DRAGON NIELS KJELDSEN OG HANS DRABSMAND

15
som den 6te, en særlig udvalgt »Kæmpehusar fra sidste
Geled•, alt under Overværelse af hele det prøjsiske Regiment,
der ledes af Obersten personligt.
Niels Kjeldsen har nedlagt »Kæmpehusaren« med
venstre Haand, da hans højre Haand var »knust«, nu
holder han, uovervunden, »høj og stolt«, omgivet af de
beundrende og beskæmmede Tyskere.
Og Kredsen snævred sig ind igen,
da red umærket en Løjtnant hen
og skød ham en Kugle i Nakken -
Det jmm·ed fra Skoven og Bakken.
Men da Prøjserne er vendt tilbage til Kolding, rammer
Vanæren den fejge Løjtnant. Regimentets Oberst rejser
sig og drikker for den faldne danske Soldats Minde, idet
han forbitret tilføjer:
Mine Herrer, jeg siger det lige ud,
det kan ikke andet være:
Den Kugle, som skødes mod hin Dragon,
den ramte - Prøjsernes Ære!
Det staar mig klart, at den Officer,
der saadan kan Æren glemme,
om han var ti Gange Adelsmand,
ved vort Regiment har ej hjemme! ...
Det var ingen Handling i Desperation,
thi Ærens Vej stod ham aaben,
han kunde sin mandige Fjende mødt
med ærlige, blanke Vaaben. -
Det kunde J1an ikke - han er en Kujon,
jeg siger det højt for alle:
Hans Daad var et fejgt, nederdrægtigt Mord,
og æreløs vil jeg ham kalde!
Man forstaar let, at
Løjtnanten rejste sig tavs og gled
ad Døren ud som en Skygge.
Og hvor han blev af, man gætter kun,
thi ingen mer vilde kende
den Skurk, som de røde Husarers Ry
ved en Niddingsdaad turde skænde.