Restrup Kærvej - Aalborg Kommune

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN 

FOR 

PÆDAGOGSTUDERENDE 

3. PRAKTIKPERIODE 

SOM 

BOSTØTTEMEDARBEJDER 

”Midlertidigt botilbud – Restrup Kærvej” 

2010 

Revideret af 

Socialpædagog Morten Abildgaard 

Afdelingsleder Anne Mette Drustrup 

Leder Anne Britt Karlsen 

December 2009

Kære 

St. Restrup d. 09. december 2009 

Du skal nu snart påbegynde din praktikperiode som pædagogstuderende og Bostøttemedarbejder på 

socialpsykiatrisk botilbud ”Restrup Kærvej – Midlertidigt botilbud”, Restrup Kærvej 35, 9240 Nibe. 

Det er i perioden 1. februar 2010 til 31. juli 2010. 

Vi glæder os til din ankomst og ser frem til samarbejdet med dig omkring din praktikperiode hos os. 

Vi havde et konstruktiv og hyggeligt forbesøg fredag 11. december 2008 på Restrup Kærvej kl. 15:00 – 

16:00. 

Din praktikvejleder hedder Morten Abildgaard. 

Vi forventer, at du har gennemlæst det tilsendte materiale og startet på litteraturliste før din start på Restrup 

Kærvej, så du møder op med nogle faglige og personlige forudsætninger for at få fuldt udbytte af dit 

uddannelsesforløb hos os. 

Din første arbejdsdag er mandag den 1. februar 2010 klokken 08:00 – 13:00. 

I ugerne 5 og 6 arbejder du 08:00 – 13:00. Herefter får du introduktion til aftenarbejde. Vedlagt arbejdsplan til 

og med uge 8. 

Dine arbejdstider vil følge det faste personale dvs. med skiftende: 

Mandag – fredag kl. 08:00 – 16:00 

Mandag – søndag kl. 15:00 – 23:00 

Visse mødetider kan være individuelt tilrettelagt udfra beboernes skole/aktiviteter. Eksempelvis kan du have 

15 – 23 om aften og næste dag have 10 – 16. 

Der foreligger arbejdsplan 4. uger før den uge du skal arbejde. Ændringer i arbejdsplanen kan ske 3. dage 

før ens arbejdsdag. 

Tilstedeværelsespligt gennemsnitlig 30 t./ugl. mandag til søndag. 

Du vil senere i forløbet blive indkaldt til møde med Leder Anne Britt Karlsen. 

Mange venlige hilsener 

på personalets vegne 

Morten Abildgaard 

Praktikvejleder PD og socialpædagog

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: 

Institutionens navn: 

Adresse: 

Postnr. og by: 

Tlf.nr.: 

Mail-adresse boform: 

Mail-adresse vejleder arb.: 

Hjemmeside: 

Institutionsleder: 

Afdelingsleder: 

Kommunal, privat eller regional: 

Institutionstype / foranstaltning. 

Antal børn/unge(voksne). 

Aldersgruppe. 

Antal stuer / afdelinger. 

Åbningstid. 

Antal ansatte, i alt: 

- Leder 

- Socialrådgiver 

- Social- og sundhedsassistenter 

- Ergoterapeut 

- Pædagoger 

- Lærere 

- Musikterapeut 

- Studerende 

- Andre 

- Kontaktperson for praktikken: 

TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE: 

Andre faggrupper som institutionen 

samarbejder med. 

Fritidstilbud: 

FORMÅL: 

Institutionens lovgrundlag. 

Midlertidigt botilbud – Restrup Kærvej 

Restrup Kærvej 35, 

9240 Nibe 

99 31 60 31 / mobil 23 35 62 41 

restrup-post@aalborg.dk 

ABI-aeh@aalborg.dk 

www.restrupkaervej.dk 

http://www.aalborgkommune.dk/Borger/aeldre/boligp 

ortal/Sider/FritvalgBoligvisSted.aspx?stednr=206 

Anne Britt Karlsen 

Anne Mette Korsgaard Drustrup 

Aalborg kommune, Ældre – og 

handicapforvaltningen. 

Socialpsykiatrisk botilbud – Midlertidigt botilbud for 

børn og unge sindslidende, 

§ 67, stk. 2 og § 107, stk. 2. 

7 unge 

14 – 18 (22) år 

Fordelt på 2. etagers dobbelt hus 

Personaledækning: 

Døgndækning, 365 dage om året. 

Personaler 

1 leder 37 timer 

2 socialrådgiver 37 timer 

5 SOSU – assistenter 37 timer 

2 ergoterapeut 37 timer 

3 pædagoger 37 timer 

1 ekstern lærer i intern skoledel 6 timer 

1 – 2 SSA elev, 1 pædagogstud.. 

Faste/ løse vikarer til specialprojekter, temadage, 

kurser, ind-/udslusning, sygdom mm. 

Morten Abildgaard 

Psykiatere, konsulenter, socialrådgiver, UU – 

rådgivere, støtte-/kontaktpersoner ved udslusning, 

jobcentre, uddannelsessektoren, pårørende, bruger – 

og pårørenderåd. 

Kultur – og Fritidsforvaltningen, spejder- 

/sportsforeninger, vennenetværk, borgerforening. 

Serviceloven § 1 

”Formålet med serviceloven er at fremme den 

enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den 

daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen 

bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin 

familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte 

persons behov og forudsætninger og i samarbejde 

med den enkelte.” 

Både serviceloven og WHO er optaget af en 

ressourceorienteret tilgang. At tage udgangspunkt i

KARAKTERISTIK AF BRUGERGRUPPEN: 

Beskrivelse af den aktuelle børne- / 

brugergruppe. 

ARBEJDSMETODER: 

Beskrivelse af institutionens 

pædagogiske praksis og 

teoretiske og metodiske grundlag 

den enkelte borgers ressourcer bliver således et 

central punkt i rehabiliteringsbegrebet 

(Citat fra socialpsykiatri.dk) 

Botilbuddet er oprettet som en § 67 stk. 2 og § 107 

stk. 2 institution efter Lov om social service. 

Botilbuddet er socialpsykiatrisk, hvorfor 

interventionen holder sig inden for dette fagområde. I 

socialpsykiatrien dækker begrebet psykosocial 

rehabilitering bedre end psykiatrisk behandling. 

I den psykosocial rehabiliterings indsats samarbejder 

medarbejderne med de unge og støtter op om den 

enkeltes recovery proces. Samt ved ekstern støtte fra 

sociale relationer. 

Opholdet er midlertidigt, og hvor den enkelte unge 

respekteres og modtager social og pædagogisk 

støtte til at klare sin hverdag bedst muligt. Opholdet 

bruges til at få en afklaring på den fremtidige bolig, 

beskæftigelse, uddannelse. Desuden udvikler den 

unge sig en mere selvstændig tilværelse, samt 

etablering af netværk. 

Unge med svært sindslidelse og/eller med 

psykosociale problemer, der ikke er stand til at bo 

hjemme, er uden bolig og som er i færd med at blive 

udredt diagnostisk/psykosocialt samt en vurdering af 

ADL – færdigheder og boevne. 

Unge, der vil have indflydelse på sit eget liv og har 

mulighed for at forbedre og ændre på praktiske, 

fysiske, sociale og personlige forhold. 

Den overordnede pædagogiske tilgang tager 

udgangspunkt i Aalborg Kommunes Ældre- og 

Handicapforvaltningens værdier i socialpsykiatri 

nærvær, ansvarlighed og respekt. 

Nøgleordene er ressourcer, udfordringer og 

udvikling. Den teoretiske og metodiske tilgang 

tilpasses den enkeltes behov, evner og 

motivation, hvor personalet understøtter 

og anerkender den unges initiativer. Derved 

udvikles ADL – færdighederne, ansvarsfølelsen, 

selvstændighed og evnen til at indgå i 

forpligtende fællesskaber. 

Socialpsykiatrien og Restrup Kærvej arbejder 

målrettet med at understøtte og styrke recovery 

filosofien. Recovery filosofien kan ses som en 

personlig udviklingsproces mod at komme sig 

efter en sindslidelse, hvor målet er at blive i 

stand til at leve et tilfredsstillende og 

meningsfuldt liv på trods af begrænsninger af en 

psykiatrisk diagnose. 

Processen viser mennesker, at man kan leve 

med sin sygdom, samt nogle er kommet sig helt 

eller delvis efter en årrække med psykotiske 

symptomer.

STUDERENDES PLACERING: 

I hvilken gruppe / afdeling placeres den 

studerende og er det afhængigt af 

praktikperioden? 

Restrup Kærvej arbejder også udfra Aalborg 

Kommunes ”Børne- og Ungepolitikken i 

Aalborg Kommune”. Samt Pårørendepolitik og 

brugerpolitikken i Socialpsykiatrien i Aalborg 

Kommune. 

I dagligdagen arbejder personalet som 

”kontaktpersonsteam” omkring den enkelte 

ung. Den enkelte unge har medindflydelse 

gennem beboermøde og dialog med de andre 

unge og personalet. 

Der udarbejdes delplaner, statusbeskrivelse, 

aftaleark og ugeskema for beboere. 

Den studerende placeres i selve botilbuddet. 

Botilbuddet modtager studerende i 3. praktikperiode 

pga. den studerende skal have en høj pædagogisk 

faglighed, der svarer til botilbuddet krav og 

forventningerne til den studerende i forhold til 

botilbuddets målgruppe. 

I:\praktikhåndbog\Uddannelse - studieordning for pædagoguddannelsen CVU MIDT-VEST 

2007\PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE, SKABELON.doc 

INSTITUTIONEN SOM PRAKTIKSTED: 

Er der særlige forventninger til den 

studerendes forudsætninger? 

Hvordan ser den studerendes 

arbejdsplan ud? 

UDDANNELSESPLAN: 

Der forventes en vis modenhed og 

ansvarsbevidsthed, samt den studerende er 

psykisk robust og ikke tager private 

problemstillinger med på arbejdet eller bruger 

sig selv i de unges problemstillinger. 

Den studerende skal kunne indgå som 

pædagog og rollemodel efter de første 2 

ugers legitim perifer deltagelse på lige fod 

med resten af personalet. 

At den studerende selv tager ansvar for sin 

udvikling og at den studerende selv sikrer 

sig, at han/hun lærer noget. Den studerende 

ved bedst selv, hvad han/hun har behov for 

at arbejde med, mens vejleder måske kun 

har 10 minutter til at vejlede på en aftenvagt, 

så har den studerende 10 gange så lang tid 

til at reflekterer over hvad han/hun vil lære. 

Derfor er den vigtigste opgave at sætte den 

studerende i stand til selv at lære. Vejleder 

sætter rammerne og fungere som coach og 

vejleder – men den reelle læremester – det 

er den studerende selv. 

Den studerende skal dække en 30 timers arbejdsuge 

med skiftende mødetider. De første 14 dage mødes 

der 08:00 – 13:00. Efterfølgende vil den studerende 

blive introduceret i aftenarbejde 15 – 23, hvis leder 

og vejlederen mener, at den studerende er klar til 

dette. Der tages dog i stor udstrækning individuelle 

hensyn.

Er der særlige arrangementer som den 

studerende skal deltage i? 

Er der særlige tiltag som tilbydes den 

studerende? 

I det daglige arbejdevil der altid være back – up af 

det faste personale. 

Den studerende forventes at deltage i sygeplejefaglig 

vejledning, faglig tirsdag, supervision, temadage, 

behandlingsmøde, beboerrådsmøder, 

personalemøder, fællesspisninger, indkøb og andre 

særlige aktiviteter som f.eks. fællesudflugter, 

cafebesøg, m.v. Desuden tværfaglige møder med 

beboere og andre samarbejdspartnere. 

Den studerende bliver medkontaktperson på en af de 

unge. 

Arbejdsmiljøet er i højsædet. Eksempelvis er der 

dagligt kl. 13:00 – 13:10 powernap/meditation og 

kl.13:10 – 13:30 faglig sparring. 

Medarbejderne på Restrup Kærvej er i gang med at 

uddanne sig i kognitive behandlingsformer. Dette vil 

den studerende drage nytte af i samarbejde med 

vejleder eller medkontaktperson. 

Temaer i vejledningen kan være: 

Godt arbejdsmiljø/trivsel 

Den studerende læringsmål 

Studerendes didaktiske overvejelser 

Læring og udvikling 

Eksklusion/ inklusion 

Relationsarbejde 

Autonomi 

Empowerment 

Kontaktpersonens rolle 

Jeg-støttende samtaler 

Viden om psykiatrisk diagnoser 

Forsvarsmekanismer 

Recovery 

Kognitiv træning 

Anerkendelse 

Motivationsarbejde 

Dokumentation 

Psykoedukation/ medicin 

ADL – færdigheder 

Motion og sund kost; KRAM 

NAR 

Selvskadende virksomhed 

Evaluering af interaktion 

Den studerende tilbydes rundvisning på de to andre 

Midlertidigt botilbud ”Sandtuevej” og ”Vestergade, 

som Anne Britt Karlsen også er leder for. 

Den studerende tilbydes et indblik i den 

administrative og organisatoriske del af botilbuddet af 

lederen.

PRAKTIKVEJLEDNING: 

Hvem er praktikvejleder(e) og hvilken 

uddannelse? 

Hvordan og hvornår gives der 

vejledning? 

LINJEFAG: 

Hvilke linjefagsområder er der særligt fokus 

på i institutionen? (Sæt X) 

Sundhed, krop og bevægelse 

Udtryk, musik og drama 

Værksted, natur og teknik 

SPECIALISERINGSTILBUDDET: 

Hvilke specialiseringsmuligheder kan 

institutionen tilbyde? (Sæt X og udfyld 

endvidere skema om specialisering). 

Morten Abildgaard er praktikvejleder og er uddannet 

Pædagog fra Skipper Clement seminarium i 2000 og 

videreuddannet med den pædagogiske 

diplomuddannelse i pædagogvejlederuddannelse i 

2007. Morten har 9 års erfaring med børn og unge 

psykiatri fra privat opholdssted og de sidste 5½ år på 

Restrup Kærvej. 

Anne Britt Karlsen er den ansvarlige leder og er 

uddannet sygeplejerske. Anne Britt har 23 års 

erfaring fra Brønderslev psykiatrisk sygehus; primært 

som leder. 

Der gives vejledning afhængig af arbejdsplan og 

situationen i huset. Forud planlægges indhold og 

form. Den studerende skriver referat. Vejledningen 

foregår i møderum eller ved overlevering. 

Vejledningen er inspireret af Jürgen Habermas idè 

om ”den herredømmefrie samtale” og Jürgen 

Habermas menneskesyn. Vejleder og personalet skal 

have respekt for den studerende og dets ret til 

selvforvaltning. 

Vejledningen bygger på: 

Studerende og vejleder deltager på lige 

præmisser 

Baseret på gensidigt tillid 

Respektfuld dialog mellem to ligeværdige 

Tvivl skal rettes mod fælles sag 

Tillid skabes gennem kommunikation 

Vejleder går foran for at være 

kommunikativ tillidsværdig 

Selvbestemmelse gennem ansvarlighed 

Udvikler selvstændige studerende i et frit 

læringsrum (selvforvaltning) 

Denne videnskab skal beskrive og forstå 

de sociale sammenhæng og tage kritisk 

stilling 

Lærer studerende at problematisere 

Lærer studerende at gøre erfaringer ud fra 

egen praksis 

Lære studerende at udnytte ny viden til ny 

handling 

Det er tilladt at begå fejl. 

X 

X 

X

Børn og unge 

Mennesker med nedsat 

funktionsevne 

Mennesker med sociale 

problemer 

KONTAKT TIL SEMINARIET: 

Beskrivelse af organiseringen af 

samarbejdet med seminariet. 

FORBESØGET: 

Hvordan tilrettelægges forbesøget for 

den studerende? 

PLAN FOR STUDERENDE I 

3. PRAKTIKPERIODE PÅ Restrup Kærvej 

Hvordan arbejdes der med de faglige 

kompetencemål og centrale kundskabs- 

og færdighedsområder (CKF’er), sådan 

som de er formuleret i (vedhæftet)? 

X 

X 

X 

Botilbuddet deltager i alle relevante møder på 

seminariet. 

Inden praktikkens start skal den studerende kontakte 

Restrup Kærvej og aftale et forbesøg. Dette er 

tilrettelagt således, at du og din vejleder taler om 

Botilbuddet og dine forventninger til din kommende 

praktik samt dine foreløbige mål for praktikken. 

Herudover vil du blive vist rundt i huset, hilse på dine 

kommende kollegaer samt få mulighed for at hilse på 

enkelte unge. Der vil endvidere blive orientering om 

dine arbejdstider, dagligdagen i botilbuddet, 

personalegruppen og samarbejdsrelationer. 

Ligeledes vil der være mulighed for at du kan stille 

spørgsmål m.v. i forhold til at starte på praktikken her 

hos os. 

Det er bl.a. personalets opgave i fællesskab 

og i dialog at få afklaret den unges boevne, 

personlig/psykiatriske problemstilling, 

økonomiske forhold og sociale kompetencer i 

forhold til videre visitering til f.eks.: 

opgangsfællesskab, egen bolig m.v.. 

Dette sker bl.a. ved aftalte behandlingsmøder 

med de psykiatriske samarbejdspartnere, læger, 

sygeplejersker, socialrådgivere, o.a. på 

Aalborg psykiatriske sygehus eller i kommunens 

forvaltninger afhængig af den enkeltes 

problematik, ønsker og ressourcer. 

Det er desuden en personaleopgave, at fastholde 

den unges primært og sekundært netværk. 

Praktikstedets daglige pædagogiske praksis går ud 

på at observere de unges psykiske og fysiske 

tilstand. F.eks. går personale en morgenrunde og 

banker på ved den enkelte unge. Her får unge sin 

morgenmedicin, og efterfølgende mødes vi til 

fælles morgenmad i køkkenet. 

Denne funktion er grundlaget for dagens arbejde, 

idet der vil forekomme mange iagttagelser over 

for hver enkelt ung. 

Enkelte unge møder op til morgentilbuddet, 

mens andre unge er taget i skole.

Hvordan forventes den studerende at 

forberede sig til praktikken i forbindelse 

med udarbejdelsen af 

praktikdokumentet? 

Hvilke forventninger og krav stilles til 

den studerende, og hvordan skal de 

indløses? 

Der kan være en ung, der har brug for en 

samtale som kan afstedkomme ændringer i 

planlægningen. En pædagogisk opgave kan være 

at igangsætte en dialog de unge imellem over 

morgenmaden. En anden pædagogisk opgave 

kan være samtalen om sund morgenmad, 

manér ved måltidet og almen dannelse. 

Vise hvordan man afslutter måltidet med 

oprydning, opvask m.v. idet det er personalets 

opgave, at være rollemodeller og synlige 

voksne. 

Efterfølgende kan den pædagogiske opgave være at 

skulle købe ind sammen med en ung. Heri ligger der 

måske hjælp til planlægning og udførelse. Samtidig 

fordres det, at rollemodellen udviser ro, respekt og 

tryghed i forhold til, hvad de enkelte mestrer. 

Det forventes, at den studerende kan analysere og 

reflektere i evalueringen af opgavens udførelse. 

De ovenstående eksempler er enkelte ud af mange 

forskelligartede gøremål, men for at give en 

fornemmelse af, hvad arbejdet i botilbuddet går ud 

på. 

En af de vigtigste opgaver i botilbuddet er at skabe 

relation til den enkelte og relationer de unge imellem. 

Du vil få tid til at studere, hvad en relation er, hvad 

indeholder den, og selvstændigt at skabe relationer til 

vore beboere. Vores arbejde i botilbuddet består 

primært i at støtte/træne unge i den daglige struktur 

ved hverdagslivet. Det forventes, at du gennem 

dialogen og som rollemodel skal være 

understøttende og anerkende den enkeltes unge 

ønsker, mål og drømme for livet i et realistisk 

perspektiv. 

At den studerende har læst uddannelsesplanen. At 

den studerende har læst kommunens hjemmeside 

vedr. Restrup Kærvej. Vi forventer ikke at du ved så 

meget om psykiatri, men det vil være en fordel, hvis 

du har en overordnet viden om socialpsykiatri, 

recovery og rehabilitering. 

Det forventes, at du udfærdiger nogle foreløbig 

læringsmål for din praktik. Denne danner grundlag for 

din endelige studiejournal og skal præsenteres for 

vejleder i begyndelsen af din praktikperiode. Herefter 

vil vi i forbindelse med vejledning arbejde ud fra din 

studiejournal og sammenkæde den med de 

læreprocesser, der kan opnås i botilbuddet. 

Vi forventer, at den studerende i et vist omfang 

indgår på lige fod med det øvrige personale. At den 

studerende deltager i botilbuddets traditions- eller 

årstids bestemt aktiviteter, forældrearrangementer og 

aktiviteter ud af huset. At den studerende deltager 

aktivt i personalemøderne, hvor der er et fast punkt 

som hedder ”Nyt fra studerende”. Den studerende 

kan her informere det øvrige personale om 

praktikkens forløb, oplevelser, overvejelser m.v. 

Desuden forventer vi:

Hvordan arbejdes der med 

læringsmålene for praktikken og 

hvornår. 

At den studerende forholder sig selvstændigt 

til sin funktion i huset. 

At den studerende planlægger og udfører 

konkrete pædagogiske opgaver. 

At den studerende iagttager og forholder sig 

selvstændigt til disse, samt deler det med 

personalet på relevant faglig måde. 

At du udviser respekt, ansvarlighed og 

faglighed i overensstemmelse med 

kommunens værdier. 

At du udviser personlig modenhed samt etisk 

holdning i arbejdet med sindslidende. 

At du medvirker til løsning af konflikter eller 

lignende på et kvalificeret niveau. 

At du indgår i relationelle sammenhænge 

med de unge på en etisk, ansvarlig og faglig 

kompetent måde. 

Det forventes, at du deltager aktivt i det 

daglige praktiske arbejde. 

At du udviser selvstændige initiativer i det 

pædagogiske arbejde med de unge. 

At du formår at skabe kontakt til de unge og 

det øvrige personale. 

At du aktivt indgår i samarbejdet med 

botilbuddets vejleder samt det øvrige 

personale. 

At du gradvis udvikler viden om det 

pædagogiske arbejde på botilbuddet. 

At du udfører de pædagogiske opgaver, du 

måtte blive pålagt af vejleder. 

At du gennem dine handlinger viser 

grundlæggende pædagogiske 

forudsætninger i forhold til at skulle arbejde 

med andre mennesker som kommende 

pædagog. 

At du fører logbog/dagbog. 

At du stiller spørgsmål til det du oplever på 

botilbuddet 

At du undrer dig. 

At du husker, at du er studerende i praktik. 

At du opfylder samt overholder de normale 

forpligtigelser for ansatte i Aalborg kommune. 

Det vil sige tavshedspligt, mødepligt, lokale 

aftaler m.v. 

At det er tilladt at fejle. 

Der arbejdes dagligt med læringsmålene sammen 

med vejleder eller personalet. Der er tid og mulighed 

for dagligt at tale og arbejde praktisk sammen med 

vejleder og personalet om oplevelser, iagttagelser, 

undren m.v. 

Der kan være specifikke emner, der lægges i 

vejledning. 

Læs disse før praktikkens start:

Hvilken litteratur knytter der sig til 

praktikken. 

Hvornår og hvordan arbejdes der med 

vedligeholdelse af praktikdokumentet? 

Evaluering og udtalelse. 

Dato for udfyldelse: den 13. november 2009 

Udfyldt af: Morten Abildgaard 

”Invitation til socialpsykiatrien”, Redigeret af Benny 

Lihme. 2008, Akademisk Forlag 

Kapitel 1, 2, 3, 4, 5 og 6. 

”Anerkendelse i sårbare relationer – om 

relationsarbejde i socialpsykiatrien, Lis Møller, 

SOCIAL KRITIK, 102/2005. 

Ifht. læringsmålene kan du læse: 

”Recovery på dansk. At overvinde psykosocial 

handicap.” Pernille Jensen, Karl Bach Jensen, Erik 

Olsen, Ditte Sørensen 

”Socialpædagogik – integration og inklusion i det 

moderne samfund”, Bent Madsen, Hans Reitzels 

Forlag, København 2005 

Kognitiv terapi – Modeller og metoder, Redigeret af 

Merete M. Mørch & Nicole K. Rosenberg, Hans 

Reitzels Forlag, 2005 

Læs evt. denne bog, der omhandler de påvirkninger 

socialarbejder bliver udsat for i relationen med svært 

sindslidende. 

”Galskabens magt” af Sverker Belin, Hans Reitzels 

forlag, 1997 

Opslagsbog vedr. psykiatri: 

”Dynamisk psykiatri”, Johan Cullberg, Hans Reitzel 

Forlag, 1984 

Foretages i forhold til deadlines. 

Foretages i forhold til deadlines.

BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. 

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: 

Institutionens navn. 

Adresse. 

Postnr. og by. 

Tlf.nr. 

Mail-adresse. 

Hjemmeside. 

Institutionstype / foranstaltning. 

Antal børn/unge/voksne. 

Aldersgruppe. 

Antal stuer / afdelinger. 

Åbningstid. 

SPECIALISERINGSTILBUDDET: 

Hvilke specialiseringsmuligheder kan 

institutionen tilbyde? (Sæt X). 

Børn og unge 

Mennesker med nedsat 

funktionsevne 

Mennesker med sociale 

problemer 

Midlertidigt botilbud – Restrup Kærvej 

Restrup Kærvej 35, 

9240 Nibe 

99 31 60 31 

restrup-post@aalborg.dk 

www.restrupkaervej.dk 

Midlertidigt botilbud for børn, unge og voksne 

7 unge 

14 – 18 (22) år 

Fordelt på 2. etager dobbelt hus 

Døgndækning, 365 dage om året. 

X 

X 

X 

Beskriv i de følgende skemaer, hvilke Centrale kundskabs- og færdighedsområder den studerende har 

mulighed for at arbejde med i relation til sin specialisering, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 8 

(vedhæftet): 

BØRN OG UNGE: Beskriv hvilke CKFér den studerende kan arbejde 

med i institutionen og hvordan. 

a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i Vores overordnede menneskesyn udspringer i 

relation til konkrete didaktiske og metodiske arv/miljø. Heraf opstår mange faglige diskussioner, 

overvejelser. 

dilemmaer, undren og nysgerrighed i forhold til den 

enkeltes livshistorie. Vores faglige pædagogiske mål 

er i så stor udstrækning at få den enkelte til selv at 

forvalte og tage ansvar for eget liv med støtte herfra. 

Det er meget individuelle behov, der kendetegner 

vores beboergruppe, idet det er forskellige 

psykosociale problematikker og sindslidelser vi 

arbejder med. Vi tror på, at hver enkelt har 

ressourcer og fokuserer på disse frem for 

begrænsninger. Vi respekterer den enkeltes livsmål, 

og anerkender beboerne som ligeværdige individer. 

b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, I botilbuddet er der rig mulighed for at stifte 

herunder omsorgssvigt og mobning, i bekendtskab med mange forskellige livsgrundlag og 

relation til kulturelle, institutionelle og kulturer, idet vi har flere forskellige opfattelser af 

samfundsmæssige vilkår. 

psykisk sygdom i unge gruppen. Afhængig af 

opvækst og kulturelle barrierer. 

Desuden har vi p.t. en meget ung gruppe som har 

mindre indsigt i samfundsmæssige-og kulturelle 

forhold. Disse opgaver er en faglig udfordring for os 

at løfte, hvilket også kan give den studerende en vis 

indsigt i de politiske beslutninger som er en del af

c) Inklusion og eksklusion. 

e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. 

f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder 

samarbejde med og vejledning af forældre 

og andre pårørende samt fagpersoner. 

g) Udsatte børn og unge samt børn og unge 

med særlige behov for pædagogisk støtte 

og indsats. 

h) Forebyggende arbejde og 

interventionsformer. 

i) Love, konventioner og regler af særlig 

betydning for børn, unge og deres 

pårørende. 

vores arbejdsrammer. 

Mange af vores unge er allerede ekskluderet af både 

vennenetværk, familiemæssigt og samfundsmæssigt 

i og med at de har en psykiatrisk diagnose og har 

været indlagt. De unge er blevet boligløse. Her ligger 

en stor opgave for os, i forsøget på at inkludere den 

unge igen i vennenetværk, familie og samfund. 

Vores unge bor på døgninstitution. Det er 

deres hjem, hvor de danner sin identitet, 

selvstændighed, socialansvarlighed og ADL – 

færdigheder. Dette sker gennem kulturen på 

institutionen. Der er dagligt aktiviteter; inde eller 

udenfor. 

Der er beboermøder, der inkl. samarbejde og dialog 

imellem de unge. De unges tilbydes deltagelse i 

ansættelsessamtaler af nye personale. 

Der afholder forældresamarbejdersmøder jævnligt for 

hver enkelt ung. 

Der arbejdes på at opstarte pårørenderåd, mht. at 

medinddrage de pårørende i 

behandlingsprocesserne omkring huset og de unge. 

Der afholdes diverse arrangementer for pårørende. 

Gennem dialog og individuelt pædagogisk støtte og 

guidning arbejder personalet med den unges 

motivation, mestring og selvværd. Personalet ”går 

både foran, ved siden og bagved” den unge i deres 

læreprocesser. 

Botilbuddet har periodevis enkeltmandsprojekt med 

ekstra bevilling. 

Med kognitiv behandlings – og arbejdsmetoder 

forebygges den unges trivsel og handlinger. Derved 

øges den unges evne til at håndtere sin situation og 

deltage aktivt i rehabiliteringsprocessen. 

Botilbuddet deltager i KRAM. 

Personalet griber ind og mægle eller at lægge sig 

imellem i en fastlåst og ulykkelig situation. 

Det kræver omsorg og mod, at overskride den 

grænse, der hedder at blande sig i et andet 

menneskes liv, at overskride individets ret; til at helt 

selv bestemme om de vil modtage hjælp eller ej. 

Personalet vover at overskride denne grænse, har så 

meget selvværd og selvrespekt at de ikke ønsker at 

stå på sidelinien og være tilskuere, imens et andet 

menneske som de har et medmenneskeligt ansvar 

for og holder meget af, langsomt forgår i sin 

destruktive adfærd eller en uhensigtsmæssig 

døgnrytme. 

Resultatet uden intervention kan være at, situationen 

går fuldstændigt i hårdknude og kan ende med f.eks. 

mistet familiære relationer, lavt selvværd eller i sidste 

ende en indlæggelse. 

De unge er omfattet af servicelovens § 67 stk. 2. og § 

107stl. 2. 

Anbringelsesreformen af 17. december 2004. 

Menneskerettighedskonventionen og FN’s 

børnekonvention. 

Børne – og Ungepolitikken i Aalborg Kommune.

j) Pædagogiske læreplaner og 

sprogvurderinger i dagtilbud. 

k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra 

daginstitution til skole. 

Vi har ekstern lærer ansat i vores interne skole. Ellers 

går de unge på skoler, uddannelsessteder, praktik 

mm. 

Vores yngste unge er stadig i den skolesøgende 

alder. Tilbuddene til unge svært sindslidende er 

begrænset. Derfor er personalet i perioder med til at 

lave aktiviteter i dagligdagen. 

MENNESKER MED NEDSAT 

Beskriv hvilke CKFér den studerende kan arbejde 

FUNKTIONSEVNE: 


a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i Vores overordnede menneskesyn udspringer i 

relation til konkrete didaktiske og metodiske arv/miljø. Heraf opstår mange faglige diskussioner, 

overvejelser. 




forvalte og tage ansvar for eget liv med støtte herfra. 

Det er meget individuelle behov, der kendetegner 

vores ungegruppe, idet det er forskellige 

psykosociale problematikker og sindslidelser vi 

arbejder med. Vi tror på, at hver enkelt har 

ressourcer og fokuserer på disse frem for 

begrænsninger. Vi respekterer den enkeltes livsmål, 

og anerkender de unge som ligeværdige individer. 

b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation De unge livsbetingelser har fået et tiltag i den positive 

til kulturelle, institutionelle og 

retning. For få årtier siden havde Psykiatrien et andet 


syn på sindslidende. Før ville behandlere mere 

reducere symptomerne, men i dag er det en 

forbedring af den enkeltes sindslidende 

funktionsniveau og fokus på ressourcer. 

c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. Nogle unge føler en funktionsnedsættelse i 

forbindelse med de bliver svært sindslidende, hvor 

negative symptomer kommer som f.eks. manglende 

initiativ og kontaktforringelse. Samt kognitive 

forstyrrelser som hukommelses – og 

opmærksomhedsproblemer. 

Medicin kan give bivirkninger. 

De unge får psykoedukation så de lærer at håndterer 

stress og forhindre tilbagefald. 

d) Inklusion og eksklusion. 

Mange af vores unge er allerede ekskluderet af både 

vennenetværk, familie – og samfundsmæssigt i og 

med at de har en psykiatrisk diagnose og har været 

indlagt. De unge er blevet boligløse. Her ligger en 

stor opgave for os, i forsøget på at inkludere den 

unge igen i familie og samfund. 

e) Omsorg, magt og relationsdannelse. Et pædagogisk dilemma er hvornår det er 

omsorgssvigt og hvornår det er overgribende. Et 

andet pædagogisk felt handler om symmetri og 

asymmetri i relationen og hvornår er det magt eller 

magtmisbrug. Disse begreber indgår til tider som 

metode i relationen som meget væsentlige 

omdrejningspunkter. Her kan den studerende få rig 

lejlighed til at reflektere, analysere og diskutere. 

Du vil som studerende få brug for at studere hvad en 

relation er, hvad består den af, idet vores område er 

båret af relationer der kan være vanskelige på grund 

af sygdom. 

f) Samarbejde med brugere, pårørende og Samarbejdet primære mål er at øge den unges evne

professionelle. 

g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for 

brugergruppen. 

h) Brugerinddragelse og rettigheder. 

i) Love, konventioner og regler af særlig 

betydning for brugergruppen, herunder 

centrale handicappolitiske målsætninger. 

j) Kompensationsmuligheder. 

k) Kommunikative processer og alternative 

kommunikationsformer. 

til sygdomshåndtering, sundhedsfremme og 

forbedring af funktionsevne. Samt fremme en kultur, 

der understøtter den psykisk syges recoveryproces. 

At den unge får en følelse af håb og optimisme, som 

giver den unge mulighed for at nå sine mål. 

Det forventes, at du deltager i fælles og individuelle 

aktiviteter sammen med de unge. Det kan dreje sig 

om fællesspisninger, morgen- eftermiddags samt 

aftenkaffe, lektiehjælp, cafebesøg, museer, udflugter 

og fællesarrangementer. Desuden indkøb, evt. læge, 

tandlæge, beboermøder på botilbuddet, orienterende 

og visiterende møder med den unge inden indflytning 

samt møder med samarbejdspartnere. 

Der kan også forekomme aktiviteter på de unges 

værelser, så som hjælp til ADL – træning som 

oprydning, rengøring, tøjvask og personlige hygiejne. 

Desuden har vi et aktivitetsrum og værksted, hvor 

man i begrænset omfang kan foretage kreative 

sysler, styrketræning og spille musik. Huset har 2 

kanoer og en fælles bus. 

I et så stort omfang som muligt inddrages de unge i 

beslutninger vedrørende hans/hendes livssituation og 

fremtid. Der er beboermøde den første mandag i 

måneden, hvor der er udpeget en 

beboerrepræsentant til varetagelse / repræsentation 

for de øvrige unge ønsker, behov, ændringer, mål 

m.v. Idet det er et midlertidig botilbud, vil der være 

begrænsninger i forhold til de unges indflydelse i 

bofællesskabets drift og indretning. Der er mødepligt 

for alle unge og 2 personalerepræsentanter. 

Periodevis deltager lederen. 

Beboerne er omfattet af servicelovens § 67 

stk. 2. og § 107 stk. 2. 




Børne – og ungepolitikken i Aalborg Kommune 

Multimedie

MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: 

a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i 

relation til konkrete didaktiske og metodiske 

overvejelser. 

b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation 

til kulturelle, institutionelle og 



d) Omsorg, magt og relationsdannelse. 

e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. 

Beskriv hvilke CKFér den studerende kan arbejde 


Vores overordnede menneskesyn udspringer i 

arv/miljø. Heraf opstår mange faglige diskussioner, 




forvalte og tage ansvar for eget liv med støtte her fra. 

Det er meget individuelle behov der kendetegner 

vores unge idet det er forskellige psykosociale 

problematikker og sindslidelser vi arbejder med. Vi 

tror på at hver enkelt har ressourcer og fokuserer på 

disse frem for begrænsninger. Vi respekterer den 

enkeltes livsmål og anerkender de unge som 

ligeværdige individer. 

I botilbuddet er der rig mulighed for at stifte 

bekendtskab med mange forskellige livsgrundlag og 

kulturer, idet vi har flere nationaliteter med meget 

anderledes opfattelse af psykisk sygdom. 

Desuden har vi p.t. en meget ung gruppe som har 

ringe indsigt i samfundsmæssige-og kulturelle 

forhold. Disse opgaver er en faglig udfordring for os 

at løfte, hvilket også kan give den studerende en vis 

indsigt i de politiske beslutninger som er en del af 

vores arbejdsrammer. 

Mange af vores unge er allerede ekskluderet både 

familiemæssigt og samfundsmæssigt i og med at de 

har en psykiatrisk diagnose og er blevet boligløse. 

Her ligger en stor opgave for os, i forsøget på at 

inkludere beboerne igen i familie og samfund. 

Et pædagogisk dilemma er hvornår det er 

omsorgssvigt og hvornår det er overgribende. Et 

andet pædagogisk felt handler om symmetri og 

asymmetri i relationen og hvornår er det magt eller 

magtmisbrug. Disse begreber indgår til tider som 

metode i relationen som meget væsentlige 

omdrejningspunkter. Her kan den studerende få rig 

lejlighed til at reflektere, analysere og diskutere. 

Du vil som studerende få brug for at studere hvad en 

relation er, hvad består den af, idet vores område er 

båret af relationer der kan være vanskelige på grund 

af sygdom. 

Når personalet arbejder på Restrup Kærvej opsøger 

vi de unge på deres værelser efter individuelle 

aftaler. Studerende vil få kendskab til at træde ind i 

”den andens domæne”, hvorledes du på den ene 

side skal respekterer den enkeltes rettigheder /bolig 

og på den anden side bør/skal gribe ind, hvis det 

skønnes nødvendigt. 

Studerende vil også stifte bekendtskab med at 

intervenere - trods modstand - i unges og voksne 

menneskers liv. Det kan dreje sig om fælles 

rengøringspligter i botilbuddet, eller en 

uhensigtsmæssig adfærd, feks. alkohol (i begrænset 

omfang) eller indlæggelse på Psyk. børne og unge 

døgnafsnit eller Psyk. skadestue (+18 år) eller

f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for 

brugergruppen. 

g) Brugerinddragelse og rettigheder. 

h) Love, konventioner og regler af særlig 

betydning for brugergruppen. 

i) Misbrug og psykiske lidelser. 

j) Truede familier, sorg og krise. 

Dato for udfyldelse: Den 27. november 2009 

Udfyldt af: Morten Abildgaard 

voksen lukket afdeling. 

Det forventes, at du deltager i fælles og individuelle 

aktiviteter sammen med de unge. Det kan dreje sig 

om fællesspisninger, morgen- eftermiddags samt 

aftenkaffe, lektiehjælp, cafebesøg, museer, udflugter 

og fællesarrangementer. Desuden indkøb, evt. læge, 

tandlæge, beboermøder på botilbuddet, orienterende 

og visiterende møder med den unge inden indflytning 

samt møder med samarbejdspartnere. 

Der kan også forekomme aktiviteter på de unges 

værelser, så som hjælp til ADL – træning som 

oprydning, rengøring, tøjvask og personlige hygiejne. 

Desuden har vi et aktivitetsrum og værksted, hvor 

man i begrænset omfang kan foretage kreative 

sysler, styrketræning og spille musik. Huset ligger på 

8000 m2 grund i lille by. Botilbuddet har 2 kanoer og 

en fælles bus. 

I et så stort omfang som muligt inddrages de unge i 

beslutninger vedrørende hans/hendes livssituation og 

fremtid. Der er beboermøder den første mandag i 

måneden, hvor der er udpeget en 

beboerrepræsentant til varetagelse / repræsentation 

for de øvrige beboers ønsker, behov, ændringer, mål 

m.v. Idet det er et midlertidig botilbud, vil der være 

begrænsninger i forhold til de unges indflydelse i 

bofællesskabets drift og indretning. Der er mødepligt 

for alle unge og 2 personalerepræsentanter. 

Periodevis deltager lederen. 

De unge er omfattet af servicelovens § 67 

stk. 2. og § 107 stk. 2. 




Børne – og ungepolitikken i Aalborg Kommune 

Det er ikke tilladt at have misbrug af stoffer/alkohol 

m.v. på botilbuddet. 

Unge; der henvises til botilbuddet er fungerende. Det 

vil sige, at de er medicineret ifølge aftale med 

psykiater, ambulatorier og Børne og ungdoms 

psykiatrisk afdelinger. De må ikke være stærkt 

psykotiske. De må ikke være til fare for sig selv eller 

andre. De skal kunne klare at bo på et selvstændigt 

værelse, overholde rengøringsforpligtigelserne og 

deres individuelle aftaler med samarbejdspartnere og 

med personalet på botilbuddet. 

Der tilbydes samtaler med de unges pårørende efter 

ønske. Pårørende inviteres også til deltagelse ved 6måneders 

statussamtaler. De unge over 18 år har 

skrevet en samtygge erklæring, der gør at pårørende 

deltager i møderne.

1. Signalement 

Praktikuddannelse 

Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for 

professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. 

Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt 

supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og 

videnskabelse. 

Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion 

vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for 

den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske 

profession og professionens brugergrupper. 

Bilag 7 

Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver 

på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik 

i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete 

pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for 

endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige 

forandringsproces. 

2. Faglige kompetencemål 

Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan 

a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, 

b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, 

c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, 

d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, 

e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og 

f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. 


a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, 

b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, 

c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, 

d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og 

e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. 


a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske 

profession, 

b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, 

c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for 

pædagogisk virksomhed generelt, 

d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af 

(videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og 

e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og 

udvikling. 

3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 

Fælles for de tre praktikperioder 

a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske 

praksis. 

b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis.

c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. 

d) Etik, værdier og menneskesyn. 

e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og 

udvikling af pædagogisk praksis. 

1. praktikperiode: Den pædagogiske relation 

a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. 

b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse 

på og betydning for relationen. 

c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. 

d) Magt og etik i relationer. 

2. praktikperiode: Den pædagogiske institution 

a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. 

b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. 

c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de 

kulturelle og samfundsmæssige vilkår. 

d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. 

e) Internt og eksternt samarbejde. 

f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 

3. praktikperiode: Den pædagogiske profession 

a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. 

b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. 

c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige 

grundlag og videnskabelige metoder. 

d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens 

historiske og kulturelle udvikling. 

e) Professionsbevidsthed og -identitet. 

f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.


Specialisering 

Bilag 8 

Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af 

viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. 

Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte 

specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, 

institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde 

bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. 


Målet er, at den færdiguddannede kan 

a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, 

b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og 

handlemuligheder, 

c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og 

praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og 

d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. 


Børn og unge 

a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. 

b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, 

institutionelle og samfundsmæssige vilkår. 



e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. 

f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre 

pårørende samt fagpersoner. 

g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. 

h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. 

i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. 

j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. 

k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. 

Mennesker med nedsat funktionsevne 


b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. 

c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. 

d) Inklusion og eksklusion. 

e) Omsorg, magt og relationsdannelse. 

f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. 

g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. 

h) Brugerinddragelse og rettigheder. 

i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale 

handicappolitiske målsætninger. 

j) Kompensationsmuligheder. 

k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. 

Mennesker med sociale problemer


b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. 



e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. 

f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. 

g) Brugerinddragelse og rettigheder. 

h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. 

i) Misbrug og psykiske lidelser. 

j) Truede familier, sorg og krise.


Bilag vedr. praktik på meritpædagoguddannelsen på Ranum Seminarium. 

Til grund for meritpraktikken på Ranum Seminarium er udvalgte CKFér fra den ordinære 

pædagoguddannelses tre praktikperioder samt faglige kompetencemål på tværs af de tre ordinære 

praktikperioder. Dette for at imødekomme og udfordre i de særlige forudsætninger, som meritstuderende har 

for læring og videnskabelse i deres ene praktikperiode. 


Målet for meritpraktikken 

a) Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis og bidrage til at tilrettelægge og organisere 

denne. 

b) Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer. 

c) Yde en målrettet indsats i forhold til en målgruppes behov. 

d) Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer. 

e) Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis og herunder at begrunde og 

forholde sig etisk og reflekterende til egen og praktikstedets praksis. 


Målet for meritpraktikken 

a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske 

praksis. 

b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. 

c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. 

d) Etik, værdier og menneskesyn. 

e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og 

udvikling af pædagogisk praksis. 

f) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces og samspilsprocessers 

betydning for den enkelte, herunder analyse og vurdering af egen indflydelse på og betydning for 

relationen. 

g) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. 

h) Magt og etik i den institutionelle ramme. 

i) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi. 

j) Begyndende professionsbevidsthed og – identitet.

Restrup Kærvej - Aalborg Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?