You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
50<br />
hvcirjJaa dette, da jeg kun var 19 Aar gammel, fremsendte den daværende<br />
Sekondløjtnant, nu Generalløjtnant, Grevvon\Vartensleben.<br />
-Vi red nu med forstærket Forspids, 6 Mand mod ellers 3, gennem<br />
en foran os liggende Skov, gennem hvilken de fjendtlige Ryttere<br />
imidlertid havde trukket sig tilbage.<br />
Da vi var ankomne til den modsalte Han d af Skoven, saa vi foran<br />
den første Gaard paa venstre Side af Vejen en Gruppe danske Dragon<br />
heste, som blev holdt af en Dragon. - Med Hurra! gik det nu<br />
fremad, alt hvad Hestene kunde løbe. Men inden vi var komne ind<br />
paa Dragonerne, lykkedes det dem at sidde op og jage af Sted, med<br />
Undtagelse af en, hvis Hest ikke vilde af Stedet. Da min Hest var<br />
den hurtigste, naaede jeg ham først og opfordrede ham til at overgive<br />
sig, hvad han ogsaa fomuftigvis gjorde; i dette Øjeblik kom<br />
ogsaa Grev \Vartensleben til og blev tilbage hos den fangne, idet<br />
han opgav at forfølge de øvrige, da hans Hest var syg. - Jeg red<br />
straks efter de andre flygtende Dragoner og traf paa en Dragon<br />
alene, der havde gjort Underofficer Liiders af Gardehusarregimenlet<br />
ukampdygtig ved et Hug med den Hade Klinge over Haanden,<br />
en anden Husar var indviklet i resultatløst Haandgemæng med ham,<br />
desværre kan jeg ikke erindre hans Navn ; jeg opfordrede samme<br />
til at blive tilbnge, for at han ikke af Vanvare skulcte blive sanret<br />
af mig, da jeg vilde føre Kampen med Revolver, eftersom det blanke<br />
Vaaben var uden Vidming og ikke bed paa den tykke Kappekrave. Jeg<br />
opfordrede Danskeren til at overgive sig, elle1·s vildejeg skyde; som<br />
Svar skød han paa en Afstand af ca. 6 Skridt sin Karabin af paa<br />
mig, næsten samtidigt affyrede jeg min Hevolvcr, mrn traf ikke<br />
Dragonen; - jeg bemærker hertil, at dette altsammen foregik under<br />
Hestenes fulde Løb, hvor der ikke kunde være tale om noget regel<br />
I"et Sigte. Jeg troede. at jeg havde skudt for højt, drev min Hest igen<br />
ind mod den fjendtlige Hytter og sigtede, saa godt det lod sig gøre,<br />
lavere, mod Hoftepartiet, idet jeg parerede min Hest, da jeg trykkede<br />
af; efter Skuddet faldt Dragonen uden en Lyd, hovedkulds fra<br />
Hesten ned i Grøften. Jeg overlod det til Husaren, der fulgte efte1·,<br />
at indfange Hesten og aftage den faldne hans Vaaben, fordi jeg i<br />
ringe Afstand foran mig saa endnu en Dragon ride og som jeg nu<br />
gav mig til at forfølge. Takket være min hurtige Hest naaede jeg<br />
ham snart. Jeg skød og havde det I-Ield at kontusionere ham ved et<br />
i Øjeblikket smertefuldt, men ganske ufarligt Strejf- eller Hicoehelskud,<br />
hvorpaa han overgav sig, og jeg bragte ham tilbage til den<br />
første Fange, idet jeg opgav en videre Forfølgelse, fordi Afstanden<br />
imidlertid var bleven for stor. Senere opdagede jeg, at min Hest<br />
mistede nogle Draaber Blod oppe ved Hovedet, uden at jeg dog<br />
under Hidlet kunde opdage Aarsagen.
Change language