DRAGON NIELS KJELDSEN OG HANS DRABSMAND

21
Men delte er sket med stiltiende Samtykke af hele vor
danske Befolkning, uanset de skarpe Modsætninger i Opfattelsen
af Danmarks F orsvarsvæsen.
Ti alle har vi følt, at Historien om den ensomme Dragon,
der faldt med saa megen Ære, var noget af et Symbol
paa den Kamp, hele vor lille Nationalitet i enhver
Henseende bestandigt fører.
Selv til de gunstigst stillede indenfor vort Folk syntes
denne danske Menigmand at tale, naar han satte sit Liv
ind paa at vise, at det dog ikke altid skulde ske, at vor
Faalallighed - og kun vor Faatallighed - tvang os til at
vige og ikke naa frem , der hen, hvor den store Hæder og
Ære er at vinde.
Og for de brede Lag rummede Fortællingen alt det,
som de kræver og elsker: en simpel Mand af Folket, der
Hk de stores Gerninger til at blegne, en uhyre Overmagt,
som endda maatte bruge fejge Kneb for at gøre sig gældende,
og - ikke mindst - Fjendens egen, glimrende
Anerkendelse af vor Dygtighed og hans skamfulde Kritik
af sig selv.
En aandeligt vel udrustet, ærekær, men sørgeligt lille
Nation lider altid hemmeligt under sin Lidenhed, der alt
for ofte uretfærdigt stiller den i Skygge. Og den linder
ikke let en bedre Folkefortælling end denne om den fornemme,
tyske Greve, der vog den danske Soldat, men selv
derved gik ynkeligt til Grunde, medens den faldne af selve
Fjendens Mund vandt Heltenavn. -
Alligevel turde det være rigtigt, om vi Danske ikke undlod
at søge Historien om. Niels Kjeldsen virkelig historisk
oplyst, saa godt som det i Følge dens Natur og nn efter
snart fyrretyve Aars Forløb lader sig gøre.
Der er af og til udtalt sagte Tvivl, om den nu ogsaa
virkelig forholdt sig ganske, som den fortaltes.
Stilfærdigt lyder denne Hvisken mellem Linjerne af militære
Forfatteres - f. Eks. Nieuwenhuis' - dog altid noget
beherskede Fremstilling af Begivenheden (hos Bricka og