Mordet ved Haraldsted - Bødkerhuset

Mordet ved Haraldsted
Eller
Knud Lavard, Valdemarerne og
Hvideslægten
7. januar 1131 var en skidt dag i Danmarks
historie. Fætter Magnus (Kong Niels’ søn)
kløvede hovedet på fætter Knud, som
havde tilnavnet Lavard.
Billedet her viser klart, hvor ond Magnus
er, og hvor hellig Knud er.
Bag Magnus’ ben løber allerede en hellig
kilde, og Knud har allerede den hellige
glorie over sit kløvede hoved.
Stedet er afmærket nord for Haraldsted,
hvor der blev rejst et kapel eller en lille
kirke, som man stadig kan se fundamentet
af. Der er samtidig en lille oplysningstavle,
som fortæller lidt om historien og lidt om
stedet.
Ruinen: Knud Lavards kapel
Her ser vi en ikke mindre dramatisk
skildring af Magnus’ forræderi. Resultatet
er givet på forhånd. Knud når ikke en gang
at få trukket sit sværd, og hvad skulle det
også hjælpe mod så stor en overmagt?
Magnus bliver faderens, Kong Niels’,
medkonge, men tiderne er urolige, og tre år
efter falder han under kampe mod Knuds
stedbror, Erik Emmune, der bliver konge
da Kong Niels samme år myrdes. Han får
tre år på jobbet, så myrdes han. Han
efterfølges af nevøen, Erik Lam, der efter
ni år gik i kloster. Det virkede dog ikke
livsforlængende. Han døde samme år.
I det fjerne ved skovkanten kan man se et
rødt hus, og lige foran det står et
mindekors for begivenheden.
Sursum Corda (vend hjerterne opad:
Indledningen ved den katolske nadver) står
der. Og det kunne der jo være god grund
til.
På korset kan man heldigvis se, hvorfor det
er rejst og for hvilken begivenhed. Korset
1

er i øvrigt ret nyt, men det skader ikke, at
vi får opfrisket begivenheder fra vores
mere dystre fortid.
Knud Lavards lig blev transporteret til
Sankt Bendts Kirke i Ringsted, hvor
knogler af ham blev endeligt gravlagt i
højalteret i 1170 efter pavens godkendelse
af hans helgenstatus.
I dag er Knud Lavard ikke mere mindet på
alteret, men ved en sten nede i kirkeskibet.
Lige ved siden af er der en lignende sten
for hans søn, Valdemar den Store samt
mange andre af kongelig byrd. Lidt
latinkundskab og lidt hjælp fra tavlen
øverst på næste side, så ved du hvem der
ligger her.
Nu kunne Knud Lavards slægt jo være
gledet ud af danmarkshistorien, hvis ikke
det havde været således, at Knuds kone,
Ingeborg, fødte en dreng en uges tid efter
mordet ved Haraldsted. Selvom man
begynder som lille, kan man dog alligevel
godt ende med at blive den store. Den lille
faderløse knægt blev til den senere
Valdemar den Store, som ses her foran
Sankt Bendts Kirke, der dengang som i dag
ligger i Ringsted. Kirken så ikke sådan ud,
da Valdemar blev født eller ved kirkefesten
i 1170. Som med alle andre kirker ligger
der en lang bygningshistorie mellem
dengang og i dag, men murstenen blev
indført i Danmark under Valdemar den
Store, så måske – måske – kan du opleve at
se på munkesten, som Valdemar den Store
også har kastet blikket på.
Her er statuen af Valdemar med krone på
hovedet, scepter i hånden og sværdet ved
siden, men ligesom korset ved Haraldsted
er også statuen her af nyere dato.
Sankt Bendts Kirke blev med enkelte
undtagelser, hvoraf et par stykker nævnes,
senere begravelseskirke for de danske
konger, indtil Roskilde overtog denne rolle,
2

som den stadig har i dag.
På tavlen, som hænger i kirken, kan vi se,
at Knud Lavards slægt er begravet her.
Valdemar kom til magten, efter at hans to
medkonger dramatisk var blevet myrdet.
Knud ved Blodgildet i Roskilde og Sven på
Grathe Hede. Så bliver der et lille
pusterum i kongemordene, indtil vi når
frem til Valdemar Sejr. Hans eneste søn
med Dronning Dagmar omkommer ved en
vådeskudsulykke. Hans tre sønner med
Beengjerd (Berengaria) tager tråden op fra
tidligere tider. Erik Plovpenning myrdes,
Abel dræbes og Christoffer får forgiftet
altervin, siger onde tunger. Christoffers
søn Erik Klipping myrdes grumt i
Finderup Lade i 1286, men så har roen
sænket sig over kongehusets efter et par
meget blodige århundreder, medmindre
man endnu engang lytter til de onde
tunger, der hviskede, at Margrethe den 1.
myrdede sin mindreårige søn Oluf, konge
af Danmark – Norge. Gud forbyde, at det
er andet end en middelalderlig skrøne.
Kirkens hvælvinger er dramatisk historie.
Her ses bl. a. Erik Plovpennings lig, der
trækkes op af Slien: Myrdet af sin bror,
som endda hed Abel.
Valdemar Sejr var jo af Dronning Dagmar,
som er farvestrålende mindet i Sankt
Bendts Kirke, blevet advaret mod
ægteskab med den portugisiske prinsesse,
Berengaria (Bengerd), og måske skulle han
have lyttet, for det var jo tre lidt uvorne
drenge han avlede med hende: Erik, Abel
og Christoffer. Kun den første er begravet i
familiens kreds i Sankt Bendts Kirke.
Nu kunne det hele jo slutte her, hvis ikke
overskriften havde havde lydt: Knud
Lavard, Valdemarerne og Hvideslægten.
Det er nu ikke nogen tilfældighed, for uden
Hvideslægten havde historien nok set
ganske anderledes ud, og i hvert fald havde
Midtsjælland manglet et par usædvanligt
særegne og smukke kirker og
personligheder som Skjalm Hvide og hans
søn Asser Rig og hans kone Fru Inge og
Absalon og Esbern Snare ikke at
forglemme.
3

Her i Fjenneslev var Knud Lavard sat i
pleje, mens han forældre, Kong Erik
Ejegod og hans dronning Bodil , var taget
på pilgrimsfærd til Det hellige Land. De
døde begge på rejsen. En del år senere var
det Knud Lavards fra fødslen faderløse
søn Valdemars tur til et ophold i det
midtsjællandske. Han voksede op sammen
med Esbern Snare og Absalon. Hvor
husherren hed Skjalm Hvide, mens Knud
Lavard var i Fjenneslev, så hed han Asser
Rig, mens Valdemar voksede op.
Kirken og kristendommen fyldte meget i
middelaldermenneskets tilværelse.
Paradisets evige lykke stod overfor
Helvedets evige plager, så hvorfor ikke
arbejde mod det første.
Asser Rig lod Fjenneslev Kirke bygge.
Her ser vi den totårnede kirke blive
overrakt Gud, hvis hånd rækker ned mod
kirken.
Lige over kirkeoverrækkelsen ser vi de tre
vise mænd i elegante sko og i let såkaldt
knæløb frem mod menneskesønnen med
deres gaver af guld, røgelse og myrrah
skær, som der står i
julesalmen.
Men længe varer freden ikke. Josef og
Maria flygter til Ægypten med Jesus, mens
Herodes forårsager massakre på alle
drengebørn i Bethlehem for effektivt at
fjerne en mulig konkurrent til tronen.
4

Et er at give en kirke til Guds ære og
menighedens gavn, et andet er at blande sig
med de jævne lag. Det gjorde stormanden i
Fjenneslev da heller ikke. Han modtog
præstens ord i sit eget herskabspulpitur,
som ses nederst til højre på s. 4, godt
hævet over de jævne lag.
På sine gamle dage gik Asser Rig i kloster i
Sorø. Dette kloster var oprettet af Asser
Rig og hans to brødre Toke og Ebbe og
havde Absalons allerstørste bevågenhed, da
han blev biskop og senere landets førende
biskop, nemlig ærkebiskop af Lund.
Absalon ligger begravet her bag
højalteret
Gravstenen er dog først lavet ca. 300 år
efter Absalons død, men det gør den ikke
mindre imponerende.
Sorø Klosterkirke er rigt dekoreret med
våbenskjolde. Bag alteret højt oppe ses
såvel Skjalm Hvides
som barnebarnet, Absalons:
For lige at få lidt styr på Skjalm Hvides
slægt, som Absalon jo er centralt placeret i,
bringes nu en stamtavle over Hviderne:
Vi husker, at Absalon og Esbern Snare
voksede op sammen med Knud Lavards
søn, Valdemar den Store. Hans oldebarn
5

Christoffer uden land
ligger her sammen med Dronning Eufemia
og lille prinsesse Hedvig. Da Christoffer
døde i 1332 var Danmark pantsat til de
nordtyske grever, hvorefter vi havde den
kongeløse periode i de næste 8 år, indtil
Niels Ebbesen vog (ihjelslog) Den Kullede
Greve i Randers, og Valdemar den Stores
tipoldebarn af samme fornavn begyndte
tilbageerobringen.
Tipoldebarnet fik tilnavnet Atterdag. Hans
sarkofag står der rippet for al den pragt,
den havde en gang, bl.a. Valdemar
Atterdag i helfigur (som forældrene på
billedet ovenfor) ovenpå gravmælet.
Valdemars datter hed Margrethe. En
handlekraftig dame, der efter mandens,
den norske konges, og sønnen Olufs død
ikke helt mistede modet, men fik
Kalmarunionen etableret. Men
kongemagten gik nu ad Pommern til både
bogstaveligt og billedligt talt.
Vi hørte, at Asser Rig indtrådte i Sorø
Kloster. Klosterlivet betød, at munkene
skulle samles i kirken til messe hver 4. time
døgnet rundt. Meget belejligt var der lavet
en trappe mellem klostrets soveafdeling og
kirken, så munkene ikke skulle udendørs
døgnet rundt - året rundt.
Nu kunne det jo tænkes, at man selv havde
lyst til at være lidt udendørs, og så kunne
en tur ad Filosofgangen langs
Sunesønnernes Mølledige (Sune er nævnt
senere under Bjernede Kirke. Dige kunne
være såvel en grøft som en vold. Her er det
begge dele), som er en gravet kanal mellem
Sorø Sø og Tuel Sø. Den er gravet, for at
klostret kunne få en vandmølle til at
arbejde. 30 000 kubikmeter jord skulle
flyttes ved håndkraft. På Tuel Sø-siden ses
den let. På Sorø Sø-siden tager kanalen sin
begyndelse efter sidste hus på venstre side i
Priorgade. Turen er vel et par km hver vej,
så der er god tid til at filosofere.
6

På en bakketop få kilometer nord for Sorø
ligger højt og smukt Pedersborg Kirke,
som er af senere med dog middelalderlig
dato. Her er det Asser Rigs søster Cecilies
mand, Peder Thorstensen, der har
forestået et interessant byggeri, hvoraf der
dog kun er en stærkt restaureret lille del
tilbage, som ses på næste billede.
Kirken var en rundkirke, hvilket bringer
os endnu et par kilometer bort fra Sorø til
Bjernede, hvor endnu et af Skjalm Hvides
børn, Asser Rigs og Cecilies broder og
Peders svoger ligeledes lod en rundkirke
opføre. Den står stadig tydeligt i
landskabet stærkt restaureret
At den har set lidt anderledes ud tidligere,
fremgår af disse dog ikke særligt gamle
tegninger.
Den gamle bygning – rundkirken i
kampesten, som atypisk for sjællandske
middelalderkirker er næsten
kvaderhuggede, ses dog tydeligt, og den er
et hvideslægtsprodukt, hvis vi ellers skal
tro indskriften over kirkedøren: ”Ebbe
Skjalmsen og hans hustru Ragnhild
byggede denne kirke, som senere hans søn
Sune rejste i sten til ære for Gud, Sct.
Maria og Sct. Laurentius”. Den er
naturligvis på latin, og at ikke mindre en to
hellige personer nævnes ud over Gud er
helt i tråd med den katolske tros idé om, at
det er godt med et mellemled mellem
menneskene og Gud. Vi er stadig tre
hundrede år før Reformationen.
7

Bjernede Kirke er også lidt spændende
eller dramatisk, fordi man her har
mulighed for at fornemme kirkens andet
formål end det rent religiøse. Kirken var et
tilflugtssted – en fæstning – i ufredstider.
Man kan ad en vindeltrappe komme op på
kirkens loft. Bemærk trappens drejning.
Forsvarerne kan holde sværdet i højre
hånd og slå til nedad. Angriberne har det
svært.
Man kan gå endnu højere op og få en
herlig udsigt ud over det frodige
midtsjællandske landskab, som stadig her
ca. 800 år efter bærer rigt præg af
Hviderne og
Valdemarstiden.
I dag ville vi jo omgående tro, at dette
jernbundne skab måtte rumme penge,
siden det er så solidt. Igen kræver det, at vi
sætter os ind i tidens stærkt religiøse
tankegang. Det er et monstranshus, som
brugtes til at opbevare det indviede
nadverbrød og kalken i. Og her synes
respekten for Jesus’ legeme og blod at have
en solid plads.
Der ligger det så det hele. Lad Fjenneslev
Kirke være centrum. Tegn derefter en
cirkel med radius 9,5 km, og der er så
middelalderens spændende historie:
Mordet på Knud Lavard i Haraldsted,
hans grav i Ringsted, hvor også flere af
hans efterkommere er sted til hvile, mod
vest er Fjenneslev, hvor Hviderne havde
deres magtbase, vi søger videre mod vest til
Sorø, hvor Asser Rig og Absalon er
begravet, lidt nordpå i kanten af et
tidligere fæstningsanlæg ligger Pedersborg,
og kort derfra Sjællands eneste rundkirke
af Danmarks kun 7 tilbageværende,
Bjernede.
Absalon har en velfortjent plads i
historiekanonen, og han er da også et
fornemt udgangspunkt for mange mulige
indfaldsvinkler til middelalderen.
Kongerækker og familiestamtræer kan let
blive trivielle, men gå lige de to stamtræer
nedenfor igennem og nedskriv alle de
personer, der fra 1086 til 1286 blev myrdet
eller faldt i kamp for at bevare tronen.
Antallet af personer er rystende, selvom
det kun drejer sig om 200 år.
8

Svend Estridsens slægt
Valdemar den Stores efterkommere
Et par småopgaver:
Brug kortet ovenfor og sæt kryds, hvor der
er synlige monumenter efter Hviderne eller
Valdemarerne.
Tag en tur rundt til de afbildede steder, og
find alle motiverne for de gengivne fotos.
Hvor stod fotografen, da billederne blev
taget? Og kan alle gengivelserne findes?
Det kan de efter udsagnet: ’Den der søger
skal finde’. Så bare gå i gang.
Man kan se på kirkens rolle. At bede for
sjælene krævede gaver, at gå i kloster
krævede ofre, at få kirken til at fylde i
menigmands opfattelse krævede storslåede
byggerier. Kirkens rolle var stor udover
vores almindelige fatteevne.
Hvordan var magtstrukturerne i det
verdslige samfund: Konge, herremand,
bønder, fæstebønder og andre.
Lidt sværere men meget spændende:
Kampen mellem kirke og konge.
Arkitektur og kunst. Romansk og gotisk,
kalkmalerier, gravmæler og senere
tilføjelser for at markere historiske
tilhørsforhold, f.eks. Korset ved Haraldsted
og Dronning Dagmar-relieffet i Ringsted.
Saxo og historieskrivning. Saxo er rasende
begejstret for Absalon, som jo var
ærkebiskop og havde sat Saxo på opgaven
med at beskrive Gesta Danorum =
Danernes Bedrifter. Læs enkelte afsnit fra
Valdemarstiden og bemærk, at Guds hånd
hviler over det hele, mandighed er en dyd,
danskerne er ædle osv. osv. Find
eksempler.
Der er så mange spændende hjørner i
Middelalderen, som kan udforskes, men
det kan let blive lidt uoverskueligt, så man
kan jo også nøjes med at kaste et blik på
billedet af Absalon og Valdemar den Store,
som de står stolte på Arkona med Svantevit
for deres fødder eller Folkevisen om
Dronning Dagmar, der ligger i Ribe syg
eller bare et blik på billedet af Knud
Lavard, der fældes af Fætter Magnus.
Mulighederne er mange, hvis fantasien er
rig.
Det hele kræver en heldagstur med bus,
men så kan man også lege Middelalder
resten af opholdet i Bødkerhuset, som kun
ligger 15 – 20 km fra disse rige minder om
Gesta Danorum = Danernes Bedrifter.
Kirkerne har deres egne internetsider,
hvor det er let at checke åbningstider, så
man ikke mødes af en lukket dør til
Middelalderen.
FDF K 17
Kaj Rostvad
9