Restrup Kærvej - Aalborg Kommune

More documents

Recommendations

Info

j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Vi har ekstern lærer ansat i vores interne skole. Ellers går de unge på skoler, uddannelsessteder, praktik mm. Vores yngste unge er stadig i den skolesøgende alder. Tilbuddene til unge svært sindslidende er begrænset. Derfor er personalet i perioder med til at lave aktiviteter i dagligdagen. MENNESKER MED NEDSAT Beskriv hvilke CKF´er den studerende kan arbejde FUNKTIONSEVNE: med i institutionen og hvordan. a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i Vores overordnede menneskesyn udspringer i relation til konkrete didaktiske og metodiske arv/miljø. Heraf opstår mange faglige diskussioner, overvejelser. dilemmaer, undren og nysgerrighed i forhold til den enkeltes livshistorie. Vores faglige pædagogiske mål er i så stor udstrækning at få den enkelte til selv at forvalte og tage ansvar for eget liv med støtte herfra. Det er meget individuelle behov, der kendetegner vores ungegruppe, idet det er forskellige psykosociale problematikker og sindslidelser vi arbejder med. Vi tror på, at hver enkelt har ressourcer og fokuserer på disse frem for begrænsninger. Vi respekterer den enkeltes livsmål, og anerkender de unge som ligeværdige individer. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation De unge livsbetingelser har fået et tiltag i den positive til kulturelle, institutionelle og retning. For få årtier siden havde Psykiatrien et andet samfundsmæssige vilkår. syn på sindslidende. Før ville behandlere mere reducere symptomerne, men i dag er det en forbedring af den enkeltes sindslidende funktionsniveau og fokus på ressourcer. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. Nogle unge føler en funktionsnedsættelse i forbindelse med de bliver svært sindslidende, hvor negative symptomer kommer som f.eks. manglende initiativ og kontaktforringelse. Samt kognitive forstyrrelser som hukommelses – og opmærksomhedsproblemer. Medicin kan give bivirkninger. De unge får psykoedukation så de lærer at håndterer stress og forhindre tilbagefald. d) Inklusion og eksklusion. Mange af vores unge er allerede ekskluderet af både vennenetværk, familie – og samfundsmæssigt i og med at de har en psykiatrisk diagnose og har været indlagt. De unge er blevet boligløse. Her ligger en stor opgave for os, i forsøget på at inkludere den unge igen i familie og samfund. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. Et pædagogisk dilemma er hvornår det er omsorgssvigt og hvornår det er overgribende. Et andet pædagogisk felt handler om symmetri og asymmetri i relationen og hvornår er det magt eller magtmisbrug. Disse begreber indgår til tider som metode i relationen som meget væsentlige omdrejningspunkter. Her kan den studerende få rig lejlighed til at reflektere, analysere og diskutere. Du vil som studerende få brug for at studere hvad en relation er, hvad består den af, idet vores område er båret af relationer der kan være vanskelige på grund af sygdom. f) Samarbejde med brugere, pårørende og Samarbejdet primære mål er at øge den unges evne
professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. til sygdomshåndtering, sundhedsfremme og forbedring af funktionsevne. Samt fremme en kultur, der understøtter den psykisk syges recoveryproces. At den unge får en følelse af håb og optimisme, som giver den unge mulighed for at nå sine mål. Det forventes, at du deltager i fælles og individuelle aktiviteter sammen med de unge. Det kan dreje sig om fællesspisninger, morgen- eftermiddags samt aftenkaffe, lektiehjælp, cafebesøg, museer, udflugter og fællesarrangementer. Desuden indkøb, evt. læge, tandlæge, beboermøder på botilbuddet, orienterende og visiterende møder med den unge inden indflytning samt møder med samarbejdspartnere. Der kan også forekomme aktiviteter på de unges værelser, så som hjælp til ADL – træning som oprydning, rengøring, tøjvask og personlige hygiejne. Desuden har vi et aktivitetsrum og værksted, hvor man i begrænset omfang kan foretage kreative sysler, styrketræning og spille musik. Huset har 2 kanoer og en fælles bus. I et så stort omfang som muligt inddrages de unge i beslutninger vedrørende hans/hendes livssituation og fremtid. Der er beboermøde den første mandag i måneden, hvor der er udpeget en beboerrepræsentant til varetagelse / repræsentation for de øvrige unge ønsker, behov, ændringer, mål m.v. Idet det er et midlertidig botilbud, vil der være begrænsninger i forhold til de unges indflydelse i bofællesskabets drift og indretning. Der er mødepligt for alle unge og 2 personalerepræsentanter. Periodevis deltager lederen. Beboerne er omfattet af servicelovens § 67 stk. 2. og § 107 stk. 2. Anbringelsesreformen af 17. december 2004. Menneskerettighedskonventionen og FN’s børnekonvention. Børne – og ungepolitikken i <strong>Aalborg</strong> <strong>Kommune</strong> Multimedie
Page 1 and 2: PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELS
Page 3 and 4: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Insti
Page 5 and 6: STUDERENDES PLACERING: I hvilken gr
Page 7 and 8: PRAKTIKVEJLEDNING: Hvem er praktikv
Page 9 and 10: Hvordan forventes den studerende at
Page 11 and 12: Hvilken litteratur knytter der sig
Page 13: c) Inklusion og eksklusion. e) Bør
Page 17: f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligh
Page 20 and 21: c) Praktikstedets målgruppe(r) og
Page 22 and 23: a) Menneske-, lærings- og udviklin

Restrup Kærvej - Aalborg Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?