DRAGON NIELS KJELDSEN OG HANS DRABSMAND

61
som det lykkedes Fjenden at fortsætte sin Modstand,
kunde medføre Fare for Fremkaldelsen af et fjendtligt
Angreb med maaske overlegen Styrke, langt borte fra
Hjælp.
Respekten for Udførelsen af den militære Opgave, Fændriken
havde faaet tildelt og Ansvaret for de Folk, der
var ham betroet, gjorde ham det til Pligt med alle til
Raadighed staaende Midler hurtigst muligtatendeKampen.
Retfærdigheden byder derfor sikkert at sige, at det har
været militært fuldt ud rigtigt af Grev Luttichan at gaa frem
med Skydevaaben først imod Niels Kjeldsen og derefter
imod Holsted, en Optræden, der ogsaa - militært set -
i begge Tilfælde havde det samme og tilsigtede Resultat,
nemlig at Fjenden blev gjort ukampdygtig.
Den menneskelig talt saa sørgeligt store Forskel, at
Niels Kjeldsen dræbtes, medens den anden kun fik en
betydningsløs Kontusion, skyldes jo kun det rene Træf og
kan selvfølgelig intet have at sige ved Bedømmelsen af den
militære Handlings tekniske og moralske Forsvarlighed.
Det turde være lige saa uberettiget at bebrejde Grev
LiHtichau, at han bruger sin Revolver i Stedet for det
blanke Vaaben, som det vilde være at beskylde Niels
Kjeldsen for Fejghed, fordi han flygter. Begge Parter har
kun haft Kampens Maal for Øje. -
Men kan der formentlig saaledes ikke siges noget imod
den fjendtlige Fændriks militære Optræden d. 28. Februar,
forstaas det paa den anden Side meget vel, at Koldings
Beboere i deres Sorg over den flinke Dragons Død og
den lille Fægtnings hele uheldige Udfald har søgt at
trøste sig ved at overdrive Niels Kjeldsens Bravur og
tilskrive Fjenden Brugen af uærlige Midler.
Her bagved ligger der ogsaa et Forsøg paa ved højrøstet
Harme at døve den indre Stemme, som ikke helt
kunde lade være at hviske, at den danske Korporal havde
baaret sig letsindigt ad ved, uden Sikring, faa hundrede
Alen fra Skoven, at lade sig og sin Patrouille optage af et