DRAGON NIELS KJELDSEN OG HANS DRABSMAND

6
Klingen i venstre Haand, uforsagt, venter paa den friske
og usaarede Fjende, der kommer op imod ham, rider
den anden Prøjser udenom Træet, som giver Danskeren
en Smule Dækning, og hæver Pistolen bagved ham.
Hvert Barn forstaar hvad der nu vil hænde og har ogsaa
Dommen derover rede. -
Som Frants Henningsen her har fremstillet Historien
om den jydske Dragon Niels Kjeldsen og hans Drabsmand,
er den i Hovedtrækkene bleven fortalt Danmark
over i de sidste tyve Aar.
Kun, at der mangler endnu et Billede for at illustrere
den fuldt ud. Man skulde se det prøjsiske Gardehusarregiments
Officersmesse paa Hotellet i Kolding, samme
Aften som Niels Kjeldsen var bleven skudt om Formiddagen.
Og de prøjsiske Husarers Oberst maatte staa med
hævet Glas og drikke for den tapre danske Soldats Minde,
medens han samtidigt i de skarpeste Ord dømte hin unge
Fændrik, som, paa uhæderlig Vis, havde endt hans Liv
og derfor ogsaa nu med sænket Hoved sneg sig ud af
Salen, sikker paa at blive udstødt af Regimentet.
Ti Dramaet om Niels Kjeldsen har i sin danske Tradition
disse to anskuelige Handlinger: Helten, der falder,
efter at have kæmpet langt ud over Pligt og tilsyneladende
Fornuft, og hans Drabsmand, som straffes, netop der,
hvor han havde ventet at skulle blive hædret. Den ensomme,
fattige, danske Dragon buldrer under med Ære,
den fornemme, unge, men fejge Prøjser rammes af Vanære,
fordi han har misbrugt sin Overmagt.
Tydeligere taler intet folkeligt Skuespil. -
Hvor tidligt efter den 28. Februar 1864 Fortællingen
om Niels Kjeldsen og den prøjsiske Fændrik er bleven
fortalt saaledes lader sig næppe godtgøre. Men at man
allerede samme Dag, som Niels Kjeldsen faldt, i Vejle talte
om, at han havde værget sig overmaade tappert, fremgaar
af en i min »Under vor sidste Krig« delvis offentliggjort
Dagbog, der er ført ganske regelmæssigt, fra Dag til Dag,