DRAGON NIELS KJELDSEN OG HANS DRABSMAND
DRAGON NIELS KJELDSEN OG HANS DRABSMAND DRAGON NIELS KJELDSEN OG HANS DRABSMAND
52 han ikke havde noget at f1·ygte for Sundhed, Liv og Lemmer, tog han tappert til sig af de Styrkedrikke, der blev budt ham og som beller ikke forfejlede deres Virkning. Hvad den faldne Dragons Afstamning angaar, sagde den tredje Dragon, saa vidt jeg erindrer, at han var fra Slesvig og en Gaardmandssøn, der først var indkaldt 6 Uger iforvejen. < Det maa erindres, at alle de den 28. Februar fangne Dragoner havde lært i Itzehoe og derfor kunde gøre sig nogenlunde forstaaelig paa tysk; iøvrigt har Grev LUttichan for saa vidt husket fejl, som Niels Kjeldsen jo var fra Nordjylland, men han var rigtigt nok en Gaardmandssøn og først indkaldt i Januar Maaned. - Sluttelig mener Greven at mindes, at der, omtrent samtidig med, at Niels Kjeldsen faldt, af Husarerne blev fangen en anden Dragon [altsaa Espe] i den venstre Side af Vejen, og han angiver Prøjsernes Antal ved Lejligheden til de 6, der var redet igennem Skoven sammen, forøget med den senere, N ord for Skoven, tilkomne Underoflicerspatrouille, hvis Styrke ikke erindres. - Enhver maa indrømme, at Grev Luttichans Redegørelse for Begivenhedernes Gang gør et baade klart, vel erindret og sandsynligt Indtryk Grevens uforbeholdne Tilstaaelse af, at han selv, og ikke Niels Kjeldsen, havde saaret hans Hest, vidner yderligere fordelagtigt om hans samvittighedsfulde Opfattelse af sin Pligt som Vidne. Og man forstaar og bærer over med, at det nittenaarige unge Menneske i sin Tid vel ikke positivt sagde, at Danskeren havde saaret hans Hest, men tav stille, naar de andre som noget selvfølgeligt gik ud fra, at Saaret kun kunde have hidrørt fra Fjenden. - Grev Liittichaus Udsagn slemmer da ogsaa, som det vil ses, i alt væsentligt, ikke blot med de andre tyske Militæres, men med de civile danske -øjenvidners Forklaringer. Kun paa et Punkt staar Greven alene. Det er med
53 sin Paastand om, at den danske Dragon, paa hans Tilraab om at overgive sig, ellers skød han! affyrede sin Pistol imod ham, hvad der formentlig var en medvirkende Aarsag til, at Luttichan ikke ramte straks, men først i sit umiddelbart derefter afgivne andet Skud. Husar Peter har ikke set dette Optrin i Kampen, af (den nu afdøde) Underofficer Liiders' Beretning lader intet sig oplyse herom, og alle de civile Vidner hævder bestemt, at Niels Kjeldsen ikke skød, og at Grev LUttichan kun skød det ene Skud, lige op ad Dragonen. Det lader sig imidlertid ikke nægte, at Vidnesbyrd afgivne angaaende Enkeltheder i en kun Sekunder varende Episode af en Rytterkamp, hvor flere Mænd og Heste tumler sig i umiddelbar Nærhed af hinanden, ikke har stort paa sig, naar de skyldes Personer, som dog altid har set Begivenheden paa en ikke helt ubetydelig Afstand. Og enkelte civile Vidners Betragtninger om det umulige i, at Niels Kjeldsen under sin Sabelkamp kunde have skiftet Vaaben og grebet Pistolen i dens Hylster til højre, beror paa en mangelfuld Indsigt i Ryttervaabens Teknik. Niels Kjeldsen kan udmærket godt have besvaret Fændrikens Opfordring til at give sig med et Skud. Derimod optræder det sidste Vidne, daværende Underofficer Kaspar, aldeles bestemt imod sin Fændrik, ikke blot hvad angaar en Enkelthed som Niels Kjeldsens Skud, men i Henseende til hele Grev Luttichans Fremstilling af Dragonens Kamp. Og Kaspar kommer samtidig til med sine Udsagn at staa imod baade Li.ittichau, Liiders, Peter og samtlige civile Vidner, idet han paastaar, at der overhovedet slet ingen Kamp har fundet Sted. Den nuværende afskedigede Vagtmester Kaspar, som i sit Hjem i Nowawes ved Potsdam har afgivet Fm·klaring til mig personlig, er den Underofficer, der med en Patrouille - hvis Styrke han angiver til 7 Mand -
- Page 1 and 2: DRAGON NIELS KJELDSEN OG HANS DRABS
- Page 3 and 4: P AA Kunstakademiets Charlottenborg
- Page 5 and 6: 7 af en ung Dame fra Vejle, og hvor
- Page 8 and 9: 10 ogsaa en udmærket Rytter; han v
- Page 10 and 11: 12 Det samme gælder et Bidrag i Vo
- Page 12 and 13: 14 Patrouillen, der hos Kok kun bes
- Page 16: 18 Ene imod mange Holdt Du tappert
- Page 19 and 20: 21 Men delte er sket med stiltiende
- Page 25 and 26: 27 de 6 Dragoner indtog deres Still
- Page 32: 34 Espes Vidnesbyrd om Niels Kjelds
- Page 36 and 37: 38 set nogen af Dragonerne blive fa
- Page 39: 41 Disse de civile Øjenvidners Uds
- Page 44 and 45: 46 omtrent 30 Skridt foran os red d
- Page 47 and 48: 49 Dage efter Begivenheden, har den
- Page 49: 51 I Kolding lod jeg Hesten unders
- Page 54 and 55: 56 Chefen for l. Eskadron beretter
- Page 56: 58 mer Dragonen, men derimod hans e
- Page 59 and 60: 61 som det lykkedes Fjenden at fort
- Page 61: 63 Menigmandshell, hvis Daad er ble
52<br />
han ikke havde noget at f1·ygte for Sundhed, Liv og Lemmer, tog<br />
han tappert til sig af de Styrkedrikke, der blev budt ham og som<br />
beller ikke forfejlede deres Virkning. Hvad den faldne Dragons Afstamning<br />
angaar, sagde den tredje Dragon, saa vidt jeg erindrer, at<br />
han var fra Slesvig og en Gaardmandssøn, der først var indkaldt<br />
6 Uger iforvejen. <<br />
Det maa erindres, at alle de den 28. Februar fangne Dragoner<br />
havde lært i Itzehoe og derfor kunde gøre sig nogenlunde<br />
forstaaelig paa tysk; iøvrigt har Grev LUttichan for<br />
saa vidt husket fejl, som Niels Kjeldsen jo var fra Nordjylland,<br />
men han var rigtigt nok en Gaardmandssøn<br />
og først indkaldt i Januar Maaned. - Sluttelig mener<br />
Greven at mindes, at der, omtrent samtidig med, at Niels<br />
Kjeldsen faldt, af Husarerne blev fangen en anden Dragon<br />
[altsaa Espe] i den venstre Side af Vejen, og han angiver<br />
Prøjsernes Antal ved Lejligheden til de 6, der var redet<br />
igennem Skoven sammen, forøget med den senere, N ord<br />
for Skoven, tilkomne Underoflicerspatrouille, hvis Styrke<br />
ikke erindres. -<br />
Enhver maa indrømme, at Grev Luttichans Redegørelse<br />
for Begivenhedernes Gang gør et baade klart, vel<br />
erindret og sandsynligt Indtryk<br />
Grevens uforbeholdne Tilstaaelse af, at han selv, og<br />
ikke Niels Kjeldsen, havde saaret hans Hest, vidner<br />
yderligere fordelagtigt om hans samvittighedsfulde Opfattelse<br />
af sin Pligt som Vidne. Og man forstaar og<br />
bærer over med, at det nittenaarige unge Menneske i<br />
sin Tid vel ikke positivt sagde, at Danskeren havde<br />
saaret hans Hest, men tav stille, naar de andre som<br />
noget selvfølgeligt gik ud fra, at Saaret kun kunde have<br />
hidrørt fra Fjenden. -<br />
Grev Liittichaus Udsagn slemmer da ogsaa, som det<br />
vil ses, i alt væsentligt, ikke blot med de andre tyske<br />
Militæres, men med de civile danske -øjenvidners Forklaringer.<br />
Kun paa et Punkt staar Greven alene. Det er med
Change language