssund og Houston.

3 Metode og principper for VVMundersøgelsen 

I den første offentlighedsfase, som er en indkaldelse af ideer og forslag for 

projektet ”Ny fabrik på Haldor Topsøe A/S på Linderupvej 2 i Frederikssund”, har 

Miljøstyrelsen Roskilde ud fra en foreløbig vurdering peget på nogle mulige 

miljøpåvirkninger: 

- Luftforurening 

- Støj 

- Energi og vand 

- Transport 

- Spildevand og affald 

I de følgende afsnit beskrives og vurderes projektets mulige virkninger på 

omgivelserne, som det er krævet jf. Planloven og VVM-bekendtgørelsen 

(Miljøministeriet 2010). Projektets mulige virkninger opdeles i miljøpåvirkninger, 

der reguleres i henhold til Miljøbeskyttelsesloven via miljøgodkendelsen og andre 

påvirkninger, der skal reguleres iht. anden lovgivning. 

Miljøpåvirkninger: 

- Ressourcer og affald 

- Luftforurening 

- Støj 

- Transport 

- Overfladevand og spildevand 

- Jord- og grundvand 

- Risiko 

Andre påvirkninger: 

- Natur 

- Visuelle forhold 

- Mennesker og sundhed 

Hvert afsnit vil have følgende struktur: 

- Metode anvendt til vurderingen 

- Eksisterende forhold (0-alternativet) 

- Miljøpåvirkninger under drift 

- Miljøvurdering 

- Forslag til afværgeforanstaltninger og overvågning 

18

19 

4 Miljøpåvirkninger 

4.1 Metode 

I dette afsnit beskrives og vurderes de miljøpåvirkninger, som det nye anlæg 

forventes at få i driftsfasen, og som reguleres i henhold til Miljøbeskyttelsesloven 

via miljøgodkendelsen. 

Miljøpåvirkninger fra anlægsfasen og vurderinger af disse er beskrevet i afsnittet 

om bygge- og anlægsarbejder, som findes under beskrivelsen af det nye anlæg. 

Vurderingerne er foretaget på baggrund af Haldor Topsøe A/S’s kendskab til det 

nye anlægs produktion og miljøpåvirkninger baseret på erfaringer fra det 

eksisterende anlæg og andre anlæg, samt miljøgodkendelsen fra 2009 for 

katalysatorfabrikken. De beregningsmetoder, der er anvendt, er anført i de 

relevante afsnit. 

Vurderingerne er desuden foretaget i forhold til anvendelse af bedste tilgængelige 

teknik (BAT). Der findes ingen BREF-note, der specifikt beskriver produktionen af 

heterogene katalysatorer, men følgende BREF-noter giver retningsliner for enkelt 

dele: 

- BREF for LVOC. 

- BREF for spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer. 

- BREF for industrielle kølesystemer. 

- BREF for immissioner fra oplagring. 

- BREF for uorganiske kemikalier i storskalaproduktion – faste stoffer og andre 

stoffer. 

Støjbelastningen er vurderet ud fra støjberegning foretaget af nne pharmaplan for 

såvel eksisterende aktiviteter på katalysatorfabrikken som samlede aktiviteter efter 

udbygning med P6. 

Jord- og grundvandsforholdene er beskrevet ud fra eksisterende kilder som 

Kommuneplan 2009-2021og boringsprofil P1-4 fra GEO. 

4.2 Ressourcer og affald 

4.2.1 Miljøpåvirkning 

Råvarer 

Flydende råvarer, som natriumhydroxid, salpetersyre og alkali-aluminat modtages 

fra tankvogne og opbevares i lagertanke placeret i betongrav. Sure og basiske 

væsker holdes adskilt. Transport af flydende råvarer til produktionsstedet foregår i 

rørsystem. Væskemængder mindre end 1.000 liter modtages i palletanke. 

Mellemvarer, færdigvarer og biprodukter transporteres til lager på Centervej eller 

Linderupvej i ”big bags”. Biproduktet natriumnitrat opbevares på en trailer, der 

fungerer som separat lager, indtil det afsættes til anden virksomhed.

Energi 

Der skal anvendes energi i form af el samt varme og damp produceret fra naturgas. 

Forventet årligt forbrug af el og naturgas fremgår af Tabel 3. 

Tabel 3 Årligt forbrug af el og naturgas 

Årligt forbrug 

Elektricitet 2.040.000 kWh 

Naturgas 1.620.000 Nm 3 

Procesluft vil blive nedkølet gennem varmevekslere, hvorved der opnås høj 

energiudnyttelse. 

I roterovnen anvendes rekuperative brændere, dvs. brændere hvor brænderluften 

varmeveksles med den afgående røggas, så maksimal brændervirkningsgrad opnås. 

Der vil desuden i forbindelse med projekteringen blive foretaget en 

energigranskning af anlægget til sikring af minimering af energiforbruget. 

Vand 

Af kommunalt ledningsvand anvendes der ca. 1.400 m 3 pr. år til sanitære formål. 

Vand til procesformål og rengøring genvindes som kondensat fra natriumnitratanlægget. 

Eventuelt overskud af kondensat vil indgå i fremstillingen af nyt 

vand til brug andre steder i fabrikken og erstatter derved egen indvundet vand fra 

grundvandsboring. 

Affald 

I forbindelse med produktionen opstår ca. 10 tons affald pr. år. Affaldet vil bestå af 

kasserede filterklæder/-poser, emballageaffald og kasserede mellemvarer og 

færdigvarer. 

Affaldet oplagres i et af katalysatorfabrikkens eksisterende lagre og bortskaffes 

sammen med det øvrige affald fra fabrikken til godkendt modtagestation og 

affaldsselskab. 

Støv fra posefiltre kan genanvendes som råvare til produktionen. 

Alle processer styres, overvåges og registreres i computersystemer, så spild hurtigt 

opdages og affaldsmængder minimeres. Som et led i virksomhedens 

miljøledelsessystem er der løbende fokus på registrering, minimering og 

genanvendelse af affaldsmængderne. 

4.2.2 Miljøvurdering 

Udnyttelsesgraden af råvarerne i produktionen er høj og affaldsmængden er lille. 

Fra procesluften genvindes ammoniak, der indgår i processen igen. Biproduktet 

natriumnitrat genanvendes til gødningsformål. 

Flere led i processen med opvarmning og inddampning giver et højt energi-forbrug. 

Ifølge BREF noter er det BAT at genvinde varme fra opvarmet gas via 

varmevekslere og anvende rekuperative brændere i roterovn. Desuden arbejder 

virksomheden med energioptimering, herunder energigranskning af hele projektet. 

Energiforbruget til produktion ligger under det foreskrevne BAT-niveau (BREF). 

20

21 

Affaldsproduktionen fra den nye produktion vurderes ikke at give anledning til 

særlige problemstillinger. Ifølge BREF noter vedr. affald og spild er det BAT, at 

affaldsproduktionen løbende registreres samt at alle processer styres, overvåges og 

registreres i computersystemer, således at spild hurtigt opdages og affaldsmængder 

minimeres. Desuden arbejder virksomheden løbende med minimering og 

genanvendelse af affaldet. 

4.3 Luftforurening og klima 

Fra den nye bygning P6 vil der blive udledt støv med indhold af aluminium samt 

ammoniak og NOX. Der udledes desuden CO2 fra forbrænding af naturgas. 

4.3.1 Eksisterende emissioner 

Katalysatorfabrikken har 7 væsentlige procesafkast. Herfra udledes bl.a. 

metalholdigt støv, NOx og ammoniak. Den samlede udledning af disse stoffer er 

angivet i Tabel 4. 

Tabel 4 Udledning af forurenende stoffer i 2010 og fra ny fabrik 

Årlig udledning 

eksisterende 

fabrik 

Tons 

Årlig udledning inkl. 

ny P6 

Tons 

Støv 26 26,6 

NOx 21 22,4 

Al 2 2,1 

CO2 30.000 34.000 

Katalysatorfabrikkens luftforurening er reguleret via miljøgodkendelsen. Der er 

fastsat stofspecifikke emissionskrav og krav om maksimalt bidrag til stofkoncentrationen 

i omgivelserne (B-værdier) iht. anbefalingerne i Miljø-styrelsens 

vejledninger. 

Virksomheden har igennem en årrække installeret nye og bedre filtre samt 

skrubbere og denox-anlæg for reduktion af emissionerne. Afkastene er underlagt 

egenkontrol med kontinuerlige målinger for støv, ammoniak og NOx. Alle 

kontinuerlige målere er underlagt fabrikkens systematiske 

vedligeholdelsesprogram. 

Egenkontrolmålingerne har over en årrække vist, at katalysatorfabrikkens 

emissioner generelt ligger indenfor et snævert interval, under de fastsatte 

grænseværdier. 

4.3.2 Emissioner fra ny fabrik 

Støv 

Støv kan genere omgivelserne. Partikler mindre end 10 µm (PM10) er 

sundhedsskadelige primært som årsag til luftvejssygdomme og hjertekarsygdomme. 

Ved af- og pålæsning, transport og håndtering af faste råvarer vil der være lokal 

afsugning indeholdende støv. Og i produktionsforløbet vil afkastluften fra

procesventilation fra tørring og pakning indeholde støv. Støv fra fremstilling af en 

af mellemvarerne indeholder aluminium. 

Afkastluften renses i posefiltre med en maksimal emission på 5 mg/Nm 3 , inden det 

udledes via skorstenen A-P6. Der opsættes støvvagter efter pose-filtre, og udstyr til 

kontinuerlig måling af støv i afkast A-P6. 

Udledningen af støv fra ny fabrik vil svare til en ca. 2 % forøgelse af katalysatorfabrikkens 

samlede emissioner af støv. 

Ammoniak 

Ammoniak i vaskevandet fra filtrering bliver regenereret i et lukket stripper/skrubbersystem. 

Der er dog trykudligning til omgivelserne for at undgå 

overtryk/undertryk ved temperaturforskelle i anlægget, f.eks. ved opstart eller 

nedlukning. Trykudligningen sker via skrubber og trykudligningsrøret føres 1 m 

over tag. Udledningen til omgivelserne vil være ubetydelig. 

Røggassen fra brænding indeholder ammoniak. Røggassen føres til en sur 

skrubber, hvor ammoniakken udvaskes i modstrøm. Skrubberen har en 

rensningsgrad på 99,5 %. Luftflowet ud af systemet er forsvindende. 

Udluftningsrøret føres 1 m over tag. 

For at sikre, at ammoniak ikke ledes til afkast ved strømsvigt, forsynes skrubberne 

med nødstrøm. 

NOx 

NOx er en samlet betegnelse for kvælstofoxiderne NO og NO2. NO2 er 

luftvejsirriterende og kan nedsætte lungefunktionen og menneskers modstandskraft 

mod infektioner i lungerne. NOx virker som gødning for planter og 

medvirker til eutrofiering af både land- og vandmiljøer (se afsnit 6.2 Natur). 

I produktionsforløbet vil afkastluften fra procesventilation fra tørring og brænding 

indeholde NOx. Afkastluften udledes via skorstenen A-P6. 

Røggassen fra 100 kW naturgasfyr og 2 stk. 2 MW dampkedler indeholder NOx. 

Der anvendes low NOx brændere i energianlæg. Emissionen af NOx er fastsat som 

den maksimalt tilladelige emissionsgrænseværdi iht. Luftvejledningen på 65 mg 

NOx som NO2/Nm 3 ved 10 % O2 (Miljøstyrelsen, 2001). Røggassen afledes til 

hver sit afkast. 

Udledningen af NOx fra den nye fabrik vil svare til ca. 7 % forøgelse af 

katalysatorfabrikkens samlede emissioner af NOx. 

Lugt 

Der vil ikke være emissioner fra diffuse kilder. Der har i perioder kunnet 

konstateres en syrlig lugt fra den eksisterende katalysatorfabrik. Den syrlige lugt 

formodes at stamme fra sur røggas (svovlsyre) fra skorstenen ved fjorden. Dette 

forhold er nu ophørt, idet rensningssystem er fuldt optimeret. Der vil ikke være 

emissioner af denne type fra P6 og dermed forventes heller ingen lugtgener af 

betydning. 

CO2 

CO2 (kuldioxid) er en "drivhusgas", som kan medvirke til at opvarme kloden. 

Haldor Topsøe A/S er omfattet af EU’s kvoteordning, hvor EU har fastsat et 

samlet loft for, hvor stor den samlede drivhusgasudledning må være, og mål for 

22

23 

årlige reduktioner. Haldor Topsøe A/S må således tilkøbe nye kvoter for at kunne 

udlede CO2 fra den nye fabrik. 

Udledningen af CO2 vil nu ske fra Haldor Topsøe A/S i stedet for den nuværende 

producent af mellemvarerne til katalysator produktionen, og samlet set øges CO2 

udledning ikke. 

Immissioner 

Fastlæggelse af skorstenshøjder og beregninger af luftforurening - bidrag til 

koncentrationer i omgivelserne, immissionskoncentrationer - er udført med OMLmodellen. 

For alle afkast er NOx den dimensionerende faktor, hvilket skyldes virksom-hedens 

øvrige NOx emissioner. Skorstenshøjden for A-P6, dampkedler og naturgasfyr er 

beregnet til hhv. 20, 15 og 13 m. 

OML-modellen benyttes til at vurdere, om de såkaldte B-værdier, der er fastsat i 

Miljøstyrelsens Luftvejledning, overholdes. 

P6’s bidrag til immissionen fremgår af Tabel 5. Tillige fremgår immissionen fra 

virksomhedens samlede udledning efter udbygning med P6. Immissionen er den 

maksimale timemiddelværdi (99 % fraktil), der optræder uden for 

katalysatorfabrikkens skel. I alle tilfælde er den samlede immission efter 

udbygning med P6 væsentlig mindre end B-værdien. 

Tabel 5 Immission til omgivelserne 

Immission 

µg/m 3 

Støv Aluminium NOx 

Ny fabrik P6 3 0,4 23 

Katalysatorfabrikke 

n med P6 

19 1 93 

B-værdi 80 10 125 


Ifølge BREF noter er det BAT, at der installeres posefiltre efter støvende processer, 

at ammoniak fjernes med sur vådskrubning med henblik på genvinding og at der 

anvendes low NOx brændere i energianlæg. 

Udledningen af støv og NOx fra det nye anlæg udgør kun en mindre forøgelse af 

den samlede udledning fra katalysatorfabrikken, og de vejledende grænseværdier 

for koncentrationsbidrag i omgivelserne, B-værdier, vil kunne overholdes med god 

margin. 

Sikring mod udslip som følge af strømsvigt ved etablering af nødstrøm er BAT. 

Tilsvarende foranstaltninger gælder for de eksisterende anlæg på virksomheden. 

Udledningen af CO2 fra katalysatorfabrikken vil stige som følge af det øgede 

energiforbrug. Idet katalysatorfabrikken er underlagt kvotesystemet, skal CO2 

udledningen reduceres tilsvarende et andet sted, og klimaet påvirkes således ikke.

4.4 Støj 

Støjen fra katalysatorfabrikken kommer fra en lang række kilder, som typisk er 

produktionsudstyr og ventilationsanlæg, samt fra transport med lastbiler og trucks 

på fabriksområdet. 

Støjkilder for den nye fabrik vil alle være af samme typer som for den eksisterende 

fabrik. 

4.4.1 Støj fra eksisterende fabrik 

Haldor Topsøe A/S har i gennem de seneste år gennemført omfattende 

støjdæmpninger af anlæg, som har medvirket til at reducere støjbidraget. Samtidig 

har det været muligt at ændre og udvide produktionsanlæggene på fabriksområdet. 

Det var således muligt at tage 3 nye fabrikker i drift; P1, P2 og P3 i perioden fra 

1997 – 2000 samtidig med at støjbidraget blev reduceret. I årene herefter har 

Haldor Topsøe A/S fortsat arbejdet med støjdæmpninger, og der er investeret ca. 

15 – 20 mio. kr. i disse tiltag. 

For at følge effekterne af støjdæmpninger udføres der løbende målinger på 

virksomhedens støjkilder og ajourføring af støjberegningen. Ved den årlige 

opdatering af støjberegningen i 2010 var støjbidraget i omgivelserne steget i 

forhold til tidligere på grund af bidraget fra især 2 skorstene. Begge skorstene blev 

støjdæmpet tilbage i 2003 som led i den samlede støjdæmpningsplan, som i 

perioden fra 2003 – 2007 betød at støjbidraget hos de nærmeste naboer blev 

reduceret med næsten 10 dB, og som i 2007 viste at støjgrænserne var overholdt. 

Handlingsplanen omfattede støjdæmpning af ca. 50 tekniske installationer og 

omlægning af transportmønstre samt indkøb af eldrevne trucks. 

Støjberegningerne er udført efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 

5/1993: ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder”, på baggrund af en 

støjkortlægning af hele virksomheden og egenkontrolmålinger. 

Som beregningsprogram er benyttet det grafisk baserede beregningsprogram 

SoundPlan 6,5, version 25.11.2010. SoundPlan beregner støjen i et givent punkt på 

basis af en 3-dimensionel digital model af virksomheden og dens omgivelser. 

SoundPlan regner efter den fællesnordiske beregningsmodel for industristøj, som 

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 er baseret på. 

Støjbidraget er beregnet i de fire referencepunkter, der er fundet mest kritiske for 

overholdelse af støjgrænserne: boligen Linderupvej 33 ved fabrikkens østskel, 

boliger ved Ægirsvej i Asgård-kvarteret vest for fabrikken, etageboliger langs 

Heimdalsvej mod syd og bolig ved sydøstlig hjørne, Frejasvej 74, se Figur 5. 

24

25 

Figur 5 Referencepunkter for støjberegning 

Ved genmåling af de 2 store skorstene i 2010 har det imidlertid vist sig, at effekten 

af de installerede lyddæmpere er reduceret. Haldor Topsøe A/S har derfor 

udarbejdet en revideret støjhandlingsplan med konkrete støjdæmpninger, som skal 

sikre at støjniveauet nedbringes, så grænseværdierne kan overholdes i 2012. De 2 

store skorstene og tilhørende ventilatorer og kanaler for de 3 produktionsanlæg, der 

er tilkoblet skorstenene, ombygges, så støjen dæmpes. 

Resultatet af de seneste beregninger fra egenkontrollen 2010 er vist i tabel 6. 

Tabel 6 Støjbidrag fra katalysatorfabrik i 2010 

Støjbidrag dB 

Område Dag Aften Nat 

Linderupvej 33, R1 47 44 44 

Ægirsvej 2, R2 43 40 40 

Frejasvej 75, R4 37 35 35 

Grænseværdi ved boliger 45 40 35 

Heimdalsvej 63, R3 43 39 39 

Grænseværdi ved 

etageboliger 

50 45 40

I dagperioden er støjgrænserne, overholdt alle steder i omgivelserne. Et støjbidrag 

på for eksempel 47 dB overholder grænsen på 45 dB, idet usikkerheden på 

beregningen på 2 dB fratrækkes, når man vurderer om støjbidraget overholder 

stæjgrænsen 

I aften og natperioderne er støjgrænserne ikke overholdt ved de nærmeste boliger 

ved Linderupvej 33 og boliger langs virksomhedens øst skel, dvs. den nordlige del 

af Frejasvej. Referencepunktet Frejasvej 75 ligger ved virksomhedens sydøstlige 

hjørne, og her er grænseværdierne overholdt. Støjbelastningen i boligområderne øst 

og vest for fabrikken aftager med afstanden fra fabrikken. 

Ved de nærmeste boliger syd for virksomheden, etageboligerne ved Heimdalsvej er 

støjgrænserne overholdt med god margin. 

4.4.2 Støj fra ny fabrik 

De væsentligste støjkilder fra ny fabrik P6 er køletårn, port, ventilationssystem, 

afkast og skorsten samt intern transport med truck og tilkørsel af råvarer på lastbil. 

Anlæg som køletårn og tanke med råvarer, der skal stå udendørs, bliver placeret, så 

de skærmes af nabobygningen, og de støjdæmpes i nødvendigt omfang. 

Virksomhedens erfaringer med indretning, brug af støjsvagt udstyr og 

støjdæmpning af bl.a. skorstene og køletårne bliver anvendt i nye projekter til at 

sikre, at støjbidraget bliver begrænset. Det er tilstræbt at placere udstyr indendørs 

for at begrænse støjen, det gælder f. eks. filteranlæg. 

I den nye bygning P6 er porten placeret mod syd, hvor den giver det mindste bidrag 

til støj i de kritiske punkter. 

Kørselsmønstre for intern transport af materialer er tilrettelagt ud fra støjhensyn, og 

der anvendes udelukkende el-drevne trucks, som har et meget lavt støjbidrag. Der 

vil være behov for intern transport med truck mellem P6 bygningen og lagrene på 

Linderupvej 2 gange i aften perioden kl. 18 - 22 og 2 gange om natten fra kl. 22 – 

06. Hovedparten af transporten vil foregå i dagperioden. 

Der er udarbejdet en støjberegning for katalysatorfabrikken, hvor støjbidrag fra den 

planlagte nye P6-bygning er indregnet. Resultatet af beregningen giver det samme 

overordnede resultat, som for den eksisterende fabrik (nne pharmaplan, 2010). 

Støjbidraget fra den nye fabrik, som det vil være uden den eksisterende fabrik, er 

vist i tabel 7. Støjbidrag beregnes ikke lineært, men logaritmisk, hvilket betyder at 

når det nye støjbidrag er mindre end hhv. 20, 20 og 25 dB for nat, aften og 

dagperioden vil de ikke have betydning for overholdelse af støjgrænser på 35, 40 

og 45 dB. 

Tabel 7 Støjbidrag fra ny bygning P6 




Ægirsvej 2, R2 16 12 12 

Frejasvej 75, R4 18 11 11 


26

27 

Den samlede ændring i støjbidrag med den nye fabrik er vist i tabel 8. 

Beregningen viser, at ændringerne i støjbidragene er under 1 dB og i de mest 

belastede områder vil støjen være uændret, eller falde marginalt ved etablering af 

det nye anlæg. 

Beregningerne er baseret på, at virksomheden har nedbragt støjbidraget fra den 

eksisterende fabrik til grænseværdierne. 

Tabel 8 Ændringer i støjbidrag fra katalysatorfabrik efter udbygning med P6 



Linderupvej 33, R1 0,0 0,0 0,0 

Ægirsvej 2, R2 - 0,7 - 0,3 - 0,4 

Heimdalsvej 63, R3 + 0,3 + 0,2 + 0,2 

Frejasvej 75, R4 + 0,6 + 0,5 + 0,5 

Ved den mest støjbelastede bolig på Linderupvej 33 sker der ingen ændringer i 

støjbelastningen. Ved Ægirsvej 2, dvs. boliger mod vest, vil støjbelastningen falde, 

idet den nye bygning vil skærme for støjkilderne på de eksisterende bygninger. For 

Frejasvej og Heimdalsvej vil der være en mindre stigning i støjbidraget, men 

støjgrænserne vil fortsat være overholdt. 

Desuden skal bemærkes, at den mindste ændring, det menneskelige øre kan opfatte, 

er en ændring på 1 dB, og kun når to lydniveauer sammenlignes umiddelbart efter 

hinanden. En forøgelse af lyden med 5 dB kan tydeligt høres. 

De forudsætninger, der indgår i støjberegningen, vil blive indarbejder i 

specifikationer for udstyr og anlæg til den nye fabrik. 

Infralyd og lavfrekvent støj 

Det nye anlæg vil ikke have udstyrstyper, der er kendetegnet ved udsendelse af 

lavfrekvent lyd. Vilkår i miljøgodkendelsen for udsendelse af lavfrekvent infralyd 

og lavfrekvent støj vil således kunne overholdes. 

4.4.3 Vurdering 

Den nye fabrik vil ikke ændre ved støjbelastningen i omgivelserne til 

katalysatorfabrikken, idet bidraget er mindre end 1 dB. Det bemærkes især, at den 

nye fabrik ikke belaster de områder, som har den største støjbelastning fra denne 

eksisterende fabrik. Den nye fabrik giver heller ikke problemer med at overholde 

støjgrænser i andre punkter udenfor fabriksområdet. 

Ud fra støjberegningen for katalysatorfabrikken inkl. P6 vurderes det, at den nye 

fabrik ikke vil ændre det samlede støjbidrag for virksomheden. Udendørs placeret 

udstyr vil være støjsvagt, og det vurderes, at den nye fabrik kan medvirke til 

reducere den samlede støjbelastning fra katalysatorfabrikken i forhold til naboerne 

mod vest pga. bygningens skærmende effekt. 

Støjbidraget fra den nye P6 bygning vil blive reguleret i miljøgodkendelsen for 

anlægget. 

Inden den nye fabrik tages i brug vil støjdæmpning af de eksisterende anlæg være 

endeligt gennemført, og dermed vil virksomheden overholde støjgrænserne.

4.5 Transport 

4.5.1 Transport til eksisterende fabrik 

Transport til og fra katalysatorfabrikken består af tilkørsel af råvarer og 

hjælpestoffer, udkørsel af færdigvarer, personalekørsel og servicetransporter. 

Det overordnede vejnet omkring byen leder tung trafik fra Frederikssundsvej 

(hovedvej 211) via Byvej ved Græse Bakkeby til Linderupvej. 

Personalekørsel foregår hovedsageligt via Heimdalsvej, mens tunge transporter 

foregår via Linderupvej, der i lokalplan 23 (Frederikssund Kommune, 1993) er 

udpeget som adgangsvej til Erhvervsområdet Topsøe – Topsil. Linderupvej er en 

afgrænsningsvej med boliger på kun den ene side af vejen. 

Tung trafik til virksomheden skal begrænses mest muligt og må kun finde sted 

mandag til fredag i tidsrummet kl. 06.00 – 18.00 samt lørdag kl. 8.00 - 14.00. 

Lørdag og helligdage må der maks. forekomme 10 lastbiltransporter (Miljøcenter 

Roskilde, 2009). 

Frederikssund Kommune har i 2000 indført begrænsninger for parkering af tunge 

køretøjer i Frederikssund om natten. Parkeringsbegrænsningerne har til formål at 

forbedre miljøet og trafiksikkerheden i boligområderne (Frederikssund Kommune, 

2009b). 

Tunge køretøjer må kun parkeres om natten, kl. 19.00 til kl. 07.00, i byområder, 

hvor dette er angivet ved færdselstavler. Parkering af tunge køretøjer kan ske på 

Centervej og Smedetoften i særlige holdebaner. 

De eksisterende trafikale gener på Linderupvej er knyttet til beliggenheden af 

boliger tæt ved katalysatorfabrikken. Haldor Topsøe A/S modtager af og til 

henvendelser fra naboerne vedrørende transport. Enten fordi der er foregået 

transport uden for fabrikkens åbningstid eller fordi lastbiler parkerer på 

Linderupvej uden for fabrikken til gene for naboernes udsigt til Roskilde Fjord. 

Ved hver henvendelse kontakter Haldor Topsøe A/S leverandøren og forklarer 

reglerne for transport. 

Byrådet i Frederikssund har i 2010 vedtaget en trafiksikkerhedsplan, som udpeger 

en række indsatsområder for at nedbringe antallet af trafikulykker samt at øge 

trygheden blandt borgerne. Bl.a. er skolevejen Byvej, Frederikssundsvej, 

Linderupvej udpeget som værende utryg for skolebørnene. Frederikssund 

Kommune har vurderet, at utrygheden kan afhjælpes ved at etablere et blåt 

cykelfelt i rundkørslen ved Linderupvej (Frederikssund Kommune, 2010). 

4.5.2 Transport til ny fabrik 

Ved den nye produktion vil levering af tre mellemvarer blive erstattet af levering af 

andre, flydende råvarer. Herved forventes en stigning i den samlede tunge transport 

til virksomheden på gennemsnitligt 3 lastbiler på hverdage i dagtimerne, hvilket 

kan sammenlignes med ca. 80 transporter fra den eksisterende fabrik. Udvidelsen 

af medarbejderstaben vil desuden medføre en mindre forøgelse af transporten med 

lette køretøjer på Heimdalsvej. 

Den tunge transport vil foregå efter samme regler og begrænsninger som den 

eksisterende transport. 

28

29 


Transporten til- og fra virksomheden øges kun marginalt ved etablering af ny 

fabrik. Denne forøgelse vurderes ikke at øge de af trafikken afledte gener for 

beboerne. 

Haldor Topsøe A/S forsøger at begrænse den tunge trafik ved, at råvarer og 

færdigvarer i videst muligt omfang transporteres i fyldte biler eller containere. 

4.6 Overfladevand og spildevand 

4.6.1 Eksisterende forhold 

Overfladevand 

Daværende Frederiksborg Amt har i 2006 meddelt godkendelse til udledning af 

tag- og overfladevand til Græse Å. Tilladelsen er revideret af Miljøcenter Roskilde 

i 2009 og indarbejdet i miljøgodkendelsen (Miljøcenter Roskilde, 2009). 

Virksomhedens befæstede arealer er forsynet med afvanding til regnvands-kloak, 

der er sektioneret, og hvor hver sektion er forsynet med afspærrings-ventil, som 

lukkes, hvis der forekommer spild på arealerne. Regnvandskloakken er forsynet 

med sandfang og olieudskiller samt et 800 m 3 sedimentationsbassin efterfulgt af et 

sandfilter, der renser overfladevandet for evt. partikelbåren forurening, især 

tungmetaller, før udledning til Græse Å. 

Regnvandssystemet er indrettet med overløb til Roskilde Fjord. Overløb må 

forekomme med en hyppighed på maks. 2 gange om året. Både udløbet til Græse Å 

og til Roskilde Fjord kan afspærres ved behov i tilfælde af brand på virksomheden 

eller større udslip af miljøfarlige stoffer på udendørsarealerne. 

Virksomheden må udlede renset tag- og overfladevand til Græse Å fra i alt 6,2 ha 

befæstet areal. Udledningen må maksimalt udgøre 13 l/s. Den udledte vandmængde 

registreres kontinuert. Der udledes overfladevand fra 5,04 ha befæstet areal. 

Virksomheden udfører egenkontrol for bl.a. metaller i overfladevandet for 

udledningen til Græse Å. Der vil ikke være metaller i spildevandet fra den nye 

fabrik. 

Spildevand 

Spildevand fra virksomheden afledes til Frederikssund Kommunes centralrensningsanlæg. 

Frederikssund Kommune har i 2007 givet en spildevandstilladelse 

til afledning af 50.000 m 3 spildevand pr. år (Frederikssund Kommune, 

2007b). 

4.6.2 Ny fabrik 

Overfladevand 

Overfladevand fra tag på bygning P6 og befæstede arealer omkring bygningen, i alt 

0,5 ha befæstede arealer, ledes sammen med overfladevand fra virksomhedens 

øvrige befæstede arealer via regnvandsbassinet til Græse Å, hvilket kan rummes 

indenfor de 6,2 ha, som sedimentationsbassinet er dimensioneret for. 

Tabel 8 Afvandet areal

Eksisterende 

fabrik 

Areal overfladevand 

ha 

Ny P6 I alt inkl. P6 

Afvandet areal 5,04 0,5 5,54 

Overfladevand fra det nye anlæg vil udgøre ca. 2.500 m 3 /år, svarende til 

overfladevand fra 15 parcelhuse. 

Regnvandskloak fra bygning P6 vil blive etableret som en ny sektion med en 

afspærringsventil. 

Eneste metal der indeholdes i de produkter, der håndteres i bygning P6, er 

aluminium. Der er ikke i bekendtgørelse nr. 1022 (Miljøministeriet, 2010c) fastsat 

kvalitetskrav til aluminium og koncentrationen af aluminium i overfladevandet vil 

være så lille, at den vurderes at være uden betydning for vandmiljøet. Produkterne 

indeholder ikke miljøfremmede stoffer, der er problematiske i forhold til udledning 

til Roskilde Fjord. 

Spildevand 

Der fremkommer ikke spildevand ved produktionen i det nye anlæg i bygning P6. 

Spulevand, der fremkommer i forbindelse med rengøring, vil blive opsamlet, renset 

og genanvendt i produktionen. 

Hvis der opstår processpildevand, der ikke umiddelbart lader sig genanvende i 

processen, f.eks. ved processkift, bortskaffes dette til Kommune Kemi. 

Der forventes afledning af 1.400 m 3 sanitært spildevand pr. år fra P6 til offentlig 

kloak. I 2010 udledte virksomheden 43.900 m 3 spildevand til offentlig kloak. Det 

sanitære spildevand fra P6 kan således rummes indenfor den eksisterende 

spildevandstilladelse. 


Det sanitære spildevand vurderes at kunne afledes indenfor den eksisterende 

spildevandstilladelse. 

Roskilde Fjord er udpeget som internationalt beskyttelsesområde. Det nye anlæg 

med den nye bygning og større befæstede arealer medfører, at der vil blive udledt 

større vandmængder til Græse Å, som har sit udløb i fjorden. Da den nye 

produktion ikke omfatter stoffer indeholdende metaller eller miljøfremmede 

stoffer, der kan være problematiske i forhold til vandmiljøet, og udledning til 

Græse Å sker via regnvandsbassin med sandfilter, hvorved partikelbåren 

forurening tilbageholdes, vurderes udledning af tag- og overfladevand ikke at 

medføre påvirkninger af Græse Å og Roskilde Fjord. 

4.7 Jord og grundvand 

4.7.1 Eksisterende forhold 

Katalysatorfabrikken ligger i et område med begrænsede drikkevands-interesser, 

hvilket er den laveste prioritet for drikkevand ud af tre kategorier. 

Der foreligger geologiske data fra en miljøteknisk boring, der er udført i 2007 i 

forbindelse med miljøundersøgelser omkring bygning P1. Denne boring viser 

fyldlag af sand og ler til 2,4 m’s dybde (~ kote + 1,3 m), der tilsyneladende er 

30

31 

udlagt på det oprindelige underlag. Under fylden kommer et tyndt ferskvandslag af 

tørvemuld over marine aflejringer af gytje, der er truffet ned til 3,4 m’s dybde (~ 

kote + 0,3 m). Disse havbundsaflejringer underlejres af en 4 m tyk formation af 

moræneler (sandet, gruset og stenet istidsler). Fra kote – 3,7 m underlejres 

morænen af smeltevandssand indtil boringens bund i 8 m’s dybde (kote -4,3 m). 

Der er konstateret et øvre og et nedre sekundært grundvandsmagasin i kote +1,0 og 

+ 0,8 m. Den planlagte bygning P6 bygges i ca. kote + 4,0 m og bunden af 

kælderen vil ligge i kote 1,0 m, hvilket er over grundvandet. 

4.7.2 Spild 

Alle arealer, hvor der kan forekomme håndtering af kemiske stoffer bliver befæstet 

med materialer, der er resistente overfor de anvendte kemiske stoffer. Det vil være 

arealer til omlæsning og transport samt under fyldning af tanke. 

Tanke for flydende kemikalier placeres i betongrave og rørføring fra tanke placeres 

overjordisk i tankgrav. Tankgraven vil kunne indeholde volumenet af den største 

tank samt 10% til regnvand. Der etableres læssepladser til påfyldning af flydende 

råvarer, der modtages i tankvogn. Der etableres automatisk styring, således at 

påfyldning kun kan ske, når ventilen til afløbet fra læssepladsen er lukket. 

Al varetransport på udendørs befæstede arealer foregår i lukkede og tætte 

emballager på lastbil. 

Befæstede arealer afvandes til sektionsopdelt kloaksystem med afspærrings-ventil. 

Eventuelt spild vil blive fejet op eller fjernet ved hjælp af slamsuger eller andet 

egnet udstyr. Der er udarbejdet procedure herfor som led i virksomhedens 

beredskabsplan. 


Ny fabrik vil være omfattet af relevante driftsprocedurer i fabrikkens ledelsessystem, 

ligesom alt personale har gennemgået undervisning i miljøforhold. 

Herudover er der i miljøgodkendelsen vilkår om, at befæstede arealer og gulve skal 

inspiceres for skader og revner mindst en gang i kvartalet. Endvidere kan 

tilsynsmyndigheden kræve, at en uvildig sagkyndig foretager eftersyn af de 

befæstede arealer og gulve. 

Med den beskrevne indretning og drift af ny fabrik, herunder vilkår i miljøgodkendelsen, 

forventes den nye produktion ikke at øge risikoen for jord- og 

grundvandsforurening. 

4.8 Risiko 

Katalysatorfabrikken er omfattet af Risikobekendtgørelsen (Miljøministeriet, 

2006a) som en kolonne 3 virksomhed, og har dermed en sikkerhedsrapport 

omfattende hele fabrikken. 

For den nye produktion er naturgas og natriumnitrat omfattet af 

Risikobekendtgørelsen. Naturgas indgår i listen over farlige stoffer pga. dets 

klassificering som brandfarlig jf. bilag 1, del 1 Yderst letantændelig flydende gas 

(inklusiv F-gas) og naturgas. Natriumnitrat indgår pga. klassificering som 

brandnærende jf. bilag 1, del 2, kategori 3 Brandnærende.

I henhold til Risikobekendtgørelsen har Haldor Topsøe A/S den 22. december 2010 

indsendt en anmeldelse og sikkerhedsrapport, der indeholder oplysninger om 

identifikation og analyse af uheldsrisici og forebyggelsesmidler samt beskrivelse af 

foranstaltninger for at begrænse følgerne af et uheld. 

Den interne beredskabsplan for katalysatorfabrikken udvides til at omfatte den nye 

fabrik. 

4.8.1 Risiko for større uheld 

Større uheld er i Risikobekendtgørelsen defineret som ”en hændelse af større 

omfang, som f.eks. udslip, brand eller eksplosion, som følge af et ukontrolleret 

hændelsesforløb i forbindelse med driften af en virksomhed omfattet af denne 

bekendtgørelse, hvori et eller flere af de i bilag 1 nævnte stoffer indgår, og som 

umiddelbart eller senere kan medføre væsentlig fare for personer på virksomheden 

eller uden for virksomheden eller for miljøet.” 

Haldor Topsøe A/S har udarbejdet sikkerhedsrapport med risikoanalyse. I 

forbindelse med udarbejdelse af risikoanalysen er det vurderet, at de uheld, der kan 

forekomme på ny fabrik, ikke er alvorlige for personale eller produktionsudstyr og 

i øvrigt er begrænset til tæt på uheldsstedet (indenfor egen matrikel). Konklusionen 

i risikoanalysen er, at der ikke er risiko for større uheld, som kan give påvirkninger 

uden for virksomheden. 

Naturgas 

Naturgassen anvendes i gasbrændere til opvarmning, dampproduktion, 

tørringsprocesser i ovne og rumopvarmning. Risikoen ved naturgas er brandfaren. 

Ved brand vil der dannes uskadelige forbrændingsprodukter. Naturgassen oplagres 

ikke og mængdemæssigt udgør den kun en forsvindende mængde, idet den kun 

forekommer i forsyningsledningerne. 

Natriumnitrat 

Biproduktet tørt natriumnitrat er omfattet af Risikobekendtgørelsen på grund af sin 

brandnærende egenskab, det betyder at stoffet ikke er brandfarligt i sig selv, men 

kan nære en brand. 

Natriumnitrat oplagres kun i mindre mængder på trailer ved sydenden af bygning 

P6 inden transport til eksternt lager. Der sker ingen håndtering af natriumnitrat 

udover transport. 


Med separat oplag af natriumnitrat i begrænset mængde vurderes der ikke at være 

risiko for påvirkning af det eksterne miljø ved et uheld Der er således ikke risiko 

for et større uheld eller for dominoeffekt. 

4.9 Forbyggende foranstaltninger og overvågning 

Forebyggelse af uheld sker på basis af fabrikkens miljø- og 

sikkerhedsledelsessystem, der indeholder procedurer for at forebygge uheld. 

På den nye fabrik etableres følgende afværgende foranstaltninger: 

- Alle processer styres, overvåges og registreres i computersystemer, så spild 

hurtigt opdages. 

32

33 

- For at sikre effektiviteten af støvfiltre, opsættes støvvagter efter posefiltre og 

udstyr til kontinuerlig måling af støv i afkast A-P6. 

- Skrubbere forsynes med nødstrøm for at sikre, at ammoniak ikke ledes til afkast 

ved strømsvigt, og skrubbere styres med pH målinger mv. 

- Alle arealer, hvor der kan forekomme håndtering af kemiske stoffer, bliver 

befæstet med materialer, der er resistente overfor de anvendte kemiske stoffer. 

- Tanke for flydende kemikalier placeres i betongrave og rørføring fra tanke 

placeres overjordisk i tankgrav. Tankgraven vil kunne indeholde volumenet af 

den største tank samt 10 % til regnvand. Der etableres læssepladser til 

påfyldning af flydende råvarer, der modtages i tankvogn. Der etableres 

automatisk styring, således at påfyldning kun kan ske, når ventilen til afløbet fra 

læssepladsen er lukket. 

- Regnvandskloakken for befæstede arealer er sektioneret, og hver sektion er 

forsynet med afspærringsventil, som lukkes, hvis der forekommer spild på 

arealerne. 

- Eventuelt spild vil blive fejet op eller fjernet ved hjælp af slamsuger eller andet 

egnet udstyr. Der er udarbejdet procedure herfor som led i virksomhedens 


Tillige stiller miljøgodkendelsen en række krav til gennemførelse af egenkontrol. 

Herudover vurderes det ikke nødvendigt med særlige overvågningstiltag i 

driftsfasen. 

Af hensyn til natriumnitrats brandnærende egenskaber etableres særskilt oplag for 

dette. Miljøstyrelsen Roskilde og de øvrige risikomyndigheder vil vurdere og 

beslutte, om der skal stilles yderligere krav til anlægget og sikkerhedsforanstaltningerne. 

Under byggeriet vil entreprenøren, såfremt der skal pælefunderes/piloteres, i 

planlægningsfasen blive bedt om at dokumentere, at aktiviteten kan udføres 

indenfor de gældende støjkrav, og under udførelsen dokumentere, at støjkravene 

bliver overholdt.

5 Øvrige påvirkninger 

5.1 Metode 

I dette afsnit er øvrige påvirkninger af omgivelserne beskrevet og vurderet. Det 

omfatter natur, visuelle forhold og mennesker og sikkerhed. 

Naturen er beskrevet ud fra Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015, Roskilde 

Fjord og Jægerspris Nordskov og forslag til Vandplan 2010-15, Hovedvandopland 

2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Depositionen fra ny fabrik er beregnet med 

udgangspunkt i OML-beregning af årsmiddelværdien af immissionen af NOx. 

Vurdering af depositionens påvirkning af naturen er foretaget i forhold til 

tærskelværdier for beregnet kvælstofafsætning for en enkelt kilde til særlig 

kvælstoffølsomme naturområder fra DMU. 

Beskrivelser og vurderinger i afsnittet Mennesker og sikkerhed er i hovedsagen 

hentet fra Haldor Topsøe A/S’s sikkerhedsrapport og udgør dermed en form for 

resume af sikkerhedsrapporten. 

5.2 Natur 

5.2.1 Natura 2000 område nr. 136 

Natura 2000 område nr. 136: Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov ligger i en 

afstand af ca. 380 m nord for den nye fabrik P6. Figur 6 viser afgrænsningen af 

området samt de nærliggende Natura 2000 områder. Disse ligger dog alle i en 

afstand af mindst 6,5 km, hvortil projektet ikke vurderes at medføre en påvirkning. 

Figur 6 Oversigt over Natura 2000 områder i nærheden af Haldor Topsøe A/S. 

34

35 

Natura 2000 område nr. 136 er udpeget til både Habitatområde H120 og H199 samt 

Fuglebeskyttelsesområde F105 og F107. Af disse områder er H120 og F105 

beliggende nærmest katalysatorfabrikken. Natura 2000-området ligger i Halsnæs, 

Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner og indenfor vandplanområdet 

hovedvandopland 2.2 Roskilde Fjord – Isefjord (Miljøministeriet, By- og 

Landskabsstyrelsen, 2010a). 

Den marine del af Natura 2000 området omfatter 10.470 ha. Fjorden er en 

brakvandsfjord med omkring 30 småøer og holme. Gennemsnitsdybden i fjorden er 

3-4 meter, men med flere dybe huller med vanddybder ned til omkring 32 meter 

(Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). 

De marine naturtyper i Roskilde Fjord udgør: 1110: Sandbanker med lavvandet 

vedvarende dække af havvand på 600 ha. Naturtype 1140: Mudder- og sandflader 

blottet ved ebbe på 50 ha. Naturtype 1150: Kystlaguner og strandsøer på 10 ha, og 

naturtype 1160: Større lavvandede bugter og vige på 9.830 ha (Miljøministeriet, 

By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). 

I Natura 2000 området indgår strandenge på både øer og fastlandet samt 

skovbevoksninger med bl.a. meget gamle ege. Endelig indgår flere søer langs 

fjordkysten. Området er af både national og international meget stor botanisk 

betydning. 

I Tabel 7 er vist de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for 

Habitatområde H120. De naturtyper, der er aktuelle i denne vurdering er angivet i 

Tabel 11 

Tabel 7. Udpegningsgrundlag og tålegrænser for Habitatområde H120 (Miljøministeriet, By- og 

Landskabsstyrelsen, 2010a; Naturstyrelsen, u.å.; Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003). 

Naturtypekode 

Naturtype Tålegrænse 2 

kgN/ha/år 

1110 Sandbanke - (1) 

1140 Vadeflade - (1) 

1150 *Lagune 30-40 

1160 Bugt 30-40 

1210 Strandvold med enårige planter - (1) 

1220 Strandvold med flerårige planter - (1) 

1230 Kystklint/klippe 15-25 

1310 Enårig strandengsvegetation 30-40 

1330 Strandeng 30-40 

3140 Kransnålalge-sø 5-10 

3150 Næringsrig sø - (2) 

3160 Brunvandet sø 5-10 

3260 Vandløb - (1) 

6120 *Tør Kalksandoverdrev 15-25 

6210 *Kalkoverdrev 1 15-25 

6230 *Surt overdrev 10-20 

6410 Tidvis våd eng 15-25 

6430 Urtebræmme - (1) 

7140 

Hængesæk 

10-15 

7220 *Kildevæld 15-25

Naturtypekode 

Naturtype Tålegrænse 2 

kgN/ha/år 

7230 Rigkær 15-25 

9110 Bøg på mor 10-20 

9130 Bøg på muld 10-20 

9160 Ege-blandskov 10-20 

91D0 *Skovbevokset tørvemose 10-20 

91E0 *Elle- og askeskov 10-20 

Artskode 

Art 

1014 Skæv vindelsnegl 

1084 *Eremit 

1166 Stor vandsalamander 

1393 Blank seglmos 

1903 Mygblomst 

* Angiver at arten eller naturtypen er prioriteret. 

1 Kun vigtige orkidélokaliteter er prioriteret 

2 Tålegrænser for arter er ikke kendt. 

(1) Tålegrænse for denne naturtype er ikke relevant, da naturtypen er naturligt kvælstofrig, ufølsom 

overfor atmosfærisk tilførsel eller forventes at modtage det største bidrag fra andre kilder, f.eks. 

grundvand eller afstrømning. 

(2) Mange søer og vandhuller er eutrofieret som følge af næringstilførsel fra andre kilder. For de rene, 

ikke eutrofierede søer af type 3150 kan tålegrænsen for de øvrige søtyper på 5-10 kgN/ha per år 

anvendes, hvis søen er kvælstofbegrænset. 

Den i forhold til projektet aktuelle trussel mod fjordens marine naturtyper er 

eutrofiering. Roskilde Fjord har et stort opland på ca. 1.200 km² og næringsstofbelastningen 

til fjorden er stor. Endvidere er forekomsten af miljøfarlige 

forurenende stoffer fjorden for høj (Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 

2010a). 

Strandengsområderne i Natura 2000 området er truet af permanente ændringer i 

vandstanden og tilstrømning af grundvand, den naturlige vegetationsudvikling 

(tilgroning som er den største trussel). Samt ændringer i landbrugsmæssige 

driftsformer. (Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). 

Med undtagelse af strandengene er de kortlagte lysåbne terrestriske naturtypers 

kvælstoftålegrænse overskredet stedvis i Natura 2000 området. Kvælstofnedfaldet 

(depositionen) på naturområderne ligger mellem 11 og 19 kg N/ha/år, alt afhængig 

af den lokale husdyrtæthed og naturområdernes overfladeruhed (Miljøministeriet, 

By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). Baggrundsbelastningen af kvælstofdeposition i 

Frederikssund udgør 11,2 kgN/ha (DMU, 2011). Laveste tålegrænse for 

kvælstofdeposition er overskredet for naturtyperne kalkrige søer og vandhuller med 

kransnålsalger (3140), brunvandede søer og vandhuller (3160), hængesæk og andre 

kærsamfund dannet flydende i vand (7140) og artsrige overdrev eller græsheder på 

mere eller mindre sur bund (6230). For 6 forekomster af naturtype 7140 og alle 

forekomster af 3140 er også den højeste tålegrænse overskredet. For de øvrige 

naturtyper er den lave ende af tålegrænseintervallet stedvis overskredet 

(Miljøministeriet, By og Landskabsstyrelsen, 2010a). 

Påvirkning af voksestederne for blank seglmos og mygblomst og levestederne for 

arterne stor vandsalamander og skæv vindelsnegl med kvælstof vil på sigt udgøre 

en trussel mod arterne (Miljøministeriet, By og Landskabsstyrelsen, 2010a). 

36

37 

Flere af de beskyttede naturtyper er under tilgroning og vil hurtigt vokse til i 

rørsump, højstauder, åbne krat og skov, hvis den traditionelle græsning og høslæt 

ophører. Afvanding og eutrofiering kan medføre en accelereret tilgroning. 

Fragmentering er en trussel for de kortlagte overdrevstyper kalksandsoverdrev 

(6120), kalkoverdrev (6210), surt overdrev (6230), hængesæk (7140) og rigkær 

(7230). 

Reduceret antal og fragmentering af levesteder udgør en trussel mod 

arten eremit, da den kun har en spredning på nogle få hundrede meter 

pr. generation. Tilsvarende ligger de egnede ynglelokaliteter for 

stor vandsalamander meget spredt visse steder i Natura 2000-området. 

Alle de kortlagte lysåbne naturtyper på lavbundsjorder i Habitatområde H120 

påvirkes af afvanding og/eller vandindvinding. For alle naturtyperne er der tale om, 

at afvanding medfører sommerudtørring og begyndende tilgroning. 

Uhensigtsmæssig hydrologi i de våde lysåbne naturtyper vil også påvirke 

eksisterende og potentielle levesteder for arterne skæv vindelsnegl, mygblomst og 

blank seglmos. 

Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyper forringes eller ødelægges. Hugst 

og rydning af gamle løvtræer med hulheder, samt stående og liggende døde træer 

med stor stammediameter, er en trussel for eremittens levesteder. 

I alle de lysåbne naturtyper i Habitatområde H120 er der registreret forekomst af 

invasive plantearter. 

Menneskers færdsel fører visse steder i Natura 2000 området til forstyrrelse, især af 

yngle- og rastelokaliteter for fugle. Det drejer sig om færdsel og aktiviteter på land 

og på fjorden, såvel i området som over området. Fiskeri efter blåmuslinger, fiskeri 

med bundslæbende redskaber, vurderes at udgøre en trussel mod marine naturtyper, 

idet der sker en fysisk ødelæggelse naturtyperne. 

Den overordnede målsætning for Natura 2000 området i forslag til Natura 2000 

planen er følgende (Miljøministeriet, By og Landskabsstyrelsen, 2010a): 

Roskilde Fjord og de større søer i Natura 2000 området opnår en naturtilstand 

med god vandkvalitet. Fjorden har en artsrig undervandsvegetation med forekomst 

af flere af de karakteristiske arter. Området er et godt levested for normalt 

forekommende arter af bunddyr og fisk. Den artsrige marine flora og fauna giver 

optimale livsbetingelser for de store internationalt vigtige forekomster af rastende 

vandfugle, som blandt andet ansvarsarterne knopsvane, sangsvane, grågås og 

troldand, samt for vigtige bestande af ynglefugle, f.eks. den truede art dværgterne. 

- Alle Natura 2000 områdets habitatnaturtyper og -arter har god/høj 

naturtilstand. 

- Områdets truede naturtyper og arter prioriteres højt. Det gælder naturtyperne 

kalkoverdrev (orkidélokaliteter) (6210), tørt kalksandsoverdrev (6120), surt 

overdrev (6230), tidvis våd eng (6410) og rigkær (7230) samt arten eremit. 

- Forekomster af naturtyperne kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og 

rigkær målsættes til naturtilstand I. Arealet af naturtyperne og levestederne for 

eremit øges, og der skabes så vidt muligt sammenhæng mellem forekomsterne. 

- Områdets økologiske integritet sikres i form af en for natur- og skovtyperne 

hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode 

spredningsmuligheder for naturtypernes karakteristiske og sjældne arter samt 

for arterne på udpegningsgrundlaget.

Fuglearterne på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F105 fremgår 

af Tabel 8. Af tabellen fremgår endvidere artens bevaringsprognose i området. 

Tabel 8 Arter på udpegningsgrundlag for F105 samt bevaringsprognose (Miljøministeriet, By 

og Landskabsstyrelsen, 2010a). 

Art Ynglefugl (Y) / trækfugl* Bevaringsprognose 

Sangsvane Tn Ukendt 

Havørn Tn Ukendt 

Klyde Y Gunstig 

Fjordterne Y Gunstig 

Havterne Y Ugunstig 

Dværgterne Y Ugunstig 

Knopsvane T Ukendt 

Grågås T Ukendt 

Troldand T Ukendt 

Hvinand T Ukendt 

Stor 

Skallesluger 

T Ukendt 

Blishøne T Ukendt 

*T = trækfugl, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn = trækfugl, der opholder 

sig i området i nationalt betydende antal. 

Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle og på 

holmene i fjorden yngler hvert år 10-20.000 par fugle fordelt på 25-30 arter. Af 

disse er følgende arter i Natura 2000 området opført på den danske rødliste som 

truet eller næsten truet: havørn, hvinand og dværgterne. 

Rotter har vist sig at udgøre en trussel for fuglearterne klyde, havterne, fjordterne 

og dværgterne på områdets øer og holme og kommunerne omkring Roskilde Fjord 

sørger for, at der bliver foretaget rottebekæmpelse, når den kommunale 

overvågning af ynglefugle viser, at der er behov (Miljøministeriet, By- og 

Landskabsstyrelsen, 2010a). Reduceret areal med annelgræsbælte - gnaves væk 

pga. højere vandstand - fører til færre egnede ynglelokaliteter for fjordterne 

(Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010a). 

5.2.2 Forslag til Vandplan for Hovedopland 2.2 – Isefjord og Roskilde 

Fjord 

Roskilde Fjord er omfattet af forslag til Vandplan, Hovedopland 2.2 Isefjord og 

Roskilde Fjord (Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2010b). Målsætningen 

for Roskilde Fjord er fastsat til god økologisk tilstand, som skal være opfyldt i 

2015. 

Der er knyttet en række miljømål for biologiske kvalitetselementer til god 

økologisk tilstand. For Roskilde Fjord er disse: 

- Ålegræssets dybdegrænse for ydre Roskilde Fjord er 4,1 m, og niveau for N 

som støtteparameter er på 399 µg/l. 

- Ålegræssets dybdegrænse for indre Roskilde Fjord er 3,0 m og niveau for N 

som støtteparameter er på 623 µg/l. 

38

39 

Miljømålene relaterer sig alene til ålegræs dybdegrænse. Støtteparametrene er 

væsentlige for målsætningen, da indsatsen for at opnå målopfyldelse mht. ålegræs 

primært går på at begrænse kvælstoftilførslen. De angivne kvælstofkoncentrationer 

svarer således til det forventede niveau ved målopfyldelse. 

Det foreslåede mål for god økologisk tilstand er ikke opfyldt i dag, bl.a. fordi 

kvælstof-belastningen til Roskilde Fjord generelt er for høj. De største kilder 

stammer fra udledninger fra landbruget og renseanlæg samt atmosfærisk 

deposition. Forslag til Vandplan indeholder en indsatsplan for reduktion af 

påvirkning af kystvande, herunder et mål om at reducere fjordens 

kvælstofbelastning. Imidlertid er Miljømålslovens og Vandrammedirektivets 

undtagelsesbestemmelse om forlængelse af tidsfristen for opfyldelse af miljømålet 

anvendt ved fastsættelse af indsatskravet for samtlige kystvande i forslag til 

Vandplan 2010-15. En nærmere præcisering af indsatsbehovet forudsættes afklaret 

til Vandplan 2015 baseret på et forbedret videngrundlag blandt andet via resultater 

fra de kommende års overvågningsprogrammer. 

5.2.3 Bilag IV arter 

Frederikssund Kommune har vurderet arealet, hvor bygning P6 skal opføres mht. 

forekomst af arter listet på Habitatdirektivets bilag IV (EF, 1999). Frederikssund 

Kommune, Natur og Miljø, har ikke kendskab til forekomst af bilag IV-arter i 

området og bedømmer dette som usandsynligt, idet arealet allerede i dag er tæt 

besat med skurvogne og med kørearealer som naboarealer. Frederikssund 

Kommune vurderer derfor, at opførsel af den nye bygning P6 ikke vil påvirke bilag 

IV-arter negativt, og emnet behandles derfor ikke yderligere. 

5.2.4 Beskyttede naturtyper 

Langs hele kyststrækningen nord for virksomheden findes strandenge beskyttet iht. 

Naturbeskyttelseslovens § 3 (Miljøministeriet 2009b). Nogle af disse indgår 

endvidere i Natura 2000 området Roskilde Fjord. Endvidere findes enkelte § 3beskyttede 

søer i området omkring virksomheden. Vurdering af påvirkninger på 

beskyttede naturtyper er foretaget i afsnit 5.2.7. 

5.2.5 Vurdering af Natura 2000 

Inden der træffes afgørelse om tilladelse/godkendelse/dispensation til et ansøgt 

projekt, skal der i henhold til Habitatbekendtgørelsens § 7 stk. 1 foretages en 

vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og 

projekter kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. 

Hvis det vurderes, at projektet kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt, skal 

der ifølge bekendtgørelsens § 7 stk. 2 foretages en nærmere konsekvensvurdering 

af projektets virkninger på Natura 2000 området under hensyn til områdets 

bevaringsmålsætning. Der kan ikke meddeles tilladelse m.v. til et projekt, som 

vurderes at ville skade Natura 2000 området. 

I det følgende er der foretaget en vurdering af effekten af projektet i forhold til 

bevaringsstatus af relevante arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget ud fra en 

væsentlighedsvurdering (Habitatbekendtgørelsens §7 stk. 1). 

De miljøparametre, der potentielt kan påvirke Natura 2000 område nr. 136 er 

vurderet til at være emission og efterfølgende deposition af NOX samt støj i 

anlægsfasen.

. 

Kvælstofdeposition til naturtyper 

Indenfor Natura 2000-område nr. 136 er Habitatområde H120 Roskilde Fjord 

beliggende tættest på virksomheden jf. Figur 6. 

Baggrundsbelastningen af kvælstofdeposition i Frederikssund Kommune inkl. 

Haldor Topsøe A/S’s nuværende bidrag til depositionen i Frederikssund Kommune 

udgør 11,2 kgN/ha (DMU, 2011). 

Depositionen til naturtyperne som følge af emission af kvælstof fra det nye anlæg 

er estimeret for at kunne vurdere potentiel påvirkning af naturtyper og arter på 

udpegningsgrundlaget for Habitatområde H120. 

Depositionen er beregnet på baggrund af årsmiddelværdien af immissionen af NOx 

fra den nye fabrik beregnet ved OML samt depositionshastighed for hhv. NO og 

NO2 jf. Tabel 9. 

Der er udelukkende beregnet tørdeposition, idet NOx er meget lidt vandop-løselig, 

hvilket betyder, at der kan ses bort fra våddeposition af kvælstof i nærområdet 

(Miljøcenter Roskilde, 2010). Kun en del af NO2 afsættes direkte via tørdeposition 

til planter, jord m.m. Hovedparten omdannes via en række kemiske processer til 

salpetersyre og en række forskellige nitratsalte, som bliver bundet til luftens 

partikler eller i luftens vanddråber (Miljøcenter Roskilde, 2010). 

Kvælstofforbindelser kan derfor transporteres mange hundrede kilometer væk fra 

kilden. 

Kvælstofilter fra forbrændingsprocesser består af ca. 95 % NO og 5 % NO2. NO 

omdannes efterfølgende til NO2. På baggrund af dette antages det i 

depositionsberegningerne, at NOX består af 50 % NO og 50 % NO2 (Miljøcenter 

Roskilde, 2010). 

Tabel 9. Depositionshastighed for NO og NO 2 (Miljøstyrelsen, 1994) 

Stof 

Land (græs) 

cm/s 

Vand 

cm/s 

Land (græs) 

m/år 

Vand 

m/år 

NO2 0,605 0,00022 190.800 69,4 

NO 0,098 0,000035 30.900 11,0 

Af tabel 9 fremgår, at deposition over land for både NO og NO2 er betydelig større 

end deposition på vandoverflader. 

Beregning af deposition er foretaget ved at gange depositionshastigheden på den 

beregnede immission i OML-beregningen for den nye fabrik: 

Deposition (kg/ha) = 

0,5 * (depositionshastighed(NO) + depositionshastighed(NO 2 )) * immission (µg/m 3 ) 

Deposition fra den nye fabrik er beregnet ved udvælgelse af årsmiddelimmissionen 

baseret på emissionskrav for NOx i de angivne afstande i OMLberegningen 

uafhængig af retning. Alle afstande er angivet med udgangspunkt i 

OML-beregningens centrum, som er det eksisterende afkast A39, jf. Figur 7. 

40

41 

Figur 7 Placering af OML-beregningens centrum (rød prik) – afkast A39 

Resultatet af depositionsberegningen svarer til den maksimale årsmiddeldeposition 

i den pågældende afstand. Den beregnede maksimale årsmiddeldeposition 

fremgår af Tabel 10.

Tabel 10 Beregnet merbelastning i deposition (kgN/ha) fra ny fabrik for hhv. land, skov 

og vand i forskellige afstande fra afkast A39 

Afstand 

m 

150 0,35 

200 0,35 

250 0,35 

300 0,35 

350 0 

400 0 

Deposition 

kg N/ha pr. år 

Græs Vand 

500 0 0 

750 0 0 

1000 0 0 

1500 0 0 

Af Tabel 10 fremgår det, at der ikke vil forekomme målbar deposition fra det nye 

anlæg i en afstand over 350 m fra afkast A39. 

Naturtypen strandeng i habitatområdet ligger nord for virksomheden i en afstand af 

ca. 80 m fra virksomhedens bebyggede areal. Dette svarer til en afstand af ca. 380 

m fra afkast A39. 

Merbelastning i deposition fra den nye fabrik i afstanden 380 m fra afkast A39 er 

beregnet til 0 kgN/ha pr. år. Habitatområde Roskilde Fjord vil dermed ikke få 

tilført yderligere kvælstof ved NOX-emission fra den nye fabrik. 

Jf. DMU’s notat af 26. juni 2005 er et rimeligt skøn for tærskelværdien for en 

enkelt isoleret kilde ca. 0,6 kgN/ha pr. år med det nuværende belastningsniveau. 

Ved denne tærskelværdi vurderer DMU, at der ikke forventes påviselige effekter 

fra kvælstofdeposition til kvælstoffølsomme naturområder (DMU, 2005). 

Med den højeste belastning beregnet til 0,35 kgN/ha/år ved strandengene nord og 

nordøst for virksomheden forventes der på baggrund af DMU’s notat ikke 

påviselige effekter fra kvælstofdeposition til naturtypen. Det vurderes derfor 

usandsynligt, at der vil forekomme en væsentlig påvirkning på naturtypen 

strandenge som følge af merbelastning af kvælstofdeposition fra den nye fabrik. 

Tålegrænser for udvalgte naturtyper i Habitatområde H120 

Tålegrænserne for de naturtyper, der er relevante for vurderingen, fremgår af Tabel 

11. I udpegningsgrundlaget for Habitatområde H120 Roskilde Fjord er følgende 

naturtyper beliggende i nærheden af virksomheden (jf. bilag A): 

Strandenge (1330). Mellem bygningsarealet og kysten findes strandenge (1330). 

Denne naturtype ligger dog også delvist uden for Natura 2000 området i en afstand 

på 0-20 m til virksomhedens bygningsareal. Strandenge omfattet af Natura 2000 

området ligger ca. 80 m fra virksomhedens bygningsareal. 

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholding bund (6210). Naturtypen ligger 

ca. 500 m vest for den fremtidige placering af bygning P6. 

Rigkær (7230). Korteste afstand til naturtypen er ca. 900 m nordøst for 

virksomhedens bygningsareal. 

42

43 

Mudder – og sandflader blottet ved ebbe (1140). Nærmeste marine naturtype i 

Natura 2000 området Roskilde Fjord er Mudder – og sandflader blottet ved ebbe 

(1140). Naturtypen ligger ca. 80 m nord for virksomhedens bygningsareal. 

Kystlaguner og strandsøer (1150). Kystlaguner og strandsøer (1150, prioriteret 

naturtype) ligger ca. 80 m fra virksomhedens bygningsareal. 

Større lavvandede bugter og vige (1160). Naturtypen Større lavvandede bugter og 

vige (1160) ligger ca. 125 m fra virksomhedens bygningsareal målt som korteste 

afstand. 

Tabel 11 Tålegrænser samt afstand til naturtypen fra afkast A39 

Naturtypekode 

Tålegrænse 

kgN/ha/år 

Afstand fra afkast A39 

M 

1140 

420 

1150* 30-40 420 

1160 30-40 450 

1330 30-40 420 

6210 15-25 570 

7230 

*Prioriteret naturtype 

15-25 1.270 

(1) 

Tålegrænse for denne naturtype er ikke relevant, da naturtypen er naturligt 

kvælstofrig, ufølsom overfor atmosfærisk tilførsel eller forventes at modtage det 

største bidrag fra andre kilder, f.eks. grundvand eller afstrømning. 

(Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003). 

- (1) 

Naturtyperne ligger overvejende umiddelbart nord og nordøst for virksomheden og 

afkast A39. Nærmeste terrestriske naturtype er strandengene ca. 420 m fra afkast 

A39. 

Alle naturtyperne i Tabel 11 ligger i en afstand over 350 m fra afkast A39, hvor 

merbeastningen i kvælstofdeposition fra den nye fabrik udgør ca. 0 kgN/ha pr. år. 

Projektet vil derfor ikke kunne påvirke naturtyperne væsentligt som følge af 

kvælstofdeposition fra det nye anlæg. 

Konklusion 

Det vurderes, at der ikke kan forekomme væsentlige påvirkninger på naturtyper på 

udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 136: Roskilde Fjord og 

Jægerspris Nordskov som følge af merbelastning af kvælstofdeposition fra den nye 

fabrik. 

Der er ikke kendskab til andre planlagte projekter i området, med potentielt 

merbidrag af kvælstof, der kan give anledning til kumulative effekter. 

Kvælstofdeposition til arter i Habitatområde H120 

Skæv vindelsnegl 

Arten er påvist på 3 levesteder i perioden 2001-2005. Det drejer sig om tre kalkrige 

rigkær ved hhv. Ll.Rørbæk, Gyldenstrand og Selsø Sø. Kvælstofdepositionen i 

Natura 2000 område Roskilde Fjord påvirker de åbne, terrestriske naturtyper og 

dermed også levesteder for skæv vindelsnegl (Skov- og Naturstyrelsen, 2007a).

Levestederne for skæv vindelsnegl ligger mere end 6 km fra katalysator-fabrikken. 

Kvælstofdeposition fra den nye fabrik er dermed ikke aktuelt i forhold til skæv 

vindelsnegl. 

Eremit 

Eremit er efter 1991 blevet påvist på 3 levesteder, som alle ligger på Bognæs 

(Skov- og Naturstyrelsen, 2007a). Endvidere findes Eremit i fredskovsarealer for 

Kohave og Nordskoven (nord for Jægerspris), Østskov (øst for Sønderby) samt 

Boserup Skov (Skov- og Naturstyrelsen, 2007b). 

Eremit findes dermed mere end 4 km fra katalysatorfabrikken. Kvælstof-deposition 

fra den nye fabrik er dermed ikke aktuelt i forhold til eremit. 

Stor Vandsalamander: 

Arten er i 1990’erne påvist på 3 ynglesteder på Bognæs, som blev gen-registreret 

ved NOVANA-artsovervågningen i 2006. En del småsøer/ 

vandhuller i området er desuden kortlagt som potentielt egnede ynglesteder for 

arten (Skov- og Naturstyrelsen, 2007a). 

Som beskrevet tidligere er depositionshastigheden til vandoverflader meget lille 

(over 2.500 gange mindre end til græsoverflader, jf. Tabel 9). Dermed vil 

merbelastning i kvælstofdeposition til vandhuller o.l. være begrænset og kun 

relevant for afstande mindre end 350 m fra afkast A39. Dermed indgår ingen 

registrerede levesteder for stor vandsalamander i merbelastningszonen. 

Blank seglmos 

Arten er fundet på et levested ved Lille Kattinge Sø, hvor den blev opdaget i 

2005, men ikke kunne genfindes i 2006. I 1980erne var den blevet angivet fra et 

andet sted i området ved Ll. Rørbæk, hvor den siden flere gange er blevet eftersøgt 

forgæves – senest i 2006. Både de angivne findesteder og to andre steder i området 

regnes dog foreløbigt som potentielle levesteder for arten, idet små bestande kan 

være meget vanskelige at påvise (Naturstyrelsen, 2007a). 

Nærmeste kendte potentielle levested er Ll. Rørbæk, beliggende mere end 6 km fra 

katalysatorfabrikken. Kvælstofdeposition fra den nye fabrik er dermed ikke aktuelt 

i forhold til blank seglmos. 

Mygblomst 

Arten er påvist på et levested ved Skuldelev (i perioden 1999-2005). Her blev den 

også fundet i 1988, og i perioden 1983-1990 er den desuden fundet fåtalligt på 

yderligere et levested ved Ll. Rørbæk. Sidstnævnte sted er siden jævnligt blevet 

eftersøgt forgæves ved såvel amtets regionale 

botaniske naturovervågning som ved NOVANA-artsovervågningen. Stedet regnes 

dog fortsat som et potentielt levested for mygblomst (Naturstyrelsen, 2007a). 

Kendte potentielle levesteder for mygblomst ligger mere end 6 km fra 

katalysatorfabrikken. Kvælstofdeposition fra den nye fabrik er dermed ikke aktuelt 

i forhold til mygblomst. 

Konklusion 

Det vurderes, at der ikke kan forekomme væsentlige påvirkninger på arter på 



fabrik. 

44

45 


merbidrag af kvælstof, der kan give anledning til kumulative effekter. 

Fuglebeskyttelsesområde F105 

Kvælstofdeposition 

Fuglebeskyttelsesområde F105 er beliggende ca. 380 meter fra det nye anlæg. Som 

det fremgår af afsnittet ovenfor er merbelastningen med kvælstof som følge af 

projektet marginal og under tålegrænserne. Der vurderes derfor ikke at være 

påvirkninger af fuglenes levesteder og fødegrundlag, der kan skade arterne på 

udpegningsgrundlaget. 

Støj 

I byggeperioden vurderes nedramning som den eneste aktivitet, der potentielt kan 

medføre en støjpåvirkning på fugle. Såfremt nedramning skal anvendes i 

anlægsfasen er det beregnet, at den gennemsnitlige støjbelastning vil være 64 dB i 

en afstand af 380 m fra anlægget (på kanten af Natura 2000 området). 

Effekten af støj på fugle er generelt ringe kendt, da der kun i meget begrænset 

omfang er forsket på området. Resultaterne af den forskning, der er foretaget, har 

som regel ikke ført til entydige konklusioner. Der, hvor der i første omgang ses en 

reaktion på en ny støjkilde, lærer fuglene gerne hurtigt at ignorere støjen. 

Selvom velfunderet videnskabelig baggrund mangler på området, er 60 dB(A) en 

almindeligt anvendt grænse for acceptabel støj i områder med følsomme fuglearter. 

Højere støjniveauer menes muligvis at have en negativ indflydelse. Kriteriet på 60 

dB(A) bygger på en antagelse af, at fuglenes akustiske kommunikation bliver 

besværliggjort ved støjniveauer højere end, hvad man normalt finder i naturen. Når 

effekterne af støj på fugle bliver bedre forstået, er det sandsynligt, at en højere 

grænse for støj kan anvendes. Et amerikansk studium viser, at mange ænder, 

hønsefugle og spurvefugle generelt findes i store antal tæt på trafikerede veje 

(Kaseloo, 2006). Chambers Group (2008) har konkluderet, at fugle har god 

ynglesucces i trafikstøj, der når langt over 85 dB(A). I nogle situationer og visse 

lande anvendes 85 dB(A) derfor som grænsen for et acceptabelt støjniveau for 

fugle. 

I forslag til Naturplan for Natura 2000 område nr. 120 fremgår, at områdets 

eksisterende og potentielle ynglelokaliteter for klyde, fjordterne, havterne og 

dværgterne ikke må forstyrres i fuglenes yngletid (Miljøministeriet, By- og 


Havørn er regelmæssig gæst i Jægerspris Nordskov og vurderes at kunne begynde 

at yngle i skoven, såfremt der sikres tilstrækkeligt fredelige, egnede ynglesteder. 

Havørn har ynglet på Bognæs siden 2007 (Miljøministeriet, By- og 


Det fremgår endvidere af forslag til Naturplan, at lav ynglesucces for fjordterne, 

havterne samt for svane bør søges afværget. Der skal derudover sikres 

tilstrækkeligt store områder med uforstyrrede raste-, fouragerings- og/eller 

fældningspladser for knopsvane, sangsvane, grågås, troldand, hvinand, stor 

skallesluger, havørn og blishøne (Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 

2010a) 

Konklusion 

Såfremt nedramning skal anvendes i anlægsfasen vil den gennemsnitlige 

støjbelastning være 62 dB(A) i en afstand af 380 m fra anlægget, hvilket omtrent 

svarer til kanten af Fuglebeskyttelsesområde F105. Korteste afstand fra det nye 

anlæg (bygning P6) til Fuglebeskyttelsesområdets afgrænsning er ca. 390 m.

Ynglefuglene er overvejende lokaliseret på øer og holme, som ligger i mindste 

afstand af ca. 1 km fra støjkilden. I den afstand vil støjniveauet være reduceret til 

50 dB(A).. 

Støjbidraget til omgivelserne vil være kortvarigt og midlertidigt og holde sig tæt på 

og under den grænseværdi, der anses for at være acceptabel for områder med 

støjfølsomme fuglearter. 

Det vurderes derfor, at støj i anlægsfasen ikke vil påvirke fuglearter på 

udpegningsgrundlaget væsentligt.. 

5.2.6 Kvælstofdeposition til Roskilde Fjord 

I henhold til forslag til Vandplan for Hovedopland 2.2 udgør depositionen af 

kvælstof på vandoverfladen af kystvand 8,1-8,2 kgN/ha/år Miljøministeriet, By- og 

Landskabsstyrelsen, 2010b). 

Korteste afstanden fra afkast A39 til Roskilde Fjord er ca. 420 m. I afstande over 

350 m fra afkast A39 vil der ikke ske merbelastning i kvælstofdeposition fra den 

nye fabrik. 

Det vurderes derfor samlet, at NOX-emission fra den nye fabrik ikke vil medføre 

kvælstoftilførsel til Roskilde Fjords marine område. 

5.2.7 Kvælstofdeposition til øvrige beskyttede naturområder 

Nærmeste naturtype beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 er strandengene 

nord/nordøst for virksomheden samt enkelte søer. 

Strandengene ligger i en afstand af ca. 300 m fra afkast A39. Merbelastning af 

kvælstofdeposition i afstanden 300 m fra afkast A39 er beregnet til ca. 0,35 kgN/ha 

pr. år. Sammen med baggrundsbelastningen i Frederikssund Kommune vil 

merbelastningen fra det nye anlæg resultere i en deposition til naturtypen på 11,6 

kgN/ha pr. år, hvilket er under tålegrænsen for naturtypen. Det vurderes derfor, at 

der ikke vil ske påvirkning af strandengene som følge af merbelastningen i 

kvælstofdeposition fra den nye fabrik. 

Deposition af NOx til vandoverflader er generelt meget lav, og det vurderes derfor, 

at de § 3 beskyttede søer ikke vil blive påvirket af merbelastningen af 

kvælstofdeposition fra den nye fabrik. 

I henhold til forslag til Vandplan for Hovedopland 2.2 udgør depositionen af 

kvælstof på vandoverfladen af søer ca. 15 kgN/ha/år (Miljøministeriet, By- og 

Landskabsstyrelsen, 2010b). Nærmeste § 3 beskyttede sø ligger 90 m sydøst for 

afkast A39. OML-beregningen er foretaget med korteste afstand fra centrum på 

150 m. Den maksimale årsmiddel-immission fra den nye fabrik i denne afstand er i 

OML-beregningen beregnet til 1 µg/m 3 . Dette svarer til en deposition på 

vandoverflader på 0,0001 kgN/ha pr. år. Merbelastningen ved etablering af den nye 

fabrik udgør dermed maksimalt 0,0007 % af luftdepositionen af kvælstof til 

vandoverflader på søer. Det vurderes derfor, at merbelastningen af 

kvælstofdeposition fra det nye anlæg ikke vil påvirke områdets § 3 beskyttede søer. 

5.3 Visuelle forhold 

Området, hvor bygning P6 skal placeres, er i dag en skurby uden visuelle 

kvaliteter. 

46

47 

Bygning P6 vil blive placeret i tilknytning til de eksisterende produktionsbygninger 

i den sydlige del af byggefeltet på ejendommen. Teknisk udstyr som tanke og 

køletårn mv. anbringes på østsiden af bygning P6, således at indsigt hertil fra vest 

skærmes af bygningen og fra øst skærmes af eksisterende bygninger. 

Bygning P6 bliver opført i samme stil som de nyeste produktionsbygninger og vil 

ikke afvige med hensyn til bygningshøjde og skorstene fra øvrige bygninger på 

fabriksarealet. 

Figur 8 Katalysatorfabrikken set fra øst med ny bygning P6 placeret som den sydvestlige 

bygning 

Ved indsigt fra Roskilde Fjord fremstår katalysatorfabrikken tydeligt som et 

industrianlæg. Da bygning P6 placeres bag det eksisterende fabriksanlæg, vil den 

ikke være synlig fra kysten. Ny skorsten vil som de eksisterende skorstene være 

synlig fra kysten, men vurderes ikke at ændre det visuelle billede af et 

industrianlæg. 

Udsynet til virksomheden fra boligområderne vest, syd og øst for virksomheden 

begrænses af et 25 m bredt beplantningsbælte, særligt i sommerhalvåret. Som følge 

af højden vil skorstene fra bygning P6 kunne registreres i landskabet. Den nye 

fabrik P6 vil dog ikke medføre væsentlige ændringer i det visuelle og landskabelige 

billede. 

5.4 Mennesker og sundhed 

Miljøkonsekvenserne af etablering af en ny fabrik er generelt små, hvilket primært 

skyldes typen af produktion og regulering af påvirkningerne gennem 

miljøgodkendelse mv. De afledte effekter for befolkningen er derfor også 

begrænsede. 

I afsnit 5.8 om risiko er det vurderet, at der ved et uheld ikke vil være risiko for et 

større uheld, og dermed ikke påvirkning af det eksterne miljø.

Støj og vibrationer 

Støj og vibrationer kan påvirke befolkningen med en genevirkning i form af 

irritation og forstyrrelser. Dette kan påvirke menneskers helbred og være årsag til 

søvnbesvær, forhøjet blodtryk og mere alvorlige lidelser. Desuden påvirker støj 

mennesker forskelligt, således at nogle er mere følsomme og bliver mere generet af 

støj og vibrationer end andre. 

Jf. afsnit 2.2.3 vil anlægsarbejderne medføre støj ved naboerne, men ingen 

væsentlige vibrationer. Ved tilrettelæggelse af anlægsarbejderne skal Frederikssund 

Kommunes krav overholdes og de støjende aktiviteter vil forekomme i perioder af 

anlægsperioden på 1 år og 3 måneder. De støjende aktiviteter vil forekomme i 

dagsperioden på hverdage. Støj og vibrationer vurderes derfor ikke at medføre 

væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed. 

I driftsfasen vil den nye fabrik ikke jf. afsnit 5.4 ændre ved støjbelastningen i 

omgivelserne til katalysatorfabrikken. Desuden vil der inden den nye fabrik tages i 

brug være gennemført støjdæmpning af de eksisterende anlæg, således at den 

samlede fabrik vil overholde støjgrænserne. Etablering af den nye fabrik vurderes 

således ikke at påvirke menneskers sundhed. 

Luftforurening 

Luftforurening kan påvirke menneskers sundhed. En forøgelse af udledningen af 

især NOx (NO2 og NO) og partikler vil have negative påvirkninger. NO2 er 

luftvejsirriterende og kan nedsætte lungefunktionen og forårsage luftvejslidelser. 

Partikler kan forårsage luftvejslidelser og hjerte-karsygdomme. 

Anlægsarbejderne vil jf. afsnit 2.2.3 kunne give gener primært i form af støv i tørre 

perioder. Emissionerne, der genereres fra entreprenørmaskiner og transport af 

materialer mv., vil være lille, og vurderes ikke at give anledning til væsentlig 

påvirkning af menneskers sundhed. 

I driftsfasen øges emissionen af støv og NOx med hhv. 2 og 10 % jf. afsnit 5.3, 

men virksomhedens samlede immissionskoncentration ligger under B-værdien, der 

er den grænseværdi, som Miljøstyrelsen har fastsat for at beskytte befolkningen 

mod skadelige effekter/gener fra luftforureningen. Luftforurening fra den samlede 

katalysatorfabrik vurderes ikke at give anledning til væsentlig påvirkning af 

menneskers sundhed. 

5.5 Socioøkonomiske konsekvenser 

Socioøkonomiske konsekvenser omfatter erhvervsmæssige og økonomiske 

konsekvenser for større samlede erhvervs- eller samfundsgrupper, som skønnes at 

kunne opstå som følge af projektets miljøpåvirkninger. 

Da ny fabrik etableres i område udlagt til erhverv, og der som beskrevet i de 

foregående kapitler forventes at være meget begrænsede miljøpåvirkninger, 

vurderes det, at der ikke vil være nogen negative socioøkonomiske konsekvenser 

ved drift af ny fabrik. 

Drift af den nye fabrik vil skabe 35 nye job til gavn for regionen. 

5.6 Afværgeforanstaltninger og overvågning 

For såvel natur, visuelle forhold som mennesker og sundhed vurderes det ikke at 

være nødvendigt med afværgeforanstaltninger og særlige overvågningstiltag. 

48

49 

5.7 Kumulative effekter 

Ud fra beregningen af det samlede støjniveau for katalysatorfabrikken efter 

etablering af P6 er det vurderet, at den nye fabrik ikke vil ændre det samlede 

støjbidrag for virksomheden. Inden den nye fabrik tages i brug vil støjdæmpning af 

de eksisterende anlæg være endeligt gennemført, og dermed vil virksomheden 

overholde støjgrænserne. Der er ikke kendskab til andre planlagte projekter i 

området, med potentielt merbidrag af støj, der kan give anledning til kumulative 

effekter. 

Overfladevand fra tag og befæstede arealer omkring P6 giver en øget udledning til 

Roskilde Fjor. Det er vurderet, at indholdet af aluminium, det eneste problematiske 

stof i overfladevandet, vil være så lille, at det er uden betydning for vandmiljøet. 


merbidrag af aluminium, der kan give anledning til kumulative effekter. 

Ved drift af P6 vil der blive udledt mere kvælstof fra katalysatorfabrikken, der 

giver anledning til en merdeposition af kvælstof til omgivelserne. Det er vurderet, 

at der ikke kan forekomme væsentlige påvirkninger på naturtyper og arter på 



fabrik. Der er ligeledes vurderet, at der ikke i Fuglebeskyttelsesområde F105 vil 

være påvirkninger af fuglenes levesteder og fødegrundlag, der kan skade arterne på 

udpegningsgrundlaget. Der er ikke kendskab til andre planlagte projekter i 

området, med potentielt merbidrag af kvælstof, der kan give anledning til 

kumulative effekter.

6 Eventuel manglende viden 

Der er ikke fundet mangler i vurderingsgrundlaget. 

50

51 

7 Referenceliste 

BREF: BREF for uorganiske kemikalier i storskalaproduktion – faste stoffer og 

andre stoffer. 

DMU (2011): Deposition af N komponenter 2009 - kommuner. Sidst opdateret 

04.04.2011. 

DMU (2009): Depositioner af kvælstof og tungmetaller ved Avedøreværket. 16. 

oktober 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 

DMU (2005): Usikkerheder i modeller for ammoniak i forbindelse med VVM og 

tærskelværdi for beregnet kvælstofafsætning for en enkelt kilde til særlig 

kvælstoffølsomme naturområder. Juni 2005. Danmarks Miljøundersøgelser. 

EF (1992) Habitatdirektivet. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om 

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. 

EF (1979) Fuglebeskyttelsesdirektivet. Rådets direktiv 79/409/EØF af 1979 om 

beskyttelse af vilde fugle. 

Frederikssund Kommune (2010). Trafiksikkerhedsplan 2010, Frederikssund 

Kommune. 

Frederikssund Kommune (2009a): Kommuneplan 2009 – 2021, Frederikssund 

Kommune. 

Frederikssund Kommune (2009b): Parkeringsbekendtgørelsen for Frederikssund 

Kommune, oktober 2009. 

Frederikssund Kommune (2007a): Regulativ om tomgangskørsel 

i Frederikssund Kommune, april 2007. 

Frederikssund Kommune (2007b): Spildevandstilladelse for Haldor Topsøe A/S. 

Frederikssund Kommune, maj 2007. 

Frederikssund Kommune (2007c): Forskrift for støj og vibrationer i Frederikssund 

Kommune, juni 2007. 

Frederikssund Kommune (1993): Lokalplan nr. 23. Lokalplan for et 

erhvervsområde ved Linderupvej/Heimdalsvej. Frederikssund Kommune, oktober 

1993. 

Miljøcenter Roskilde (2010): VVM-redegørelse for omlægning af 

brændselsindfyringen samt medforbrænding af affald på Avedøreværket. Tillæg til 

Hvidovre Kommuneplan. Del 3. Udgivet oktober 2010 af Miljøcenter Roskilde. 

Miljøcenter Roskilde (2009): Miljøgodkendelse af Haldor Topsøe A/S Linderupvej 

2 i Frederikssund, Miljøcenter Roskilde, 2009.

Miljøministeriet (2010a): Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om 

vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på i medfør af lov om 

planlægning miljøet (VVM-bekendtgørelsen). 

Miljøministeriet (2010b) Bekendtgørelse nr. 90 af 4. januar 2010 om Roskilde 

Fjord Vildtreservat. 

Miljøministeriet (2010c) Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om 

miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til 

vandløb, søer eller havet. 

Miljøministeriet (2010d) Miljøbeskyttelsesloven. Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. 

juni 2010 om miljøbeskyttelse. 

Miljøministeriet (2009a) Naturbeskyttelsesloven. Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. 

september 2009 om naturbeskyttelse. 

Miljøministeriet (2009b). Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om 

miljøvurdering af planer og programmer. 

Miljøministeriet (2007a). Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og 

administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse 

arter. 

Miljøministeriet (2007b). Fingerplan 2007 – Landsplandirektiv for 

hovedstadsområdets planlægning 

Miljøministeriet (2006a): Bekendtgørelse nr. 1666 af 14. februar 2006 om kontrol 

med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Risikobekendt-gørelsen). 

Miljøministeriet (2006b): Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om 

godkendelse af listevirksomhed (Godkendelsesbekendtgørelsen). 

Miljøministeriet (2004): Pjece: Nationalparker i Danmark? De syv pilotprojekter. 

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (2003): Manual vedr. vurdering af de 

lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af 

større husdyrbrug. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003 (med senere 

opdateringer). 

Miljøstyrelsen 2001: Luftvejledningen. Miljøstyrelsen, Vejledning nr. 2, 2001. 

Miljøstyrelsen (1994): Havforskning fra Miljøstyrelsen nr.35 (1994): Processer for 

tørdeposition. 

Miljøstyrelsen Roskilde (2011): Ny fabrik på Haldor Topsøe A/S på Linderupvej 2 

i Frederikssund. Indkaldelse af idéer og forslag. April 2011. 

Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelse (2010a): Forslag til Natura 2000-plan 

2009-2015. Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Natura 2000-område nr. 136. 

Habitatområde H120, H199. Fuglebeskyttelsesområde F105, F107. 

Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 2010. 

Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelse (2010b): Forslag til Vandplan 2010- 

15. Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Miljøministeriet 2010. 

52

53 

Naturstyrelsen (u.å.) Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 

2000-område nr. 136 Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge Sø, Jægerspris 

Nordskov og Kongens Lyng. 

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (2007a): Basisanalyse for Natura 2000 

områder i Frederiksborg Amt (2006): Roskilde Fjord, Kattinge Vig, Kattinge Sø og 

Jægerspris Nordskov med Kongens Lyng. Habitatområde 120, Habitatområde 199, 

Fuglebeskyttelsesområde 105 og Fuglebeskyttelsesområde 107. Bidrag fra 

Frederiksborg og Roskilde amter til Skov- og Naturstyrelsen, juli 2006. Tilrettet 

2007. 

Miljøministerie, Skov- og Naturstyrelsen (2007b): Natura 2000 – Basisanalyse for 

skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde 120 Roskilde Fjord, 

Fuglebeskyttelsesområde nr. 105 Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø. 

Udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen, Landsdelscenter Nordsjælland, 2007. 

Nne pharmaplan (2010): Haldor Topsøe A/S, Miljømåling – Ekstern støj, 

Nybygning P6.

8 Ordliste 

BAT: BAT står for Best Available Tecniques (på dansk bedste 

tilgængelige teknik) - det mest effektive og avancerede trin 

i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk 

for en given tekniks principielle praktiske egnethed som 

grundlag for emissionsgrænseværdier med henblik på at 

forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, generelt 

begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som 

helhed. 

BREF: EU Kommissionen har for visse virksomhedstyper 

udarbejdet "BAT reference documents" (BREFdokumenter), 

som beskriver processer og 

forureningsniveauer samt identificerer de 

miljøpræstationer, der er opnåelige ved anvendelse af BAT 

for den pågældende virksomhedstype. 

B-værdien Grænseværdien for virksomhedens bidrag til koncentration 

i omgivelserne (bidragsværdien). 

dB(A): Måleenhed for støj. A står for, at der korrigeres for ørets 

følsomhed. Skalaen er logaritmisk. 

Deposition: Nedfald eller afsætning af luftbårne stoffer. Deposition kan 

være både våd og tør, alt afhængig af vejret. Ved 

våddeposition findes de luftbårne stoffer opløst i nedbøren 

og afsættes til overflader sammen med nedbøren. 

Mængden, der afsættes, afhænger af stoffernes 

koncentration i luften, stoffernes egenskaber, 

nedbørsintensitet samt øvrige meteorologiske forhold. Ved 

tørdeposition afsættes de luftbårne stoffer til overflader 

ved tyngdekraften eller ved turbulens (lufthvirvler). 

Tørdeposition er en proces, der forekommer hele tiden, 

også under nedbørshændelser. Mængden, der afsættes ved 

tørdeposition, afhænger af stoffernes koncentration i luften, 

meteorologiske forhold samt stoffernes og overfladernes 

egenskaber. 

Emission: Emission er udsendelse af forurenende stoffer. Emissionen 

måles i afkast eller skorstene på virksomheden. 

Immission: Inmissionen er koncentrationen af et forurenende stof i 

omgivelserne. Immissionen beregnes normalt i ”næse 

højde” -1,5 m over jorden. 

Katalysator: En katalysator er et stof, der får en kemisk reaktion til at 

foregå hurtigere. Katalysatoren bliver ikke omdannet eller 

brugt ved reaktionen. Katalysatorer medfører lavere 

aktiveringsenergi for reaktioner og muliggør også 

reaktioner mellem stoffer, der ellers ikke ville have 

reageret. 

54

55 

OML-modellen: OML står for ”Operationel Meteorologisk Luftkvalitets 

model”. OML-modellen er en atmosfærisk 

spredningsmodel, der anvendes til at beregne udbredelsen 

af luftforurening. Modellen benyttes til at vurdere, om Bværdien 

overholdes. 

VVM-undersøgelse: Vurdering af Virkninger på Miljøet. Vurderingen foretages 

af myndighederne i samarbejde med virksomheden for at 

kunne forudsige konsekvenserne, inden anlægget besluttes, 

sammenligne alternativer, foreslå foranstaltninger for at 

undgå, mindske eller kompensere for de negative 

virkninger og inddrage offentligheden i 

beslutningsprocessen. 

Årsdøgntrafik: Årsdøgnstrafik (ÅDT) er antallet af køretøjer på en 

gennemsnitlig dag i året. I praksis er der sjældent foretaget 

målinger/tællinger alle årets dage. I stedet gennemføres 

tællinger i kortere perioder i løbet af året, og ud fra viden 

om sæson- og ugedagsvariation foretages en opregning til 

årsdøgnstrafik.

9 Bilag 

56

Bilag A Naturtyper indenfor Habitatområde H120 

Røde ringe angiver afstande fra afkast A39, hvor immissionen af kvælstof er beregnet ved OML.

Forslag til miljøgodkendelse 

Haldor Topsøe A/S 

Mellemvareproduktion i bygning P6 

Tillæg til miljøgodkendelse revurderet 

den 15. december 2009 

Miljøstyrelsen Roskilde • Ny Østergade 7-11 • 4000 Roskilde 

Tlf. 72 54 40 00 • Fax 33 32 22 28 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • ros@mst.dk • www.mst.dk


Linderupvej 2 

3600 Frederikssund 

Forslag til miljøgodkendelse 

Mellemvareproduktion i bygning P6 

For: 


Linderupvej 2 


Tillæg til miljøgodkendelse revideret 

den 15. december 2009 

Matrikel nr.: Matr. nr. 15a,15aø, 16a og 16ai, Ude Sundby, Frederikssund 

Jorder 

CVR-nummer: 418 53 816 

P-nummer: 1.003.065.230 

Listepunkt nummer: D101 

Godkendelsen omfatter: 

Mellemvareproduktionen i bygning P6 

Dato: 

5. august 2011 

Godkendt: 

Dana Østergaard 

Civilingeniør 

Annonceres den 

Klagefristen udløber den 

Søgsmålsfristen udløber den 

Godkendelsen udløber den 

Revurdering påbegyndes senest i 

Roskilde 

J.nr. MST-1270-00484 

Ref. damoe 

Den 26. juli 2011 

Tlf. 72 54 43 27 

damoe@mst.dk 

2

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1. INDLEDNING ......................................................................................................................5 

2. AFGØRELSE OG VILKÅR ...............................................................................................7 

2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen ...................................................................7 

Generelle forhold .................................................................................................. 7 

Indretning og drift................................................................................................. 7 

Luftforurening........................................................................................................ 8 

NOx/NO2 .................................................................................................................. 8 

Energianlæg........................................................................................................... 9 

Støj ........................................................................................................................... 9 

Lavfrekvent støj og infralyd ............................................................................... 9 

Spildevand og overfladevand............................................................................ 9 

Affald...................................................................................................................... 10 

Jord og grundvand............................................................................................. 10 

Driftsforstyrrelser og uheld.............................................................................. 10 

Indberetning......................................................................................................... 10 

Ophør..................................................................................................................... 10 

3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER...........................................................................11 

3.1 Begrundelse for afgørelse.......................................................................11 

3.2 Miljøteknisk vurdering..............................................................................11 

3.2.1 Planforhold og beliggenhed................................................................... 11 

3.2.2 Generelle forhold ...................................................................................... 12 

3.2.3 Indretning og drift..................................................................................... 13 

3.2.4 Luftforurening............................................................................................ 15 

3.2.5 Lugt .............................................................................................................. 19 

3.2.6 Spildevand, overfladevand m.v. ............................................................ 19 

3.2.7 Støj ............................................................................................................... 20 

3.2.8 Affald............................................................................................................ 22 

3.2.9 Overjordiske olietanke............................................................................. 22 

3.2.10 Jord og grundvand................................................................................. 22 

3.2.11 Til og frakørsel ........................................................................................ 23 

3.2.12 Indberetning/rapportering .................................................................... 24 

3.2.13 Sikkerhedsstillelse ................................................................................. 24 

3.2.14 Driftsforstyrrelser og uheld.................................................................. 24 

3.2.15 Risiko/forebyggelse af større uheld................................................... 25 

3.2.16 Ophør......................................................................................................... 26 

3.2.17 Bedst tilgængelige teknik..................................................................... 26 

3.3 Udtalelser/høringssvar.............................................................................28 

3.3.1 Udtalelse fra andre myndigheder.......................................................... 28 

3.3.2 Udtalelse fra borgere mv......................................................................... 28 

3.3.2 Udtalelse fra virksomheden ................................................................... 28 

4. FORHOLDET TIL LOVEN ..............................................................................................29 

4.1 Lovgrundlag................................................................................................29 

4.1.1 Miljøgodkendelsen ................................................................................... 29 

4.1.2 Listepunkt ................................................................................................... 29 

4.1.3 Revurdering................................................................................................ 29 

4.1.4 Risikobekendtgørelsen............................................................................ 29 

4.1.5 VVM-bekendtgørelsen ............................................................................. 29 

4.1.6 Habitatdirektivet ........................................................................................ 30 

4.2 Øvrige afgørelser.......................................................................................30 

Ud over denne godkendelse gælder: ..............................................................30 

4.3 Tilsyn med virksomheden.......................................................................30 

4.4 Offentliggørelse og klagevejledning ....................................................30 

3

Søgsmål ................................................................................................................. 31 

4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen........................................31 

5. BILAG.................................................................................................................................32 

Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse/miljøteknisk beskrivelse .32 

Bilag B: Støjberegninger................................................................................32 

Bilag C: Gældende vilkår i henhold til Revurdering af 

miljøgodkendelsen af 15. december 2009 .................................................32 

4

1. INDLEDNING 

Haldor Topsøe A/S ønsker at etablere et anlæg til fremstilling af mellemvarer, 

i en ny produktionsbygning (P6). Mellemvarerne skal indgå i produktionen 

af katalysatorer, og erstatte indkøb af mellemvarer fra eksterne leverandører. 

Det drejer sig om fremstilling af 3 uorganiske produkter baserede på aluminium- 

og siliciumforbindelser. Ingen af produkterne er mærkningspligtige. 

De 3 produkter anvendes i virksomhedens katalysatorproduktion. 

Som biprodukt fremstilles natriumnitrat. Natriumnitrat sælges til brug som 

gødning og som råvare til produktion af anlæg til solenergi. 

Egen fremstilling af mellemvarerne medfører bedre egenskaber i de færdige 

katalysatorer og større leveringssikkerhed. 

Virksomhedens produktion udgør i dag i alt ca. 70.000 tons forskellige typer 

katalysatorer, alumina og kaliumnitrat. Den nye produktionslinie vil ikke 

medføre en øget katalysatorproduktion. 

Virksomheden blev etableret på ejendommen i 1958. Virksomhedens miljøforhold 

har siden 1974, hvor miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft, været reguleret 

af en række delgodkendelser meddelt af Hovedstadsrådet eller Frederiksborg 

Amt. Disse blev i 1998 erstattet af en samlet godkendelse, som 

amtet meddelte den 12. maj 1998. Godkendelsen blev anket af naboer til 

virksomheden men stadfæstet af Miljøstyrelsen den 4. februar 1999. 

Den 1. lovpligtige revurdering af miljøgodkendelsen blev udført i 2009. De 

reviderede vilkår blev meddelt den 15. december 2009. 

Det nye anlæg vil fungere efter de samme proces- og anlægsmæssige principper 

og ud fra råvarer som er ens med, eller tilsvarende de produkter, der 

allerede anvendes i eksisterende produktioner på fabrikken. Produktionen 

vil være i døgndrift 7 dage om ugen. Der vil være ca. 35 ansatte tilknyttet 

anlægget. 

Til det nye anlæg har Haldor Topsøe A/S planlagt at opføre en ny produktionsbygning 

P6. Bygningen placeres i den sydvestlige del af fabriksarealet 

og vil ligne øvrige fabriksbygninger af nyere dato på området. Byggeriet 

forventes påbegyndt i 1. kvartal 2012, mens produktionen forventes idriftsat 

primo 2014. Anlægget forsynes med eget dampproduktion, men øvrige forsyninger 

er koblede på de eksisterende anlæg. Afledning af proces- og 

regnvand vil ligeledes ske via de eksisterende anlæg. 

Flydende råvarer modtages fra tankvogne og opbevares i lagertanke placeret 

i betongrav. Produkterne transporteres til lager på Linderupvej eller til 

det eksterne lager på Centervej. Biproduktet natriumnitrat opbevares på en 

trailer, som køres væk dagligt. Oplagring og transport foregår på befæstede 

områder. 

5

Virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsens 1 § 5. I forbindelse med 

ansøgningen er der i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen 

fremsendt sikkerhedsrapport, som omhandler det nye fabriksanlæg. 

Miljøstyrelsen Roskilde har vurderet, at udvidelse af virksomheden med det 

nye fabriksafsnit er omfattet af VVM - bekendtgørelsens punkt 39 ”Enhver 

ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en 

sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, 

der er fastsat i dette bilag”. 

Miljøstyrelsen har derfor i overensstemmelse med reglerne om VVM udarbejdet 

et kommuneplantillæg med tilhørende VVM - redegørelse, som er i 

offentlig høring frem til den 27. september 2011. Samtidigt hermed offentliggøres 

nærværende forslag til miljøgodkendelse. 

Godkendelsen er et tillæg til den gældende miljøgodkendelse, senest revideret 

i december 2009. Vilkår i denne godkendelse, som omhandler hele 

virksomhedens miljøforhold vil herefter også gælde for den nye produktion 

og skal revurderes samtidigt med disse vilkår. De vilkår i nærværende godkendelse, 

som er specifikke for dette anlæg skal først tages op til revurdering, 

når der er gået 8 år fra meddelelsesdatoen. 

Godkendelsen omfatter alle miljømæssige forhold, som defineret i kapitel 5 i 

Miljøbeskyttelsesloven, i Godkendelsesbekendtgørelsen og Risikobekendtgørelsen. 

Godkendelsen omfatter såvel overjordiske som underjordiske 

anlæg. 

1 Bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen 

for større uheld med farlige stoffer. 

6

2. AFGØRELSE OG VILKÅR 

På grundlag af oplysningerne afsnit 3 / bilag A, ansøgning om miljøgodkendelse, 

godkender Miljøstyrelsen hermed etablering af et nyt anlæg til fremstilling 

af mellemvarer i en ny produktionsbygning (P6) på virksomheden 

Haldor Topsøe A/S, Linderupvej 2 i Frederikssund. 

Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til § 33, stk. 1, i Miljøbeskyttelsesloven. 

Godkendelsen er et tillæg til den gældende miljøgodkendelse, der er 

senest revideret den 15. december 2009. De vilkår i denne godkendelse, 

der regulerer virksomhedens generelle miljøforhold og som herefter også 

gælder for den nye produktion er specifikt angivet under de vilkårsafsnit, de 

reguleringsmæssigt hører til. En komplet liste over disse vilkår er ordret 

gengivet i Bilag C. 

Kun vilkår/forhold, der er specifikt knyttede til den nye produktion er underlagt 

en retsbeskyttelsesperiode på 8 år fra godkendelsens dato. 

2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen 

Generelle forhold 

1. Tillægsgodkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra 

godkendelsens dato. 

Indretning og drift 

2. Vilkår 1 - 5, 7- 8, samt 11 – 12 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 

2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion 

i bygning P6. 

3. Al procesluft fra produktionsanlægget skal være tilsluttet den nye skorsten 

A_P6. Der må derudover kun forekomme afkast fra energianlæggene, 

trykudligningsrør fra skrubber samt afkast fra komfortventilation. 

4. Detailprojekt for indretning af produktionslokaler og udendørstankanlæg 

med angivelse af placeringen af de forskellige installationer og apparatur, 

herunder filteranlæg, skrubbere og afkast skal være sendt til Miljøstyrelsen, 

før etablering af det pågældende anlæg eller installation påbegyndes. 

Hvis afkastforholdene er ændrede i forhold til ansøgningen, skal 

materialet desuden indeholde dokumentation i form af sprednings 

beregninger ved hjælp af OML- Multi modellen for korrekt dimensionering 

af den nye skorsten A_P6 samt fornyede støjberegninger foretaget 

efter Miljøstyrelsens anvisninger. 

7


Lugt 

5. Vilkår 13 - 16 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder 

herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning 

P6. 

Metalstøv 

6. Vilkår 18 og 19 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder 


P6. 

Støv i øvrigt 



P6. 

Ammoniak 

8. Vilkår 23 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder herefter 

også for de 2 ammoniakskrubberanlæg i bygning P6. Forslag til 

egenkontrol for skrubberne skal sendes til Miljøstyrelsen senest 1 måned 

før idriftsættelse af anlæggene. 

Dokumentation for skrubbernes overholdelse af renseeffektivitetskravet 

skal sendes til Miljøstyrelsen senest 6 måneder fra idriftsættelse af an 

læggene. 


for hele virksomheden inklusive den nye produktion i bygning P6. 

NOx/NO2 

10. Timemiddelemissionen af NOx i afkast A_P6 må ikke overstige 60 

mg/Nm 3 . 



Emissionsmålinger 

12. Virksomhedens egenkontrol- og registreringsprogram fastsat ved vilkår 

31 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 udvides herefter til 

derudover at omfatte kontinuerlig måling af total-støv, samt halvårlige 

præstationsmålinger af total-støv, NOx/NO2, NH3 og Aluminium i afkast 

A_P6. 

8



P6. 

Energianlæg 


for hele virksomheden inklusive de fyringsanlæg, der er tilknyttet den 

nye produktion i bygning P6. 

15. Dokumentation for at vilkår 14 er overholdt skal foreligge senest 6 måneder 

fra idriftsættelse af det enkelte anlæg. Kontrollen skal gentages, 

når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet, dog maks. én gang årligt. 

Støj 

16. Vilkår 40, samt 42 - 47 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 

gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion i 

bygning P6. 

17. Bidraget fra den nye produktion i bygning P6 til det ækvivalente korrigerede 

støjniveau i boligområderne uden for virksomhedens skel må i 

tidsperioden kl. 22 – 06 ikke overstige 20 dB(A). Vilkåret gælder alle 

ugens dage. 

18. Overholdelse af vilkår 17 skal 1. gang kontrolleres ved at virksomheden 

senest 3 måneder fra kommerciel idriftsættelse af anlægget lader et akkrediteret 

støjfirma eller firma godkendt af Miljøstyrelsen foretage kildebestemmelser 

samt beregning af støjbidraget i omgivelserne fra den 

nye produktion efter retningslinjerne i vilkår 46 i Miljøstyrelsens afgørelse 

af 15. december 2009. Derefter skal kontrollen blot indgå i egenkontrollen 

anført i Miljøstyrelsens vilkår 46 fra 15. december 2009. 

Lavfrekvent støj og infralyd 



P6. 

Spildevand og overfladevand 

20. Regnvand fra befæstede arealer tilknyttede den nye bygning P6 skal 

tilsluttes virksomhedens eksisterende regnvandssystem og være indrettet 

efter de samme principper, som det eksisterende system, dvs. med 

mulighed for afspærring af sektioner ved eventuelt uheld eller spild, og 

opsamling af evt. forurenet vand. 

9

Projektet for bortledning af overfladevand skal forelægges for Miljøstyrelsen 

for accept mindst 2 måneder før anlægsarbejderne påbegyndes. 

21. Vilkår 51 – 58 og 60 - 63 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 

2009 gælder herefter for hele virksomheden inklusive den nye produktion 

i bygning P6. 

Affald 




23. Etablering og drift af bygning P6 og de dertil knyttede arealer må ikke 

give anledning til spredning af den konstaterede nikkelforurening under 

og omkring bygning P1/P5. Dokumentation herfor skal være accepteret 

af Miljøstyrelsen, før byggearbejderne sættes i gang og eventuelle foranstaltninger, 

der skal forhindre spredning af nikkelforureningen skal 

forud for iværksættelse være accepterede af Miljøstyrelsen. 

Forholdene skal herefter kontrolleres senest 6 måneder fra færdiggørelse 

af byggeriet. Kontrolproceduren skal aftales på forhånd med Miljøstyrelsen 

og afrapportering af resultater skal være Miljøstyrelsen i hænde 

senest 1 måned efter, at kontrollen er udført. 



P6. 

Driftsforstyrrelser og uheld 

25. Vilkår 69 – 77 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. december 2009 gælder 


P6. 

Indberetning 



P6. 

Ophør 



10

3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER 

3.1 Begrundelse for afgørelse 

Haldor Topsøe har sendt en ansøgning med en miljøteknisk beskrivelse af 

den nye produktion, som kan ses i bilag 1. Virksomheden har i ansøgningen 

beskrevet den forurening, der kan dannes ved den ansøgte produktion og 

de foranstaltninger, der vil blive tage i brug til at forebygge og begrænse 

denne. Virksomheden har desuden gjort rede for valg af teknologi og dokumenteret, 

at der taget udgangspunkt i de bedst tilgængelige teknikker, beskrevet 

i de BREF noter, der er relevante for denne type produktion. 

Herudover har virksomheden ladet foretage støjberegninger for den nye 

bygning og aktiviteter, og af støjforholdene på virksomheden, efter at projektet 

er gennemført, som kan ses i bilag B. 

Virksomheden grænser op til Roskilde Fjord, som er et Natura 2000 område. 

Der er derfor foretaget en konkret vurdering af den nye produktions 

eventuelle konsekvenser for udpegningsgrundlaget for området. Vurderingen 

er gennemført som led i VVM processen og fremgår af kommuneplantillæggets 

VVM redegørelse, der er offentliggjort sammen med godkendelsesforslaget. 

Virksomheden har derved vist, at den har truffet de nødvendige og tidssvarende 

foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra den 

nye produktion og at virksomheden indrettet og drevet som beskrevet, og 

under nærmere fastsatte vilkår, ikke vil påføre forurening i omgivelserne, 

som er uforenelig med de eksisterende forhold. 

Miljøstyrelsens vurdering af de enkelte miljøforhold fremgår af nedenstående 

afsnit. 

3.2 Miljøteknisk vurdering 

3.2.1 Planforhold og beliggenhed 

Området er omfattet af Frederikssund Kommunes lokalplan nr. 23 og er 

udlagt til erhvervsformål som bl.a. industri, håndværk og lagervirksomhed. 

Øst for fabriksarealet ligger boligområdet ved Frejasvej (Grundejerforeningen 

Klinteparken). Mod syd ligger Haldor Topsøe A/S’s administrationsbygning 

Islebjerggård, og syd herfor en række etageboliger. 

Mod sydvest ligger parcelhusområdet Asgård. Mellem fabriksområdet og 

Asgård mod vest er der en skrænt med tæt, høj beplantning. Fabrikken ligger 

således ca. 10 m lavere end boligområdet. Mod nordvest ligger virksomheden 

Topsil A/S. 

11

Den nye bygning P6 placeres på den sydvestlige del af fabriksområdet. 

Bygningen vil ligge syd for P5 og parallelt med bygning P3. Bygning P6’s 

placering på fabriksarealet er vist i nedenstående figur 1. 

Afstanden fra den nye bygning P6 til de nærmeste boliger er ca. 150 m. 

Adgangen til såvel Topsøe som Topsil sker i overensstemmelse med lokalplanen 

for området, via Linderupvej. Herudover er der separat adgang for 

personbiler via Heimdalsvej. 

3.2.2 Generelle forhold 

Fabrikken har en samlet miljøgodkendelse, der sidst blev revideret i 2009. 

Hele virksomhedens miljøforhold, herunder luftforurening, støj, jord og 

grundvand, samt risikoforhold blev gennemgået og vilkårene blev revideret. 

12

En oversigt over de nugældende vilkår for virksomhedens miljøgodkendelse 

findes sammenstillet i bilag C. 

Den nye produktion svarer til de allerede eksisterende produktioner på fabrikken 

og den nye bygning opføres og indrettes på samme måde som de 

eksisterende bygninger på virksomheden. Den nye produktion adskiller sig 

således ikke væsentligt fra de øvrige produktionslinier. Forureningen fra den 

nye produktion kan derfor reguleres via de allerede eksisterede vilkår. Den 

nye produktion godkendes derfor ved tillæg til den gældende miljøgodkendelse, 

og vilkårene herfor vil fremover også gælde for denne nye produktion. 

Kun de specifikke miljøforhold ved produktionen vilkårsreguleres særskilt. 

Produktionen er ansøgt som permanent. Tillægsgodkendelsen omfatter 

således kun den ansøgte produktionslinie og tilknyttede energianlæg mm. i 

bygning P6 uden nogen form for tidsmæssig begrænsning. 

Godkendelsen bortfalder imidlertid, hvis etableringen ikke er startet inden 2 

år fra godkendelsens dato. 

3.2.3 Indretning og drift 

Den nye produktionsbygning P6 får et bebygget areal på ca. 3.200 

m 2 . Bygningen bliver 80 m lang og 40 m bred. Bygningshøjden planlægges 

til ca. 11 m, ca. samme højde som nabobygningen. 

13

Luftstrømme fra procesanlæggene vil blive samlet sammen til afkast via en 

fælles skorsten (A_P6) med en højde på 20 m over terræn. 

Udendørs råvaretanke placeres i tankgrav. Natriumnitrat opbevares ligeledes 

udendørs direkte på en overdækket trailer. De udendørs arealer udføres 

med tæt belægning og afvanding til virksomhedens overfladevandsbehandlingsanlæg. 

Der anvendes råvarer, der i forvejen indgår i produktioner på katalysatorfabrikken, 

som blandt andet vandige opløsninger af natriumhydroxid, salpetersyre 

og alkali-aluminat. Der er kun mindre forskelle i råvareforbruget til de 

tre produktioner. 

Produkterne vil blive produceret i separate kampagner, og kan dermed ikke 

fremstilles samtidig på anlægget. 

Produktionen omfatter i hovedtræk blanding, fældning, krystallisering og 

filtrering af vandige opløsninger, hvorefter produktet tørres og brændes i 

rotérovn. For en mere detaljeret beskrivelse af forløbet og af de enkelte anlæg 

henvises til bilag A. Til krystallisering anvendes der damp til opvarmning 

og kølevand til køling. Filtratet genanvendes i produktionen. 

Krystallerne vaskes, og vaskevandet strippes for ammoniak, som efterfølgende 

opsamles i en skrubber med vand, der er tilsat salpetersyre. Væsken 

anvendes til fremstilling af biproduktet natriumnitrat. 

Filterkagen tørres i et tørreanlæg, som opvarmes med naturgas. Tørreluften 

filtreres i et posefilter, inden det udledes til det fri via skorsten A_P6. 

Det tørrede produkt kalcineres/brændes i en rotérovn. Opvarmningen sker 

med naturgas. Røggassen fra brændingen indeholder ammoniak, og den 

ledes derfor også til en skrubber, som vasker ammoniak ud af røggassen, 

inden den ledes til skorsten A-P6. 

Det færdige produkt sigtes for at få et ensartet produkt, og pakkes i bigbags. 

De vandige opløsninger, der opsamles fra stripperen eller fra vask af produkterne, 

tilsættes natronlud, og sendes til et inddampningsanlæg. Vandet, 

der kondenserer i inddampningsprocessen, bruges som vaskevand på filteret. 

Damp til inddampningen bliver genereret af dampkedler. 

Den inddampede natriumnitratopløsning ledes til en krystallisator. Krystallerne 

centrifugeres og tørres i et varmlufttørreanlæg. Herefter pakkes natriumnitrat-produktet 

i bigbags som stilles udendørs på en trailer, der dagligt 

køres væk. 

Hjælpeanlæg 

Der er til produktionen knyttet en række forsyninger og hjælpeanlæg. 

14

Der produceres damp til produktionen i 2 dampkedler, hver med en sammenlagt 

indfyret effekt på 4 MW. Anlægget er forsynet med low NOx brændere. 

Kølevand 

Køling forsynes fra et køletårn, og herefter varmeveksles produktionsudstyret 

med det kolde kølevand, som recirkulerer over køletårnet. 

Varmeanlæg 

Til opvarmning af kontorer og produktionsafsnit, vil der blive installeret et 

naturgasfyr på 100 kW. 

Der er i den gældende godkendelse fastsat krav om tæt belægning på kørearealer, 

udendørs pladser samt indendørs gulvarealer, hvor der forekommer 

håndtering af kemikalier, og om minimum højde for afkast og skorstene 

samt om indretning af tankgrave mv. Disse krav vil fremover også gælde for 

de nye produktionsarealer og – bygning. 

Der stilles krav specifikt til projektet, om at al procesluft skal afkastes samlet 

via den nye skorsten. 

Eftersom den nye produktionslinie endnu ikke er færdigprojekteret, stilles 

der vilkår om, at virksomheden inden produktionslokalerne, tankgravene 

filtre og afkast installeres skal have indsendt detailprojekt herfor til Miljøstyrelsens 

vurdering. Giver detailprojekteringen anledning til ændringer af væsentlig 

karakter, skal virksomheden samtidigt indsende dokumentation i 

form af fornyede sprednings- og/eller støjberegninger. 

3.2.4 Luftforurening 

Procesanlæg 

Katalysatorfabrikken har 7 væsentlige procesafkast. Herfra udledes bl.a. 

metalholdigt støv (aluminium samt en række tungmetaller), NOx og ammoniak. 

Katalysatorfabrikkens emissioner til luften er regulerede via miljøgodkendelsen. 

Der er fastsat stofspecifikke emissionskrav og krav om maksimalt bidrag 

til stof-koncentrationen i omgivelserne (B-værdier) iht. anbefalingerne i 

Miljø-styrelsens vejledninger. 

Virksomheden har igennem en årrække installeret nye og bedre filtre samt 

skrubbere og denox-anlæg for reduktion af emissionerne. Afkastene er underlagt 

egenkontrol med kontinuerlige målinger for støv, ammoniak og NOx. 

Alle kontinuerlige målere er underlagt fabrikkens systematiske vedligeholdelsesprogram. 

Egenkontrolmålingerne har over en årrække vist, at katalysatorfabrikkens 

emissioner generelt ligger indenfor et snævert interval, under de fastsatte 

grænseværdier. 

15

Fra den nye bygning P6 vil der ligeledes blive udledt støv med indhold af 

aluminium og ammoniak samt NOX fra forbrændingsprocesser. 

Støv: 

Ved af- og pålæsning, transport og håndtering af faste råvarer vil der være 

lokal afsugning indeholdende støv. Og i produktionsforløbet vil afkastluften 

fra procesventilation fra tørring og pakning indeholde støv. 

Afkastluften renses i posefiltre med en maksimal emission på 5 mg/Nm 3 , 

inden det udledes via skorstenen A-P6. Der opsættes støvvagter efter posefiltre, 

og udstyr til kontinuerlig måling af støv i afkast A-P6. 

Støv fra posefilteret bliver efterfølgende genbrugt. 

Det meste af støvet er inert. Kun støv fra fremstilling af en af mellemvarerne 

indeholder aluminium. Emissionskoncentrationen for Al forventes at ligge på 

maksimalt 0,8 mg/Nm 3 . Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi er på 5 

mg/Nm 3 

Der er i gældende miljøgodkendelse fastsat emissionskrav til såvel aluminium 

som støv i øvrigt, som følger anbefalingerne i Miljøstyrelsens vejledninger. 

Disse vilkår vil fremover også gælde for afkast fra den nye produktion. 

Emissionerne fra den nye produktion, indrettet og drevet som beskrevet i 

ansøgningen, vil ligge langt under kravværdierne, jf. vilkår 18 og 20 i bilag 

C. 

Anvendelse af posefiltre til den her type støvemission er i overensstemmelse 

med anbefalingerne i EU’s tværgående BREF-dokument vedrørende 

rensningsforanstaltninger i den kemiske industri. 

Ammoniak: 

Vaskevandet fra filtrering bliver regenereret i et stripper/skrubbersystem og 

overskydende ammoniak bliver genanvendt. 

Ammoniakstripperen er et lukket system. Der er dog trykudligning til omgivelserne 

for at undgå overtryk/undertryk ved temperaturforskelle i anlægget, 

f. eks. ved opstart eller nedlukning. Trykudligningen vil ske via skrubber 1 

og trykudligningsrøret føres 1 m over tag. Udledningen af ammoniakdampe 

til omgivelserne i situationer med overtryk i anlægget vil være ubetydelig på 

grund af den sure skrubber 1. 

Stripper/skrubbersystemet pH overvåges, for at sikre en tilstrækkelig høj pH 

i stripperen og lav i skrubberen. Kommer pH’en uden for de fastsatte grænser 

afgives alarm og fødestrømmen til systemet vil stoppe og der vil dermed 

ikke blive tilført mere NH3 til systemet. Når pH igen er inden for grænserne 

kan fødestrømmen genstartes. 

16

Også procesluften efter brænding indeholder ammoniak. Der frigives under 

brænding maksimalt 30 kg ammoniak/h. Ammoniakken og røggassen føres 

til skrubber 2, hvor der vaskes modstrøms med salpetersyre, så ammoniakken 

genanvendes og vanddampen efterfølgende kondenseres. pH måling/overvågning 

sikrer at vaskevandet hele tiden er svagt surt. Afkastet fra 

skrubber 2 ledes til det fri via A-P6 

Der er i gældende miljøgodkendelse fastsat emissionskrav til såvel aluminium 

som støv i øvrigt, som følger anbefalingerne i Miljøstyrelsens vejledninger. 

Disse vilkår vil fremover også gælde for afkast fra den nye produktion. 

Emissionerne fra den nye produktion, indrettet og drevet som beskrevet i 

ansøgningen, vil ligge langt under kravværdierne, jf. vilkår 18 og 20 i bilag 

C. 

Anvendelse af skrubbere til rensning for ammoniak er i overensstemmelse 

med anbefalingerne i EU’s tværgående BREF-dokument vedrørende rensningsforanstaltninger 

i den kemiske industri. 

Der er i gældende miljøgodkendelse fastsat renseeffektivitetskrav til ammoniakskrubbere, 

som følger anbefalingerne i BREF-dokumentet. Disse krav, 

jf. vilkår 23 i Bilag C skal også gælde de 2 ammoniakskrubbere, der installeres 

ved den nye produktion. Der stilles vilkår herom i tillægsgodkendelsen, 

samt vilkår om, at skrubbernes overholdelse af kravet dokumenteres senest 

6 måneder fra idriftsættelse af anlæggene. 

NOx: 

NOx emissionen stammer udelukkende fra naturgasbrændere i 

energianlæg og fra de naturgasopvarmede tørring- og brændingsanlæg. 

Afkastluften udledes via skorstenen A-P6. 

NOx i røggasser, som udnyttes direkte i processer er omfattet af luftvejledningens 

anbefalinger og grænseværdier gældende for udledninger fra industrielle 

processer. Den aktuelle vejledende grænseværdi ligger på 400 

mg/Nm 3 . 

Fastlæggelse af skorstenshøjder og beregninger af luftforurening - bidrag til 

koncentrationer i omgivelserne, immissionskoncentrationer - er udført med 

OML-modellen. 

For alle afkast er NOx den dimensionerende faktor, hvilket skyldes virksomhedens 

øvrige NOx emissioner. Skorstenshøjden for A-P6, dampkedler og 

naturgasfyr er beregnet til hhv. 20, 15 og 13 m. 

P6’s bidrag til immissionen og den fremtidige forventede immissions bidrag 

fra virksomhedens samlede udledning efter udbygning med P6 ses i nedenstående 

tabel. 

I alle tilfælde ligger den samlede immission efter udbygning med P6 væsentlig 

godt under B-værdierne for de pågældende stoffer og de krav der er 

17

stillet i virksomhedens nugældende miljøgodkendelse, og som fremover 

også vil gælde for denne produktion. 

Immission 

µg/m 3 

Støv Aluminium NOx 

Ny fabrik P6 3 0,4 23 

Katalysatorfabrikken 

med P6 

19 1 93 

B-værdi 80 10 125 

Spredningsberegningerne foretaget med udgangspunkt i den aktuelle 

skorstenshøjde viser, at den maksimalt tilladelige koncentration i skorstenen 

A_P6 skal ligge på maks. 60 mg/Nm 3 , for at skorstenen selv skal kunne 

overholde B-værdien for NO2. dette fastsættes som vilkår i 

tillægsgodkendelsen. 

Egenkontrollen med virksomhedens emissioner er i stort omfang baseret på 

kontinuerlig overvågning af støv- og NOx – emissionen, suppleret med enkelte 

præstationsmålinger udført som parallelkontrol. Hvert 2. år udføres 

præstationskontrollen akkrediteret. 

Der er endvidere stillet krav til at eget udstyr, der anvendes til egenkontrollen, 

er kalibreret og vedligeholdt forskriftsmæssigt. 

Disse krav vil fremover også omfatte emissionerne i afkast A_P6 fra den 

nye produktion. 

Energianlæg 

Røggassen fra 100 kW naturgasfyr og 2 stk. 2 MW dampkedler indeholder 

NOx, som reguleres i henhold til luftvejledningens kapitel 6 vedr. energianlæg. 

I henhold til denne samt vilkårene i den gældende miljøgodkendelse er 

kravet til emissionen af NOx på 65 mg NOx som NO2/Nm 3 ved 10 % O2. Der 

anvendes low NOx brændere i samtlige energianlæg. 

Røggassen fra fyr og dampkedelanlægget afledes til hver sit afkast. Dimensionering 

af afkastene er foretaget ud fra den maksimalt tilladelige emissionsgrænseværdi 

i henhold til Luftvejledningen - 65 mg/Nm³ ved 10 % O2. 

Gældende krav til virksomhedens øvrige energianlæg, jf. vilkår 36 i Bilag C 

vil herefter også gælde for ovennævnte nye anlæg. Der stilles derudover 

krav om, at virksomhedens dokumenterer overholdelsen af emissionskravene 

for energianlæggene (dampkedlerne) senest 6 måneder efter idriftsættelse 

af anlæggene. Kontrollen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder 

det nødvendigt, dog maks. 1 gang om året. 

18

3.2.5 Lugt 

Der vil ikke være emissioner af lugtstoffer fra afkastene, og der vil heller 

ikke findes diffuse kilder. 

Der har i perioder kunnet konstateres en syrlig lugt fra den eksisterende 

katalysatorfabrik. Den syrlige lugt vurderedes til at stamme fra svovlforbindelser 

i skorstenen ved fjorden. Dette forhold er nu ophørt, idet rensningssystem 

er siden hen blevet optimeret. Der vil ikke være emissioner af denne 

type fra den nye produktion og dermed forventes heller ingen lugtgener af 

betydning. 

Der er i gældende miljøgodkendelse fastsat grænseværdier for lugtemissionen 

fra virksomheden, som følger anbefalingerne i Miljøstyrelsens vejledninger. 

Disse vilkår vil fremover også være gældende for afkast fra den nye 

produktion. 

3.2.6 Spildevand, overfladevand m.v. 

Overfladevand 

Virksomheden udleder tag- og overfladevand til Græse Å iht. krav fastsat i 

virksomhedens miljøgodkendelse. 

Virksomhedens regnvands-kloak er sektioneret, hvor hver sektion er forsynet 

med afspærrings-ventil, som lukkes, hvis der forekommer spild på arealerne. 

Regnvandskloakken er forsynet med sandfang og olieudskiller samt et 

800 m sedimentationsbassin efterfulgt af et sandfilter, der renser overfladevandet 

for evt. partikelbåren forurening, især tungmetaller, før udledning til 

Græse Å. 

Regnvandssystemet er indrettet med overløb til Roskilde Fjord. Overløb må 

forekomme med en hyppighed på maks. 2 gange om året. Både udløbet til 

Græse Å og til Roskilde Fjord kan afspærres ved behov i tilfælde af brand 

på virksomheden eller større udslip af miljøfarlige stoffer på udendørsarealerne. 

Overfladevand fra tag på bygning P6 og befæstede arealer omkring bygningen, 

i alt 0,5 ha befæstede arealer, ledes sammen med overfladevand fra 

virksomhedens øvrige befæstede arealer via regnvandsbassinet til Græse 

Å, som med god margen kan rumme den ekstra vandmængde. Regnvandskloakken 

fra bygning P6 vil blive etableret som en ny sektion med en afspærringsventil. 

Virksomheden udfører egenkontrol for bl.a. metaller i overfladevandet for 

udledningen til Græse Å. Produkterne indeholder ikke miljøfremmede stoffer, 

der er problematiske i forhold til udledning til Græsse Å eller Roskilde 

Fjord. 

19

De fastsatte krav til indretning af kloakken og udledningen til fjorden mv. i 

den gældende miljøgodkendelse vil herefter også omfatte overfladevandet 

fra det nye produktionsområde. 

Spildevand 

Processpildevand fra virksomhedens produktioner behandles i virksomhedens 

egne spildevandsrenseanlæg. 

Der vil ikke fremkomme spildevand ved produktionen i det nye anlæg i bygning 

P6. Spulevand, der fremkommer i forbindelse med rengøring, vil blive 

opsamlet og genanvendt i produktionen. 

Hvis der opstår processpildevand, der ikke umiddelbart lader sig genanvende 

i processen, f.eks. ved processkift, bortskaffes dette til Kommune Kemi. 

Sanitært spildevand vil, sammen med virksomhedens øvrige sanitære 

spildevand, blive udledt til offentlig kloak tilsluttet Frederikssund Kommunes 

centralrensningsanlæg. 

3.2.7 Støj 

Støjen fra katalysatorfabrikken kommer fra en lang række kilder, som typisk 

er produktionsudstyr og ventilationsanlæg, samt fra transport med lastbiler 

og trucks på fabriksområdet. 

Støjkilder ved den nye produktionslinie vil være af samme typer som ved 

den eksisterende fabrik. De væsentligste kilder vil være køletårn, port, ventilationssystem, 

afkast og skorsten samt den interne transport med truck og 

tilkørsel af råvarer på lastbil. 

Det er tilstræbt at placere typisk støjende udstyr indendørs for at begrænse 

støjen mest muligt, det gælder f. eks. filteranlæg. Køletårnet og råvaretankene, 

der skal stå udendørs, placeres, så de skærmes af nabobygningen, 

og de støjdæmpes. 

I den nye bygning P6 er porten placeret mod syd, hvor den giver det mindste 

bidrag til støj i de kritiske punkter og kørselsmønstre for intern transport 

af materialer er tilrettelagt ud fra støjhensyn. Der anvendes udelukkende eldrevne 

trucks, som har et meget lavt støjbidrag. Hovedparten af transporten 

vil foregå i dagperioden. 

Haldor Topsøe A/S har i gennem de seneste år gennemført omfattende 

støjdæmpninger af anlæg, som har medvirket til en kraftig reduktion af støjbidraget 

i omgivelserne. 

I årene siden godkendelsen i 1999 har Haldor Topsøe A/S gennemført støjdæmpning 

af ca. 50 tekniske installationer, omfattende omlægninger af 

transportmønstre samt indkøb af eldrevne trucks med investeringer på ca. 

15 – 20 mio. kr. Det indebar, at støjbidraget hos de nærmeste naboer blev 

20

educeret med næsten 10 dB, og virksomheden i 2007 kunne dokumentere 

overholdelse af samtlige støjgrænser fastsat i miljøgodkendelsen. 

Dette var sket samtidigt med, at virksomheden har udvidet produktionsanlæggene 

på fabriksområdet og etableret 3 nye fabrikker i drift. 

Der udføres løbende målinger på virksomhedens støjkilder og ajourføring af 

støjberegningen i henhold til virksomhedens miljøgodkendelse. Støjberegningerne 

udføres efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 

5/1993: ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder”, på baggrund af en 

støjkortlægning af hele virksomheden og egenkontrolmålinger. 

Ved den årlige opdatering af støjberegningen i 2010 var støjbidraget i omgivelserne 

mod forventning steget igen. Det skyldes bidraget fra især 2 skorstene, 

hvis lyddæmpning udført i 2003 har vist sig være kraftigt reduceret. 

Virksomheden har i forlængelse dermed udarbejdet en ny støjhandlingsplan 

med konkrete nye støjdæmpninger, som skal sikre at støjniveauet nedbringes. 

De 2 store skorstene og tilhørende ventilatorer og kanaler fra de produktionsanlæg, 

der er tilkoblet skorstenene, ombygges, så støjen dæmpes, 

og grænseværdierne igen kan overholdes i 2012. Dette arbejde er allerede 

sat i gang. 

Der er for den planlagte nye P6-bygning udarbejdet en støjberegning, der 

viser bygningens særskilte bidrag til støjen i omgivelserne. Disse beregninger, 

jf. nedenstående tabel viser, at det nye anlægs bidrag i natperioden – 

som er den støjmæssige mest kritiske periode – ligger under 15 dB ved 

parcelhusene og under 20 dB ved etageboligerne. Bidraget fra den nye 

produktion vil således ligge 20 dB under støjgrænsen om natten ved samtlige 

boligområder (dvs. 35 dB for boliger med åben- lav bebyggelse og 40 dB 

for etageboliger, jf. vilkår 40 i Bilag C). Disse beregninger ses i bilag B. 

Støjbidrag dB fra P6 



Ægirsvej 2, R2 16 12 12 

Frejasvej 75, R4 18 11 11 


Også i dag- og aftenperioden vil støjbidraget fra det nye anlæg ligge over 

20 dB under støjgrænserne gældende for begge boligområdetyperne. 

Da bidraget fra det nye anlæg vil ligge så meget under støjgrænserne for de 

pågældende områder vil det nye anlæg ikke i sig selv kunne have nogen 

betydning for støjniveauet i de omkringliggende boligområder. Den nye produktion 

vil således, på ingen måde være til hinder, eller i sig selv medvirke 

til, at virksomheden ikke kan overholde de grænseværdier, der er fastsat i 

21

den gældende miljøgodkendelse. Det bemærkes, at de fastsatte krav, jf. 

vilkår 40 i Bilag C, svarer til Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier i 

Støjvejledningen. 

Det er imidlertid vigtigt, at det nye anlæg etableres og drives støjmæssigt 

som ansøgt og beskrevet i nærværende tillægsgodkendelse. Der stilles derfor 

krav om, at det nye anlæg om natten maksimalt må bidrage med 20 dB 

til støjen i omgivelserne. Overholdelse af kravet skal 1. gang dokumenteres 

når det er gået 3 måneder efter kommerciel idriftsættelse af anlægget. 

Infralyd og lavfrekvent støj 

Det nye anlæg vil ikke have udstyrstyper, der er kendetegnet ved udsendelse 

af lavfrekvent lyd. Vilkår i miljøgodkendelsen for udsendelse af lavfrekvent 

infralyd og lavfrekvent støj vil således kunne overholdes. 

Virksomheden skal, inklusive denne nye produktion fortsat kunne overholde 

grænseværdierne for infralyd og lavfrekvent støj fastsat i den gældende 

miljøgodkendelse, jf. vilkår 48 – 50 i Bilag C. 

3.2.8 Affald 

Fra den nye produktion forventes bortskaffet ca. 10 t affald. Affaldet vil bestå 

af kasserede filterklæde/poser, emballageaffald, evt. fejlproduktioner af 

færdigvarer og mellemvarer. 

Affald vil blive oplagret i et af virksomhedens lagre på samme vis som affaldet 

fra de eksisterende produktioner. 

Aktuelle krav til affaldsopbevaringen vil herefter også være omfattet affald 

fra den nye produktion. 

3.2.9 Overjordiske olietanke 

Der etableres ikke overjordiske olietanke i forbindelse med den nye produktion. 

3.2.10 Jord og grundvand 

Der findes ikke drikkevandsinteresser i området. 

Tanke for flydende råvarer placeres i tankgrave mens kørearealer og arealer, 

hvor der kan forekomme håndtering af kemiske stoffer, vil være tæt befæstet. 

Der er i øvrigt fastsat vilkår herom i den gældende miljøgodkendelse, 

som herefter også gælder for den nye produktion. Der er ligeledes i den 

gældende godkendelse sat vilkår om at gulve, herunder brønde, rander, 

gruber mv. ind i produktionsbygningen skal til stadighed være tætte og udført 

i materialer, der er resistente over for de pågældende kemikalier. 

22

I henhold til gældende godkendelse skal virksomheden jævnligt inspicere 

bunden i tankgravene, de befæstede arealer samt gulvene i produktionslokalerne 

for evt. revner eller anden beskadigelse, samt krav om omgående 

udbedring af eventuelt konstaterede skader. Virksomheden skal ligeledes 

syne interne nedgravede transportledninger og processpildevandsrør efter 

et fast program, som herefter også skal omfatte produktionen i P6. 

Der er i 2006 konstateret en nikkelforurening i jord- og det øvre grundvand 

under nabobygningen P1. Det er vigtigt, at etableringen af den nye bygning 

ikke medvirker til spredning af denne forurening. 

Det er oplyst, at den planlagte bygning P6 bygges i ca. kote + 4,0 m og at 

bunden af kælderen vil ligge i kote 1,0 m, hvilket er over grundvandsstanden 

på det pågældende sted, og at der derfor ikke vil blive foretaget grundvandssænkning 

i forbindelse med byggeriet. 

Inden byggeriet går i gang vil virksomheden udføre detaljerede geotekniske 

undersøgelser som bl.a. skal bruges til at eftervise jord- og grundvandsforholdene, 

herunder dokumentere, at der ikke vil være påvirkning af jordforurening 

med nikkel, som er konstateret andre steder på virksomheden. 

Den almindelige tørholdelse af byggegrube ved fjernelse af tilstrømmende 

overfladevand (infiltrerende og tilstrømmende regnvand) forventes ikke 

umiddelbart, at kunne påvirke spredning af nikkelforureningen. 

Virksomheden oplyser desuden, at skulle der, mod forventning, blive tale 

om at oppumpe grundvand fra det øvre (terrænnære) sekundære grundvandsmagasin 

vil virksomheden træffe passende foranstaltninger for at 

undgå spredning af nikkelforureningen ved P1. Dette kan eksempelvis gøres 

ved at sikre en passende sænkning af det terrænnære grundvand ved 

P1, hvorved nikkelforureningen ikke kan spredes mod P6. 

Der stilles krav til etableringen, at den ikke må give anledning til spredning 

af nikkelforureningen og at dokumentation herfor skal forelægges for Miljøstyrelsen, 

før byggearbejderne sættes i gang. Forholdende skal efterfølgende 

kontrolleres, efter at byggeriet er færdiggjort. Kontrolproceduren skal 

være på forhånd aftalt med Miljøstyrelsen. 

3.2.11 Til og frakørsel 

Transport til og fra katalysatorfabrikken består af tilkørsel af råvarer og 

hjælpestoffer, udkørsel af færdigvarer, personalekørsel og servicetransporter. 

Den samlede tunge transport til virksomheden i forbindelse med denne 

virksomhed vil ligge på gennemsnitligt 3 lastbiler, alle forekommende på 

hverdage og kun i dagtimerne. 

Det overordnede vejnet omkring byen leder tung trafik fra Frederikssundsvej 

(hovedvej 211) via Byvej ved Græse Bakkeby til Linderupvej. 

23

Personalekørsel foregår hovedsageligt via Heimdalsvej, mens tunge transporter 

foregår via Linderupvej, der i lokalplan 23 (Frederikssund Kommune, 

1993) er udpeget som adgangsvej til Erhvervsområdet Topsøe – Topsil. 

Linderupvej er en afgrænsningsvej med boliger på kun den ene side af vejen. 

Tung trafik til og fra virksomheden er reguleret i den gældende miljøgodkendelse, 

jf. vilkår 44 i Bilag X skal begrænses mest muligt og må kun finde 

sted mandag til fredag i tidsrummet kl. 06.00 – 18.00 samt lørdag kl. 8.00 - 

14.00. Lørdag og helligdage må der maks. forekomme 10 lastbiltransporter. 

Dette krav omfatter herefter også transporterne forbundet med aktiviteterne 

ved P6. 

3.2.12 Indberetning/rapportering 

De gældende vilkår om årsrapport videreføres, jf. vilkår 87 og 89 i bilag C. 

3.2.13 Sikkerhedsstillelse 

Ikke relevant. 

3.2.14 Driftsforstyrrelser og uheld 

Forebyggelse af uheld sker på basis af fabrikkens miljø- og sikkerhedsledelsessystem, 

der indeholder procedurer for at forebygge uheld. 

Virksomheden har veletablerede vedligeholdelsessystemer for både produktionsanlæg 

og renseforanstaltningerne. Der er installeret overvågning ved 

de væsentligste filtre og renseanlæg som ved alvorlige fejl lukker for processerne 

og dermed begrænser evt. udledninger til omgivelserne. Erfaringerne 

viser, at systemerne fungerer efter hensigten. 

På den nye fabrik vil der blive etableret afværgende foranstaltninger, svarende 

til tilsvarende eksisterende produktionsanlæg, dvs.: 

Alle processer vil blive styret, overvåget og registreret i computersystemer, 

så spild hurtigt opdages. Støvfiltrene forsynes med støvvagter og der installeres 

udstyr til kontinuerlig måling af støv i afkast A-P6. 

Skrubbere forsynes med nødstrøm for at sikre, at ammoniak ikke ledes til 

det fri ved evt. strømsvigt, og deres effektivitet overvåges og styres med pH 

målinger mv. 

Alle arealer, hvor der kan forekomme håndtering af kemiske stoffer, bliver 

befæstet med materialer, der er resistente overfor de anvendte kemiske 

stoffer og tanke for flydende kemikalier placeres i betongrave og rørføring 

24

fra tanke placeres overjordisk i tankgrav som kan indeholde volumenet af 

den største tank samt 10 % til regnvand. 

Der etableres læssepladser til påfyldning af flydende råvarer, der modtages 

i tankvogn. Der etableres automatisk styring, således at påfyldning kun kan 

ske, når ventilen til afløbet fra læssepladsen er lukket. 

Regnvandskloakken for befæstede arealer vil blive sektioneret, og hver sektion 

forsynes med afspærringsventil, som lukkes, hvis der forekommer spild 

på arealerne. 

Eventuelt spild vil blive fejet op eller fjernet ved hjælp af slamsuger eller 

andet egnet udstyr og der er udarbejdet procedure herfor som led i virksomhedens 


Ovennævnte tiltag opfylder de pt. gældende krav til forebyggelse af driftsforstyrrelser 

og uheld, der er fastsat af Miljøstyrelsen ved vilkårsrevisionen af 

15. december 2009, som den nye produktion herefter er omfattet af. Det 

gælder vilkår 69 – 77, som kan ses i bilag C. 

3.2.15 Risiko/forebyggelse af større uheld 

Virksomheden er omfattet af Risikobekendtgørelsens § 1 stk. 2, nr.1 og har 

som følge deraf udarbejdet en omfattende sikkerhedsrapport med risikoanalyse 

af de uheld, der kan forekomme på fabrikken de 3 risikomyndigheder 

(Redningsberedskabet for Frederikssund og Hundested, Arbejdstilsynet og 

Miljøstyrelsen) vurderede og godkendte den 15. december 2009. Miljøstyrelsens 

opgave er kun relateret til uheld, hvor udslip eller spild kan medføre 

skader uden for virksomhedens skel, eller på virksomhedens undergrund. 

Miljøstyrelsens risikovilkår kan ses i Bilag C. 

Der indgår 2 produkter, der er omfattede af risikobekendtgørelsen i de nye 

produktioner. Det drejer sig om naturgas og natriumnitrat, begge tilhørende 

gruppen af brand- og brandnærende stoffer. Haldor Topsøe A/S har risikovurderet 

derfor de nye produktioner og indsendt en sikkerhedsrapport 

sammen med ansøgningen. 

Naturgassen anvendes i gasbrændere til opvarmning, dampproduktion, 

tørringsprocesser i ovne og fyringsanlæg. Risikoen ved naturgas er brandfaren. 

Naturgassen oplagres ikke på virksomheden og forekommer kun i 

meget begrænset mængde. Natriumnitrat fremstilles som biprodukt. Stoffet 

er kun brandnærende, hvilket betyder, at stoffet ikke er brandfarligt i sig 

selv, men kan forstærke en evt. igangværende brand. 

Natriumnitrat oplagres kun i mindre mængder i en udvejningssilo og udendørs 

på en trailer ved sydenden af bygning P6 inden det transporteres til 

eksternt lager. Der vil ikke findes brændbart materiale eller tændkilder i 

nærheden af traileren. 

25

Brand – og Redningsberedskabet for Frederikssund – Halsnæs har den 26. 

januar 2011 meddelt, at det ansøgte ikke kræver en særskilt afgørelse. De 

indretningsmæssige forhold vil blive reguleret i forbindelse med byggetilladelsen. 

Miljøstyrelsen har ligeledes vurderet sikkerhedsforholdene ved den nye 

produktion og konstateret, at den nye produktion ikke kan medføre risiko for 

større uheld med alvorlige følger for det eksterne miljø. Der er dermed ikke 

nødvendigt med en særskilt risikoregulering af denne produktion. Miljøstyrelsens 

gældende risikovilkår fremgår af bilag C. 

3.2.16 Ophør 

Der er fastsat krav om de aktiviteter, som virksomhedens skal gennemføre i 

tilfælde af at virksomhedens ophør, jf. vilkår 90 i Bilag C. Dette vilkår vil 

fremover også omfatte den nye produktion i P6. 

3.2.17 Bedst tilgængelige teknik 

Haldor Topsøe A/S er i Danmark alene om produktion af heterogene katalysatorer 

til den kemiske procesindustri og til miljøforbedrende foranstaltninger 

som røggasrensning og katalytisk forbrænding af opløsningsmidler. 

Der findes ingen BREF-note der specifikt beskriver produktion af heterogene 

katalysatorer. 

I det følgende gives eksempler fra følgende BREF -noter. 

1) BREF for LVOC 

2) BREF for spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer. 

3) BREF for organiske finkemikalier, december 2005. 

4) BREF for Industrielle kølesystemer. 

5) BREF for immissioner fra oplagring. 

6) BREF for uorganiske kemikalier i storskalaproduktion - faste stoffer og 

andre stoffer 

For Haldor Topsøes katalysatorfabrik er specielt EU BREF "Spildevands- og 

luftrensning og dertil hørende styringssystemer" og ”Emissioner fra oplagring” 

relevante. Derudover kan en af de nyere BREF med tværgående anvendelse, 

” Industrielle kølesystemer”, også finde anvendelse. 

På overordnet plan foreskriver BREF dokumenterne anvendelse af miljøledelsessystemer 

og -værktøjer, herunder indførelse og opretholdelse af et 

system, der bl.a. omfatter organiseringen af miljøarbejdet med tydelig ansvarsplacering, 

opstilling af miljømål, afholdelse af audits, regelmæssig 

overvågning af den miljømæssige præstation, offentliggørelse af årlige miljøregnskaber, 

løbende risikovurdering og vurdering af energi- og vandforbrug 

og affaldsfrembringelse, gode vedligeholdelsesrutiner, mv. 

26

Virksomheden har siden 2006 haft et certificeret miljøledelsessystem, og 

siden 2002 arbejdet med indførelse af et risikoledelsessystem. Virksomheden 

har således procedurer og instrukser, der til fulde opfylder ovennævnte 

BREF anbefalinger. Virksomheden er desuden omfattet af bekendtgørelsen 

om grønt regnskab og aflægger hvert år et miljømæssigt regnskab, der offentliggøres 

i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen. 

Den nye produktionslinje bliver underlagt de samme ledelsessystemer. 

Med hensyn til kølesystemer vil der også i den nye produktion etableres 

varmeveksling med røggas og sikre en høj energiudnyttelse. Det køletårn, 

der installeres er et recirkulerende kølesystem, hvori der anvendes renset 

processpildevand. Pumper mv. vælges efter et lavt støjniveau. 

Tanke for flydende råvarer placeres i tankgrave som foreskrevet at BREFdokumentet 

for væskeoplag, og rørføring fra tanke placeres overjordisk i 

tankgrav. Sure og basiske væsker holdes adskilt. 

Alle arealer, hvor der kan forekomme håndtering af kemiske stoffer tæt befæstes 

med materialer, der er resistente overfor de kemiske stoffer. Tankgraven 

indrettes i overensstemmelse med BREF til at kunne indeholde volumenet 

af den største tank plus 10 % ekstra kapacitet til regnvand. 

Der etableres læssepladser, ved påfyldning af flydende råvarer, der modtages 

i tankvogn. Der etableres automatisk styring, således, at påfyldning kun 

kan ske når ventilen til læssepladen er lukket. 

Affaldsproduktionen opgøres og registreres. Der udarbejdes hver måned 

rapport over udgifter til bortskaffelse af farligt affald og en opgørelser over 

mængde, type og pris for bortskaffelse. Al registrering foregår ved hjælp af 

virksomhedens registreringssystem, SAP. Alle processer styres, overvåges 

og registreres i computersystemer, så spild hurtigt opdages. 

Alt skyllevand genbruges i processen og der opstår således intet processpildevand. 

Al procesventilationen behandles i posefiltre med et maksimum emission på 

5,0 mg/Nm 3 , svarende til anbefalingerne i BREF- en for luft- og lugtemissioner. 

Der opsættes støvvagter efter filtrene og udstyr til kontinuerlig støvmåling 

I skorstenen. Støvemissionen vil ligger på 0,4 kg/ton, hvilket er under 

den beskrevne BAT. 

Ammoniak fjernes ved sur vådskrubning med henblik på genvinding, som er 

BAT i henhold til BREF- en for luft- og lugtemissioner. Der etableres sur 

skrubber efter henholdsvis brænding og ammoniakstripper, hvor 

væskefasen genanvendes i processen. 

Der anvendes low NOx brændere i energianlæg. Roterovnen udstyres med 

rekuperative brændere, hvor brænderluften varmeveksles med den afgåen- 

27

de røggas. Virksomheden har desuden energiledelse, og der er herunder 

foretaget energigranskning af hele projektet. 

Vand til procesformål genvindes som kondensat fra produktionsprocessen. 

Eventuelt overskud af kondensatvand vil indgå i fremstillingen af nyt vand til 

brug i fabrikken og erstatter derved egen indvundet vand fra grundvandsboring. 

3.3 Udtalelser/høringssvar 

3.3.1 Udtalelse fra andre myndigheder 

Udarbejdelse af kommuneplantillægget og VVM er foregået i tæt samarbejde 

med Frederikssund Kommune. Kommunen har ikke haft bemærkninger 

til spildevandsforholdene eller de trafikale forhold. 

3.3.2 Udtalelse fra borgere mv. 

Ansøgningen om godkendelse har været annonceret som led i VVM processen. 

Annonceringen skete i den lokale ugeavis (Lokalavisen Frederikssund) 

den 10. maj 2011 og på Miljøstyrelsens hjemmeside. 

Der er kommet i alt 3 breve med ideer og bemærkninger i høringsperioden. 

Brevene er fra Grundejerforeningen Klinteparken, Grundejerforeningen Asgård 

og Jakob Helt - Hansen, Asgård 47. Der er i forhold til projektet især 

kommet bemærkninger til virksomhedens støj, herunder akkumuleret effekt 

med eksisterende værk, bl. a. som følge af den øgede transport til anlægget. 

Der er i den forbindelse fremsat idéer om, hvordan de interne transportveje 

vil kunne tilrettelægges og indrettes, så støjudsendelsen minimeres. 

Der er desuden bemærket, at det eksisterende forhøjede støjniveau fra 

nuværende anlæg bør granskes nærmere med henblik på reduktion og 

støjbeskyttelse, og at der bør sikres at den nye produktion projekteres så 

støjsvagt som muligt, således at alle støjregulativer overholdes for det samlede 

fabriksanlæg. 

Der er desuden fremkommet en bemærkning om oplevet lugtgener i området 

(en syrlig lugt) fra fabrikkens eksisterende produktion og anmodning om, 

at der sikres, at det samlede anlæg kommer til at fremstå luftforurenings- og 

lugtgenemæssigt bedre, end før. 

Der er herudover peget på vigtigheden af at sikre, at spildevandsudledningen 

fra virksomheden bliver mere belastende, end før. 

3.3.2 Udtalelse fra virksomheden 

Virksomheden har ikke haft bemærkninger til vilkårene i udkastet. 

28

4. FORHOLDET TIL LOVEN 

4.1 Lovgrundlag 

Oversigt over det anvendte lovgrundlag findes i bilag D. 

4.1.1 Miljøgodkendelsen 

Denne godkendelse gives i henhold til § 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven 

og omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af denne lov. 

Godkendelsen gives som et tillæg til virksomhedens miljøgodkendelse revideret 

den 15. december 2009 og gives under forudsætning af, at såvel de 

vilkår, der er anført i denne godkendelse som vilkår i førnævnte godkendelse 

overholdes. 

En ibrugtaget godkendelse bortfalder, hvis den ikke har været udnyttet i 3 

på hinanden følgende år, jf. miljøbeskyttelseslovens § 78a. 

4.1.2 Listepunkt 

D101 

4.1.3 Revurdering 

Godkendelsen vil blive revurderet i overensstemmelse med gældende regler 

i godkendelsesbekendtgørelsen om, at en miljøgodkendelse skal revurderes 

senest 8 år efter, at godkendelsen er meddelt første gang. Revurderingen 

vil således senest ske i 2019. 

4.1.4 Risikobekendtgørelsen 

Virksomheden er omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen. Der er foretaget 

en særskilt vurdering af risikoforholdene og de foranstaltninger, virksomheden 

etablerer for at forebygge større uheld og imødegå følgerne deraf. Vilkår, 

der regulerer risikobetonede forhold, er indarbejdet i godkendelsen. 

4.1.5 VVM-bekendtgørelsen 

Virksomheden er opført på bilag 1 i VVM-bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen 

har derfor besluttet, at der skal udarbejdes en særskilt VVM af anlæggets 

virkning på miljøet og et kommuneplantillæg, som nu i udkast foreligger i 

offentlig høring frem til den 27. september 2011. 

29

4.1.6 Habitatdirektivet 

Virksomheden ligger i nærheden af Natura 2000 område og er derfor omfattet 

af reglerne i habitatbekendtgørelsen. Der henvises til VVM redegørelsen. 

4.2 Øvrige afgørelser 

Ud over denne godkendelse gælder: 

Revurdering af miljøgodkendelse af 15. december 2009. 

4.3 Tilsyn med virksomheden 

Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for virksomheden. 

4.4 Offentliggørelse og klagevejledning 2 

Denne miljøgodkendelse vil blive annonceret i [avis] og kan ses på 

www.mst.dk. 

Miljøgodkendelsen 

Miljøgodkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af 

ansøgeren 

enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald 

kommunalbestyrelsen 

Sundhedsstyrelsen 

landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret 

over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 99 

og 100 

lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og 

miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning 

om afgørelsen 

En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Miljøstyrelsen [afdeling], 

[gadenavn og nr., postnr. og by.] eller [e-mailadresse]. Klagen skal være 

modtaget senest den [dato= 4 uger fra annonceringstidspunktet] inden kl. 

16.00. Miljøstyrelsen [afdeling] videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. 

Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres 

klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret 

er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og 3.000 kr. for alle andre klagere, 

herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. 

2 Udfyldes først i den endelige godkendelse. 

30

De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når 

nævnet har modtaget klagen fra Miljøstyrelsen. De skal benytte denne opkrævning 

ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager 

ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen 

af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste 

måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra 

behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets 

hjemmeside. 

Gebyret tilbagebetales, hvis 

1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 

2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 

3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse 

eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets 

kompetence. 

Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er 

forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der 

er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog 

ikke. 

Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage. 

Betingelser, mens en klage behandles 

Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid, Natur- og Miljøklagenævnet 

behandler en 

eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet. Forudsætningen for 

det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes 

miljøgodkendelsen indebærer dette dog ingen begrænsning for Natur- 

og Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve godkendelsen. 

Søgsmål 

Et eventuelt søgsmål om miljøgodkendelsen skal anlægges ved domstolene 

inden 6 måneder fra offentliggørelsen. 

4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen 3 

3 Udfyldes først i den endelige godkendelse. 

31

5. BILAG 

Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse/miljøteknisk beskrivelse 

Ansøgningen er vedlagt som selvstændigt dokument. 

Bilag B: Støjberegninger 

B1: Støjberegning for det nye produktionsanlæg i bygning P6 

B2: Støjkortlægning 2010 

Bilag C: Gældende vilkår i henhold til Revurdering af miljøgodkendelsen 

af 15. december 2009 

Med venlig hilsen 

Dana Østergaard 

Civilingeniør 

32

Bilag A 

Ansøgning om miljøgodkendelse 

(Findes i separat dokument) 

33

Bilag B 

Støjberegninger: 

• Støjberegning for den nye produktion i bygning P6 

• Støjkortlægning 2010 (eksisterende virksomhed) 

(Findes i separat dokument) 

34

Bilag C: 

Gældende vilkår i henhold til Revurdering af miljøgodkendelsen 

af 15. december 2009 

Indretning og drift 

1. Samtlige permanente kørearealer og parkeringspladser, hvor der 

kan forekomme håndtering af kemikalier skal være med tæt belægning 

og afvanding herfra skal ske til virksomhedens regnvandskloak. 

Kontrol af belægningens tæthed skal udføres som beskrevet i vilkår 

65. (Tidl. vilkår 2) 

2. Gulvbelægningen i bygninger, hvor der opbevares og/eller håndteres 

olie, kemikalier (farlige stoffer 4 ) eller farligt affald, skal til enhver tid 

være tæt 5 og uden revner eller andre skader. Kontrol af belægningens 

tæthed skal udføres som beskrevet i vilkår 65. (Nyt vilkår) X 

3. Der må på de udendørs arealer uden for tankgravene kun opbevares 

kemiske stoffer og produkter, herunder farligt affald på de dertil godkendte 

pladser, der er vist i Bilag B (Nyt vilkår) X 

4. Afkast fra produktionshaller og produktionslokaler skal som minimum 

være ført 1 m lodret over tag. (Tidl. vilkår 4) 

5. Samtlige afkast fra produktionsanlæg og -udstyr (punktudsugninger 

o. lign.), samt laboratorier skal som min. være ført 1 m lodret over 

tag eller den nærmeste højeste tagkonstruktion relevant for 

spredningen. (Tidl. del af vilkår 5) 

6. Afkast fra værksted som kan indeholde svejserøg skal være indrettede 

og forsynede med rensning efter anvisningerne i Miljøstyrelsens 

vejledning nr. 13/1997, Begrænsning af luftforurening fra virksomheder 

der udsender svejserøg. (Tidl. del af vilkår 5) 

7. Samtlige afkast nævnt i vilkår 4- 6 skal være indrettede således, at 

de ved behov kan forsynes med målestudse placeret i overensstemmelse 

med retningslinjerne i Miljøstyrelsens Luftvejledning, pt. 

vejledning nr. 2/2001, kapitel 8. (Tidl. vilkår 6) 

4 I.h.t gældende bek. om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske 

stoffer og produkter, pt. Miljøministeriets bek. nr. 329 af 16. maj 2002 

5 I.h.t.Orientering nr. 6/2008 fra Miljøstyrelsen om Forebyggelse af Jord- og Grundvandsforu- 

rening s. 76 

35

Lugt 

8. Samtlige støvholdige luftstrømme fra produktionen skal have passeret 

et filteranlæg i fuld funktionsdygtig stand, før de må ledes ud til 

atmosfæren. Virksomheden må dermed hverken idriftsætte eller anvende 

støvende anlæg, hvis tilknyttede filtre ikke er i fuld funktionsdygtig 

stand. ( Tidl. vilkår 7) 

9. Samtlige nikkel- og/eller krom(VI)holdige afkast skal være forsynede 

med dobbeltfilter før udledning til det fri. Slutfiltrene skal som minimum 

på rensiden overholde en støvkoncentration på 0,2 mg totalstøv/Nm³. 

(Del af tidl. vilkår 8) 

10. Samtlige før- og slutfiltre nævnt i vilkår 9, undtaget HEPA - filtre, skal 

være forsynede med filtervagt (kontinuert støvdetektion eller tilsvarende 

efter accept fra tilsynsmyndigheden). (Tidl. vilkår 10) X 

11. Alle tanke indeholdende kemikalier, der er flydende ved atmosfærisk 

tryk skal være placerede i tankgrave, der som minimum kan rumme 

den største tanks indhold. Tankgravene skal være udført med tæt 

belægning 6 . 

Fjernelse af regnvand mv. fra tankgraven skal ske ved oppumpning 

til virksomhedens procesvandsbehandlingsanlæg eller anden godkendt 

bortskaffelse. Tæthedskontrol af gravene fremgår af vilkår 65. 

(Tidl. vilkår 11) X 

12. Der må til energifremstilling i permanente anlæg normalt 

kun anvendes naturgas. Ved svigtende gasleverance må 

der kun anvendes gasolie. (Tidl. vilkår 17) X 

13. Lugtkoncentrationsbidraget fra virksomhedens afkast må i boligområder 

ikke overskride 5 LE/m 3 . Vilkåret anses for at være overholdt, 

hvis spredningsberegninger, foretaget ved hjælp af en beregningsmetode, 

der er anerkendt af tilsynsmyndigheden, ud fra gennemsnitsværdier 

af timeemissionen i de relevante afkast, målt som angivet 

i vilkår 16, viser bidragsværdier i de pågældende områder under 

eller lig med kravværdien. (Tidl. vilkår 28) 

14. Virksomheden må ikke i områder, der ikke er omfattet af vilkår 13, 

give anledning til lugt som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er 

generende. (Tidl. vilkår 29) 

15. Såfremt virksomheden giver anledning til lugt, der skyldes diffuse 

emissionskilder, og som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er 

uacceptabel for omgivelserne, skal virksomheden bekoste en undersøgelse 

af den diffuse emission fra fabrikken, samt foranstalte de 

6 

I.h.t. Orientering nr. 6/2008 fra Miljøstyrelsen om Forebyggelse af Jord- og Grundvandsforurening 

s. 76 

36

nødvendige tiltag til begrænsning af den diffuse forurenings spredning. 

(Tidl. vilkår 30) 

16. Virksomheden skal på tilsynsmyndighedens forlangende dog højest 

1 gang om året bekoste målinger af lugtemissionen i samtlige relevante 

afkast på virksomheden, samt udføre beregninger til dokumentation 

for at vilkår 13 er overholdt. 


Metalstøv 

Målingerne skal udføres under normalt forekommende maksimale 

emissionsforhold og bestå af min. 3 delmålinger, eller efter måleprogram 

nærmere aftalt med tilsynsmyndigheden. 

Målingerne skal udføres af laboratorium/firma akkrediteret hertil og i 

overensstemmelse med retningslinjerne herfor i Miljøstyrelsens vejledning 

nr. 4/1985. Måleprogrammet skal forinden være accepteret 

af tilsynsmyndigheden. 

Målerapporten skal omgående indsendes til tilsynsmyndigheden 

vedlagt resultater af samtlige parameterbestemmelser samt udførlige 

oplysninger om drifts- omstændighederne på måletidspunktet. 

Spredningsberegningerne skal foretages ved hjælp af OML- 

Multimodellen, eller anden beregningsmetode accepteret af tilsynsmyndigheden, 

ud fra gennemsnittet af delmålingerne. Rapporten 

skal indeholde fuldstændigt dataindlæg samt resultater, og udformes 

således at resultaterne direkte kan sammenlignes med kravene i vilkåret. 

Hvis kravværdierne ved målingen er overskredet, kan tilsynsmyndigheden 

forlange, at virksomheden bekoster gentagelse af målingerne. 

(Nyt vilkår) X 

17. Virksomhedens timemiddelemission af nikkel- og 

krom(VI)forbindelser, målt eller beregnet som Ni og Cr (VI), i ufortyndet 

procesluftstrøm efter sikkerhedsfilter må i hvert afkast sammenlagt 

ikke overstige 0,1 mg/Nm 3 . (Tidl. vilkår 31) 

18. Virksomhedens timemiddelemission af aluminiumforbindelser, målt 

eller beregnet som Al i ufortyndet procesluftstrøm må i hvert afkast 

ikke overstige 5 mg/Nm 3 . 1 (Tidl. vilkår 33) X 

19. Virksomhedens bidrag til koncentrationen af følgende metaller udenfor 

virksomhedens skel, beregnet ved hjælp af OML-spredningsmodellen 

(multi-versionen), ud fra målte og/eller beregnede maksimale 

timemiddelemissioner i samtlige relevante afkast på virksomheden, 

må ikke udgøre mere end følgende værdier: 

37

Parameter B-værdi 

mg/m³ 

Ni 0,0001 

Cr (VI) 0,0001 

Al 0,01 

(Tidl. vilkår 35) X 

Støv i øvrigt 

20. Virksomhedens timemiddelemission af totalstøv i ufortyndet procesluftstrøm 

må i hvert afkast ikke overstige 10 mg støv/Nm 3 . Grænseværdien 

er dog 20 mg/Nm 3 for afkast A8 frem til 1. juni 2010, og 

for afkast A33 frem til 1. september 2011. (Tidl. vilkår 36) X 

21. Virksomhedens bidrag til koncentrationen af total støv under 10 μm 

udenfor virksomhedens skel, beregnet ved hjælp af OML-spredningsmodellen 

(multi-versionen), ud fra maksimale målte og/eller beregnede 

timemiddelemissioner i samtlige relevante afkast på virksomheden 

må ikke udgøre mere end 0,08 mg/m 3 . (Tidl. vilkår 37) 

Ammoniak 

22. Virksomhedens timemiddelkoncentration af ammoniak i ufortyndet 

procesluftstrøm efter ethvert DENOx anlæg må ikke overstige 100 

mg/Nm 3 . Overvågning af ammoniakemissionen efter DeNOx anlæggene 

skal ske kontinuerligt som anført i vilkår 31. For DENOx anlægget 

i afkast A1/SK-produktionen gælder dog en grænseværdi på 

200 mg/Nm 3 indtil 1. juli 2011. (Tidl. vilkår 38) X 

23. Ammoniakskrubbersystemet på A7 skal sikre en renseeffektivitet på 

min. 90 %. Dokumentation herfor skal sendes til miljøcentret senest 

1. marts 2010. Virksomheden skal føre egenkontrol med skrubbersystemets 

effektivitet. Forslag herfor skal ligeledes indsendes senest 

1. marts 2010. (Tidl. vilkår 38) X 

24. Virksomhedens bidrag til koncentrationen af ammoniak uden for 

virksomhedens skel, beregnet ved hjælp af OML-spredningsmodellen 

(multi-versionen), ud fra målte og/eller beregnede maksimale 

timemiddelemissioner i samtlige relevante afkast på virksomheden, 

må ikke udgøre mere end 0,3 mg/m 3 . (Tidl. vilkår 39) 

38

NOx/NO2 

SO2 

25. Timemiddelemissionen af NOx i luftstrøm efter ethvert DENOX anlæg 

må ikke overskride 100 mg/Nm 3 . Overvågning af NOx emissionen 

efter DeNOx anlæggene skal ske kontinuerligt jfr. også vilkår 31. 


26. Timemiddelemissionen af NOx i ufortyndet luftstrøm i nedenstående 

afkast må ikke overstige følgende grænseværdier: 

Afkast 

Koncentrationsgrænseværdi 

mg/Nm 3 

A1 400 

A33 120 

A39 ø 200 (efter incinerator) 

Vilkåret gælder ikke for NOx fra forbrændingsprocesser til dampproduktion 

eller rumopvarmning.(Tidl. vilkår 40) X 

27. Virksomhedens bidrag til koncentrationen af NO2 uden for virksomhedens 

skel, beregnet ved hjælp af OML-spredningsmodellen (multiversionen), 

ud fra målte og/eller beregnede maksimale timemiddelemissioner 

i samtlige relevante afkast på virksomheden, må ikke 

udgøre mere end 0,125 mg/m 3 . (Vilkåret gælder for både proces- og 

energianlæg). (Tidl. vilkår 41) 

28. SO2 - skubberanlæggenes renseeffektivitet skal ligge på mindst 90 

%. Dokumentation herfor skal sendes til miljøcentret senest den 1. 

januar 2010. Egenkontrol med skrubberes effektivitet i P3 skal ske 

ved kontinuerlig registrering af pH i skrubber. Registreringerne skal 

opbevares i mindst 3 år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 

For skrubberanlægget i K1 skal dokumentationen foregå ved 

halvårlige målinger af SO2 og SO3. (Tidl. vilkår 42) X 

Opløsningsmidler 

29. Virksomhedens timemiddelemission af TOC i ufortyndet procesluftstrøm 

efter incineratoranlægget og efter CATOX anlægget må 

ikke overstige 100 mg/Nm 3 . Overvågning af TOC emissionen efter 

CATOX- og incinerator anlæggene skal ske kontinuerligt jfr. vilkår 

31. (Tidl. vilkår 44) X 

30. Virksomhedens bidrag til koncentrationen af opløsningsmidler uden 

for virksomhedens skel, beregnet vha. OML-spredningsmodellen 

(vejledningsversionen) ud fra maksimale, målte eller beregnede 

39

timemiddelemissioner af TOC, må ikke overskride B-værdien for 

TOC på 0,1 mg TOC/ Nm 3 . (Tidl. vilkår 45) X 

Emissionsmålinger 

31. Virksomheden skal som minimum foretage emissionsmålinger for 

nedenstående parametre og afkast med følgende hyppighed: 

Kontinuert : 

Parameter 

Afkast 

Total-støv A33, A38 og A40 

NOx og NH3 A1 (delstrøm efter denox-anlæg v. SK), 

A38 (delstrøm efter denox-anlæg) 

A40 (delstrøm efter denox-anlæg) 

TOC A39 (delstrømme efter hhv. incinerator- og catoxanlægget) 

Præstationskontrol: 

Parameter 

1 gang hver 3. måned: 

Totalstøv A1 

NOx A1 

Afkast 

1 gang hver 6. måned: 

Totalstøv A8, A33, A38, A40 

NOx A33, A38, A40 

NH3 

A1, A39, A38, A40 

SO2, SO3 

A1 (delstrøm fra K1 skrubber) 

Nikkel A1, A38, A40 

Krom(VI) A1 

Aluminium A1, A33, A38, A40 

Kontinuerlige målinger - Instrumenter 

Instrumenter til kontinuerlig måling skal være korrekt monteret på 

målestedet og være serviceret og vedligeholdt regelmæssigt af kvalificeret 

personale i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. 

Procedureregler for drift og vedligeholdelse af det enkelte udstyr skal 

kunne fremvises til myndighederne på forlangende. 

40

Måleinstrumenterne skal kalibreres i henhold til fabrikantens anvisninger. 

Servicerapporterne opbevares i min. 3 år og fremvises til 

myndighederne på forlangende. 

Kontinuerlige målinger - Registrering 

Samtlige måledata fra de kontinuerlige målere skal løbende vises på 

en skærm og registreres. Måledataene skal derudover registreres 

som timemiddelværdier og månedsmiddelværdier. 

Måledataene skal opbevares i mindst 3 år og forevises tilsynsmyndigheden 

på forlangende. 

Præstationsmålinger 

Præstationsmålingerne skal udføres under normale driftsforhold og 

bestå af min. 3 delmålinger af 1 times varighed, eller efter måleprogram 

nærmere aftalt med tilsynsmyndigheden. 

De præstationsmålinger, der udføres i afkastene, jf. ovenstående måleprogram, 

skal udføres som parallelmålinger. Dette gælder også de 

akkrediterede målinger der skal gennemføres i henhold til nedenstående 

vilkår 34, 1 gang hvert 2. år. 

Der skal for hver målerunde udarbejdes en intern målerapport bl.a. 

omfattende resultater af samtlige parameterbestemmelser og udførlige 

oplysninger om driftsomstændighederne på måletidspunktet. Den 

interne rapport skal kunne forevises for tilsynsmyndigheden på forlangende 

og arkiveres på virksomheden i min. 3 år. 

Målingerne kan udføres af virksomhedens eget laboratorium, eller 

andet laboratorium godkendt af tilsynsmyndigheden, men til enhver 

tid i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens gældende 

Luftvejledning, pt. nr. 2/2001. 

Såfremt målingerne foretages af virksomhedens eget laboratorium og 

personale, skal dokumentation for jævnlig og forskriftsmæssig kalibrering 

af udstyret til enhver tid være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 

Acceptregler 

Ved den kontinuerlige kontrol anses emissionsgrænseværdien for 

overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af samtlige 1timesmålinger 

i løbet af en kalendermåned er mindre end eller lig 

med grænseværdien. Perioder uden emission af det pågældende 

stof medregnes ikke. 

For præstationskontrollen gælder, at emissionsgrænseværdien anses 

for overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af de 3 1-times enkeltmålinger 

er mindre end eller lig med grænseværdien. 

41

Med hensyn til eftervisningen af vilkår 29 skal omregningen af målte 

ppm TOC til mg/Nm 3 ske situationsbestemt, på baggrund af en konkret 

vurdering af opløsningsmiddelsammensætning, repræsentativ 

for målingen, og beregnet ud fra anvisningerne i Referencelaboratoriets 

metodeblad for TOC måling 7 . 

(Del af tidl. vilkår 69A) X 

32. Hvis en præstationsmåling udviser overskridelse af kravværdien skal 

virksomheden gentage målingen. (Del af tidl. vilkår 69A) 

33. Hvis en præstationsmåling eller en kontinuerligt målt 1-timesmåling 

udviser overskridelse af kravværdien med en faktor 3, skal virksomheden 

omgående underrette tilsynsmyndigheden herom. Der 

skal gøres rede for årsagen til overskridelsen og foranstaltninger 

iværksat for at undgå fremtidige overskridelser. (Del af tidl. vilkår 69A) 

34. Virksomheden skal som minimum 1 gang hvert 2. år – næste gang i 

2011 lade et akkrediteret laboratorium/firma foretage prøvetagning 

og analyse for nedenstående parametre og afkast: 

Parameter 

Afkast 

Totalstøv A8, A33, A38, A40, A39, A40 

NOx A1, A33, A38, A40 

NH3 

A1, A38, A39, A40 

SO2, SO3 

A1 (delstrøm fra K1 skrubber) 

Nikkel A1, A38, A40 

Krom(VI) A1 

Aluminium A1, A33, A38, A40 

De akkrediterede målinger skal gennemføres på samme måde som 

anført i vilkår 31 og målerapporten skal sendes til tilsynsmyndigheden 

senest 2 måneder fra prøvetagning. (Tidl. vilkår 70A) 

35. Der skal foretages lækagetest på de HEPA-filtre, hvor der håndteres 

procesluft, der kan indeholde nikkel eller krom (VI). 

HEPA-filtrene skal altid kontrolleres for lækage senest 10 arbejdsdage 

efter montering og reparation og mindst 1 gang om året. 

Lækagetesten skal udføres af et akkrediteret firma/en certificeret 

person eller et firma/en person som på forhånd er accepteret af tilsynsmyndigheden. 

Kontrol af HEPA-filtre skal udføres som en totallækagetest som anført 

i Bilag C. Kontrolregel fremgår ligeledes af Bilag C. 

7 MEL - 07, rev. 2003. 

42

Dokumentation for kontrol af det enkelte HEPA-filter inkl. filtercertifikater 

skal indføres i en filterjournal. Dokumentationen/journalen skal 

være tilgængelig for tilsynsmyndigheden i hele filtrets levetid, dog 

mindst 3 år. 

(Del af tidl. vilkår 69A) X 

Energianlæg 

36. Emissionen fra de naturgasfyrede kedelanlæg samt fyringsanlæg tilsluttet 

produktionsovne o. lign, der er større end 120 kW må ikke 

overskride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier. 


Stof 

Eksisterende anlæg: NOx regnet 

som NO2 

Emissionsgrænse 

mg/Nm 3 tør røggas 

ved 10 % O2 

125 

Nye anlæg: NOx regnet som NO2 65 

Alle anlæg: CO 75 

37. Virksomheden skal inden 3 måneder, efter meddelelse af denne revision 

dokumentere, at grænseværdierne i vilkår 36 er overholdt. 

For anlæg mindre end 3 MW kan dokumentationen i første omgang 

bestå af målinger foretaget i forbindelse med eftersyn af fyringsanlæggene. 

Resultaterne skal være modtaget af tilsynsmyndigheden 

senest 1 måned efter at målingerne er gennemført, og være vedlagt 

oplysninger om bl.a. belastningen på anlægget på måletidspunktet. 

Ligger måleresultaterne for disse anlæg over 80 % af grænseværdien 

skal eftervisningen for det pågældende anlæg suppleres med akkrediterede 

målinger. 

For anlæg med en indfyret effekt større eller lig med 3 MW skal eftervisning 

af kravoverholdelsen ske ved akkrediterede målinger foretaget 

under repræsentative driftsforhold (normaldrift). 

Dokumentationen skal være modtaget af tilsynsmyndigheden senest 

2 måneder efter at målingerne er gennemført, og indeholde bl.a. udførlige 

oplysninger om driftsforholdene under målingen. 

Ved den akkrediterede måling anses emissionsgrænsen for at være 

overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af 2 enkeltmålinger, hver 

43

Støj 

af 45 minutters varighed, er mindre end eller lig med grænseværdien. 


38. Virksomheden skal senest den 1. maj 2010 sende en redegørelse 

om mulighederne for etablering af SCN 8 rensning på de energianlæg 

der anvendes i produktionen. (Nyt vilkår) X 

39. Kontrollen nævnt i vilkår 37 skal gentages, når tilsynsmyndigheden 

finder det påkrævet, dog maks. én årlig dokumentation, hvor udgifterne 

afholdes af virksomheden. (Nyt vilkår) X 

40. Virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i 

omgivelserne må i nedennævnte områder ikke overstige følgende 

værdier: 

Ved etageboliger: 

Hverdag kl. 06-18 50 dB(A) 

Lørdag kl. 06-14 50 dB(A) 



Søn- og 

helligdage kl. 06-22 45 dB(A) 

Alle dage kl. 22-06 40 dB(A). 

I områderne for åbent-lavt boligbyggeri: 





Søn- og 

helligdage kl. 06-22 40 dB(A) 

Alle dage kl. 22-06 35 dB(A). 

Støjens spidsværdi i boligområderne må om natten ikke overskride 

de angivne grænser med mere end 15 dB(A). 

8 Selektiv katalytisk reduktion af NOx 

44

I erhvervsområdet: 

Alle dage og indenfor samtlige tidspunkter: 60 dB(A). 

Vilkåret er overholdt når egenkontrollen jf. vilkår 46 viser værdier, der 

fratrukket ubestemtheden er lig med ovennævnte grænseværdier eller derunder. 


41. Virksomheden skal inden udgangen af 2009 have fuldført støjdæmpninger 

svarende til handlingsplanen for støjdæmpning, der 

fremgår af Bilag D. (Nyt vilkår) X 

42. Alle støjende aktiviteter skal i aften- og nattetimerne foregå indendørs 

og for lukkede døre, vinduer og porte. Undtaget herfra er intern 

truckkørsel, der er nødvendig for drift af produktionen. Vilkåret gælder 

indtil virksomheden kan dokumentere, at støjgrænsen for dette 

tidsrum overalt er overholdt uden fratræk af ubestemtheden. (Tidl. vilkår 

12) X 

43. Intern transport af varer mv. i aften- og nattetimerne skal begrænses 

mest muligt. Intern transport der krydser Linderupvej må i perioden 

22.00-06.00 kun foregå med de særligt støjsvage transportvogne, pt. 

Toyota eltruck type 7FBMF30S med en lydeffekt LWA på maks. 82 

dB(A). (Tidl. vilkår 15) X 

44. Tung trafik til og fra virksomheden skal begrænses mest muligt og 

må kun finde sted mandag til fredag i tidsrummet 06.00 - 18.00 samt 

lørdag mellem kl. 8.00 og 14.00. Der må ikke forekomme tung trafik 

om søndag eller 1. juledag. Om lørdag og på øvrige helligdage må 

der maks. forekomme 10 lastbiltransporter. (Tidl. vilkår 14) X 

45. Virksomheden skal føre et støjkildekatalog indeholdende identifikation 

af hver støjkilde, herunder placering, art/type, kildenavn og kildenr., 

etableringsår, og driftstid. Kataloget skal derudover indeholde 

oplysninger om eventuelle støjdæmpende foranstaltninger, samt resultater 

af gennemførte støjkildemålinger og tidspunkt/årstal for næste 

måling. Kataloget skal opdateres løbende. Opdateringer skal 

sendes til tilsynsmyndigheden 1 gang om året, sammen med støjberegningerne 

i vilkår 46. (Tidl. vilkår 72A) 

46. Virksomheden skal hvert år inden 1. marts indsende dokumentation 

for overholdelse af støjkravene i vilkår 40. Dokumentationen skal bestå 

af opdaterede modelberegninger af støjbelastningen i omgivelserne, 

baserede på de seneste målinger af alle relevante støjkilder. I 

tvivlstilfælde, skal støjkildernes relevans være vurderet af en person 

eller et firma, der er godkendt af Miljøstyrelsen til ”Miljømåling - ekstern 

støj”. 

45

Som grundlag for beregningerne skal virksomheden årligt lade foretage 

akkrediterede kildestyrkemålinger af nye eller ændrede støjkilder, 

samt min. 1/5 del af de eksisterende uændrede støjkilder. Kontrolmåling 

af lydeffektniveauet/kildestyrken skal tilrettelægges således, 

at samtlige støjkilder på virksomheden bliver målt mindst 1 gang 

inden for en periode på 5 år. 

Målingerne og beregningerne skal udføres efter anvisningerne i Miljøstyrelsens 

vejledning nr. 5/1993. Målingerne skal udføres af en 

person eller et firma, der er godkendt af Miljøstyrelsen til ”Miljømåling 

- ekstern støj”. Beregningsmodellen skal være accepteret på forhånd 

af tilsynsmyndigheden. (Tidl. vilkår 73A) 

47. Tilsynsmyndigheden kan – dog højest hvert 5. år, såfremt støjberegningerne 

i vilkår 46 rutinemæssigt udføres af virksomheden, forlange, 

at virksomheden bekoster beregningerne for det år i stedet udført 

af et af Miljøstyrelsen godkendt laboratorium. (Tidl. vilkår 74A) 

Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer 

48. I boliger uden for virksomhedens grund må den målte værdi af virksomhedens 

bidrag til støjen målt indendørs ikke overstige: 

I frekvensområdet 10 -160 Hz: 

kl. 18 - 06 : LpA,LF = 20 dB 

kl. 06 - 18 : LpA,LF = 25 dB 

I frekvensområdet under 20 Hz: 

Hele døgnet: LpG = 85 dB. 

Vilkåret er overholdt når egenkontrollen udført efter Miljøstyrelsens 

orientering nr. 9/1997 viser værdier der er lig med ovennævnte grænseværdier 

eller derunder. (Tidl. vilkår 49) 

49. Ved boliger i boligområder skal virksomheden over hele døgnet 

overholde en vibrationsgrænseværdi for det maksimale KB-vægtede 

accelerationsniveau (med tidsvægtning S) Law = 75 dB re 10 -6 m/s 2 . 


50. Tilsynsmyndigheden kan - dog højest én gang årligt- forlange at virksomheden 

dokumenterer at vilkår 48 og/eller 49 er overholdt. 

Dokumentationen skal foreligge som en støjmåling, henholdsvis niveauregistrering 

af det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau 

med tidsvægtning S udført af et af Miljøstyrelsen godkendt laboratorium 

eller person efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens Orientering 

46

nr. 9/1997 vedrørende lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i det 

eksterne miljø. 

Hvis kravværdierne ved den forudgående måling er overskredet, kan 

tilsynsmyndigheden forlange, at virksomheden bekoster en gentagelse 

af målingerne. (Tidl. vilkår 75) 

Spildevand og overfladevand 

(Retsbeskyttelsen for vilkår 48 – 60 udløber den 21.11.2014) 

51. Der må til Græse Å udledes renset tag- og overfladevand fra i alt 6,2 

ha befæstet areal. Udledningen må maksimalt udgøre 13 l/s. (Del af 

tidl. vilkår 79) 

52. Der må til Roskilde Fjord kun udledes: 

- Koncentrat fra 1. osmosebehandling i råvandsbehandlingsanlægget 

- Overløb fra rørbassin for tag- og overfladevand opstået i forbindelse 

med særlig kraftige regnhændelser og med en hyppighed 

på maks. 2 gange om året. 

Udledningen sker via den østlige grøft. (Del af tidl. vilkår 79) X 

53. Overfladevand, der udledes til Roskilde Fjord, skal som minimum 

have passeret et sandfang og en olieudskiller dimensioneret til 140 

l/s over 10 min (2 års hændelse), samt en lettilgængelig målebrønd 

(gennemløbsbrønd), med en diameter på min. 1,25 m. (Tidl. vilkår 80) 

54. Virksomheden skal ved spild af kemikalier eller farligt affald på befæstede 

arealer, eller i forbindelse med brand omgående afspærre 

den pågældende del af regnvandskloakken, således at belastningen 

af regnvandsbassinet begrænses mest muligt, og udledning af særlig 

forurenet regnvand til Roskilde Fjord eller Græse Å undgås. (Tidl. 

vilkår 81) 

55. Der skal i udløbet efter sandfilteranlægget være opstillet flowmåler til 

kontinuert registrering af de udledte vandmængder. Usikkerheden på 

flowmålingerne må ikke overstige 5 %. Flowmåleren skal kalibreres 

mindst 1 gang pr. år. (Tidl. vilkår 82) 

56. Der skal i overløbet fra rørbassinet til Roskilde Fjord installeres udstyr 

til registrering af antal og tidspunkt af overløb til fjorden. Måleren 

skal efterses minimum 1 gang om året. (Tidl. vilkår 83) 

57. Virksomheden skal sikre at der ikke sker udledning af overfladevand 

udover det hermed godkendte, jf. vilkår 51 og 52, herunder evt. ud- 

47

ledning på grund af forstyrrelser i driften af renseanlægget og tilhørende 

pumper og ledningsnet. (Tidl. vilkår 84) 

58. Udledningen til Græse Å skal overholde nedenstående grænseværdier. 

Metal 

Udlederkrav 

(µg/l) 

Kobber (Cu) 30 

Krom (Cr) 100 

Molybdæn (Mo) 100 

Nikkel (Ni) 1600 

Vanadium (V) 10 

Zink (Zn) 1100 

Grænseværdierne for Cu, V og Mo er vejledende indtil der er meddelt 

endelige ud lederkrav. (Tidl. vilkår 85) 

59. Virksomheden skal senest 1. marts 2010 indsende en redegørelse 

over indkøringsforløbet med de nødvendige oplysninger til brug for 

meddelelse af endelige udlederkrav. (Tidl. vilkår 85) 

60. Der skal kontinuert udtages flowproportionale prøver af overfladevandet 

i udløbet fra renseanlægget. De kontinuert opsamlede flowproportionelle 

prøver indsamles og analyseres for parametrene 

nævnt i vilkår 58 1 gang pr. måned. Den udledte spildevandsmængde 

siden sidste prøveudtagning skal samtidigt hermed registreres. 

Kontrolperioden er kalenderåret. 

Vilkår 58 er overholdt, når de vandføringsvægtede middelkoncentrationer 

af stofferne beregnede på baggrund af målinger foretaget i 

kontrolperioden er mindre eller lig med kravværdierne. 

Analysemetoder og detektionsgrænser fremgår af nedenstående tabel: 

Parameter 

Enhed 

Metode/Detektionsgrænse 

Zink (Zn) mg/l DS259/DS 2211 / 0,1 mg/l 

Nikkel (Ni) mg/l DS259/DS 2211 / 0,003 mg/l 

Chrom (Cr) mg/l DS259/DS 2211 / 0,003 mg/l 

Vanadium (V) mg/l DS259/DS 2211 / 0,001 mg/l 

Molybdæn (Mo) mg/l DS259/DS 2211 / 0,001 mg/l 

Kobber (Cu) mg/l DS259/ ICP/MS/ 0,001 mg/l 

Vandmængde m 3 /år Flowmåler/ +/- 5 % 


48

Affald 

61. Prøvetagning og analyse af prøver nævnt i vilkår 60 kan udføres af 

et akkrediteret laboratorium, eller af virksomhedens eget laboratorium. 

Analyse af prøver udtaget i de sidste 3 måneder før, og de første 3 

måneder efter indkøringsperiodens slut, skal udføres af et firma, der 

er akkrediteret til at udføre pågældende analysetyper. 

Herefter skal der som minimum udføres akkrediterede analyser 1 

gang om året. 

Tilsynsmyndigheden kan ved behov, dog højest 1 gang om året kræve, 

at også prøvetagningen er foretaget akkrediteret. (Tidl. vilkår 87) X 

62. Hvis målingerne jf. vilkår 60 foretages af virksomhedens eget laboratorium 

og personale, skal dokumentation for jævnlig og forskriftsmæssig 

kalibrering af udstyret og måle/analysemetodens overholdelse 

af kravene i vilkåret til enhver tid være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 


63. Egenkontrollen af udledningen af overfladevand skal rapporteres til 

tilsynsmyndigheden sammen med den øvrige halvårlige rapportering 

fra virksomheden og omfatte forhold anført i vilkår 87. 

Frem til der er meddelt endelige udlederkrav til Mo, V og Cu skal 

analyseresultaterne desuden indsendes løbende og senest en måned 

efter prøvetagningen. 

(Del af tidl. vilkår 89) 

64. Kemikalieholdigt affald skal til enhver tid opbevares indendørs eller 

overdækket og med mulighed for opsamling af eventuelt spild. Virksomhedens 

oplag af kemikalieaffald, må på intet tidspunkt overstige 

600 tons. (Tidl. vilkår 51) X 


65. Befæstede arealer, herunder tankgrave, samt gulve i produktions- og 

lagerbygningerne skal inspiceres for skader og revner min. 1 gang i 

kvartalet. 

Enhver form for utæthed eller skade skal udbedres hurtigst muligt og 

senest 1 uge fra de er konstateret. Kan udbedring ikke ske inden for 

1 uge skal tilsynsmyndigheden kontaktes med henblik på at aftale en 

konkret handleplan. 

Inspektionerne skal registreres i en journal, hvori tillige noteres evt. 

konstaterede skader samt de afhjælpende tiltag, der er igangsat. 

49

Journalførelse kan ske elektronisk. Journalen skal til enhver tid kunne 

forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 

Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig 

sagkyndig foretage et eftersyn af de befæstede arealer, dog højest 

en gang om året. Rapport af resultatet af eftersynet skal indsendes til 

tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter eftersynet. (Nyt vilkår) X 

66. Hele regnvands- og processpildevandskloaksystemet, herunder 

nedgravede brønde og interne ledninger skal være synet for utætheder 

mindst 1 gang hvert 5. år. Eftersynet kan ske etapevis. Hele 

kloaksystemet skal 1. gang være synet senest 1. januar 2012. Rapport 

med resultater og evt. udførte afhjælpende foranstaltninger skal 

sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned fra afsluttet 

etapeeftersyn. Planen for afvikling af eftersynene skal være tilsynsmyndigheden 

i hænde senest 1. marts 2010. Eftersyn afholdt i perioden 

2007 – 2009 kan indgå i planen. Dokumentation for disse skal 

indsendes sammen med planen. 


Olietanke 

67. Virksomheden skal inden 1. juni 2010 sende kopi af tankattest eller 

overensstemmelseserklæring for samtlige overjordiske olietanke, der 

er i brug. (Nyt vilkår) X 

68. For de overjordiske tanke, der er etableret efter den 1. september 

2005 gælder: 

• At de skal være forsynede med overfyldningsalarm placeret således, 

at den kan registreres 

ved påfyldningsrøret. 

• At de skal være placerede på et jævnt og varigt stabilt underlag 

• At de placeres således at det er muligt at inspicere såvel bund 

som bagside. 

• At hvis de er udstyret med tankudløb, skal der være monteret afspærrings 

anordning umiddelbart ved tankudløbet. 

• At tankene skal sløjfes senest 30 år fra fabrikationsåret. 

• At ved sløjfning skal restindhold fjernes, og anlægget fjernes eller 

påfyldnings studs og udluftninger afmonteres og tanken 

afblændes, således at påfyldning ikke kan ske 

• At oplysninger om sløjfning af tanken og trufne foranstaltninger 

skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 4 uger efter sløjfningen 

• At tankene må flyttes, såfremt de er forsynede med oprindeligt 

mærkeskilt. 

• At krav om vedligeholdelse, anvendelse m.v., som fremgår af 

tankattesten eller overensstemmelseserklæringen skal overholdes. 

50

• At anlæggene til stadighed skal være i en sådan vedligeholdelsestilstand, 

at det ikke foreligger en åbenbar, nærliggende risiko for 

forurening fra anlæggene 

• At de nødvendige reparationer skal finde sted omgående og foretages 

af sagkyndige. 

• At evt. konstateret utæthed på anlægget, eller mistanke herom 

skal omgående indberettes til tilsynsmyndigheden. Eventuel udstrømning 

fra anlægget skal omgående bringes til ophør fx ved tømning 

af anlægget. 


Driftsforstyrrelser og uheld 

69. Funktionen af filtrene nævnt i vilkår 8 skal overvåges kontinuert og 

resultaterne registreres sammen med oplysninger om eftersyn og 

vedligeholdelse, herunder udskiftning af filtermateriale. Registreringerne 

skal til enhver tid kunne forevises tilsynsmyndigheden på 

forlangende, og opbevares i min. 3 år. (Tidl. vilkår 66) X 

70. DeNOx-, CATOX-, incinerator- og skrubberanlæggenes funktion skal 

overvåges kontinuert, og resultaterne registreres sammen med oplysninger 

om relevante driftsforstyrrelser, herunder oplysninger om 

årsagerne til afvigelsen og de gennemførte regulerende foranstaltninger 

samt udført eftersyn og vedligeholdelsesarbejder. Dataene 

skal opbevares i min. 3 år og forevises for tilsynsmyndigheden på 

forlangende. (Tidl. del af vilkår 67) 

71. Virksomheden skal sikre, at samtlige luftstrømme, der kan indeholde 

farlige gasarter, herunder NOx, SO2, NH3 og opløsningsmidler i koncentrationer, 

der kan give anledning til overskridelser af B-værdien 

selv ved strømsvigt bliver renset effektivt og sendt ud til det fri via 

skorstenene. 

Virksomheden skal senest 1. marts 2010 sende en miljøteknisk redegørelse 

baseret på konkrete emissionsvurderinger og spredningsberegninger, 

der viser, hvordan ovennævnte krav kan opfyldes, vedlagt 

en økonomisk redegørelse og en handlingsplan, der sikrer, at 

evt. manglende tiltag er implementeret senest 1. januar 2012. (Nyt 

vilkår) X 

72. Nødstrømsanlæggene skal afprøves min. 1 gang om måneden. Dokumentation 

for afholdte afprøvninger skal opbevares i 3 år og forevises 

tilsynsmyndigheden på forlangende.(Nyt vilkår) X 

73. Spild af kemiske stoffer eller produkter under håndtering eller transport 

på virksomheden skal fjernes omgående og området skal straks 

rengøres/vaskes grundigt. Det gælder også spild på godkendte oplagspladser. 

Der skal i hver transportvogn/truck forefindes instruks 

51

for håndtering af spild i henhold til ovenstående. Samtlige truckførere/transportører 

skal være bekendt med instruksen. (Nyt vilkår) X 

74. Udendørs arealer og transportveje, hvorpå der håndteres kemiske 

stoffer og produkter skal inspiceres min. en gang dagligt for spild af 

kemiske stoffer og produkter. Eventuelt spild skal fjernes omgående 

og pladsen skal straks rengøres grundigt for at undgå, at forureningen 

bliver ledt ud til regnvandskloakken. Eller siver ned til undergrunden. 

Runderingerne, herunder konstaterede spild samt iværksatte 

aktioner skal registreres. Dokumentationen/registreringen for 

runderingerne skal opbevares i min. 3 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 


75. Udendørs arealer og transportveje skal rengøres regelmæssigt min. 

2 gange om ugen ved våd rengøring med opsugning af urenheder og 

uden støvgener for omgivelserne. Rengøringens effekt på overfladevandets 

tungmetalbelastning skal evalueres senest 1. september 

2010. Frekvensen kan på det grundlag nedsættes efter konkret aftale 

med tilsynsmyndigheden. Opsamlet materiale skal opbevares som 

farligt affald. (Nyt vilkår) X 

76. Samtlige afspærringsventiler på regnvandskloakken skal afprøves 

regelmæssigt min. 1 gang om måneden. Der skal foreligge dokumentation 

for gennemførte afprøvninger, som skal opbevares i min. 

3 år og forevises for tilsynsmyndigheden på forlangende. (Nyt vilkår) X 

77. Samtlige sandfang og olieudskillere på virksomhedens areal skal 

tømmes efter behov og som minimum 1 gang om året. Tidspunkt 

herfor og arbejdets omfang skal registreres. Registret skal opbevares 

i min. 3 år og til enhver tid være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 


Risiko/forebyggelse af større uheld 

78. Der skal ved ammoniaktankanlægget (de 2 x 15 tons ammoniaktanke) 

gennemføres nedenstående tiltag: 

Inden 1. juli 2010: 

i. Der skal etableres ammoniaksniffere egnede steder ved 

påfyldnings pladsen 

ii. Påfyldningsslangerne skal være forsynede med pull-away 

koblinger 

iii. Der skal være etableret nødstop, som lukker væskeventilerne 

i stedet for snøretræksystemet 

iv. Der skal være etableret automatisk lukning af slangeventilerne 

og af kompressoren, styret fra samtlige sniffer 

52

v. Der skal være 2 uafhængige niveaumålere, den ene der 

stopper kompressor/pumpe og den anden der også stopper 

kompressor og samtidigt lukker for tilførselsventilen. 

Dette kan ske ved at niveautransmitteren PIC561/562 laves 

til både at stoppe kompressoren og lukke for de fjernbetjente 

ventiler under tankene, UV117/119 

Inden 1. september 2012: 

vi. Der skal monteres rørbrudsventiler på de manglende væskeudtag. 

På det nederste udtag for niveauvisning 

kan dog i stedet for rørbrudsventil laves en restriktor 

med en diameter på 4-5 mm. 


79. Ammoniaktankene skal undersøges for spændingskorrosion i svejsninger, 

på den indvendige side min. hvert 5. år, første gang inden 1. 

september 2012. Resultatet heraf skal sendes til tilsynsmyndigheden 

senest 1 uge efter, at resultaterne foreligger. (Nyt vilkår) X 

80. Virksomheden skal forud for hver påfyldning af ammoniaktankene 

sikre sig at tankbilen er udstyret med automatisk bremse og 

rørbrudsventiler.(Nyt vilkår) X 

81. Alle 3 døre i ammoniaktankgården skal være åbne under påfyldning.(Nyt 

vilkår) X 

82. Alt el-drevet kritisk udstyr relevant for sikkerheden ved ammoniaktankanlægget 

samt SK - anlæggets rotérovn og jernreaktor skal inden 

1. januar 2011 være tilsluttet nødstrømsforsyning, medmindre 

der på tilfredsstillende vis er dokumenteret, at pågældende udstyr 

ved strømsvigt ikke forringer sikkerheden på anlægget. (Nyt vilkår) X 

83. Virksomheden skal evaluere og ajourføre sikkerhedsledelsessystemet, 

når forholdene begrunder det, og mindst 1 gang om året. Referat 

deraf skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned fra 

evalueringsdato. (Nyt vilkår) X 

84. Der må ikke udledes brandslukningsvand til recipient eller jorden. 

Opsamlet brandslukningsvand skal bortskaffes efter konkret aftale 

med miljøcentret. (Nyt vilkår) X 

85. Udløbene til såvel Roskilde Fjord og Græse Å skal afspærres omgående 

ved større brand på virksomheden, ved generelt strømsvigt 

samt ved større udslip af flydende miljøfarlige stoffer på virksomhedens 

befæstede arealer eller tagoverflader. Lukning af ventilerne/udløbene 

skal kunne aktiveres såvel automatisk som manuelt 

Nødstoppet skal kunne aktiveres fra begge virksomhedens to kontrolcentre. 


53

86. Udendørs rør, herunder evt. rørføringer på tag, som anvendes til 

transport af miljøfarlige stoffer, der er flydende ved atmosfærisk tryk 

skal senest 1. september 2010 være forsynede med rørbrudsventiler 

koblede til den pågældende produktions alarmsystem. Kravet gælder 

ikke for rør, der løber over tankgrave eller områder, der afvander til 

virksomhedens processpildevandsrensningsanlæg. 

Indberetning 

Ventilerne skal vedligeholdes som kritisk udstyr. Dokumentation for 

ventilernes vedligehold skal opbevares i min. 3 år og kunne fremvises 

til myndighederne på forlangende. (Nyt vilkår) X 

87. For hvert kalenderhalvår skal egenkontrollen sammenstilles i en 

halvårlig rapport, som sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 

måneder efter kontrolperiodens udløb, dvs. senest 1. marts, henholdsvis 

1. september. 

Den halvårlige rapport skal indeholde: 

Luft 

• Resultater fra præstationskontrollen, jf. vilkår 31 og 34 udført i 

kontrolperioden 

• Resultater fra den kontinuerlige overvågning, jf. vilkår 31, herunder 

for hver kalendermåned angive de 3 højeste timemiddelværdier, 

og deres aritmetiske gennemsnit, samt det aritmetiske gennemsnit 

af 1-timemålingerne udført i den pågældende kalendermåned. 

Timemiddelværdierne fra de kontinuerlige målinger skal 

desuden præsenteres grafisk for samtlige målinger udført i perioden. 

• Opgørelser over de kontinuerligt målende instrumenters driftsstabilitet 

i måleperioden og dato for seneste kalibrering 

• Eventuelle overskridelser og de korrigerende handlinger, de har 

givet anledning til skal der fyldestgørende være redegjort for i 

rapporten. 

• Ajourførte diagrammer, der viser de forskellige afkasts aktuelle 

forhold med hensyn til tilkoblede rensningsudstyr, filtervagter og 

de instrumenter, der er installeret til kontinuerlig måling af parametre 

iht. vilkår 31 

• Spredningsberegninger til dokumentation for virksomhedens 

overholdelse af vilkår 19, 21, 24, 27 og 30. Spredningsberegningerne 

skal foretages ved hjælp af OML-multi modellen, ud fra det 

højeste af gennemsnittene af timemiddelværdierne fremkommet 

som beskrevet ovenfor, suppleret med bestemmelser eller velfunderede 

beregninger af tilsvarende emissioner i de øvrige, for 

den pågældende parameter relevante afkast 

54

Ophør 

• Fuldstændigt dataindlæg samt resultater, der direkte kan sammenlignes 

med kravene i vilkåret. 

Vand 

• Analyseresultater og udledninger siden sidste rapportering, af de i 

vilkår 58 anførte parametre. 

• Oplysninger om antallet og tidspunkter for overløb af tag- og overfladevand 

fra rørbassinet til Roskilde Fjord, 

• Dato for sidste service/kalibrering af overløbs- og flowmåler. 

(Tidl. vilkår 71A og 89) 

88. For hvert kalenderår skal virksomheden inden 1. maj sende en risikoårsrapport 

med følgende indhold: 

• Referat af ledelses evaluering jf. vilkår 83 

• Opdaterede lister over kritisk udstyr for henholdsvis SK-anlægget 

og ammoniaktankanlægget, med oplysninger om dato og frekvens 

for eftersyn og ændringer. Dokumentation for at eftersyn 

er foretaget opbevares i min 3 år og skal til en hver tid være tilgængeligt 

for myndighederne. 

• Oplysninger om antallet af afholdte beredskabsøvelser i løbet af 

året 

• Opdaterede indholdsfortegnelser for sikkerhedsrapporten og beredskabsplanen 

• Opgørelse over afprøvninger og evt. ændringer ved afspærringsventilerne 

på udløbet til henholdsvis Roskilde Fjord og Græse Å 

• En opdateret liste over de i vilkår 86 nævnte rørbrudsventiler og 

de afprøvninger heraf, der er foretaget i kontrolhalvåret. (Nyt vilkår) 

X 

89. Virksomheden skal hvert år, inden 1. maj sende en årsrapport til tilsynsmyndigheden, 

herunder en redegørelse for det forløbne års 

produktion af de forskellige katalysatortyper, forbrug af råvarer, 

brændsel og hjælpestoffer samt produktion af affald fordelt på affaldskategorier 

og angivet bortskaffelsessted. (Tidl. vilkår 78) 

90. Senest 1 måned før planlagt ophør skal virksomheden sende til tilsynsmyndigheden 

en plan for miljømæssig forsvarlig afvikling af aktiviteterne 

på ejendommen, herunder bortskaffelse af affald, rengøring 

af produktionsudstyr og anlæg, samt øvrig sikring af udstyr og 

anlæg, så risiko for forurening af jord, grundvand eller recipient elimineres. 

55

Samtidigt skal virksomheden sende en redegørelse over evt. stedfundne 

uheld med spild på de udendørs arealer, og en vurdering af 

hvorvidt virksomhedens såvel indendørs som udendørs aktiviteter, 

har kunnet give anledning til forurening af undergrunden. (Nyt vilkår) X 

56

Udarbejdet af: 

Tina Pehrson 

Alan Willumsen 

14. juli 2011 

Ansøgning om etablering af ny fabrik 

2011

A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold. ______________________________ - 4 - 

B. Oplysninger om virksomhedens art___________________________________ - 4 - 

C. Oplysninger om etablering __________________________________________ - 5 - 

D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed __________________________ - 5 - 

E. Tegninger over virksomhedens indretning_____________________________ - 7 - 

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion _____________________________ - 8 - 

G. Oplysning om valg af bedste tilgængelige teknik ______________________ - 14 - 

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger _ - 16 - 

J. Forslag til vilkår og egenkontrol _____________________________________-20.- 

K. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld __________________________ - 21 - 

L. Ikke-teknisk resume_______________________________________________ - 21 - 

Liste over bilag _______________________________________________________ - 23 - 

- 2 -

Indledning 

Denne miljøansøgning omhandler etablering af en ny produktionslinie til fremstilling af 3 råvarer, 

der af konkurrencemæssige årsager herfra betegnes A, B og C. Ingen af de 3 råvarer 

er mærkningspligtige. Miljøstyrelsen Roskilde er bekendt med sammensætning. Som biprodukt 

fremstilles natriumnitrat. 

De 3 produkter skal anvendes som råvarer i produktion af katalysatorer. Natriumnitrat kan 

sælges som gødning og som råvare til produktion af anlæg til solenergi. 

Ved at producere egne råvarer opnås dels bedre egenskaber i de færdige katalysatorer, 

dels større leveringssikkerhed. De 3 råvarer skal anvendes i Frederikssund og i Houston 

Den nye produktionslinie vil ikke medføre en øget katalysatorproduktion. 

Virksomhedens produktion udgør i dag i alt ca. 70.000 tons forskellige typer katalysatorer, 

alumina og kaliumnitrat. 

Katalysatorer er kemiske produkter der fremmer en kemisk proces uden selv at blive forbrugt. 

Katalysatoren kan således øge produktionshastigheden og/eller nedsætte energiforbruget 

ved fremstilling af forskellige stoffer og produkter. 

Katalysatorerne anvendes i den kemiske industri ved fremstillingen af f. eks. ammoniak og 

metanol, i olieindustrien til rensning af olieprodukter for uønskede stoffer som f. eks. svovl, 

og i kraftværker, kraftvarmeanlæg og skibe til rensning af røggas for kvælstof- og svovlforbindelser. 

Alumina anvendes som mellemvare i katalysatorproduktionen i Frederikssund og på Haldor 

Topsøes fabrik i Houston. 

Kaliumnitrat bliver solgt som råvare til glasfremstilling og til gødningsformål. 

Virksomheden blev etableret på ejendommen i 1958. Virksomhedens miljøforhold har siden 

1974, hvor miljøbeskyttelsesloven trådte i kraft, været reguleret af en række delgodkendelser 

meddelt af Hovedstadsrådet eller Frederiksborg Amt. Disse blev i 1998 erstattet af en 

samlet godkendelse, som amtet meddelte den 12. maj 1998. Godkendelsen blev anket af 

naboer til virksomheden men stadfæstet af Miljøstyrelsen den 4. februar 1999. 

En revision af godkendelsen forelå i december 2009. 

Virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsens 1 §5. I forbindelse med ansøgningen er 

der i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen fremsendt sikkerhedsrapport, 

som omhandler det nye fabriksanlæg. 

1 Bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 

- 3 -

A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold. 

1. Haldor Topsøe A/S 

Nymøllevej 55 

2800 Lyngby 

2. 

3. 

Tlf. 45 27 20 00 

CVR. nr. 418 53 816 


Linderupvej 2 


Matr. nr. 15a,15aø, 16a og 16ai (16ai sammatrikuleres senere med 16a), Ude 

Sundby, Frederikssund jorder. 

P-nummer: 1.003.065.230 

Ejer er identisk med ansøger. 

4. Tina Pehrson 

Linderupvej 2 


tlf. 4527 8827 / 2249 6627, e-mail: miljoe_frs@topsoe.dk 

B. Oplysninger om virksomhedens art 

5. Virksomhedens listebetegnelse er D101 og J103. 

6. Produktionen af de 3 råvarer skal foregå i nye anlæg i en ny fabriksbygning, P6 

med målene 80 m * 40 m og højden 11 m. 

Den årlige produktionskapacitet oplyses af konkurrencemæssige årsager ikke 

her, men er kendt af Miljøstyrelsen Roskilde. 

7. Katalysatorfabrikken er som helhed omfattet af §5 i Miljøministeriets bekendtgørelse 

nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med 

farlige stoffer (Risikobekendtgørelsen). 

I den nye fabrik vil der ske en inddampning af natriumnitratopløsning til fast natriumnitrat, 

der er omfattet af Risikobekendtgørelsens definition af farlige stoffer. 

En vurdering af, om disse stoffer kan medføre risiko for større uheld i natriumnitratanlægget 

fremgår af den udarbejdede sikkerhedsrapport. 

I Sikkerhedsrapporten vurderes det, at der ikke er risiko for større uheld med 

- 4 -

natriumnitrat. 

8. Der er ikke tale om en midlertidig produktion. 

C. Oplysninger om etablering 

9. Det ansøgte projekt indebærer etablering af 1 ny bygning med betegnelsen P6. 

10. Bygge- og anlægsperiode for P6: 

Start: 1. kvartal 2012 

Slut: 2. kvartal 2013 

Forventet start af produktion: Primo 2014 

D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed 

11. Området er omfattet af Frederikssund kommuneplan 1989-2001, område E 2.1, 

samt Frederikssund kommunes lokalplan nr. 23. 

Bygning P6’s placering på fabriksarealet er vist i figur 1 side 6 og viser fabriksområdet, 

der består af matriklerne 15aø, 15a,16a og16ai. 

- 5 -

Figur 1. P6’s placering på fabriksarealet 

- 6 -

12. Virksomhedens erhvervsareal er ikke fuldt udbygget og det ønskes at udnytte 

arealet til en produktion. Nærheden til udviklingsafdelingen hos Haldor Topsøe 

A/S i Ravnholm, Lyngby er en væsentlig parameter med hensyn til placeringen 

i Frederikssund. 

Virksomhedens øvrige funktioner f.eks. trykluftsforsyning, lagerfaciliteter, værkstedsfaciliteter 

vil indgå i driften af produktionen i bygning P6. Produktionen i 

P6 vil organisatorisk være en selvstændig afdeling under fabrikkens ledelse. 

13. Den daglige drifttid vil være døgndrift 7 dage om ugen i omkring 330 døgn, idet 

anlæggets karakter, størrelse og driftsmåde gør, at det er uhensigtsmæssigt at 

lukke ned for produktionen lørdag og søndag. Lukkes anlægget ned vil det være 

af længere varighed, dvs. mindst en uge. 

14. Til - og frakørsel af varer foregår ad Linderupvej til tankanlæg og til bygning L1, 

L3 og Centervej. På grund af stigningen i den samlede produktion vil tung 

transport øges på hverdag med 3 lastbiler i gennemsnit. 

E. Tegninger over virksomhedens indretning 

15. Tegning over beliggenhed, placering og indretning. 

Se figur 1. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen endelige indretningsplaner. 

Kun enkelte funktioner og anlæg er placeret i og udenfor bygningen. Se 

bilag 1. 

Tegning over interne transportveje. Se vedlagte rapport i bilag 5 Miljømåling 

ekstern støj. 

Tegning der viser placering af skorstene, ventilationsafkast og afkast fra fyr. 

Se vedlagte rapport i bilag 5 Miljømåling ekstern støj. 

Tegning der viser støj- og vibrationskilder 

Se vedlagte rapport i bilag 5 Miljømåling ekstern støj. 

- 7 -

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 

16. Produktionskapaciteten: 

Produktionskapaciteten oplyses af konkurrencemæssige årsager ikke her, 

men er kendt af Miljøstyrelsen Roskilde. 

Tilsvarende har Miljøstyrelsen Roskilde modtaget en detaljeret liste over de 

råvarer og hjælpestoffer, der indgår i produktionen. 

Som biprodukt ved A, B og C fremstillingen vil der blive produceret natriumnitrat. 

Natriumnitrat kan sælges som råvare til produktion af anlæg til solenergi 

samt som gødning. 

Flydende råvarer modtages fra tankvogne og opbevares i lagertanke placeret i 

betongrav. Transport af råvarer til produktionsstedet foregår i rørsystem. Væskemængder 

under 1000 liter modtages i palletanke. Efter tømning vaskes 

palletankene (genbrugsemballage) og vaskevandet indgår i produktionsprocessen. 

Mellemvarer, færdigvarer og biprodukter transporteres til henholdsvis L3 centervej 

eller L1 i "big bags". Biproduktet natriumnitrat opbevares på trailer inden 

det transporteres til eksternt lager i Hundested. 

Der vil ved alle tømnings- og påfyldningsprocesser være lokal afsugning 

og/eller skrubber, således at uønsket støvvirkning eller emission af dampe 

undgås. Den afsugede luft indgår i procesventilationen og renses sammen 

med denne før den sendes til afkast i skorsten A_P6. 

Oplagring og transport af faste mellemvarer og færdigvarer anses ikke at give 

anledning til forurening da alle varer er emballeret i UN godkendte emballager. 

Oplagring og transport foregår på befæstede områder. 

- 8 -

Forbrug af vand: 

Af kommunalt ledningsvand anvendes der pr år: 1400 m³ til sanitære formål 

(der er der regnet med 40 m 3 pr. ansat pr. år). 

Vand til procesformål og rengøring genvindes som kondensat fra natriumnitratanlægget. 

Eventuelt overskud af kondensatvand vil indgå i fremstillingen af 

nyt vand til brug andre steder i fabrikken og erstatter derved egen indvundet 

vand fra grundvandsboring. 

Forbrug af energi: 

A: 

Naturgas: 900.000 Nm 3 

Elektricitet: 1.500.000 kWh 

Vandforbrug 600 ton 

B: 


Elektricitet: 360.000 kWh 


C: 


Elektricitet: 180.000 kWh 


NaNO3 


Elektricitet: 

- 9 -

17. Procesforløb 

Generelt 

Den nye fabrik skal fremstille A, B og C. 

Produktionen omfatter blanding, fældning og filtrering i et vandigt miljø. 

Herefter sker der en tørreproces med efterfølgende brænding. 

Som biprodukt dannes natriumnitratopløsning, der inddampes og krystalliseres 

i særskilt anlæg. 

Processer der forløber i bygning P6 

A: 

Se også vedlagte blokdiagram bilag 2a. 

De vandige råvareopløsninger blandes i en tank med omrøring. Blandingen 

overføres til en krystallisator, hvori der dannes krystaller. 

Blandingen filtreres og vaskes. Filtratet, der indeholder natriumnitrat sendes til 

natriumnitratanlægget og filterkagen opslemmes med vand og pumpes tilbage 

til blandetanken. 

Filterkagen behandles nu med en opløsning af ammoniak og vaskes herefter 

med vand. 

Vaskevandet bliver regenereret så overskydende ammoniak bliver genanvendt. 

Regenereringen sker ved at pH hæves med natriumhydroxid og ammoniakken 

strippes fra, ammoniakken ledes til en skrubber hvor den absorberes i 

en blanding af vand og salpetersyre så der dannes ammoniumnitrat, som genanvendes. 

Der er ingen emission af ammoniak fra skrubberen, Der vil være 

mulighed for trykudligning til omgivelserne ført 1 m over tag, jf. afsnit 22 . 

Væsken fra stripperen indeholder natriumnitrat og pumpes til inddampning i 

natriumnitratanlægget. 

Filterkagen tørres til pulver i tørreovnen. Tørreluften opvarmes direkte med naturgasbrænder. 

Røggassen fra tørreovnen ledes igennem posefilter 2 med en 

maksimal emissionskoncentration på 5 mg/Nm³ til afkast i skorsten A_P6. 

Herefter brændes produktet. Brændingen foregår ved inddirekte opvarmning 

med naturgasbrænder og i en kontrolleret dampholdig atmosfære fra dampkedelanlægget. 

Procesluften fra brændingen indeholder ammoniak og vanddamp 

og behandles i skrubber 2. Der er ingen emission af ammoniak fra 

skrubberen, Der vil være mulighed for trykudligning til omgivelserne ført 1 m 

over tag, jf. afsnit 22. Røggassen fra naturgasbrænderen ledes til afkast i 

skorsten A_P6. 

Produktet kan nu bruges som det er eller der kan foretages en metalfjernelse, 

hvor produktet behandles i en salpetersyreopløsning efterfulgt af filtrering og 

- 10 -

vask med vand. 

Filterkages tørres til pulver i tørreovnen. Tørreluften opvarmes direkte med naturgasbrænder. 

Røggassen fra tørreovnen ledes igennem posefilter 2 med en 

maksimal emissionskoncentration på 5 mg/Nm³ til afkast i skorsten A_P6. 

Det færdige produkt emballeres i big bags. Lokalafsugning herfra sendes via 

posefilter 1 til afkast i A_P6 

B 

Se også vedlagte blokdiagram bilag 2.b. 

De vandige råvarer blandes i en tank med omrøring. 

Blandingen filtreres og vaskes, og filterkagen tørres i en direkte naturgasopvarmet 

tørreovn. Røggassen fra tørreovnen ledes igennem posefilter 2 og lokalafsugning 

ved råvarehåndteringen ledes igennem posefilter 1, begge med 

en maksimal emissionskoncentration på 5 mg/Nm³, før det ledes til afkast i 

A_P6. 

Filtratet indeholder natriumnitrat og inddampes i natriumnitratanlægget. 

Herefter opslemmes pulveret fra tørreovnen i vand. Der tilsættes lidt base for 

at hæve pH. Opslemningen filtreres og vaskes med varmt vand. Filterkagen 

behandles med ammoniakopløsning og vaskes herefter af flere omgange til al 

ammoniaknitrat er vasket ud. 

Vaskevandet regenereres idet pH hæves med natriumhydroxid og 

ammoniakken strippes fra i en ammoniakstripper og ledes til en skrubber 1, 

hvor den absorberes i en blanding af vand og salpetersyre så der igen dannes 

ammoniumnitrat som kan genbruges. 

Væsken fra stripperen, som indeholder natriumnitrat pumpes til inddampning i 

natriumnitratanlægget. 

Den vaskede filterkage tørres i tørreovnen. Efter tørring er produktet færdig og 

fyldes på bigbags. Lokalafsugning ledes til posefilter 1 med en maksimal 

emissionskoncentration på 5 mg/Nm³, før det ledes til afkast i A_P6. 

C 

Se også vedlagt blokdiagram bilag 2.c. 

De vandige råvarer blandes hvorved, der sker en fældning. 

Blandingen filtres og vaskes med vand. Filtratet, der indeholder natriumnitrat 

pumpes til inddampning og filterkagen med produktet tørres i en tørreovn. Tørreluften 

opvarmes med naturgas. Røggassen fra tørreovnen ledes igennem 

posefilter 2 med en maksimal emissionskoncentration på 5 mg/Nm³ til afkast i 

skorsten AP_6. 

- 11 -

Det tørrede produkt pakkes i big bags. Lokalafsugning ledes til posefilter 1 

med en maksimal emissionskoncentration på 5 mg/Nm³, før det ledes til afkast 

i A_P6. 

Natriumnitratanlæg 

Se også vedlagte blokdiagram bilag 2.d. 

Vandige opløsninger med natriumnitrat sendes til inddampningsanlæg for 

produktion af fast natriumnitrat. 

Fra alle produktionerne (A, B og C) kommer der natriumnitratholdigt filtrat fra 

vask af produkterne – fra A og B kommer der ligeledes natriumnitratholdigt 

vand fra ammoniakstripperen. 

Fra en fødetank sendes vandet til inddampning, hvor det opkoncentreres til ca. 

50%. Inddamperen opvarmes med damp og er delt i flere separate trin. 

Kondensatet fra inddamperen genanvendes i processen som vaskevand. 

Kondensatet fra opvarmningsdampen sendes retur til dampkedelanlægget. 

Den inddampede natriumnitratopløsning pumpes herefter til krystallisatoren, 

hvor natriumnitratopløsningen nedkøles. Herved udskilles natriumnitraten som 

krystaller. 

Krystallerne centrifugeres, og det fracentrifugerede vand sendes retur til 

krystallisatoren. 

De centrifugerede krystaller tørres herefter i et tørreanlæg direkte opvarmet 

ved hjælp af naturgasbrænder. 

Røggassen fra tørreanlægget filtreres i posefilter 3 med en maksimal emission 

på 5 mg/Nm³, hvorefter halvdelen af luften ledes til skorsten A_P6, den anden 

halvdel genbruges og ledes tilbage gennem gasbrænderen til tørreanlægget. 

Lokalafsugning fra emballering filtreres i posefilter 4 med en maksimal 

emission på 5 mg/Nm³ før det ledes til afkast i skorsten A_P6, 

18. Energianlæg 

Til brug for rumopvarmning af kontorer og eventuelt produktionsafsnittet i P6, 

vil der blive installeret et naturgasfyr på 100 kW. 

Damp til brug for opvarmning, brænding og inddampning leveres fra 2 dampkedler 

på hver 2 MW. Anlægget er forsynet med low NOx brændere. 

19. Driftsforstyrrelser og uheld. 

Det er vor vurdering, at sandsynligheden for, at der indtræffer driftsforstyrrelser 

eller uheld med alvorlige miljømæssige følger, er meget lille. 

- 12 -

Driftforstyrrelser og uheld i forbindelse med fremstillingen af natriumnitrat er 

beskrevet i sikkerhedsrapporten, der følger med denne ansøgning. 

Der er principielt mulighed for, at driftsforstyrrelser eller uheld kan ske som følge 

af: 

- Filterbrud, der kan medføre forøget emission af faste stoffer. 

- Brud på tanke og rørsystemer, der kan medføre spild af flydende stoffer 

på fabriksgulv eller i tankgrave. 

- Spild under omlæsning og transport og under påfyldning af tanke. Spild af 

faste og flydende råvarer kan ske på kørselsarealer, på fabriksgulv, på 

læssepladser eller i betongrave. 

- Brand. Der udsendes røg og der opstår forurenet slukningsvand. 

- Begge skrubbere forsynes med nødstrøm for at sikre at ammoniak ikke 

ledes til afkast 

20. Særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg 

Der vil være en kort indkøringsperiode ved start af krystallisator og båndfilter, 

hvor produktet ikke vil overholde givne specifikationer, og derfor må kasseres. 

- 13 -

G. Oplysning om valg af bedste tilgængelige teknik 

21. Redegørelse for anvendelse for bedste tilgængelige teknik. 

Haldor Topsøe A/S er i Danmark alene om produktion af heterogene 

katalysatorer til den kemiske procesindustri og til miljøforbedrende 

foranstaltninger som røggasrensning og katalytisk forbrænding af 

opløsningsmidler. 

Haldor Topsøe A/S udfører løbende udvikling af dels nye katalysatortyper og 

dels optimering af eksisterende typer, samt de tilhørende 

produktionsprocesser. Udover at opfylde kundernes tekniske behov og 

ressourcemæssige forhold (begrænsede råvarer, økonomiske mv.) foretages 

denne udvikling også med øje for renere teknologi for at tilgodese ønsker eller 

krav stillet af virksomhedens øvrige interessenter. 

Der findes ingen BREF-note der specifikt beskriver produktion af heterogene 

katalysatorer. 

I det følgende gives eksempler fra følgende BREF -noter. 

1) BREF for LVOC 

2) BREF for spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer. 

3) BREF for organiske finkemikalier, december 2005. 

4) BREF for Industrielle kølesystemer. 

5) BREF for immissioner fra oplagring. 

6) BREF for uorganiske kemikalier i storskalaproduktion - faste stoffer og andre 

stoffer 

Bat ifølge BREF noter vedr. ledelse: 

Haldor Topsøe A/S har miljø, - og energiledelse, der sikrer at der arbejdes vedholdende 

og systematisk med miljø og energi forhold. 

Procedure 23.10 sikrer at alle nye medarbejdere gennemgår undervisning i miljøforhold 

indenfor 1. måned. 

Bat ifølge BREF noter vedr. procesudvikling. 

Anlæggene er placeret hensigtsmæssigt og projekteret i henhold til procedure 

12.10. 

Anlæggene projekteres i samarbejde med arbejdsmiljø-, miljø-, energi- og vedligeholdelsesafdelingerne 

samt sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg. 

Bat ifølge BREF noter vedr. kølesystemer: 

Nedkøling af den opvarmede gas sker gennem varmevekslere, hvorved der 

- 14 -

opnås høj energiudnyttelse. Køletårnet udføres som et åbent recirkulerende kølesystem 

med ét gennemløb, hvor der anvendes renset processpildevand som 

kølevand. Pumper og drev vælges efter et lavt støjniveau. 

Bat ifølge BREF noter vedr. oplag af væsker: 

Tanke for flydende råvarer placeres i tankgrave og rørføring fra tanke placeres 

overjordisk i tankgrav. Sure og basiske væsker holdes adskilt. Alle arealer, hvor 

der kan forekomme håndtering af kemiske stoffer er befæstede, med materialer, 

der er resistente overfor de kemiske stoffer. Tankgraven vil kunne indeholde 

volumenet af den største tank samt 10 % til regnvand Der etableres læssepladser, 

ved påfyldning af flydende råvarer, der modtages i tankvogn. Der etableres 

automatisk styring, således, at påfyldning kun kan ske når ventilen til læssepladen 

er lukket. 

Bat ifølge BREF noter vedr. affald og spild: 

Affaldsproduktionen opgøres og registreres. Der udarbejdes hver måned rapport 

over udgifter til bortskaffelse af farligt affald til Kommunekemi. Rapporten 

indeholder en opgørelse over mængde, type (varenummer og indholdsstoffer) 

og pris for bortskaffelse. Al registrering foregår ved hjælp af virksomhedens registreringssystem, 

SAP. Alle processer styres, overvåges og registreres i computersystemer, 

så spild hurtigt opdages. 

Bat ifølge BREF noter vedr. spildevand: 

Generelt opstår der ikke processpildevand, idet skyllevand genbruges i 

processen. Skulle der opstå processpildevand, der ikke kan genanvendes i 

processen, f.eks. ved processkift bortskaffes dette til Kommune Kemi. 

Bat ifølge BREF noter vedr. luft,- og lugtemissioner: 

Al procesventilationen behandles i posefiltre med et maksimum emission på 5,0 

mg/Nm3. Der opsættes støvvagter efter filtrene. Støvemissionen ligger på 0,4 

kg/ton, hvilket er under den beskrevne BAT. Der installeres posefiltre efter støvende 

processer. 

Der opsættes udstyr til kontinuerlig måling af støv i afkast A P6. 

Det er BAT at fjerne ammoniak med sur vådskrubning med henblik på 

genvinding. Der etableres sur skrubber efter henholdsvis brænding og 

ammoniakstripper. Det dannede ammoniumnitrat kan genanvendes i 

processen. 

Der anvendes low NOx brændere i energianlæg. 

Bat ifølge BREF noter vedr. støj og vibrationer: 

Ved udformningen af bygningen, produktionslinien, valg af materialer, placering 

af støjende maskiner mv., er der i udstrakt grad taget hensyn til at støjniveauet i 

bygningen og omgivelserne bliver så lave at virksomhedens samlede støjniveau 

ikke ændres, og dermed ikke får betydning for overholdelse af støjgræn- 

- 15 -

serne 45, 40, 35 dBA for henholdsvis dag-, aften- og natperioden. 

Der vil endvidere blive stillet krav til leverandører, der leverer anlægsdele som 

skal placeres udenfor bygningen. 

Eksempel på Bat ifølge BREF noter vedr. energi: 

Haldor Topsøe A/S har energiledelse, der sikrer at der arbejdes vedholdende 

og systematisk med energiforhold, herunder energigranskning af hele projektet. 

Vand til procesformål genvindes som kondensat fra produktionsprocessen. 

Eventuelt overskud af kondensatvand vil indgå i fremstillingen af nyt vand til 

brug i fabrikken og erstatter derved egen indvundet vand fra grundvandsboring. 

Vaskevand til brug for fjernelse af opløste salte skal ligge under det foreskrevne 

BAT niveau på 4-28 m³/ton produkt. I P6 tilføres maksimalt 1 m³ ”nyt” vand/ton 

produkt. 

I roterovnen anvendes rekuperative brændere dvs. brændere hvor brænderluften 

varmeveksles med den afgående røggas så maksimal brændervirkningsgrad 

opnås. 

Energiforbrug til produktion af A ligger under det foreskrevne BAT-niveau. 

- 16 -

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger 

22. Luftforurening. 

Se også bilag 3 over luftflow A P6 

Til skema 1 på side 18, der gælder for bygning P6, skal følgende uddybende 

beskrivelse tilføjes: 

Støv: 

Ved af - og pålæsning, transport og håndtering af faste og flydende stoffer vil 

der være lokal afsugning. Afkastluften vil blive renset i et posefilter med en 

maksimal emission på 5 mg/Nm³. Støv fra posefilteret bliver efterfølgende 

genbrugt. Efter filtrering sendes afsuget til afkast i skorsten A_P6. 

I produktionsforløbet omfattende opberedning af råvarer, tørring og pakning vil 

afkastluften fra procesventilationen indeholder støv, aluminium, NH3 og NOx fra 

gasbrændere. Procesluften fra tørreovnen og fyldestation renses i et posefilter 

med en maksimal emission på 5 mg/Nm³ og afsuget sendes til skorsten A_P6. 

Støvet er inert og indeholder ikke krystallinsk siliciumdioxid. 

Emissionskoncentrationen for Al forventes at ligge på maksimalt 0,8 mg/Nm 3 , 

idet den maksimale aluminimumskoncentration forekommer i B med en 

vægtprocent på 15,9 wt%. 

Ammoniak: 

Vaskevandet fra filtrering bliver regenereret så overskydende ammoniak bliver 

genanvendt. Stribber/skrubbersystemet består af: 

• En buffertank til vandig opløsning af ammoniumnitrat og natriumnitrat 

• Ammoniak stripper 

• Ammoniak skrubber 1 

Opløsningen af NH4NO3 og Na NO3 ledes ind i stripperen hvor der tilsættes 

NaOH ud fra pH måling for at holde pH høj således at NH3 ved hjælp at den tilførte 

damp kommer på gasform. 

NH3 gassen og evt. vanddamp bliver ført til skrubber 1, hvor der skrubbes med 

en svag salpetersur opløsning og køles. 

I skrubberen recirkuleres den sure væske så der er god kontakt mellem væske- 

og gasfasen. 

. 

Ammoniakstripperen er et lukket system. Der er dog trykudligning til omgivelserne 

for at undgå overtryk/undertryk ved temperaturforskelle i anlægget, f. eks. 

ved opstart eller nedlukning. Trykudligningen sker via skrubber 1 og trykudligningsrøret 

føres 1 m over tag. Udledningen af ammoniakdampe til omgivelserne 

i situationer med overtryk i anlægget vil være ubetydelig på grund af 

den sure skrubber 1. Volumenstrømmen vil være maksimalt 5 Nm³/h med en 

maksimal koncentration på 500 mg/Nm³. 

- 17 -

I normal drift vil alarmer på pH målingen sikre at pH er høj i stripperen og lav i 

skrubberen. Kommer pH’en uden for de fastsatte grænser vil fødestrømmen til 

systemet stoppe og der vil dermed ikke blive tilført mere NH3 til systemet. Når 

pH igen er inden for grænserne kan fødestrømmen igen startes. 

Procesluften efter brænding indeholder ammoniak, og der vil under brænding 

maksimalt frigives 30 kg ammoniak/h. Ammoniakken og røggassen ført til 

skrubber 2, hvor der vaskes modstrøms med salpetersyre, så ammoniakken 

genanvendes. PH måling sikrer at vaskevandet hele tiden er svagt surt. 

Luftflowet ud af skrubber 2 er, ligesom for skrubber 1, forsvindende lille, da 

vanddampen bliver kondenseret i skrubberen og ammoniakken reagerer med 

den tilsatte salpetersyre. Volumenstrømmen vil være maksimalt 5 Nm³/h med 

en maksimal koncentration på 500 mg/Nm³ Udluftningsrøret føres 1 meter over 

tag. 

NOx: 

NOx emissionen stammer udelukkende fra naturgasbrændere i energianlæg og 

i de naturgasbrænder opvarmede tørring- og brændingsanlæg. Kildestyrken er 

beregnet ud fra maksimal tilladelig emissionsgrænseværdi i henhold til 

Luftvejledningen - 65 mg/Nm³ ved 10 % O2. 

- 18 -

Skema 1. Emissioner fra produktionen af A, C og B 

Procestrin Flow Filter nr. eller anlæg Støv 

Nm3/t 

mg/Nm 3 

Støv 

Al 

NOx 

mg/s 

mg/s 

g/s * 

Lokalafsugning, pulverhåndtering 

2000 Posefilter 1 5 2,78 0,44 

Tørreovn 3900 Posefilter 2 5 5,4 0,86 0,02 

Brænding 1000 Røggas fra brændere 

Tørreanlæg. 

Fyldestation NaNO3 

I alt afkast fra P6, 

der ledes til afkast i 

A_P6 

Dampkedelanlæg 2 

stk 2 MW 

Kondenserende fyr 

til opvarmning 100 

kW 

7000 Posefilter 3 5 9,72 0,01 

1000 Posefilter 4 5 1,39 

14900 20 0,05 

4260 0,1 

10 0,002 

* NOx kildestyrke er beregnet ud fra maksimal tilladelige emissionsgrænseværdi på 65 mg/Nm³ ved 10% O2 

Datablade for filtre og skrubberanlæg fremkommer senere når leverandør er valgt og projektering er foretaget. 

19 

0,02

Den aktuelle afkasttemperatur i skorsten A_P6 bliver ca. 130° C og 

lufthastigheden 3,5 m/s ved en skorstensdiameter på 1,5 m. Skorstenens højde 

er 20 m. Afkastet efter dampekedelanlægget og kondenserende fyr er 

henholdsvis 15 og 13 meter højt, Disse højder tilgodeser et tilpas lille bidrag til 

immissionsværdien for NOx, der skyldes virksomhedens øvrige NOxemissioner. 

A_P6’s bidrag til immissionsværdierne for NOx, støv og Al for virksomhedens 

skel fremgår af nedenstående tabel. Tillige er vist typiske værdier for virksomhedens 

samlede immissionsværdier for de samme stoffer (taget fra en OMLberegning 

under normale driftsbetingelser). Immissionsværdierne er den maksimale 

timemiddelværdi (månedlig 99 % fraktil), der optræder uden for virksomhedens 

skel. I alle tilfælde er summen af værdierne for den nye aktivitet og 

den eksisterende fabrik væsentlig mindre end B-værdien. 

Skema 2. Immissionsværdier 

Immissionsværdier maks. værdi uden for 

skel µg/m 3 

Stof Støv Al NOx 

P 6 3 0,4 23 

Katalysatorfabrikken med P6 19 1 93 

B-værdi 

80 10 125 

Resultat af OML beregningen for støv, Al og NOx fremgår af bilag 4 (nyt bilag 4) 

Der er anvendt en kildestyrke på 3,2 mg/s idet den højeste alumininumskoncentration 

forekommer i B med en vægtprocent på 15,9 wt%. 

. 

23. Emissioner fra diffuse kilder: 

Der er ingen diffuse kilder. 

24. Afvigende emissioner ved opstart/nedlukning. 

Se pkt. 20. 

25. Afkasthøjde 

26. 

27. 

28-29 

30. Støj 

Ved OML-beregningen er afkasthøjden for A_P6 beregnet til 20 m. 

Spildevand 

Der fremkommer ikke spildevand ved produktion af A, B og C. Spulevand, der 

fremkommer i forbindelse med rengøring, vil blive opsamlet, renset og 

genanvendt i produktionen. 

Sanitært spildevand vil, sammen med virksomhedens øvrige sanitære 

spildevand, blive udledt til offentlig kloak tilsluttet Frederikssund kommunes 

centralrensningsanlæg. 

Ikke relevant 

Tabel over lydeffektniveauer (kildestyrker) for støjkilder angivet i Bilag 5 

NNEpharmaplan rapport: Miljømåling – ekstern støj af dato 22/12 2010 

20

Der bliver ikke andre støjkilder med betydning for støjbelastningen. 

Støjniveau 

34-35. Affald 

P6 giver følgende bidrag til omgivelserne 

Støjbelastningen Dag Aften Nat 

Referencepunkt dBA dBA dBA 

R1, Linderupvej 33 22 6 7 

R2, Ægirsvej 2 16 12 12 

R4, Frejasvej 75 18 11 11 

Bidraget fra P6 giver følgende ændringer i virksomhedens støjbelastning: 

Ændring i støjbelastningen Dag Aften Nat 

Referencepunkt dB dB dB 

R1, Linderupvej 33 0,0 0,0 0,0 

R2, Ægirsvej 2 -0,7 -0,7 -0,7 

R4, Frejasvej 75 0,6 0,5 0,6 

Reduktionen i støjbelastningen i R2 skyldes skærmvirkningen af bygning P6 i 

forhold til virksomhedens øvrige støjkilder. Stigningen i R4 giver ikke anledning 

til overskridelse af grænseværdierne på henholdsvis 45, 40 og 35 dBA. Virksomhedens 

støjbelastning i 2010 ligger på 36,5 dBA for dagperioden og 34,7 

dBA for aften,- og natperioden 2 . 

Affald vil blive oplagret i et af virksomhedens lagre: L3. 

Til bortskaffelse: 10 ton/år 

Affaldet vil bestå af kasserede filterklæde/poser, emballageaffald, off.spec. 

færdigvarer og mellemvarer. 

Off spec færdigvarer og mellemvarer tilhører EAK kode 060315 

Kasserede filterklæder tilhører EAK kode 150110. 

36. Jord- og grundvand 

Tanke for flydende råvarer placeres udenfor for bygning P6, se også tegning 

over interne transportveje og over placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer 

og affald. Tankgraven vil kunne indeholde volumenet af den største tank, og vil 

blive udført i et materiale, der er bestandigt overfor de kemikalier, der skal være 

i tankene. 

2 

Efter støjdæmpninger udført i 2011 falder støjniveauet i R4 til 32,5 31,9 og 31,9 dBA for henholdsvis 

dag-, aften- og natperioden. 

21

J. Forslag til vilkår og egenkontrol 

37. Der henvises til virksomhedens nuværende vilkår, med halvårlige præstationsmålinger 

af støv, Al og NOx. 

22

K. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld 

38 Se punkt 19. 

39 

40 

Der projekteres og gennemføres omfattende foranstaltninger for at begrænse 

risikoen for og følgerne af de under pkt. 19 nævnte typer af driftsforstyrrelser og 

uheld. 

Foranstaltningerne er af samme karakter som foranstaltningerne i de nyere fabrikker 

på fabriksarealet. Af foranstaltninger kan nævnes følgende: 

- Der installeres posefiltre på alle procesafgange med støvindhold. Filtrene 

vil blive efterset og vedligeholdt regelmæssigt. 

- Gulvafløb i fabrikshallen og afløb fra tankgrave sendes til internt rensningsanlæg. 

- Kørearealer og læssepladser indrettes efter samme principper som regnvandssystemet 

på den øvrige del af katalysatorfabrikken. 

- Brandrisikoen i anlægget er lille. Røgen vil indeholde samme komponenter 

som røg fra en bygningsbrand. Slukningsvand vil enten blive ledt til 

eget rensningsanlæg eller blive opsamlet i afspærret regnvandssystem, 

hvorfra det kan fjernes med slamsuger. 

- Der installeres et computerbaseret processtyringsanlæg, der svarer til 

processtyringen i de nyere fabrikker, hvilket reducerer risikoen for driftsforstyrrelser. 

Fabrikkens sikkerhedsledelsessystem og beredskabsplan indeholder en række 

procedurer, hvis formål er at begrænse risici for uheld og følgerne heraf. 

L. Ikke-teknisk resume 

50. Indledning 

En væsentlig del af Haldor Topsøe A/S koncernen beskæftiger sig med udvikling, 

produktion og salg af katalysatorer til mange forskellige typer virksomheder. 

Katalysatorerne fremstilles på to større fabrikker i Frederikssund og i Houston, 

Texas, USA. 

En katalysator er et stof der fremmer en kendt proces uden selv at blive forbrugt. 

Katalysatoren kan således øge produktionshastigheden og/eller nedsætte 

energiforbruget ved fremstilling af forskellige stoffer og brug af katalysatorer i 

forskellige processer bidrager derfor til et bedre (globalt) miljø. 

De katalysatortyper som Haldor Topsøe A/S fremstiller benyttes især inden for 

23

olieindustrien til rensning af olieprodukter for uønskede stoffer som f. eks. 

svovl. Til kraftværker, kraftvarmeanlæg og skibe producerer vi katalysatorer, 

der renser røggas for kvælstof- og svovlforbindelser, som ellers ville danne syreregn 

og smog. Endvidere producerer vi katalysatorer til produktion af ammoniak 

og svovlsyre i gødningsindustrien 

Endelig produceres en række katalysatorer til den kemiske industri f. eks. til 

produktion af træsprit, formalin og industrielle gasser som brint og kulilte. 

Alle katalysatorer er udviklet i Haldor Topsøe A/S og stort set hele produktionen 

går til eksport. 

Denne ansøgning omhandler produktion af A, C og B på Haldor Topsøe A/S’ s 

fabriksanlæg i Frederikssund. 

Som biproduktet produceres natriumnitrat, der anvendes dels som gødning og 

dels til fremstilling af anlæg til solenergi. 

Miljøpåvirkninger 

Produktionen af katalysatorer vil som en hver anden produktion eller menneskelig 

foretagsomhed give anledning til brug af ressourcer, støj og luftforurening 

samt trafik til og fra området. Miljøpåvirkningerne er små og begrænses 

med bedste teknologi. 

Spildevand 

Der vil ikke blive udledt proces spildevand idet alt vand kan anvendes i produktionen. 

Sanitært spildevand vil, sammen med virksomhedens øvrige sanitære spildevand, 

blive udledt til offentlig kloak tilsluttet Frederikssund kommunes centralrensningsanlæg. 

Emission til atmosfæren 

Der vil blive udledt støv med indhold af Al som stammer fra råvarerne. Emissionen 

til atmosfæren begrænses hos Haldor Topsøe med moderne filtre der sikrer 

meget lave emissioner. Der vil desuden blive udledt små mængder ammoniak 

og NOx 

Alle emissioner vil ligge langt fra gældende grænseværdier 

Støj 

Der vil være støj i forbindelse med produktionen og intern transport. Støjbidraget 

ligger under de vejledende grænser, så lavt at det ikke giver anledning til en 

stigning i støjbelastningen i forhold til grænseværdierne. 

Affald 

Der vil være en årlig affaldsproduktion på omkring 1 % af den producerede 

mængde katalysator. Affaldet sorteres og sendes til bortskaffelse. 

Risiko 

Virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen på grund af oplag af giftige 

og miljøfarlige stoffer. På grund af omfattende sikkerhedsforanstaltninger, vil 

der kun være en meget lille risiko for forurening af miljøet og for personskader. 

24

Liste over bilag 

Bilag 1 P6 

Bilag 2 Blokdiagrammer 

Bilag 3 Luftflow A P6 

Bilag 4 OML beregning 

Bilag 5 NNE Pharmaplan rapport: Miljømåling – ekstern støj 22/12 2010 

25

NH4NO3 + NaNO3 (aq) 

Fra ionbytning 

Buffertank 

NaOH (aq) 

NaNO3 (aq) til 

inddamper 

NH3 Stripper NH3 Scrubber 

Damp 

Udluftning 

HNO3 (aq) 

NH4NO3 (aq)

Oversigt P6 

Afkast kedelanlæg 

P6 

Port 

Afkast fyr 

Trailer med oplag af 

NaNO3 

A P6 

Dampfyr 

Kontrolrum 

Råvaretanke indendørs 

Køletårn 

Råvaretanke udendørs

Luftflow i Bygning P6 

Lokalafsug, 

pulverhåndtering 

Tørreovn 

Posefilter, 

5 mg/Nm³ 

Posefilter, 

5 mg/Nm³ 

Filter 

-vagt 

Filter 

-vagt 

A P6 

14.900 Nm 3 /h 

Støvmåler 

Filter 

-vagt 

Posefilter, 

5 mg/Nm³ 

Natriumnitratanlæg 

Tørring og pakkeanlæg 

Brænding 

Bilag 3

Del 3 VVM-redegørelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?