Årsberetning 2008 - Røde Kors

2008 

Dansk Røde Kors’ asylarbejde

Udgivet af 

Dansk Røde Kors’ asylafdeling 

Sandholmgårdsvej 40 

3460 Birkerød 

tlf. 35 43 22 44 

fax 35 43 24 44 

asyl@redcross.dk 

www.drk.dk/asyl 

Redaktion: 

Maja Rettrup Andersen (ansv.) 

Anne Skovgaard (red.) 

Annette Haugaard 

Maj Carboni 

Foto: 

Mikkel Østergaard, John Jessen Hansen, Kaare Smith, 

Maj Carboni, Jens Burau, Ulrik Jantzen 

Dansk Røde Kors`asylafdeling 

Layout: 

Jens Burau (supergreen.dk) 

Tryk: 

PE offset & reklame A/S, Varde 

Redaktionen afsluttet primo marts 2009 

008

InDholD 

SIDE 6: 

»UDEn SkolEn vIllE jEg blIvE SInDSSyg« 

Viljen til at lære noget fejler ikke noget blandt asylsøgerne. I 2008 

strømmede det ind med unge og voksne til Dansk Røde Kors` skole på 

Frederiksberg. 

SIDE 10: 

kRITISkE gÆSTER FRA EURoPA-PARlAMEnTET 

Flere asylcentre blev besigtiget, målt og vejet, da en delegation fra 

EU-parlamentet kom på besøg. 

SIDE 1 : 

STRAnDET I DAnMARk MED 10 EURo PÅ loMMEn 

Strømmen af unge uledsagede flygtningebørn var usædvanlig høj 

sidste år – især afghanere fandt vej til Danmark. 

SIDE 16: 

FARlIg UvIDEnhED 

Dansk Røde Kors arbejder målrettet på at identificere og hjælpe 

unge under 18 år, som formodes at være handlet til prostitution eller 

kriminalitet. 

SIDE 18: 

MEnnESkEhAnDEl SÆTTER SPoR 

Det kræver en særlig indsats fra personalet at tage sig af en stigende 

gruppe meget sårbare, handlede kvinder. 

SIDE : 

hERRE I EgET PARCElhUS 

De fysiske rammer er blevet mærkbart bedre for en gruppe asylfamilier, 

som valgte at flytte fra centrene og i eget hus. 

SIDE 30: 

MoTIon RIMER PÅ InTEgRATIon 

Asylsøgere fra Center Jelling har udbytte af at bruge byens sportshal 

sammen med lokale borgere. 

SIDE 3 : 

DA SAnDholM koM I oRkAnEnS ØjE 

Center Sandholm kom ekstraordinært i fokus, da aktivister gennemførte 

en anti-racistisk aktion. 

SIDE 36: 

STØRRE oPMÆRkSoMhED PÅ nyE FAMIlIER 

Dansk Røde Kors tilbyder nu psykologisk screening af børnene i nye 

asylfamilier. 

SIDE 38: 

ASylAnSØgERnES STEMME 

På New Times er det asylsøgere der har fat i computermusen for at 

fortælle om livet som flygtning. 

SIDE 41: 

En goD InvESTERIng 

At blive repræsentant for et uledsaget mindreårig gør indtryk og giver 

udbytte. 

SIDE 44: 

DA TÅlT oPholD SkUllE gØRES UTÅlElIgT 

En mindre gruppe asylsøgere satte den politiske dagsorden – nemlig 

dem der er på såkaldt tålt ophold. 

SIDE 46: 

En MUlIghED FoR AT SPEjlE DET 

DAglIgE ARbEjDE 

Dansk Røde Kors` personale får ny viden og energi gennem udveksling 

til andre lande og organisationer, som driver asylcentre. 

SIDE 50: 

ASylSAgEn FRA A TIl Z 

SIDE 5 : 

lIvET PÅ ET ASylCEnTER

AT ARbEjDE UnDER lUP 

At arbejde med asylsøgere er et område, hvor 

vi som personale og ledelse hele tiden bliver 

holdt til ilden. Dagligt konfronteres vi med 

mange tunge skæbner og involveres i mange 

situationer, som kræver hurtig, men også om- 

sorgsfuld handling, men også fordrer reflek- 

sion om egen praksis. 

Det er et sundt grundvilkår at blive udfordret, 

og vi prøver gennem interne kurser hele tiden at 

justere og forbedre arbejdet. Samtidig er vi op- 

mærksomme på, at personalet har mulighed for 

at få supervision og støtte til at løse problemer 

og frustrationer. 

Personalet er og bliver vores vigtigste ressour- 

ce, og de gør et flot stykke arbejde, selvom de fra 

tid til anden bliver udsat for urimelig hård kritik. 

For vi bliver løbende kigget over skulderen 

udefra - og her var 2008 ingen undtagelse. 

En delegation fra Europarlamentets udvalg for 

borgerrettigheder – LIBE – gæstede Sandholm og 

Kongelunden i foråret 2008. Målet var at under- 

søge, hvordan forholdene er for asylsøgerne på 

4 008 

centrene, og hvordan asylpolitikken som helhed 

udføres fra politisk side. 

Udvalgsmedlemmerne sammenfattede ind- 

trykkene i en rapport, og den havde blandt andet 

harske ord om de – for nogle asylsøgere – eks- 

tremt lange opholdstider, som udvalget anførte 

var europæisk rekord. Og så konkluderede LIBE, 

at forholdene i centrene generelt er gode takket 

være Dansk Røde Kors` indsats. 

Vi er helt enige i det ulykkelige i, at der er 

børn og voksne, der har opholdt sig 5 og 7 år i 

centrene, og vi oplever dagligt, hvor meget usik- 

kerheden om fremtiden og de lange opholdstider 

belaster asylsøgere. Det kan fagpersonalet be- 

kræfte, og det bekræftes også af både tidligere 

og nye undersøgelser, senest i en undersøgelse 

offentliggjort i 2008, som Københavns Universi- 

tet lavede på initiativ af Dansk Røde Kors. 

Her var konklusionen, at opholder børn sig 

over et år i asylcenter, er risikoen for at udvkle en 

psykisk lidelse fem gange så stor, som hvis man 

har været i asylsystemet i under et år. 

Dansk Røde Kors er derfor ved at opbygge et 

standard-tilbud til alle nyankomne familier om en 

psykologisk screening af deres barn, så familien 

– hvis barnet viser tegn på mistrivsel – hurtigt 

kan få hjælp og støtte. Det er endnu en styrkelse 

af den faglige og forebyggende indsats, som vi 

hele tiden har fokus på. 

I året der gik fik 30 afviste familier efter en 

politisk aftale mulighed for at flytte væk fra 

centrene og ud i egen bolig, primært for at øge 

børnenes trivsel. En del familier fravalgte tilbud- 

det, blandt andet fordi de ikke ville forlade det 

netværk de har i centrene. Det centrale for Røde 

Kors er imidlertid ikke antallet af udflyttede fami- 

lier, men at muligheden blev givet, så familierne 

fik et reelt valg. 

Når man taler om at være under lup, rækker 

billedet ikke helt for at beskrive den 25.oktober 

2008. Her var de helt store kikkerter fremme, 

da en gruppe aktivister gennemførte en anti- 

racistisk aktion kaldet »Luk Lejren«. Gruppen 

havde fokus på forholdene for asylsøgerne,

men også på Dansk Røde Kors` rolle med at 

drive asylcentrene. 

Kritikken var barsk, men vi noterede os også, 

at »Luk Lejren« aldrig fremkom med et alternativ 

til hvem, der i givet fald skulle påtage sig den so- 

ciale og humanitære opgave. Derfor kom kritik- 

ken til at fremstå både gold og med en forkert 

adresse. 

Lidt senere på efteråret kom Sandholm i fokus 

igen. Denne gang på Christiansborg, hvor en me- 

get omtalt tuneser på tålt ophold, gav anledning 

til en lynlov om melde- og opholdspligt for alle på 

denne ordning. Vi gjorde det i et høringssvar me- 

get tydeligt, at Dansk Røde Kors af humanitære 

og principielle grunde vender sig kraftigt imod de 

indskrænkninger omkring f.eks muligheden for at 

praktisere et familieliv, som lovforslaget lægger 

op til. 

Dansk Røde Kors har i snart 25 år stået som 

udfører af asylarbejdet. Listen over initiativer, 

som er blevet gennemført og har forbedret for- 

holdene for asylsøgerne er lang: 

Mange laver nu selv mad i stedet for at gå i 

cafeteria, der er sundhedstilbud til asylbørn på 

linie med tilbuddene til danske børn, og bofor- 

holdene er blevet forbedret markant, ikke mindst 

for familierne. 

Fremover arbejder vi blandt andet på at for- 

bedre bo-forholdene for de enlige mænd, og vi 

ønsker at kunne tilbyde alle enlige kvinder, der 

ønsker det, en plads på et særligt kvindecenter. 

Det er det, VORES lup er rettet mod. 

STATISTIk 

Tilstrømningen af afghanere – ikke 

mindst uledsagede mindreårige 

– var markant i 2008 

Da 2008 gik i gang, boede 1704 personer på 

Dansk Røde Kors`centre, foruden beboere på et 

kommunalt asylcenter i Nordjylland. 

Hovedparten af dem der kom til i løbet af året 

kom fra Irak, Afghanistan og Iran.. 

Der ankom til Dansk Røde Kors i 2008 et usæd- 

vanligt stort antal uledsagede mindreårige, helt 

præcist 316 børn og unge, hvoraf afghanere ud- 

gjorde omkring halvdelen. 

I 2008 søgte 2380 personer asyl i Danmark, og 

1441 fik opholdstilladelse. 

Staten betaler Dansk Røde Kors for at løse 

asylopgaven, og i 2008 blev de samlede udgifter 

på 266,7 mio.kroner. 

Der kom De fra 

Beboersammensætning ved slutningen af 2008: 

Irak .................................................. 513 personer 

Iran… ...............................................229 personer 

Afghanistan ...................................... 224 personer 

Rusland ............................................. 136 personer 

Syrien .................................................. 93 personer 

Andre lande ......................................643 personer 

Kilde: Dansk Røde Kors` asylafdelings 

administration og Udlændingeservice. 

(Tallene er foreløbige)

»UDEn SkolEn vIllE jEg blIvE SInDSSyg« 

»hvis vi ikke gik i skole, ville tilværelsen 

bliver meget kedelig«, 

siger 19-årige Inkaran. 

6 008 

Efter Dansk Røde Kors’ skole er flyttet til 

Frederiksberg, er antallet af elever eksploderet. 

Mange bruger gerne flere timer hver vej for at 

lære dansk i håbet om at få asyl og arbejde i 

Danmark 

»I dag regner det.« Dansklærer Jette Scharff 

Nielsen gentager sætningen i dagens citat. Det 

starter en livlig debat over bordet på både urdu, 

farsi og arabisk. 

»Åh, må jeg låne et viskelæder,« spørger Hei- 

der en af sine klassekammerater på dansk, og 

får det straks kastet tværs over bordet med et 

grin fra vennen. Heider visker et par bogstaver 

ud og får stavet endelsen på »regner« rigtigt 

denne gang. 

Vi er i danskklassen for asylsøgere under 21 

år, der på grund af deres unge alder får lov til at 

lære dansk, mens de venter på afgørelse i deres 

sag. De drømmer alle om i fremtiden at kunne 

tage en uddannelse og få arbejde i Danmark. 

Selvom de ved, at det måske er umuligt, er det 

alligevel vigtigt for dem at komme i skole hver 

dag. 

»Uden skolen ville jeg blive sindssyg,« siger 

20-årige Heider, der er flygtet fra Afghanistan og 

har været i Danmark i ni måneder. Hans asylsag 

er nu stoppet, fordi han – da han rejste via Græ- 

kenland – gav sit fingeraftryk der, og derfor ikke 

kan søge asyl i et andet EU-land. 

Han forventer at blive sendt ud af landet når 

som helst, men bruger halvanden time hver dag 

med offentlig transport for at komme til danskun- 

dervisning. 

»Når jeg kommer i skole, føler jeg, at mit håb 

om at leve mit liv i Danmark stadig lever. I skolen 

kan jeg tænke på noget andet i stedet for bare 

at sidde i asylcenteret og bekymre mig over min 

situation,« siger han. 

Fordobling af elevantallet 

Siden Røde Kors’ skole flyttede fra Christianshavn 

til H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg i august 2007 

er antallet af elever steget fra 150 til knap 300 i 

december 2008. Det er der ifølge skoleleder Bir- 

gitte Steno flere grunde til. 

»Den centrale beliggenhed på Frederiksberg 

har tiltrukket flere elever samtidig med, at un- 

dervisningen er blevet markant forbedret,« siger 

hun.

Det sidste skyldes, at det stigende antal elever 

har givet mulighed for at lave en bedre niveau- 

inddeling, og så har skolen fået ansat fl ere lærere 

med uddannelse i dansk som andetsprog eller 

lang erfaring fra tosprogs-undervisning. 

Der også blevet strammet op på fraværsreg- 

lerne, så kun de elever, der følger undervisningen 

stabilt, kan deltage. I Jette Scharff Nielsens klas- 

ser kommer eleverne troligt hver dag, med min- 

dre de har møde med myndighederne. 

»Det er utrolig flot, når man tænker på, 

hvilken situation, de står i,« siger hun. Jette 

Scharff Nielsen oplever, at eleverne gennem- 

går en stor personlig udvikling fra de begynder 

til de slutter. 

»I begyndelsen er de unge ofte indelukkede, 

angste og usikre, men efterhånden bliver de 

åbne, taler mere frit og bliver sociale med de an- 

dre elever,« fortæller hun. 

»Vi er som en familie« 

Efter at have været helt opslugt af både diktat 

og oplæsning, begynder eleverne i ungeklassen 

at småsnakke og rykke uroligt på stolene. 

»Så er der pause,« udbryder en af drengene. 

Lidt efter har han ret, og så er der afgang for at 

kapre bordfodboldbordet. 

De fl este af eleverne unge-klassen er kommet 

til Danmark uden familie, og derfor er de sociale 

bånd, der bliver knyttet i klassen ekstra vigtige. 

»Vi bliver ligesom familie for hinanden. En 

del af min rolle som lærer, er at være en form for 

pseudo-mor. Her er der nogen, der lægger mærke 

til om de kommer, om de er blevet klippet eller er 

helt klatøjede, fordi de ikke har kunnet sove hele 

natten. Det betyder meget, når man er ung og 

uledsaget,« siger Jette. 

Det sociale fællesskab er i hvert fald vigtigt for 

Heider. 

»Vi ved hvordan hinanden har det, fordi vi alle 

sammen er i samme situation. Det er dejligt, at vi 

kan hjælpe og støtte hinanden,« siger han. 

voksenelever i koncentration 

på Røde kors skolen

Usikkerheden påvirker 

koncentrationen 

»Jette, du har dejlige briller,« siger en af eleverne 

pludselig, da de er kommet tilbage til timen. De 

griner alle sammen. 

»Flotte briller,« retter Jette og griner selv, 

mens hun skriver det op på tavlen. Stemningen 

i klassen er munter, men så snart man spørger til 

elevernes fortid eller fremtid, bliver de unge men- 

neskers øjne mørke og alvorlige. Som lærer er det 

en daglig udfordring: 

»Hvis der er to elever, der forsvinder, fordi de 

bliver sendt ud af landet, så ryger alle ned i en 

bølgedal og har svært ved at koncentrere sig. 

Hvis der til gengæld er én, der få opholdstilla- 

delse, så giver det god stemning, fordi det holder 

håbet i live hos de andre,« fortæller Jette Scharff 

Nielsen. 

Mange af eleverne er traumatiserede af op- 

levelserne i hjemlandet eller af deres tur på vej 

herop. Det går også ud over deres indlæringen. 

19-årige Inkaran, der er flygtet fra borgerkrigen i 

Sri Lanka, kan mærke, at han har sværere ved at 

lære nu, end da han læste til revisor i Colombo. 

»Vi har alle sammen svært ved at koncentrere 

os 100 % om undervisningen, fordi vi spekulerer 

på, hvad der kommer til at ske med os i fremtiden. 

Hvis vi vidste, at vi ville få asyl, ville det være let- 

tere. Jeg kan mærke, at jeg lærer langsommere 

end jeg gjorde i Sri Lanka og glemmer tingene 

hurtigere,« siger han. 

Kompetencer de kan tage med sig 

Om eftermiddagen kommer Jette Scharff Niel- 

sens voksenhold. Det er asylsøgere, der har 

en arbejdskompetence, som der er mangel på i 

Danmark. Ifølge reglerne kan de få lov til at lære 

dansk og komme i arbejde, mens de venter på af- 

gørelsen i deres sag. 

I dag er eleverne mødt før tid og bruger deres pau- 

se til at kigge i deres notater og slå op i ordbogen. 

De skal nemlig have en forsmag på, hvordan det 

8 008 

er at være til modultest. På Røde Kors’ skoler må 

man ikke give eleverne et officielt diplom. Allige- 

vel kommer eleverne igennem den samme slags 

test som på de kommunale sprogskoler, så de er 

godt forberedte, hvis de kommer videre i syste- 

met. Samtidig giver det lærerne et godt indblik i, 

hvor eleverne er placeret rent fagligt. 

»Lærerne er virkelige gode og engagerede. De 

vil meget gerne lære os tingene så hurtigt som 

muligt,« siger Heidar, der er alment praktiserende 

læge fra Iran.. 

Hvis eleverne bliver udvist fra landet, kan de 

måske ikke direkte bruge deres danskkundskaber 

til noget, men Jette Scharff Nielsen mener allige- 

vel, at de får noget med sig fra skolen, som de kan 

bruge i deres videre liv. 

»De har fået nogle værdier med om at respek- 

tere andre mennesker, og så har de fået udbygget 

deres metoder til indlæring, så de får lettere ved 

at lære senere hen,« siger hun. 

Røde Kors Huset 

Røde kors huset på 

h.C.Ørstedsvej på Frederiksberg 

lægger etager til 

skolen for unge og voksne, 

og psykotraumecentret. 

Øverst bor Ungdommens 

Røde kors. 

Der er tre danskhold, der 

skal gøre voksne asylansøgere 

parat til arbejdsmarkedet, 

syv danskhold for 

unge, alfabetiseringshold 

og engelsk, matematik og 

PC-kørekort. Elevantallet 

er knapt 300. 

Unge mellem 17 og 1 år 

modtager særlig tilrettelagt 

unge-undervisning, hvor 

undervisning i dansk udgør 

et vigtigt element. 

voksne fra år og opefter 

skal som udgangspunkt 

tilbydes engelskundervisning. 

kun i ganske særlige 

tilfælde kan de tilbydes 

danskundervisning, det kan 

ske til: 

❚ Personer på jobkortordningen 

– f.eks sundhedspersonale 

og IT-folk. 

Målet er at få dem ud på 

det danske arbejdsmarked, 

mens de venter på 

afgørelsen i deres sag. 

❚ Personer, der er i praktik 

i danske virksomheder, og 

hvor danskundervisningen 

er nødvendig i forhold 

til at kunne varetage 

praktikken. 

❚ 

Unge og voksne analfabeter 

alfabetiseres som 

udgangspunkt på dansk. 

Alfabetiseringsprocessen 

tager oftest lang tid. 

Senere kan de overflyttes 

til engelskundervisning.

»jeg tror, at regningen for knuste ruder ville 

stige, hvis ikke de unge havde mulighed for 

at gå i skole. De kommer i håbet om at få 

opholdstilladelse, men skolen giver dem også 

indhold i livet. når de starter i skolen, har de 

noget at stå op til,« siger dansklærer jette 

Scharff nielsen.

kRITISkE gÆSTER FRA EURoPA-PARlAMEnTET 

Et besøg fra EU´s udvalg for borgerrettigheder satte kritisk lup på 

bl.a. opholdstiderne for asylsøgere 

Forholdene for asylsøgere i Danmark har også in- 

teresse udenfor landets grænser. F.eks. følger EU 

løbende med i modtagelsen af og forholdene for 

asylsøgere og indvandrere, og Europa-parlamen- 

tets udvalg for borgerrettigheder – kaldet LIBE 

– har de seneste år været på rundtur til Italien, 

Spanien, Frankrig, Malta, Grækenland, Belgien, 

Storbritannien, Holland og Polen. 

I april 2008 var turen så kommet til Danmark 

og Røde Kors, og en otte-mand-stor delegation 

fra LIBE besøgte center Sandholm, center Konge- 

lunden og Ellebækhus, Kriminalforsorgens insti- 

tution for frihedsberøvede asylsøgere.. 

Undervejs snakkede Europa-parlarmentari- 

kerne med repræsentanter for en række asyl- 

NGO-er, som havde opfordret LIBE-udvalget til at 

komme til Danmark. 

Længste opholdstid i Europa 

”Røde Kors har det fint med, at der kommer øjne 

udefra og ser på, hvordan vi forvalter opgaven 

med indkvartering af asylsøgerne. Når folk åbent 

10 008 

stiller spørgsmål giver det anledning til at vur- 

dere, om der er noget vi kan gøre anderledes og 

bedre,« siger Jørgen Chemnitz, leder af asylafde- 

lingen. Og spørgsmål var der mange af, blandt 

andet om de fysiske forhold på centrene og bru- 

gen af frihedsberøvelse i Ellebæk. 

Delegationens besøg mundede i eftersomme- 

ren ud i en rapport, som gav genlyd i en række 

medier, og som på lange stræk er kritisk over den 

danske asylpolitik. 

LIBE udtrykte blandt andet stærk bekymring 

over, at der er familier, som har boet på asylcen- 

trene i mange år – nogle endda i over 10 år. Det er 

det længste, som de LIBE-delegerede har oplevet 

på rundturen i Europa, og afføder denne konklu- 

sion i rapporten: 

»Når mennesker har boet på centre i meget 

lang tid, kan modtagelsesforholdene ikke anses 

som acceptable. Det er ikke en politik, der på 

tilstrækkelig vis kan garantere de pågældende 

personers værdighed«. 

I kontrast til de kritiske ord er der ros til Røde 

Kors med ordene: »Forholdene på de danske 

modtagecentre er fine takket være Dansk Røde 

Kors` indsats«. 

»Det ømme punkt er altså længden af ophol- 

dene, og den store usikkerhed om fremtiden, og 

det harmonerer med de erfaringer og undersø- 

gelser, der er lavet gennem årene bl.a på Dansk 

Røde Kors` initiativ,« siger Jørgen Chemnitz. 

Birte Rønn afviser kritikken 

Rapporten var også kritisk over for presset på de 

afviste asylsøgere, som opholder sig på centrene, 

men ikke kan tvangshjemsendes pga. forholdene 

i deres hjemland. 

Det virker ifølge LIBE-rapporten »..paradok- 

salt at tilskynde personer til at vende tilbage til 

et land, som Danmark ikke selv kan sende dem 

tilbage til i henhold til international lov«. 

Derfor konkluderes det, at Danmark bør gen- 

nemgå alle ansøgningerne fra de irakiske afviste 

asylsøgere igen for at se, og de kan sikres en form 

for international beskyttelse.

Integrationsminister Birte Rønn Hornbech 

kommenterede rapporten blandt andet overfor 

Politiken hvor hun understregede, at hun var helt 

uenig i konklusionerne, blandt andet vedrørende 

de afviste irakere: 

»Den omstændighed, at et antal afviste asyl- 

søgere blæser på myndighedernes afgørelser, 

skal ikke stille de afviste bedre end dem, der ret- 

ter sig efter myndighedernes afgørelse,« lød det 

fra Birte Rønn Hornbech. 

Der er altså ingen planer om, at den danske 

regering følger henstillingerne fra EU, og det be- 

høver den heller ikke, da rapporten ikke er bin- 

dende, men kun vejledende. 

I øvrigt var der en række lighedspunkter mel- 

lem LIBE-rapporten og en rapport fra Europa- 

rådet fra 2007, som efter en besøg i Sandholm 

havde anerkendende ord til Røde Kors-persona- 

lets indsasts. 

Se LIBE-rapporten i sin helhed: http://drk.dk/fi - 

les/Asyl/Dokumenter/EUrapport_forholdiasyl- 

centre_publikationer.pdf 

Delegationen fra 

EU-parlamentet 

på rundvisning i 

Sandholm. I midten 

delegationens 

leder Panayiotis 

Demetriou ved 

siden af jørgen 

Chemnitz.

STRAnDET I DAnMARk 

MED 10 EURo PÅ loMMEn 

Uledsagede fl ygtningebørn strømmede sidste år til Danmark i en grad, 

at Dansk Røde Kors arbejder på at åbne endnu et børnecenter 

1 008 

Pavilloner ved center gribskov har afhjulpet 

pladsmanglen

12 blå pavilloner – hver med bad og værelser med 

plads til to personer – fylder godt op på arealerne 

ved Gantekrogsvej i Gribskov. Pavillonerne er den 

akutte buffer, som Dansk Røde Kors` center for 

uledsagede flygtningebørn har gjort grundigt 

brug af i 2008. 

Dertil kommer, at en del af Sjælsmark Kaserne 

i Nordsjælland i februar 2009 åbnede midlertidigt 

for at tage imod og huse unge flygtninge. Dem 

kom der nemlig helt usædvanlig mange af i året 

der gik. 

To dage før jul rundede center Gribskov 100 

flygtningebørn i centrets regi, og samlet set mod- 

tog Dansk Røde Kors i årets løb 316 unge mindre- 

årige, heraf langt hovedparten unge drenge fra 

Afghanistan og Irak. 

»Det er dobbelt så mange som sidste år, og 

det har givet et kolossalt pres på alle – de unge 

inklusive, for det gir forvirring når der hele tiden 

kommer nye unge ind. De unge har brug for ro og 

en fast struktur – mange har meget voldsomme 

oplevelser med i bagagen, og når der så hele ti- 

den er nye ansigter at forholde sig til omkring spi- 

sebordet i køkkenet, så kan det opleves utrygt,« 

siger centerleder Gitte Nielsen. 

En mindre gruppe unge bor i hybler, dvs. små 

lejligheder eller mindre huse med værelser og 

fællesrum udenfor centret, og i august 2008 blev 

der oprettet en såkaldt fremskudt modtagelse i 

Center Sandholm med aflastningspladser. 

Op mod 20 af de unge ældste har boet mid- 

lertidigt i Sandholm i en separat afdeling, men er 

nu blevet flyttet til Sjælsmark Kaserne, som ef- 

ter planen skal fungere som ekstra-center indtil 

sommeren 2009. Til den tid håber Røde Kors at 

kunne åbne endnu et børne- og ungecenter et 

andet sted. 

Strømmer til hele Norden 

Før de unge når så langt som Nordsjælland, er 

gået en lang og ofte farefuld færd gennem Euro- 

pa. Nogle når grænsen ved Padborg, andre kom- 

mer ind i landet via Lolland-Falster. 

»De siger næsten det samme, når vi stopper 

dem: Jeg flygtede over nogen bjerge, blev samlet 

op i en lastbil og ved ikke hvordan jeg er kommet 

hertil,« siger vicepolitikommisær ved grænsepoli- 

tiet i Rødbyhavn, Tommy Ritter. 

Sidste år anholdt politiet ca. 50 unge flygt- 

ninge, som efter en ofte flere tusind kilometer 

lang køretur og en færgetur Rostock-Gedser el- 

ler Puttgarden-Rødby blev dumpet af chaufføren 

i Danmark. 

»Det er helt tydeligt, at de har fået klare in- 

strukser om ikke at sige, hvordan de er kommet 

hertil, og derfor er det meget svært at finde frem 

til bagmændene bag den menneskesmugling, der 

uværgeligt finder sted. Typisk har de unge en lille 

pung med f.eks. 10 euro i, og en håndskrevet seddel 

på arabisk med et telefonnummer og måske navnet 

på en kontaktperson,« siger Tommy Ritter. 

Det er ikke kun Danmark, der oplever en til- 

FaKta om 

de uledsagede 

langt de fleste uledsagede 

mindreårige er unge mænd 

mellem 15 og 17 år, men 

det hænder at der kommer 

piger, mindre børn eller 

søskendepar til Dansk Røde 

kors. Der er modtaget børn 

helt ned til 9 års-alderen. 

De indkvarteres på det 

særlige børnecenter i 

gribskov i nordsjælland. 

De første 8-10 uger bor de 

i et særligt modtagehus, 

hvor de har samtaler med 

sygeplejersker, læger, og de 

får tilknyttet to pædagoiske 

støttepersoner, som planlægger 

deres skolegang, 

fritidsaktiviteter og giver 

støtte i hverdagen. 

Senere flyttes de unge 

til et andet hus, hvor de 

typisk deler værelse med 

en anden uledsaget og 

har faste pligter med bl.a. 

rengøring og madlavning. 

her bor de, mens deres sag 

bliver behandlet. 

Man kan frit komme og gå 

på centret. 

Der er mange grunde til at 

de unge kommer til Danmark 

på egen hånd. Deres 

forældre kan være døde i 

krig, mens andre er blevet 

væk fra forældrene under 

flugten. Mange af de uledsagede 

mindreårige har 

været udsat for traumatiske 

oplevelser eller været vidne 

til krigshandlinger. 

strømning af uledsagede mindreårige flygtninge. 

Det sker i hele Skandinavien, siger Hanne Ma- 

thisen, der er talskvinde for FN-organisationen 

UNHCR`s regionalkontor i Stockholm: 

»For eksempel kom der over 13 gange så man- 

ge unge somaliere i 2008 som i 2007 til Finland 

– fra 24 til over 300. Og i Norge er der kommet 3- 

4 gange flere afghanere i 2008 som i 2007. Der er 

ikke noget entydigt svar på, hvorfor der kommer 

så mange lige nu, men det er en stærkt bekym-

ende tendens, for det er farligt og fysisk hårdt at 

flygte på egen hånd,« siger Hanne Mathisen. 

Et andet mål end Danmark 

At Danmark så for mange unge ikke var var det 

ønskede og endelige endemål, viser gennem- 

strømningen tydeligt: Hvis man måler antallet af 

modtagede – de 316 – med antal forsvundne, er 

der forsvundet 58 procent i løbet af året. Nogle 

kan godt være ankommet året før, men de fleste 

– 8 ud af 10 – forvinder indenfor den første uge, 

viser tallene fra Gribskov. 

»En del af de unge når at fortælle os, før de 

rejser videre, at de ikke havde planer om at deres 

endestation skulle være Danmark. De drager ty- 

pisk til Sverige eller Norge, hvor de måske har en 

onkel eller anden slægtning, de håber at nå frem 

til«, siger centerleder i Gribskov Gitte Nielsen. 

Det store flow ændrer dog ikke på behovet for 

endnu et børnecenter, hvor de unge kan opholde 

sig mens deres sag behandles: 

»Selvom de unge er dygtige til at tilpasse sig, 

er de også tyndhudede og meget følsomme. Der- 

for skal der ikke mange ekstrabelastninger og 

ændringer – såsom et krav om at flytte værelse 

- før de reagerer negativt eller aggressivt. Et nyt 

center ville kunne tage noget af presset,« siger 

Gitte Nielsen. 

14 008

langt hovedparten af de unge, der kommer til 

Danmark på egen hånd, er teenagedrenge

FARlIg UvIDEnhED 

Konfronterende samtaler med unge udlændinge om 

menneskehandel skal forhindre eller forebygge, at de 

falder i kløerne på bagmænd 

Hun mødte den unge fyr hjemme i Kina. De sås 

kun to gange, før han rejste tilbage til England og 

kort tid efter inviterede hende til Vesten. Med et 

løfte om arbejde på en restaurant og alt betalt. 

Falske rejsedokumenter, transport og hjælpere. 

Den 17-årige kinesiske pige synes, fyren er ret 

sød og mener selv, at de er kærester. 

16 008 

På vej til England, strander hun i København. Nu 

sidder hun på Dansk Røde Kors’ børnecenter Gribs- 

kov og fortæller sin historie til Casper Smidt, leder af 

organisationens projekt mod menneskehandel. Han 

er mere skeptisk over for den unge kærlighed. 

»Ved du, hvor meget sådan en rejse koster?« 

Den unge kvinde tøver. 

»Hvad siger du, hvis jeg fortæller dig, at prisen 

kan være 150-200.000 kroner?« 

Så løfter hun blikket. 

»Tror du, han har råd til det?« 

Den kinesiske pige tvivler, og Casper Smidt 

fortæller, at menneskehandel er et udbredt fæ- 

nomen og typisk indebærer, at man får foræret 

FaKta 

Dansk Røde kors bruger 

den såkaldte Palermo-definition, 

der siger, at børn er 

udsat for menneskehandel, 

når de »… rekrutteres, 

transporteres, overføres, 

skjules eller modtages med 

henblik på udnyttelse.« 

Derudover bruger man 

rapporter og indikatorlister 

i udredningsarbejdet fra 

bl.a. Servicestyrelsen og 

de hollandske myndigheder. 

Dansk Røde kors 

samarbejder nu også med 

CEoP Centre i london og 

den engelske institution, 

Margaret Cassidy house. 

I 008 har Dansk Røde kors 

undervist medarbejdere 

i arresthuse og sikrede 

institutioner og frivillige 

repræsentanter, så de har 

viden om menneskehandel 

og kan lave udredende 

samtaler. Repræsentanter 

er frivillige, der støtter 

en uledsaget mindreårig 

asylansøger under 

asylsagen og er en slags 

garant for barnets trivsel og 

rettigheder.

en illegal rejse til den vestlige verden for så at stå 

i gæld til sine givere, der skal betales med renters 

rente gennem flere år og med penge tjent på lys- 

sky virksomhed. 

»Tænker du, det kunne ske for dig?« 

Det spørgsmål hang i luften 26 gange i 2008, 

da uledsagede mindreårige udlændinge blev kon- 

fronteret med deres tvivlsomme formål med at 

være i Danmark. 14 af dem berettede om forhold, 

der indikerer, at de har været, allerede er eller er 

på vej til at blive ofre for menneskehandel. 

Mønster og metoder 

Dansk Røde Kors har siden 2007 arbejdet mål- 

rettet med at identificere personer under 18 år, 

som formodes at være handlet til prostitution, 

tvangsarbejde eller kriminalitet. Erfaringen viser, 

at særligt unge fra Kina, Østeuropa og Vestafrika 

er i risikozonen, og Dansk Røde Kors holder der- 

for samtaler med alle mindreårige asylansøgere fra 

de nationalitetsgrupper i løbet af det første døgn, 

efter de ankommer. Men nogle søger slet ikke asyl. 

De bliver taget for kriminalitet og afsoner deres dom 

i arresthuse og sikrede institutioner, så projektleder 

Casper Smidt har også spundet et net af kontaktper- 

soner, der kan tale med de unge der. 

»Langt de fleste, som ikke søger asyl, sendes 

hjem, før udredningen er slut, så vi arbejder på 

at etablere et bredere samarbejde, der kan for- 

hindre det. For vi ved, at man har større risiko for 

at blive handlet igen, når man en gang har været 

i det, så det er vigtigt, at de bliver oplyst og får 

støtte før hjemsendelsen.« 

Udredningssamtalerne tager form efter et 

registreringsskema med 47 kategorier, som af- 

dækker den unges baggrund, rejse og ankomst til 

Danmark, trafficking aspekter og hjemsendelse. 

Oplysningerne er fortrolige, og Dansk Røde Kors 

deler kun sagsspecifik viden med politiet, hvis 

den unge er enig. Men generelle mønstre bliver 

videregivet til politiet og internationale samar- 

bejdspartnere. 

»Vi har brug for statistik over omfanget og in- 

formation om bagmændenes metoder. Mønstret 

i dag fortæller os, hvad der er vigtigt at spørge 

om i morgen fordi vi ved, at menneskehandlerne 

finder nye ruter og metoder hver eneste dag.« 

Tillid og pres 

I 2008 erkendte kun 1 mindreårig at være handlet 

og kunne dermed endeligt identificeres, men Ca- 

sper Smidt mener også, at arbejdet har et bredere 

mål. 

»Det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, 

at de afslører deres bagmænd, for det gør dem 

afsindig sårbare. Vores udgangspunkt er, at vi har 

med børn at gøre, og de har sjældent selv tænkt: 

”Jeg skal da til Danmark og stjæle eller prostitue- 

re mig.” Det er jo i den grad risikobetonet adfærd, 

og jo flere indikatorer, jo stærkere er sandsynlig- 

heden for, at barnet er handlet.« 

Indikatorerne er blandt andet indstuderede og 

enslydende historier, falske papirer, rejsegæld, 

et lille eller tvivlsomt netværk, at man ikke må 

beholde sine penge, kontakte familie og venner 

eller bliver tvunget eller truet til sex, tyveri, tig- 

geri eller arbejde. Men informationerne kommer 

ikke af sig selv. 

»Nøgleordet er tillid. Det opstår, fordi jeg er 

meget åben om, hvad jeg gør. Jeg fortæller, 

hvem der får oplysningerne, og jeg lover aldrig 

noget, jeg ikke kan holde, men vi har typisk 

kun de unge i ganske kort tid, så jeg er også 

nødt til at lægge en form for pres. Jeg er ret 

konfronterende og konkret i min kommunika- 

tion, men det er en hårfin balance, for de må 

ikke gå afklædte herfra. Det er ikke gratis for 

dem at tale.« 

Den kortvarige kontakt med potentielt handle- 

de skyldes, at 60 procent af alle uledsagede min- 

dreårige asylansøgere i 2008 forsvandt. De fleste 

i løbet af en uge efter ankomsten. Derudover får 

anholdte unge, som ikke har søgt asyl, typisk 40 

dages dom og hjemsendes direkte fra de sikrede 

institutioner. 

Viden og forebyggelse 

Den allerstørste effekt af udredningssamtalerne 

er derfor forebyggende, mener Casper Smidt. En 

del af de unge bliver nemlig anholdt, imens de er i 

transit i Kastrup Lufthavn på vej til et andet land. 

»Foreløbig er de jo kun smuglet, ikke handlet, 

og vi kan være heldige at gøre dem klogere, så 

de ved, at menneskehandel er kriminelt og straf- 

bart. Jeg fortæller dem, hvad de skal passe på, 

at de skal tjekke deres relationer, før de tager fra 

Danmark. Og så får de altid informationer om 

NGO-organisationer i destinations-landet, der 

kan hjælpe og mit telefonnummer, så de altid kan 

ringe. De går ikke uvidende herfra, og det tror jeg 

gør en forskel. Nu eller senere.« 

Den 17-årige kinesiske pige var bekymret for 

sin situation efter samtalen med Casper Smidt, 

men hun var stadig motiveret for at rejse. Hun 

kendte flere i Kina, der var taget til England, og 

månedslønnen på 600 kroner derhjemme trak 

ikke i hende. Efter knap en måned forsvandt hun 

fra Dansk Røde Kors’ børnecenter Gribskov.

MEnnESkEhAnDEl 

SÆTTER SPoR 

Halvdelen af beboerne på kvindecentret 

er måske handlede kvinder. De kræver en 

ekstra arbejdsindsats og påvirker personalet 

følelsesmæssigt i hidtil uset grad 

18 008

FaKta 

Dansk Røde kors samarbejder 

med Center for Menneskehandel, 

Reden Stop 

kvindehandel og Rigspolitiets 

nationale Efterforskningscenter. 

I 008 indgik 

man også samarbejde med 

et hemmeligt værested for 

handlede kvinder. 

Dansk Røde Kors’ kvindecenter har siden 2007 

fået langt flere beboere, som antages at være 

solgt til prostitution i Danmark. Formodentlig for- 

di ofre for trafficking i stigende grad søger asyl. 

Konkret var der i 2007 tre kvinder, som faldt in- 

den for gruppen, men det tal er nu steget til tolv. 

Den nye gruppe beboere sætter spor. De besøger 

hyppigere sundhedsklinikken, har oftere brug for 

hjælp til at løse konflikter, og det tager markant 

længere tid at opbygge tillid til dem end til de 

cirka femten andre enlige kvinder i pavillonerne 

bagerst på center Kongelundens matrikel, der hu- 

ser Dansk Røde Kors’ kvindecenter. Og så trækker 

opgaven store følelsesmæssige veksler på selv 

meget erfarne medarbejdere. 

»Det her felt er afgjort ikke for nybegyndere,« 

siger Gitte Nielsen, der er øverste leder for Dansk 

Røde Kors’ arbejde med enlige kvinder og uled- 

sagede mindreårige og har ti års erfaring med 

særligt sårbare asylansøgere. 

Kan tilbyde tid 

De handlede kvinder på Dansk Røde Kors’ kvin- 

decenter har samme mulighed for sundheds- og 

psykologhjælp, støtte og undervisning som an- 

dre asylansøgere, men de får blandt andet juri- 

disk særlige vilkår, hvis man kan identificere dem 

som handlede. Den indsats ligger blandt andet i 

hænderne på Lillian Vigslund, der er daglig leder 

af kvindecentret. 

Det er primært afrikanske kvinder, der får 

alarmklokkerne til at ringe. Hovedparten af de 

handlede kvinder er fra Nigeria, og derudover 

ser Lillian Vigslund andre typiske tegn, som gør 

hende ekstra opmærksom. 

»Mange af de handlede kvinder lægger fysisk af- 

stand til os - de bakker, når vi går hen mod dem. De 

vil nødigt snakke, de overholder sjældent aftaler, de 

er mindre stabilt på centret, er måske væk om nat- 

ten eller går udfordrende klædt,« siger hun. 

»Når vi har en formodning om, at en kvinde er 

handlet, så lader jeg noget tid gå. Den bruger jeg 

på at opbygge en relation og tillid til kvinden, så 

jeg tror på, at mine spørgsmål senere kan bære 

igennem ved en identifikationssamtale.« 

Under samtalen bliver kvindens oplysninger 

ført ind i et skema til Udlændingeservice, som 

behandler sagen. Hvis hun senere får afslag på 

asyl, får handlede kvinder ikke øjeblikkelig en ud- 

rejsedato, men derimod op til 100 dags helle, hvis 

de samarbejder om hjemsendelsen. 

»De vinder tid og dermed lidt ro, hvis de for- 

tæller om, hvorfor de er i Danmark. Så refleksi- 

onsperioden er vores tilbud til at få kvinderne i 

tale,« siger Lillian Vigslund. 

Pest og kolera 

Det er identifikations-samtalen og efterfølgende 

samtaler i hverdagen, der tynger medarbejdere 

som Lillian Vigslund. 

»Jeg kommer meget tættere på de handlede 

kvinders historie i samtalerne, end jeg nødven- 

digvis gør med andre beboere. Det er rigtig svært, 

fordi det er SÅ voldsomt at høre om deres liv både 

i Danmark og i hjemlandet. Det er den ultimative 

fornedrelse at blive solgt til sex, og jeg bliver nok 

ekstra ramt og indigneret, fordi det er mit eget 

køn, det handler om,« siger hun. 

Den påvirkning smitter også af på Lillian Vigs- 

lunds leder, Gitte Nielsen. 

»Som personaleleder kan jeg mærke, hvordan 

det rammer medarbejderne, som er i front. Det 

konfronterer os med, hvor grænseløs profit kan 

være og hvordan det nedbryder det enkelte men- 

neske. Og så er det ekstra hårdt, når vi rækker ud 

efter kvinder, som vi reelt kun kan give et valg 

mellem pest og kolera,« siger Gitte Nielsen. 

De handlede kvinder får nemlig sjældent asyl. 

Afslagene skyldes typisk, at de danske myndig- 

heder vurderer, at det er hjemlandets opgave at 

beskytte sine borgere mod kriminalitet. 

»Det er klart en frustration, at vi kan gøre så 

lidt, selvom kvinderne vover at række en sårbar 

hånd ud.

Vores indsats bliver fragmenteret, fordi det er 

en kort periode, vi kan gøre noget for dem, og 

fordi det ikke er holdbare løsninger. Det er et valg 

mellem pest og kolera,« siger Gitte Nielsen. 

Dansk Røde Kors har kendskab til, at to handle- 

de kvinder har fået asyl, men tallet er usikkert,da 

der ikke føres statistik. 

Resocialisering bag facaden 

Idéen bag indsatsen på kvindecentret er, at de 

handlede kvinder trods alt tager positive erfarin- 

ger med sig, selvom de skal forlade Danmark. 

»For de fleste er det måske første gang i deres 

liv, at de har et stabilt forhold til andre menne- 

sker, der bygger på tillid,« siger Lillian Vigslund. 

Personalet oplever, at mange handlede kvinder 

gennemløber en markant personlig udvikling, når 

de tør give slip på lidt af deres historie. I begyn- 

delsen er de typisk hårdkogte, flabede og hårde 

i filten, og de tørner ofte sammen med kvinde- 

centrets øvrige beboere på grund af konflikter om 

rengøring og madlavning i fælleskøkkenet. Men 

samværet med andre er en del af kvindecentrets 

pædagogiske arbejde, understreger centerleder 

Gitte Nielsen. 

»Det er jo en slags resocialisering, der foregår, 

De har meget, meget små sociale kompetencer, 

fordi deres grænser er blevet overtrådt tusind 

gange, så de kan heller ikke mærke andres græn- 

ser. Vi kan se, at det har en positiv effekt at spejle 

sig i andre, men vi må ofte ind og mægle, for de 

andre kvinder skal jo også lære at se bag faca- 

den,« siger Gitte Nielsen. 

0 008

kvInDE-vIDEn PÅ AllE CEnTRE 

»Nu ved jeg, hvilke tegn jeg skal holde øje med, 

og jeg ved også, hvad jeg skal gøre«. Sådan siger 

Henny Jørgensen, der er social netværksmedar- 

bejder på center Jelling, efter at hun i efteråret 

2008 deltog i to temadage om kvindehandel. 

Sammen med 38 andre medarbejdere på Dansk 

Røde Kors’ asylcentre lærte hun, hvordan hun 

kan spotte og støtte beboere, som muligvis er 

solgt til kriminalitet. 

I bakspejlet kan Henny Jørgensen se, at hun 

tidligere har mødt potentielle handlede kvinder 

i sit arbejde. 

»Den knage hang jeg ikke nødvendigvis deres 

adfærd op på, og jeg følte måske også, at vi al- 

ligevel ikke kunne hjælpe. Nu føles det ikke læn- 

gere så håbløst, fordi jeg er klar over, at det også 

har en effekt, at vi går nogle skridt med dem, så 

længe de er her. Det er vigtigt, selvom vi ikke kan 

redde dem, men måske får de senere i livet kræf- 

ter til at bryde med bagmændene, fordi de hos os 

møder mennesker, der respekterer dem og giver 

dem nogle informationer,« siger hun. 

Temadagene gav baggrundsviden om rege- 

ringens handlingsplan, aktører på området, pro- 

blemets omfang og typiske psykologiske proble- 

matikker. Derudover prøvede deltagerne kræfter 

med cases om udfordringer og dilemmaer i sam- 

arbejdet med handlede kvinder. 

»Vi kan ikke forvente, at de bare har tillid til 

os. Deres personlighed er tit så nedbrudt, at de 

skal bygges op igen, og deres reaktioner er ikke 

nødvendigvis en afvisning. Det betyder noget, at 

jeg viser dem respekt og tillid.« 

Dansk Røde Kors har i dag lavet retningslinjer 

for, hvordan alle asylcentre håndterer proble- 

matikken med mulige handlede kvinder, mænd 

og børn. Det indebærer blandt andet, at center 

Sandholms sundhedspersonale har fokus på 

emnet, når de møder nye asylansøgere ved den 

såkaldte medicinske screening umiddelbart efter 

ankomsten. 

FaKta 

Menneskehandel vakte 

første gang mistanke i 

Dansk Røde kors i 004, 

da rumænske drenge på 

børnecentret stjal på ordre 

fra bagmænd. I 005 gav 

en stor gruppe uledsagede 

kinesiske asylansøgerbørn 

med samme rejserute 

anelser om organiseret kriminalitet, 

og i 006 mødte 

børnecentret blandt andet 

nigerianske piger, som politiet 

standsede på vesterbro 

uden opholdspapirer. 

I efteråret 006 identificeres 

den første voksne 

handlede kvinde hos Dansk 

Røde kors. kvindecentret 

har formodentlig også 

tidligere huset gruppen, 

men dengang var der ikke 

viden og opmærksomhed til 

at spotte det.

hERRE I EgET PARCElhUS 

De fysiske rammer er blevet markant bedre for en 

række asylfamilier, som i eftersommeren flyttede fra 

asylcentrene og ud i egen bolig 

Et rækkehus i Herfølge og et parcelhus i Birkerød. 

Det er eksempler på nogle af de nye bolig-ram- 

mer, som afviste asylfamilier er flyttet til i 2008. 

For den 13-årige teenagesøn i en iransk fami- 

lie, som skiftede Sandholm-livet ud med et par- 

celhus i Birkerød, har fordelene været til at tage 

og føle på: 

»Jeg har fået mit eget værelse, som jeg kan in- 

vitere gæster med hjem på. Jeg kan spille musik, 

når jeg vil og jeg har fred til at læse når jeg vil. Jeg 

kan selv bestemme«, siger Hirad, som også har 

kunnet hellige en hel væg en udstilling af svøm- 

memedaljer. For hans lillebror Hirbod er det især 

mere gulv- og tumleplads, som tæller på plussi- 

den – og så at der nu er plads til den rødpelsede 

kat Garfield. 

Før familien – som også tæller mor og far – og 

15 andre familier kunne flytte ind, foregik en stør- 

re logistisk operation første halvår af 2008. 

Dansk Røde Kors besigtigede henved 200 til- 

budte lejemål, som blev systematisk gennemgået. 

Udover lejeprisen, som myndighederne havde sat 

008 

et loft over, lå det i kortene, at boligerne skulle 

ligge relativt tæt på asylcentrene og ikke alt for 

afsides i forhold til bus og tog. 

»Vi havde fokus på, at mange af familierne 

havde oplevet mange centerskift, og skulle skå- 

nes mindst muligt for miste de relationer, de 

havde opbygget. Dertil kom, at de stadig skulle 

kunne benytte centrenes tilbud om f.eks. læge- 

hjælp og legestue, og det skulle være overkom- 

meligt at komme i skole eller aktivering,« siger 

leder af asylafdelingen Jørgen Chemnitz.. 

Børnene har haft størst udbytte 

16 ud af 30 mulige familier takkede ja til at flytte 

ud, hvilket måske umiddelbart kan undre. For 

ville enhver familie på fire personer eller flere, 

som igennem flere år har klaret sig i et rum på 20 

kvadratmeter, ikke til hver en tid stå på spring for 

at få mere plads og luft ? 

»Svaret er ikke så enkelt, og der er flere be- 

grundelser for ikke at flytte ud. Nogle peger på, 

at de gerne vil blive i nærheden af det netværk,

FaKta 

Aftalen mellem regeringen 

og Dansk Folkeparti gav 30 

asylfamilier mulighed for at 

flytte i egen bolig udenfor 

asylcentrene. Det primære 

sigte var at forbedre børnenes 

liv. 

Flyttemuligheden gjaldt 

familier fra Irak, Iran, 

Somalia og kosovo, som 

har fået afslag på deres 

asylansøgning for mindst 

tre år siden, men som ikke 

kan udsendes til deres 

hjemland, fordi der ikke er 

hjemsendelsesaftale med 

det pågældende land. 

16 familier er flyttet ud, 9 

familier sagde nej tak til 

tilbuddet, mens 5 familier 

gled ud af ordningen af 

forskellige grunde. 

De indgåede lejemål ligger 

i bl.a. Farum, Svogerslev, 

birkerød og herfølge. 

Personale fra Dansk Røde 

kors har hjulpet med den 

praktiske del af flytningen, 

og der er givet et mindre 

beløb til indkøb af møbler 

etc. 

En Røde kors-undersøgelse 

om de udflyttede 

familier ventes færdig i 

løbet af 009.

4 008

de har på centrene. Andre har sagt, at de ikke 

orker at flytte mere, og at det at flytte i egen bo- 

lig ikke er den afklaring, de har mest brug for. 

Det har været familiernes helt eget valg, og for 

dem som har oplevet tilbuddet som en forbedring 

af deres forhold, er det selvfølgelig godt,« siger 

leder af asylafdelingen Jørgen Chemnitz. 

En hjørnesten i den politiske aftale, som har gi- 

vet familierne adgang til egen postkasse, vaske- 

maskine og køleskab var, at asylbørnene skulle 

få det bedre. 

Og det mål er blevet opfyldt. Det er en af de 

foreløbige konklusioner, som psykolog Dea Sei- 

denfaden fra Psykotraumecentret kan drage. 

Hun er midt i en undersøgelse som skal vise, 

hvordan de udflyttede familier har oplevet skif- 

tet fra center til lokalsamfund. Undersøgelsen 

består af spørgeskemaer og åbne interviews om 

en række emner som f.eks. asylsøgernes helbred 

og sociale liv. 

»Jeg har foreløbig talt med fem familier over 

to gange. De har nu omkring et halvt års erfaring 

i at bo ude, og det er helt tydeligt, at det især har 

gavnet børnene at flytte væk. Flere forældre for- 

talte, at det var en stor ting for børnene i skolen 

at oplyse en ny adresse, som nu ikke længere er 

Avnstrup eller Sandholm. Generelt er både børn 

og voksne utroligt glade for de nye fysiske ram- 

mer, men det er især børnene, som har mærket 

en af-institutionalisering og drager nytte af det,« 

siger Dea Seidenfaden. 

At opbygge naboskab 

Hun understreger samtidig, at flere familier har 

givet udtryk for ensomhed og en vis isolation i de 

lokalsamfund, som de er flyttet til: 

»De sociale kontakter mange har haft, har jo 

været centreret omkring beboere og personale på 

asylcentret, og lige pludselig står man så i en lille 

by, hvor man ikke kender nogen, og hvor man selv 

har ansvar for at det hele fungerer. Et af fokus- 

punkterne i undersøgelsen er derfor asylsøgernes 

sociale liv,« siger Dea Seidenfaden. 

I den sammenhæng spiller det ind, at famili- 

erne synes at være blevet mere bevidste om de- 

res muligheder – eller mangel på samme – for at 

leve, sådan som naboen gør. 

»Glæden ved de fysiske rammer, f.eks gode 

badeværelser og funktionelle køkkener, kan godt 

blive lidt blandet. For der er ikke flere penge at 

købe mad for end før, og nogle har nævnt, at de 

kvier sig ved at invitere gæster, fordi de ikke sy- 

nes de kan servere, det der hører sig til, nu hvor 

man bor i et hus,« siger Dea Seidenfaden. 

Dansk Røde Kors har derfor også taget initiativ 

til en række udflyttermøder, hvor familierne mø- 

des og udveksler erfaringer fra hver deres hjørne 

af Sjælland. 

Hvert arrangement centreres omkring et tema 

familierne selv har peget på, og der har været 

holdt oplæg fra fagpersoner om f.eks kommu- 

nalpolitik, et lokalsamfunds opbygning og rets- 

hjælp. 

De næste møder skal dels fokusere på fritidsliv 

og billige eller gratis aktiviteter i lokalområdet – 

og så er der et arrangement i støbeskeen om kul- 

turmødet ud fra konceptet »medbring din nabo«. 

»Der er altid godt fremmøde, når vi holder et 

arrangement, og jeg tolker det som, at asylsø- 

gerne både kan bruge den viden de får, men også 

at de har glæde af det nye fællesskab som udflyt- 

tede. Trods de åbenlyse forskelle i sprog og kul- 

tur, så kan deltagerne virkelig bruge hinandens 

erfaringer med udflytningen til noget,« siger pro- 

jektleder i asylafdelingen Kasper Koch.

En gruppe asylbørn stod i august til søs på den 3-mastede skonnert 

»lilla Dan« og havde en herlig dag på Øresund. Rederiet j. lauritzen 

havde inviteret, og børnene fik blandt meget andet prøvet at stå ved 

roret, hejse sejl, skure dørken og holde udkig efter andre skibe. 

6 008 

DAgE DER vAR AlT 

AnDET EnD gRÅ 

Livet som asylsøger er ofte præget af usikkerhed, 

pligter, ventetid og følelsesmæssige rutsjeture. 

Derfor er der brug for aktiviteter og arrangemen- 

ter, som kaster blødere lys over hverdagen og får 

kanaliseret den livsenergi og livsappetit ud, som 

asylsøgerne trods hårde odds er rige på. 

Diverse virksomheder, musikere og frivillige var 

blandt dem, der på forskellig vis gjorde deres til, 

at ikke alle dage i 2008 blev tonet i gråt. På de 

næste sider ses et udpluk af forskellige arrange- 

menter fra året der gik: 

Maling i litervis blev omsat til dekorationer 

og anden forskønnelse af Center 

Avnstrup, da 0 medarbejdere fra virksomheden 

Citi group brugte en novemberdag 

på frivilligt arbejde. 

Søndagscafe på Center kongelunden 

er blevet en fast, populær begivenhed 

med forskellige musikalske gæster.

En del voksne asylsøgere holder 

sig – med instruktion fra frivillige 

- i gang med motion. her FC Sandholm 

i aktion i Fælledparken. 

Åbent hus i Center kongelunden. 

Der var fokus på både indre sundhed 

og ydre skønhed, da der blev afholdt 

kvindedag i Dansk Røde kors´ lokaler 

på hC Ørstedsvej.

En gruppe nicaraguanske kunstnere samarbejdede 

i 008 med unge fra Center gribskov om en 

forestilling om drømme. 

008 var ol-år, og Dansk Røde kors ` skole i lynge 

holdt sit eget skole-ol med diverse discipliner. 

8 008 

Sangerinden Annisettes intense stemme greb alle 

ved en koncert i Sandholm, hvor sangerinden kira 

Skov, som ses i baggrunden, også optrådte.

Der blev sunget, trampet, klappet og vrikket numser 

til den store guldmedalje, da Danmarks Radios 

børnekor holdt workshop i Center Sandholm. Ca. 5 

asylbørn fra Avnstrup og Sandholm deltog, og korleder 

Susanne Wendt fik med stor entusiasme fanget 

børnenes opmærksomhed. 

yngre elever fra Dansk Røde kors` skole i lynge i inspirerende 

tegne-omgivelser på kunstmuseet louisiana 

Under overskriften »Sports and games, come and have 

fun« arrangerede og sponsorerede gE Money bank en 

festlig dag i Sandholm i september for børn og voksne. 

Ponyridning var blandt de store hit.

MoTIon RIMER PÅ InTEgRATIon 

Asylsøgere fra Center Jelling motionerer 

flittigt i den lokale idrætshal 

Luftfugtigheden er nærmest som i en tropisk 

regnskov, og støjniveauet kunne være en gruppe 

farvestrålende papegøjer værdigt. Men stedet 

er ikke den sydlige halvkugle, men derimod den 

kommunale sportshal i Jelling, Gormshallen, en 

sur og våd vinterdag. 

Indenfor er ca. 30 asylsøgere og ca. lige så 

mange pensionister, arbejdsløse, forældre på bar- 

sel og andre der er ledige i dagtimerne i fuld sving 

med badminton, bordtennis, skydning, spinning, 

hockey, tæppecurling og – meget populært– vol- 

leyball, hvor to hold er i gang. 

Der bliver kæmpet om hver bold med jubel 

og øv-råb, og sveden plasker fra pander og siler 

igennem de blå og grønne t-shirts. 

»I Armenien boksede jeg nogen gange lidt, 

men volleyball og badminton har jeg ikke prøvet 

før. Men det er super,« fortæller 37-årige Armen, 

som efter volleykampen er klar til en omgang på 

løbebåndet. 

Et frirum til hjernen 

Siden eftersommeren 2008 har asylsøgere fra 

Dansk Røde Kors` opholdscenter i Jelling hver 

tirsdag formiddag haft mulighed for at deltage i 

det kommunale tilbud »Idræt i dagtimerne«. 

Hver uge drager ca. 30 af centrets henved 140 

30 008 

beboere til hallen for at deltage i de sportslige 

udfoldelser, som er blevet en integreret del af 

Center Jellings undervisning. 

Leder af skolen Henrik Bang Pedersen siger: 

»Tirsdag formiddag er der idræt på skemaet, 

og det er helt tydeligt, at timerne her er et meget 

gavnligt mentalt og fysisk frirum for asylsøgerne. 

De får et par timer hver uge, hvor de slipper ener- 

gien løs og hjernen får »helle« og kan slippe alt 

det, der er tungt i hverdagen. Samtidig praktise- 

rer de hverdags-dansk, uden at det sker i et klas- 

selokale«, siger Henrik Bang Pedersen. 

Integration i øjenhøjde 

Asylsøgere betaler i lighed med Jelling-borgerne 

et beskedent beløb for at bruge motionstilbud- 

det, og for idrætskonsulent i Ny Vejle Kommune 

Claus Ottesen er der et større perspektiv i pro- 

jektet end det rent sundhedsmæssige. For ham 

er timerne i Gormshallen integration på et meget 

jordnært niveau: 

»De sprogbarrierer, som tit kan forhindre kon- 

takt begge veje, er der simpelthen ikke når man 

dyrker idræt sammen. Man kan forklare mange 

regler i f.eks. volleyball med fagter og et smil, hvis 

ordene ikke helt slår til«, siger Claus Ottesen.. 

Han håber også, at projektet på lidt længere 

sigt kan give nogle af de asylsøgere, som måske 

får ophold, mod på at starte i den lokale idræts- 

forening. 

Efter motionen samles man i et lokale til 

3.halvleg, hvor der synges fællessang og spises 

frugt og sandwich, mens kroppene går ned i hvi- 

lepuls igen: 

»At synge sange og sidde sammen og grine 

skaber en stærk fælleskabssfølelse og mange 

– både danskere og asyløsgere siger, at det næ- 

sten er den vigtigte del af arrangementet«, siger 

Claus Ottesen. 

Denne tirsdag bliver det også annonceret, at 

Armen som den første asylsøger har meldt sig 

som frivillig hjælper. Sammen med 10 andre fri- 

villige skal han hjælpe nye deltagere i gang: 

»Jeg kan mærke, min krop har fået det meget 

bedre de sidste måneder, og samtidig er jeg holdt 

op med at ryge,. Det er kun godt, hvis jeg kan 

hjælpe andre videre til at få det bedre også,« si- 

ger Armen.

andre tilbud 

om motion: 

kvindecentret på Amager 

tilbyder afspændingsgymnastik 

en gang om ugen, 

samt undervisning i yoga. 

Center Sandholm har 

gymnastik-undervisning 

med en fysioterapeut, som 

hjælper ventetidsbelastede 

kvinder, der ofte lider af 

bl.a. spændingshovedpine 

og muskel- og ledsmerter. 

Center Sandholm har et 

herre-fodboldhold, som 

træner på egen hånd og 

med en frivillig. 

Center Avnstrup har ligeledes 

et fodboldhold. 

børne- og Ungeafdelingen 

i Avnstrup har gennemført 

et vellykket sportsprojekt 

med Allerslev gymnastik 

Forening med bl.a. basket, 

fodbold og akrobatik på 

programmet. 

Fittness-rum med diverse 

maskiner i børnecenter 

gribskov og i center Sandholm, 

som benyttes fl ittigt. 

Armen har både fysisk og psykisk haft udbytte af at 

dyrke motion i den lokale idrætshal

Aktivisterne fortsatte aktionen, efter at politiet havde 

afblæst den – og så kom tåregassen i brug 

008

DA SAnDholM koM 

I oRkAnEnS ØjE 

Asylsøgere og Dansk Røde Kors fik stor 

opmærksomhed ved aktionen »Luk Lejren« 

Røde Kors-personale – og de dansklæsende asyl- 

søgere som fik en Politiken i hånden den 7.sep- 

tember, måtte spærre øjnene op: I en stort opsat 

artikel blev det fortalt, at en gruppe aktivister un- 

der titlen og parolen »Luk lejren«, den 25.oktober 

ville drage til Center Sandholm. 

Her ville man - som det blev udtrykt – sætte 

asylsøgerne fri ved at klippe huller i hegnet med 

boltsakse, og i øvrigt sætte »portens kontrolme- 

kanisme ud af funktion«. Aktivisterne kaldte det 

en civil ulydighedsaktion vendt mod racisme. 

I ugerne der fulgte, kunne man gennem diverse 

debatfora og på Facebook følge med i planlæg- 

ningen og diskussionen om, hvordan aktionen 

skulle gennemføres. 

Den blev støttet af diverse grupper indenfor og 

udenfor det københavnske aktvistmiljø, herunder 

Bedsteforældre for Asyl, støttegruppen Flygt- 

ninge i Fare, Præsteinitiativet og diverse poltiske 

ungdomsorganisationer. 

»Som udgangspunkt var interessen for asyl- 

søgernes ve og vel positiv, men aktionen rejste 

også et væld af ubesvarede spørgsmål. For hvad 

kunne der ske, hvis aktionen foran et asylcenter 

med 600 beboere – herunder mange børnefami- 

lier – løb løbsk og spredte sig ind på området? 

Et scenarie med demonstranter i nærkontakt med 

politi og hunde midt i Sandholm var mildest talt 

ikke rar at tænke på,« siger chef for asyladelingen 

Jørgen Chemnitz. 

Røde Kors-racister.. 

Derfor indbød Dansk Røde Kors arrangørerne til 

et møde for at få svar på de mange spørgsmål, og 

to talsmænd fra »Luk Lejren« mødte op: 

»Vi blev hurtigt enige om, at aktionen på ingen 

måde måtte gå udover asylsøgerne – og at aktio- 

nen ikke skulle foregå på beboelsesområderne. 

Det var positivt, men samtidig var det foruroligen- 

de, at man på ›Luk Lejrens‹ hjemmeside kunne se 

en film, hvor man i en asyl-interneringslejr i Italien 

ser aktivister trænge ind og klippe i elektriske instal- 

lationer. Så signalerne fra arrangørerne var noget 

modsatrettede,« siger Jørgen Chemnitz.

Røde Kors-personalet kunne i en stort opsat lejra- 

vis om aktonen også se kraftige opfordringer til, 

at de, og Røde Kors som organisation, prompte 

skulle trække sig fra asylarbejdet. 

For så længe Røde Kors driver centrene, er 

man med til at legitimere »regeringens racstiske 

asylpolitik.«, lød argumentet. 

Den udlægning faldt mange ansatte for bry- 

stet – og der kom kraftige reaktioner fra fl ere 

medarbejdergrupper. 

Bl.a. reagerede HK/SL-medarbejderne i asyl- 

afdelingen med en udtalelse underskrevet af til- 

lidsrepræsentant Lasse Johannesson: 

»Vi skrev, at vi ikke stiltiende kunne acceptere 

en sådan tilsvining af medarbejdernes motiver 

omkring deres daglige arbejde. Medarbejderne 

har netop valgt at arbejde ud fra Røde Kors` hu- 

manitære principper, og det indebærer til forskel 

fra mange andre job, at de har valgt at gøre en 

forskel på trods af de skiftende regeringers for- 

søg på at gennemføre menneskefjendske politik- 

ker«, fortæller Lasse Johannesson om indholdet 

i udtalelsen. 

Også generalsekretær i Dansk Røde Kors An- 

ders Ladekarl understregede, at Røde Kors dag- 

34 008 

Markeringshegnene, sat op af politiet ved indkørslen 

til Sandholm blev hurtigt løbet over ende 

ligt kæmper for at forbedre asylsøgernes vilkår 

og absolut ikke havde tænkt sig at forlade asyl- 

arbejdet. 

Asylsøgerne blev i ugerne op til aktionen lø- 

bende – via opslag i centret og info-møde med 

tolke – givet informationer om hvad Røde Kors 

vidste om aktionen. 

Nogle asylsøgere støttede aktivt aktionen, 

mens andre – bl.a. via Facebook-sitet »Stop Ak- 

tionen Luk Lejren« prøvede at få aktivisterne til at 

rette energien mod Christiansborg og de polikere, 

der laver lovene. 

Solskin og tåregas 

Som ugerne gik, øgedes formodningen om, at 

der måske ville troppe fl ere tusinde deltagere op 

foran Sandholm – så det var med en vis kriller i 

maven, asylsøgerne og personalet så den sidste 

lørdag i oktober oprinde. 

Den 25. var en usædvanlig smuk, solfyldt ef- 

terårsdag. Allerede om formiddagen tog politi 

talstærkt opstilling i og udenfor Sandholm med 

hunde, heste og et stort antal indsatsvogne. Det 

var for at være klar til at imødegå de angreb på 

hegnene, som aktivisterne havde varslet. 

En politi-helikopter cirklede rundt og sceneriet 

var næsten uvirkeligt, sikkert også for de asylsø- 

gere, som stille og roligt gik rundt på området. 

Omkring 15.30 nåede de demonstrerende på 

gåben frem fra Allerød Station til Sandholm, og 

det var et optog med lyd på: Fra megafoner råb- 

tes slagråb som bl.a. .»Asyl til alle« – den brogede 

fl ok af studerende i islændersweatere, aktivister 

i sort tøj, pensionister i varme frakker og yngre 

familier med barnevogne gentog råbet. 

Ved indkørslen til Sandholm bevogtede be- 

tjente meterhøje markeringshegn. Men det 

fysiske signal om »hertil og ikke længere« blev 

bogstaveligt løbet over ende, da fl ere hundrede 

sortklædte, maskerede aktivister i en koordineret 

aktion løb igennem hegnet og forbi politiet. 

Aktivisterne spredte sig og løb i små grupper i 

mod de hegn, som omkranser Udlændingeservi- 

ces bygninger og Ellebækhus, Kriminalforsorgens 

institution for frihedsberøvede asylsøgere. Da det 

lykkedes for nogle få aktivister at klippe huller i 

hegnet, greb politiet til tåregas, og hvide tåger 

blæste tæt i området. 

Kort efter afblæste politiet demonstrationen, 

men aktivisterne fortsatte deres fremfærd, og 

det endte med anholdelse af godt 40 aktivister. 

Andre demonstranter forsøgte at komme frem til 

området ved hovedindgangen, men blev stoppet 

af tåregas, og det udløste massive buh-råb og 

vrede mod politiet. 

Voldsomt – men ikke voldeligt 

Nogle asylsøgere var med i aktionen, mens andre 

holdt sig indenfor i centret. Godt 20 familier hav- 

de taget imod et Røde Kors-tilbud om et week- 

endophold på Falster, mens en gruppe enlige 

asylsøgere var taget på en arrangeret udfl ugt til 

København. Inde i centret var der ekstra perso- 

nale, og klubben og cafeteriet holdt åbent. 

Sidst på eftermiddagen var det hele forbi – den 

demonstrerende fl ok vandrede tilbage til Allerød, 

og der kunne gøres status.

Aktivisterne konkluderede, at det havde været 

en succesfuld aktion, og at man havde været inde 

på centrets område. Det afviser Røde Kors skulle 

være tilfældet, og chef for asylafdelingen Jørgen 

Chemnitz siger om dagens forløb: 

»Vi var glade for, at det ikke endte i vold, men 

dele af aktionen så ikke desto mindre temmelig 

voldsom ud. Og man kan med rette spørge sig 

selv, om aktionen slet og ret blev et slag i luften. 

Fokus blev jo fl yttet fuldstændig fra asylsøgerne, 

og for dem er situationen jo den samme som før 

den 25. oktober,« siger Jørgen Chemnitz. 

Sandholms indgang blev den 25.oktober omdannet 

til en uigennemtrængelig facade

STØRRE oPMÆRkSoMhED PÅ 

nyE FAMIlIER 

Dansk Røde Kors tilbyder alle nyankomne familier en psykologisk screening 

af børnene, så dem der har behov for det, kan få tilbudt støtte og behandling 

Et asylcenter er ikke et sundt sted at bo i årevis 

– heller ikke hvis man bruger størrelse 35 eller 

derunder i sko. 

Skulle nogen være i tvivl om den påstand, blev 

den underbygget af en undersøgelse – bestilt af 

Dansk Røde Kors - fra Københavns Universitets 

Institut for Folkesundhedsvidenskab - i 2007. 

Undersøgelsen, hvor lærere, pædagoger og de 

ældste asylbørn blev interviewet, var anden del 

af en større undersøgelse i to dele. 

Første del viste, at 35 procent af alle børn og 

unge på asylcentrene viste tegn på psykiske lidel- 

ser. Anden del – om årsagerne – kom i 2008 og 

påviste, at opholder et barn sig længere end eet 

år på et asylcenter, kan påvirkningen være så ne- 

gativ, at risikoen for psykiske lidelser er fem en 

halv gang så stor, som hvis man har opholdt sig i 

asylsystemet i under et år. 

Både forebyggelse og støtte 

Da undersøgelsen blev lavet, havde børnene i 

36 008 

gennemsnit boet 4 år på asylcentrene – opholds- 

tiden er nu nede på i snit 2,5 år, bl.a. fordi asyl- 

behandlingstiden er faldet væsentligt, og fordi 

nogle familier, som har været mange år i centrene 

har fået ophold. 

Dansk Røde Kors har inden for de senere år 

oprustet det psyko-sociale arbejde omkring børn, 

for så tidligt som muligt at opfange symptomer 

på mistrivsel. 

Det arbejde blev ved udgangen af 2008 udvi- 

det, så alle nyankomne familier med børn – ud- 

over en samtale med en sundhedsplejerske og en 

lægeundersøgelse – nu også får tilbud om psyko- 

logisk screening. 

Formålet med screeningen er at forebygge, at 

psykiske lidelser hos asylsøgende børn udvikler 

sig, og tilbyde behandling og støtte til børn, der 

ankommer til lande ed psykiske problemer. 

Konkret vil familier med børn indenfor de før- 

ste 3 måneder efter deres ankomst få tilbudt, at 

en psykolog – med indput fra lærere, pædagoger 

og sundhedsplejerske - gennemfører en grundig 

screening af deres barn. Derudover tilbydes for- 

ældrene en samtale med en psykolog, som spør- 

ger til børnene, familiens historie, baggrund og 

flugt fra hjemlandet. 

»Ud fra forældrenes beskrivelse af deres børns 

opværkst og oplevelser før og under flugten kan 

man få et indtryk af de tab og belastninger, bør- 

nene har oplevet. Med den viden kan man så

støtte familien i at tage bedst muligt vare på bar- 

net, i livet som asylsøgende familie,« siger psyko- 

log Ditte Shapiro. 

Grundig opfølgning 

Forældrene underskriver en samtykkeerklæring 

om, at deres børn må indgå i screeningen, som er 

opbygget forskelligt alt efter børnenes alder: 

Hos de små børn op til fire år er der mest fokus 

på barnets generelle udvikling, mens man hos de 

større børn zoomer ind på hvordan det trives sig 

i legestue og skole, og om barnet har symptomer 

på psykiske problemer. 

Hvis screeningen giver anledning til bekym- 

ring for barnets udvikling, bliver forældene til- 

budt en samtale med en psykolog, og et psyko- 

socialt team tager stilling til, om barnet eller 

forældrene skal tilbyde udredning, behandling 

eller støtte. Den psykologiske screening er 

foreløbig planlagt til at forløbe i to år, hvoref- 

ter der bliver gjort status: 

»Da tilbuddet er helt nyt i Dansk Røde Kors, er 

vi meget spændte på, hvad den øgede opmærk- 

somhed på børnenes trivsel giver anledning til. 

Indtil videre har forældre og kolleger taget po- 

sitivt imod det nye tiltag,« siger socialkonsulent 

Karen Louise Christiansen

ASylAnSØgERnES 

STEMME 

På asylansøgernes egen avis og nyhedssite 

New Times arbejder en redaktionsgruppe 

på at give asylsøgere og danskerne et mere 

nuanceret billede af asylansøgere. 

»Jeg er her for at gøre folk opmærksomme på 

asylansøgernes problemer. Det er en god fornem- 

melse at være aktiv og få lov til at udtrykke sig 

selv,« fortæller Mohammed, som er palæstinen- 

sisk fl ygtning fra Libanon. Sammen med ti andre 

asylansøgere bruger han op til tre timer i bus på 

at tage til Røde Kors Huset på H.C. Ørstedsvej for 

at skrive artikler til New Times’ avis og hjemme- 

side. 

»Målet er at hjælpe folk til at gøre noget selv i 

stedet for, at de sidder i centrene og bliver syge af 

at tænke over deres problemer hele tiden,« siger 

engelskfødte Patricia Brander, der er koordinator 

på New Times. 

For eksempel var en af de nye journalister, Ah- 

med, forarget over, at man kan placere fl ygtninge 

med krigstraumer i Center Sandholm lige op af et 

område med militære øvelser. I stedet for bare at 

være vred over det, har han nu undersøgt bag- 

grunden, stillet en række spørgsmål til Udlændin- 

geservice og er i gang med at lægge sidste hånd 

på sin artikel »From guns to guns«. 

»Vi er ikke tyve og terrorister« 

Luften er tung i det lille computerlokale, hvor en 

38 008 

af journalisterne prøver 

at få computeren til at 

virke. Otman fra Algeriet 

er i gang med at fi lme en 

lille tegnefi lm til hjemmesi- 

den, som somaliske Ahmed har tegnet om asylan- 

søgeres muligheder. Ved siden af dem sidder Je- 

had og forsøger at koncentrere sig om at skrive. 

»Jeg vil gerne ændre folks opfattelse af asylan- 

søgere. Vi er ikke alle sammen tyve og terrorister. 

Derfor skal vi nu i gang med at lave interviews 

med en række succesfulde asylansøgere. I næste 

uge skal jeg lave et portræt af en palæstinensisk 

læge,« siger Jehad, der selv er palæstinenser og 

den eneste i gruppen, der har arbejdet som jour- 

nalist i sit hjemland. 

»Vi ved godt, at vi er en lille avis og det er 

svært at ændre folks holdninger, men vi prøver 

alligevel. Det er bedre end at tie stille,« siger 

han. 

Usikkerheden påvirker arbejdet 

Før frokost mødes hele redaktionen. De taler om, 

hvordan de skal dække, at menneskerettighe- 

derne fylder 60 år. Flere har idéer til artikler om 

A magazine produced by asylum seekers living in the Danish Red Cross Asylum Centres > April 2008>issue # 73 

PreParing 

for the 

future 

krænkelser af 

menneskerettighederne 

rundt om i verden, men Patricia taler 

for at lave en lidt mindre artikel, der markerer 

dagen. 

facing reality: 

interview with 

head of the asylum 

dePartment, Jørgen 

chemnitz 

P 3 

»De er alle sammen meget dedikerede, men 

man skal passe på ikke at slå for store brød op, så 

de ikke føler, at det er en fi asko, hvis ikke de når 

det hele,« siger Patricia Brander og uddyber, at 

asylsøgernes personlige situation og problemer 

med det engelske sprog påvirker arbejdet. 

»De er ofte syge, kan ikke sove om natten og 

er urolige. Det går ud over deres koncentration. 

Hvis de har en dårlig dag, kan det være, at de ikke 

kan overskue andet end at tjekke deres mail,« si- 

ger Patricia. 

getting informed 

“on the run” 

P 14 

want2work 

training for 

the future 

P 6 

immigration service 

on the iraq ProJect 

P 11 

Hun oplever at folk udvikler sig meget under- 

vejs. Det gælder f.eks. Salim fra Irak. Han havde 

de første par måneder svært ved at se, hvad han 

kunne bidrage med på grund af vanskeligheder 

med sproget. Men han slog til med det samme, 

da Brønshøj Museum henvendte sig for at få in- 

put til deres nye udstilling om krig og dens følger 

for civilbefolkningen. Med hjælp fra en tolk fi k

New times 

❚ 

❚ 

❚ 

new Times er et uddannelses- 

og aktiveringsprojekt 

under Dansk Røde 

kors` asylafdeling. Målet 

er bl.a. at asylsøgerne 

lærer, hvordan medier og 

ytringsfrihed fungerer i et 

demokrati. 

Avisen bliver trykt i 3000 

eksemplarer, som uddeles 

på asylcentre, ecaféer, 

vaskerier, hos tandlæger 

etc. Der er 400 tilmeldt 

new Times mailingliste, 

heriblandt 30 forskellige 

organisationer. journalisterne 

skriver også 

artikler og tager billeder 

til www.newtimes.dk. 

new Times udkom 1.gang 

i 1995 som månedsavis. 

Integrationsministeriet 

og EU har bevilget penge 

til avisens udgivelse i 

hhv. 009 og 010, hvor 

new Times overgår til at 

udkomme kvartalsvis. 

vidste du at… 

❚ new Times har planer 

om at udvikle sig til en 

informationsservice, der 

skal formidle viden om 

asylansøgere til andre 

asylansøgere, pressen og 

offentligheden. 

❚ new Times har været 

med til at lave undervisningsmateriale 

til folkeskolen 

i samarbejde med 

krogerup højskole. 

❚ 

new Times skal give 

input til en pjece, der 

udleveres til nyankomne 

asylansøgere. 

Patricia giver Salim gode råd til 

hans artikel. »lad os lave den 

færdig efter nytår,« siger hun. 

»Åh, der håber jeg ikke, at jeg er 

her mere,« siger Salim og griner.

han optaget en video med hans fortælling om 

krigen i Irak, der blev en del af udstillingen. 

New Times som springbræt 

For fl ere af asylansøgerne fungerer New Times 

som et springbræt til at komme videre i livet. Na- 

bil begyndte for eksempel at ordne redaktionens 

computere, hvilket vækkede hans interesse for IT. 

Han ansøgte han om en praktikplads i asylafde- 

lingens IT sektion, og her er han nu begyndt.. 

Skribenterne bag New Times har formået at 

nuancere andres opfattelse af asylansøgere. Det 

gælder i hvert fald en gruppe amerikanske ud- 

40 008 

vekslingsstuderende, der som frivillige har hjul- 

pet skribenterne med at formulere sig på engelsk 

og læse korrektur. En af dem er Emily Albert, der 

læser Immigration og Multikulturalisme. 

»Mine dage her har været den største oplevel- 

se i Danmark, det har givet et ekstra perspektiv 

på min uddannelse. Når man møder asylansøger- 

ne selv, så opdager man, at de ikke er terrorister, 

men virkelige personer med en frygtelig historie. 

De har fortalt om livet som fl ygtning, så det er 

blevet langt mere levende og forståeligt, end hvis 

man læser om det i en bog,« siger hun. 

hashan administrerer new Times 

hjemmeside www.newtimes.dk 

og arbejder for at få asylansøgernes 

stemme frem i den offentlige 

debat. han stod blandt andet også 

bag en Facebook gruppe mod 

aktionen »luk lejren«.

najib og Rene 

Rønning har brugt 

mange timer på at 

gennemgå 

asylsagen 

En goD InvESTERIng 

Det giver udbytte både menneskeligt og vidensmæssigt 

at være repræsentant for et uledsaget flygtningebarn 

»At møde et ungt menneske ansigt til ansigt, som 

har haft det mod det kræver at flygte tusindvis af 

kilometer – det virker stærkt – og det har motive- 

ret mig endnu mere til at prøve at hjælpe«. 

Rene Rønning er ny som repræsentant. Gen- 

nem et halvt år har han beklædt rollen for 16-åri- 

ge Najib, som efter halvandet års flugt, herunder 

et længere ophold i en lejr i Grækenland, kom til 

børnecenter Gribskov i sommeren 2008. 

Der blev den unge afghaner »koblet sammen« 

med Rene Rønning, som gennem længere tid hav- 

de funderet på at kaste sig ud i frivilligt arbejde, 

og havde overvejet forskellige muligheder: 

»At det netop blev asylsøgere hænger nok 

sammen med, at jeg for nogle år siden i et fly fra 

Pakistan til Danmark mødte nogle unge flygtnin- 

ge på vej til Danmark. De havde det rigtig skidt og 

var bange for fremtiden. Det satte nogle tanker i 

gang hos mig om hvor privilegeret man selv er,« 

siger Rene Rønning, som til daglig er innovations- 

direktør i høreapparat-firmaet GN Resound. 

Et informationsmøde i Dansk Røde Kors om 

repræsentant-rollen gav Rene Rønning det afgø- 

rende puf, og derefter gik det slag i slag. 

»Noget af det første jeg kastede mig ud i, var 

at forberede Najib på første samtale med Udlæn- 

dingeservice i Sandholm. Han havde set billeder 

af Sandholm, og synes der så uhyggeligt ud med 

militærskiltene og var ikke mange sure sild værd 

over at skulle dertil. Jeg brugte en del tid på at 

forklare, at Sandholm er en gammel kaserne, der 

ligger i et militært øvelsesområde, og at det ikke 

havde noget med hans sag at gøre«, siger Rene 

Rønning. 

Han havde fået fat i en ordbog på dari, og de 

kommunikerede på en blanding af fagter og ord, 

lidt engelsk og lidt dansk, som Najib gradvist og 

hurtigt sugede til sig. 

Gik systematisk til værks 

Najib fik afslag på sin første ansøgning om asyl, 

og Rene Rønning brugte en del tid på at gennem- 

gå, hvad afslaget betød rent ordret og forklare, at 

for danskere er det skrevne ord, loven, meget vig- 

tig. Da sagen skulle i Flygtningenævnet, brugte 

de meget tid på at lave en tidslinie over Najibs liv 

og flugt, og fylde oplysninger på. 

»Det var brikker som jeg tror blev vigtige for 

udfaldet. Jeg ved ikke, hvordan en anden repræ- 

sentant ville ha grebet det an, men jeg synes det 

var vigtigt at vide mest muligt om sagen og havde

edt om aktindsigt,« siger Rene Rønning. 

På det mere følelsesmæssige plan tænkte han 

også en del over, hvad rollen som repræsentant 

ville indebære: 

»Jeg har selv tre drenge og var godt klar over, 

at Najib ikke på samme måde skulle være min 

fjerde søn, for vores kontakt er midlertidig. Jeg 

har forsøgt at være en slags støtte-onkel, som 

løbende mentalt har kunnet oversætte, hvad det 

var for et samfund han er kommet til. Og selvom 

jeg normalt ikke er på knus med fremmede men- 

nesker, har det virket naturligt at lægge en skul- 

der til, da han blev ked af afslaget,« siger Rene 

Rønning. 

For Najib – som lytter høfligt og koncentreret 

- har mødet med Rene også været udbytterigt: 

»Jeg havde hørt en lille smule om Danmark, 

da jeg var i Grækenland, men vidste næsten ikke 

noget om landet. Rene har hjulpet mig med at 

forstå mange ting her, selvom jeg mange gange 

har måtte sige, at han skal snakke langsomme- 

re,« siger Najib. 

Hans drøm er at få ophold og flytte til Jylland, 

fordi han gerne vil optages hurtigst muligt i det 

danske samfund: 

»De siger der er flere afghanere på Sjælland, 

og jeg vil gerne læse til mekaniker på en skole 

med mange danskere,« fortæller Najib via en 

tolk. 

Parat til at stille op igen 

Som 40-årig, travl forretningsmand er Rene Røn- 

ning ret typisk for gruppen af repræsentanter. 

I modsætning til de mange frivillige på cen- 

trene, hvor der er en klar overvægt at yngre stu- 

derende samt folk der er pensioneret, så er der 

en overvægt af erhvervsaktive i repræsentant- 

korpset. 

»Vi vil gerne have, at gruppen er så blandet 

som muligt, for bedst at afspejle samfundet, og 

derfor er det dejligt, når der også melder sig er- 

hvervsaktive som repæsentanter. Det er min erfa- 

4 008 

ring, at de tit kommer med en meget konstruktiv 

og handlingsorienteret indgang til funktionen,« 

siger Anne Sander, som er projektleder på repræ- 

sentantordningen i Dansk Røde Kors. 

Hun sørger bl.a for, at reprænsentanterne kan 

mødes jævnligt – uden de unge - og udveksle er- 

faringer, og det har Rene Rønning gjort brug af 

2-3 gange: 

»Det har simpelthen været guld værd at høre, 

hvordan andre griber opgaven an – så man kan 

finde sin egen måde at gøre tingene på. Og det 

betyder rigtig meget at vide, at der er back up 

hele tiden,« siger Rene Rønning 

Han tør ikke skyde på, hvor meget tid han har 

brugt på repræsentant-hvervet, men han har fle- 

re gange forladt sit arbejde med få timers varsel, 

fordi advokaten havde indkaldt til møde. 

Det er han parat til at gøre igen – men det 

bliver for en anden ung end Najib. For ham var 

anden gang i Flygtningenævnet nemlig lykkens 

gang: 

»Jeg har fået ophold, og nu håber jeg, jeg kan 

flytte til Århus, som jeg har hørt er en god by. Jeg 

ved, jeg vil savne Rene, og jeg vil aldrig glemme 

ham. Han er en god person med et godt hjerte,« 

siger Najib. 

For Rene Rønning har det frivillige arbejde væ- 

ret en øjenåbner: 

»Det lyder måske lidt firkantet, men jeg vil 

kalde det en god investering. Det er utroligt, hvad 

jeg har fået igen på fire måneder af at investere 

relativt få timer i Najib. Dels menneskeligt, men 

jeg er også blevet mini-ekspert på hvordan vores 

myndighedssystem med politi, Udlændingeser- 

vice og Flygtningenævn er skruet sammen. Det 

er noget andet end at høre om det i medierne 

– og så er det det 360 grader anderledes end mit 

daglige job med slips og jakkesæt,« siger Rene 

Rønning.

Støtte til 

de uledsagede 

Bisidder: 

Ifølge reglerne skal der 

være en bisidder fra Dansk 

Røde kors til stede, når 

den unge har sit første 

møde med myndighederne i 

forbindelse med asylsagen. 

bisidderen skal støtte 

barnet og påse, at samtalen 

foregår med en skånsomhed, 

der er afpasset sagens 

karakter og barnets alder. 

bisidderen skal også sikre 

sig, at barnet i videst muligt 

omfang forstår sagsgangen 

samt de rettigheder, pågældende 

har. 

Repræsentant: 

lidt senere i asylforløbet 

får de uledsagede 

mindreårige udpeget en 

repræsentant, som skal 

varetage deres interesser 

og bistå barnet under 

asylsagen. Repræsentanten 

skal også støtte barnet i 

mere personlige forhold, og 

arbejder her tæt med Dansk 

Røde kors` børnecenter. 

Repræsentanten bliver 

via kurser og frivilligtræf i 

Dansk Røde kors klædt på 

til det frivillige arbejde. 

Alle over 5 år kan i princippet 

blive repræsentant 

– men vedkommende skal 

have en ren børneattest, 

være uafhængig af udlændingemyndighederne 

og 

godkendes af Statsforvaltningen. 

Dansk Røde kors rekrutterer 

frivillige fra nordsjælland, 

hvor børnecentret 

ligger og københavn, hvor 

de asylretlige handlinger 

foregår. 

opgaven er ulønnet, og der 

gives ikke kompensation 

for tabt arbejdsfortjeneste 

eller transport. 

Der er i øjeblikket 74 frivillige 

i repræsentantkorpset. 

vil du vide mere, kan du 

henvende dig til 

Anne Sander på 

asa@redcross.dk.

DA TÅlT oPholD SkUllE gØRES UTÅlElIgT 

»Hvis man bliver ved med at puste en ballon op, 

ender den med at revne. Jeg føler mig tit som en 

ballon, der er lige ved at sprænges.« 

Ordene kommer hurtigt, i små stød, og selvom 

52-årige Foauds øjne virker rolige, er der meget 

smerte og savn i dem. Savnet efter at være sam- 

men med familen, og især de 10 børn i Århus, er 

stort, og bliver kun pletvist fyldt ud med time- 

lange chat-seancer ved computeren, hvor han 

især »snakker« med de yngste børn, tre teen- 

agere under 18 år. 

Hans kone er død, så i hverdagene er det især 

de ældre søskende og Fouads gamle mor, der ta- 

ger sig af dem. 

Fouad er palæstinenser fra Libanon og har 

afsonet halvandet års fængsel for besiddelse af 

narko. Han har en udvisningsdom, men kan ikke 

udvises til Libanon, hvor han i sin tid var politisk 

aktiv og sad i fængsel, og derfor kan risikere tor- 

tur eller nyt fængsel. 

Derfor har han det sidste års tid været på tålt 

20.oktober: 

Flygtningenævnet vurderer, at det er for farligt at 

effekture udvisningen af den tuneser, som er mistænkt 

for at ville dræbe tegneren Kurt Westergaard, til sit 

hjemland pga. risikoen for tortur. Tuneseren er herefter 

på tålt ophold. 

44 008 

Et politisk flertal vedtog en lynlov, 

som lægger op til strammere vilkår 

for personer på tålt ophold 

ophold og delt et værelse i Sandholm på ca. 20 

kvadratmeter med en anden mand. Her står sen- 

ge, et sofabord og skrivebord mere end tæt, og 

på væggen kæmper et stort flag m. PLO-lederen 

Yassir Arafat om pladsen med børnetegninger. 

Århus tur-retur på en dag 

»Vi har ikke noget privatliv, og det er ikke et sted 

at have besøg af børn - så det er kun mine voksne 

børn der har besøgt mig en sjælden gang,« siger 

Fouad. 

Han tager jævnligt til Århus og besøger fa- 

milien, og frygter at blive pålagt at melde sig til 

politiet i Sandholm hver dag, mod nu en gang om 

ugen. 

Det kan blive konsekvensen af den såkaldte 

»tuneserlov«, som før jul blev vedtaget under stor 

politisk bevågenhed, og som skabte stor debat og 

bekymring hos asylsøgerne. 

»Hvordan skal jeg kunne se mine børn mere 

end nogle få timer, hvis jeg skal køre frem og til- 

9.november: 

Dagbladet BT skriver, at tuneseren ikke er i Center 

Sandholm, men bor med sin kone og barn tæt på Kurt 

Westergårds bopæl i Århus. 

bage til Århus på en dag, fordi jeg skal overnatte 

og melde mig i Sandholm ? Det er som om vi skal 

behandles som dyr, der har tænkt sig at stikke af. 

Men jeg hverken kan eller vil flygte – og hvor i 

alverden skulle jeg flygte hen,« siger Fouad, som 

døjer med en række helbredsproblemer og går 

med krykker. 

Stramningerne blev politisk besluttet, efter det 

i efteråret kom frem, at en tuneser på tålt ophold, 

som politiet har mistænkt for at ville dræbe Mu- 

hammed-tegneren Kurt Westergård, meget af ti- 

den opholdt sig i Århus med sin kone og barn, og 

dermed befandt sig tæt på tegnerens hjem. 

Kritisk høringssvar 

Det fik Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti 

til at stemme en lov hjem, som omfatter alle per- 

soner på tålt ophold. 

Loven – L69 – pålægger udlændinge på tålt 

ophold en daglig meldepligt til politiet, og hvis 

man er pålagt at bo i Sandholm, skal man melde 

10.-12. november: 

Dansk Folkeparti kræver i forbindelse med forhandlingerne 

om finansloven øjeblikkeligt indgreb overfor 

tuneseren, så han opholder sig i Sandholm. Regeringen 

og DF bliver enige om en lynlov, der strammer kravene 

til personer på tålt ophold.

sig hos politiet der. Samtidig forøges strafferam- 

men fra 4 måneder til 1års fængsel, hvis påbud- 

dene ikke overholdes. 

Dansk Røde Kors blev i lighed med en lang 

række andre organisationer bedt om at kommen- 

tere lovforslaget, og sendte et kritisk høringssvar 

retur til Christiansborg: 

»Vi understregede for det første, at ansatte 

i Dansk Røde Kors under ingen omstændighe- 

der kan medvirke til at udføre eller administrere 

kontrolforanstaltninger, der ligner frihedsberø- 

velse. Derudover gjorde vi det også klart, at det 

kan blive umuligt for personer på tålt ophold at 

praktisere et familieliv, og at det kan komme i 

uoverenstemmelse med den europæiske men- 

nerettighedskommissions artikel 8 om retten til 

et familieliv,« siger leder af asylafdelingen Jørgen 

Chemnitz. 

Dansk Røde Kors advarede også om, at man på 

baggrund af en enkelt sag strammer forholdene 

for en hel gruppe mennesker, hvis individuelle 

13. november: 

Integrationsminister Birte Rønn Hornbech fremsætter 

et lovforslag L69, der som udgangspunkt indfører daglig 

meldepligt for alle på tålt ophold. Venstres politiske 

ordfører Inger Støjberg kommenterer lovforslaget på 

sin blog: »Det er helt ud i hampen, at disse typer fortsat 

kan gå frit rundt og uhindret fortsætte deres lyssky 

aktiviteter. Tålt ophold skal gøres utåleligt«. 

baggrund for at være på tålt ophold er vidt for- 

skellig. 

»Vi opfordrede til, at man skulle undersøge 

området næmere, før man ændrede i Udlændin- 

geloven, men sådan blev det altså ikke,« konsta- 

terer Jørgen Chemnitz. 

Læs hele høringssvaret fra Dansk Røde Kors på: 

http://drk.dk/files/pdf/HøringssvarL69.pdf 

19.november: 

Høringsfristen for kommentarer til L69 udløber. 

Oppositionen og mange jurister kritiserer skarpt, at 

høringsfristen kun har været fire hverdage. 

24.november: 

Mange høringssvar er meget kritiske overfor L69 og 

advarer bl.a. om brud på retssikkerheden. Birte Rønn 

Hornbech lover, at retssikkerheden er i orden. 

Der bliver tilbragt 

mange timer ved 

computeren for 

at holde chat og 

webcam-kontakt 

med familien. 

FaKta 

om tålt ophold 

Der var ved årskiftet i 

Danmark 20 personer på 

tålt ophold, herunder en 

gruppe af udvisningsdømte. 

De udvisningsdømte tæller 

personer, som har begået 

kriminalitet spændende fra 

forskellige narko-relaterede 

forbrydelser over vold 

til drab. 

De har udstået deres straf, 

men kan ikke udvises pga. 

risiko for forfølgelse i 

hjemlandet. tre personer 

er administrativt udvist, 

fordi de er vurderet at 

være til fare for statens 

sikkerhed. 

andre personer på tålt 

ophold er mistænkt eller 

dømt for folkemord eller 

forbrydelser mod menneskeheden. 

De kan heller 

ikke udvises, da de risikerer 

tortur eller dødsstraf i 

hjemlandet. 

Cirka hvert halve år 

tager Udlændingeservice 

sagerne og situationen i 

hjemlandet op til revision. 

Personer på tålt ophold 

har enten mistet deres 

opholdstilladelse, eller 

kan ikke søge asyl og opnå 

opholdstilladelse. 

For alle på tålt ophold 

gælder, at man ikke må 

arbejde, uddanne sig 

eller gifte sig. Man bor 

på 3-4 sengs-værelser i 

Center Sandholm, spiser i 

cafeteriaet og modtager 110 

kroner i lommepenge hver 

14. dag. 

19.december: 

L69 tredjebehandles i Folketinget og vedtages med 

stemmer fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. 

Hele oppositionen stemmer imod.

En MUlIghED FoR AT SPEjlE DET DAglIgE ARbEjDE 

Ansatte i asylafdelingen oplever andre måder at udføre 

asylarbejdet på, når de udveksles gennem ENARO-progammet 

»Meget velorganiseret og ekstremt kontrolle- 

ret.« 

Sådan lyder den ultrakorte, overordnede kon- 

klusion af den tjekkiske måde at varetage asyl- 

opgaven på, hvis man spørger psykolog i Dansk 

Røde Kors` asylafdeling, Lars Diemer. Han har 

spolet hukommelsen tilbage til efteråret 2008, 

hvor han var på udveksling til Tjekkiet gennem 

det europæiske udvekslingsprogram ENARO. 

Et par gange om året får et par ansatte i Dansk 

Røde Kors´ asylcentre mulighed for at få et ind- 

blik i andre landets asylarbejde. Det sker gennem 

en uges ophold i et af de 10 lande, som er med i 

ENARO-netværket. 

Lars Diemer var på rundtur til flere modtage- 

og opholdscentre i Tjekkiet, og her er det ikke 

- som på de danske centre - afghanere, irakere 

og iranere der fylder godt i statistikken, men deri- 

mod folk fra russisk-talende lande såsom Ukraine, 

Mongoliet og Hviderusland. 

Efter at Slovakiet blev optaget i EU og dermed 

46 008 

udgør den ydre EU-grænse, er antallet af registre- 

rede asylsøgere i Tjekkiet faldet fra ca. 18.000 i 

2001 til ca. 1800 i 2007. 

Afskåret fra omverdenen 

Det gjorde indtryk på Lars Diemer, at der fra 

første færd er omfattende sikkerhed og kontrol 

omkring de to modtagecentre, hvoraf det ene lig- 

ger på grænsen til Slovakiet – mens det andet er 

placeret under transithallen i Prags Lufthavn med 

kunstigt lys og luft. 

Her opholder asylsøgerne sig de første 120 

dage, og i den tid må de ikke bruge mobiltele- 

foner og computere, og kun få besøg i særlige 

modtagerum. Det sprang også i øjnene, at et 

vagtkorps med hunde og peberspray kontrollerer 

adgangen til centrene. 

»Vi spurgte flere gange, hvorfor centrene var 

lukkede og fik som den eneste forklaring, at der 

skulle være en medicinsk karantære, før asylsø- 

gerne kom ud blandt tjekkerne. Derfor skal en 

asylsøger - efter at have givet fingeraftryk hos po- 

litiet - ind på en hospitalsstue og screenes blandt 

andet for tuberkulose,« forklarer Lars Diemer. 

Efter modtagefasen overflyttes asylsøgerne til 

opholdscentre, hvor man frit kan komme og gå. 

Centrene har døgnovervågede såkaldte »grønne 

zoner« for kvinder og familier med børn, hvor 

enlige mænd ikke har adgang. Der er også video- 

overvågning på fællesområder, hvor asylsøgerne 

færdes: 

»Det var interessant at diskutere med de tjekki- 

ske værter, hvilken effekt kontrollen har og hvor- 

for den er nødvendig, for den virkede overdreven 

- især på modtagecentrene. Tjekkerne mener, 

det er med til at forhindre voldelige episoder og 

beskytter både personale og asylsøgere. De har 

- ligesom vi har i Dansk Røde Kors - et indberet- 

ningssystem for trusler og vold, men efter hvad vi 

fik oplyst, er der langt færre indberetninger end 

hjemme,« siger Lars Diemer. 

Han mener det kan hænge sammen med, at

Analfabeter har også en chance for at orientere sig på de tjekkiske 

asylcentre, hvor man i udstrakt grad bruger piktogrammer 

FaKta om ENaRO RøDE KORS-viDEN 

BRUgES i UDlaNDEt 

ENaRO er et netværk 

af organisationer, 

som er hovedansvarlige 

for driften af 

asylcentre i Europa. 

European Network 

for asylum Reception 

Organisations har 

blandt andet til formål 

at udveksle erfaringer 

og udvikle best practise 

for indkvartering 

af asylsøgere. Det sker 

blandt andet gennem 

udveksling af medarbejdere.. 

Før og efter opholdene 

i de enkelte lande er 

der en fælles briefing 

og de-briefing for deltagerne, 

så data kan 

blive koordineret. 

ENaRO blev stiftet i 

2002, og tæller i dag 

følgende private, 

offentlige og humanitæremedlemsorganisationer: 

❚ 

belgien: Fedasil, 

Federal Agency 

for the Reception 

of Asylum 

Seekers, 

❚ 

❚ 

❚ 

❚ 

❚ 

❚ 

❚ 

❚ 

❚ 

www.fedasil.be 

England: kent 

County Council, 

www.kent.gov.uk 

holland: CoA, 

www.coa.nl 

Irland: 

Department og 

justice, Equality 

and law Reform, 

www.justice.ie 

norge: hero 

Mottak og 

kompetanse AS, 

www.hero.no 

Spanien: 

Ministerio de 

Trabajo y asuntos 

Sociales, 

www.mtas.es 

Sverige: 

Migrationsverket, 

www. 

migrationsverket. 

se 

Tjekkiet: 

www.mvcr.cz 

Ungarn: office of 

Immigration and 

nationality, 

www.bmbah.hu 

Danmark: Dansk 

Røde kors` 

Asylafdeling, 

www.drk.dk 

Dansk Røde Kors` asylafdeling 

bidrager i mange 

sammenhænge med viden 

og ekspertise til andre 

asyloperatører i Europa. 

Det sker også som medlem 

af PERCO - Platform for 

European Red Cross Organisations. 

Blandt andet bruges 

undervisningsmaterialer 

og guidelines, som asylafdelingen 

har udarbejdet, 

flittigt i andre lande. Det 

gælder f.eks. projektet 

»Start you own business« 

og en Cv-workshop for 

asylsøgere. 

Derudover har bladet New 

times – som skrives af 

asylsøgere – været forbillede 

for asylsøger-aviserne 

New voices i glasgow og 

Right to Write i Bruxelles. 

Medarbejdere fra Dansk 

Røde Kors` asylafdeling 

bidrager også med viden 

i forbindelse med den 

daglige drift af asylcentre 

i flere forskellige lande. 

Senest har Polen bedt om 

støtte til uddannelse af 

medarbejdere i de polske 

centre. 

En række frivillige driver sy,- kunst og som her træværksteder 

på de tjekkiske asylcentre

asylsøgere, som har fået afslag på asyl, overføres 

til særlige »detention centres« hvis de ikke har 

forladt Tjekkiet indenfor fjorten dage. 

»Vi kom ikke til at se disse centre, ud fra et ar- 

gument om, at asylproceduren var afsluttet. Der- 

for ved jeg heller ikke, hvor meget vold og trusler 

man oplever der,« siger Lars Diemer. 

Information for analfabeter 

Det er en statslig institution under det tjekkiske 

Indenrigsministerium, som står for indkvarterin- 

gen af asylsøgere. Det sker med et klækkeligt 

tilskud fra EU, hvis mærkater prydede masser af 

inventar. 

Centrene er – til dels som herhjemme - typisk 

48 008 

indrettet i tidligere militærbygninger eller hospi- 

taler og er af nogenlunde samme standard som 

den, Dansk Røde Kors tilbyder. 

»Til gengæld var man kommet længere med 

informationen til beboerne. Den var meget vel- 

organiseret med store oversigtskort og et udvik- 

let system af piktogrammer, så også analfabeter 

kunne finde rundt uden problemer. Piktogram- 

merne gik igen på alle centre og i diverse infor- 

mationsmateriale, og det kunne vi godt lære af,« 

siger Lars Diemer. 

Mere overordnet hæftede han sig ved, at asylø- 

gere i Tjekkiet på nogle punkter har bedre mulig- 

heder for at leve et normalt liv end asylsøgere i 

Danmark. For eksempel må de arbejde efter et år, 

og når man er flyttet til et opholdscenter, har man 

direkte og gratis adgang til sundhedshjælp. 

Som psykolog var Lars Diemer også interesse- 

ret i at få noget at vide om personalets situation. 

»Det var karakteristisk, at tjekkerne generelt 

var veluddannede og havde gode muligheder for 

efteruddannelse, blandt andet i hvordan man 

håndterer aggressive personer. Der er også et 

tilbud om supervision af medarbejderne, og ge- 

nerelt var der en lang række forhold og arbejds- 

procedurer, som kunne minde om den måde, vi 

har organiseret os på i Dansk Røde Kors. Udveks- 

lingen gav mig alt i alt et værdifuldt sammenlig- 

ningsgrundlag i forhold til mit daglige arbejde,« 

siger Lars Diemer. 

Klar kommunikation i Karlstad 

Sundhedsplejerske Grete Nilsson har arbejdet to 

et halvt år som sundhedsplejerske i Center Jel- 

ling, og var også på udveksling gennem ENARO i 

2008, nærmere betegnet til Karlstad i Sverige. 

»Jeg ville gerne udveksle erfaringer omkring 

sundhedsfremmende asylarbejde for familier og 

børn. Samtidig er der et overordnet tema for alle 

udvekslinger, og denne gang var det fokus på 

afviste asylansøgeres medvirken til frivillig hjem- 

sendelse,« siger Grethe Nilsson. 

Hendes program var tilrettelagt, så hun deltog 

i de daglige aktiviteter i Migrationsverkets mod- 

tage-enhed i Karlstad. Migrationsverket har en 

del lighedspunkter med Udlændingeservice, og 

Sagsbehandlere på Migrationsverket i 

karlstad bruger meget tid på at støtte 

hinanden og koodinere arbejdet

Grete Nilsson fulgte blandt andet sagsbehand- 

lere, i deres arbejde med de afviste asylansøgere. 

Hver familie har to-tre samtaler med en sags- 

behandler, som er uddannet i løsningsfokuseret 

samtale: 

»Metoden går ud på systematisk at hjælpe asyl- 

søgerne, som jo står i en meget vanskelig periode 

i deres liv, med at fokusere på de muligheder der 

er forbindelse med hjemrejsen. Og jeg må sige, 

at måden de kommunikerer på – både sammen 

som kolleger og med asylsøgerne – imponerede 

mig. Det var som et fælles fodslaw, og der var 

en respekt og en ærlighed i måden at snakke på, 

som gjorde indtryk,« siger Grethe Nilsson., som 

har beskrevet arbejdsmetoderne i en rapport. 

Hun mener, kollegerne i Dansk Røde Kors langt 

hen ad vejen har samme tilgang til arbejdet med 

asylsøgerne, men hun oplevede en styrke i, at 

sagsbehandlerne i Karlstad har gennemgået det 

samme uddannelsesforløb og systematisk bruger 

de samme samtaleteknikker. 

Fokus på børnene 

Som sundhedsplejerske havde hun særligt blik 

for, om børnenes tarv er tænkt ind i alle faser af 

asylbehandlingen. 

»Børnene er ikke med til samtaler om hjem- 

rejsen, og det kan der være mange gode grunde 

til. Omvendt begyndte jeg at tænke over, om det 

er muligt at inddrage børnene mere aktivt i plan- 

lægningen omkring hjemsendelse, og om man 

kan udvikle en metode, så de på linie med for- 

ældrene bliver styrket i deres handlemuligheder,« 

siger Grethe Nilsson. 

Hun synes derfor det var positivt, at Migrati- 

onsverket i et års tid har haft en særlig person 

ansat til at sikre børneperspektivet og overhol- 

delse af børnekonventionen i asylbehandlingen. 

Vedkommende skriver blandt andet rapporter 

omkring børns oplevelse som asylsøgere i Sverige 

og støtter bredt personalet i forældre- og børne- 

spørgsmål. 

»Det er et projekt, som jeg håber at kunne 

følge mere med i, for når en familie er mærket 

af deres situation, er det altid noget der påvirker 

børnene. Så selvom det er erfaringer de drager 

i Sverige, vil det også være interessant for mig 

som sundhedsplejerske i Danmark,« siger Grethe 

Nilsson.

ASylSAgEn FRA A TIl Z 

Alle mennesker kan søge asyl, og myndighederne afgør, om man får det eller ej. 

Læs her om faserne i asylbehandlingen 

Ankomst 

Politiet har som regel den første kontakt med en 

asylansøger i Danmark og interviewer ham eller 

hende om rejseruten og for eksempel navn, alder 

og nationalitet. Derefter undersøger politiet op- 

lysningerne. Danmark behandler kun asylsager, 

hvis en asylansøger ikke tidligere har søgt asyl i 

et andet EU-land eller har opholdt sig i et andet 

sikkert land. 

Politiets undersøgelse kan vare op til seks må- 

neder, og i den periode er asylsagen i fase 1. 

Asylsagen begynder 

Hvis Danmark skal behandle asylsagen, udfylder 

asylansøg¬eren et omfattende spørgeskema, og 

Udlændingeservice interviewer ham eller hende 

om, hvad der skete i hjemlandet, og hvorfor han 

eller hun søger asyl. 

Udlændingeservice undersøger, om oplys- 

ningerne er sande eller sandsynlige og skaffer 

viden om forholdene i asylansøgerens hjemland. 

Danske myndigheder må dog aldrig kontakte 

hjemlandets myndigheder, fordi asylansøgeren 

kan komme i fare, hvis han er flygtet fra netop 

myndighederne. 

Udlændingeservice afgør på baggrund af in- 

formationerne, om asylansøgeren får asyl i Dan- 

mark eller ej. Sagsbehandling¬en varer normalt 

et halvt år, og i den periode er asylsagen i fase 2. 

50 008 

Nogle asylsager bliver hastebehandlet, fordi 

asylansøgeren ikke kom til Danmark for at få be- 

skyttelse, eller fordi vedkommende kommer fra 

sikre lande som for eksempel Polen eller Sverige. 

Dansk Flygtningehjælp skal altid godkende ha- 

steproceduren. 

I 2008 fik 1117 personer opholdstilladelse ef- 

ter Udlændingeservices afgørelse. Af disse er 552 

kvoteflygtninge. 

Asylsagen slutter 

Hvis Udlændingeservice afslår asyl, bliver sa- 

gen automatisk sendt videre til Flygtningenæv- 

net, der forholder sig til oplysningerne en gang 

mere. Flygtningenævnet består af en dommer, et 

medlem indstillet af Integrationsministeriet og et 

medlem indstillet af Advokatrådet. En advokat fører 

sagen for asylansøgeren i Flygtningenævnet. 

Asylsagen er fortsat i fase 2, når Flygtninge- 

nævnet behandler den. Sagsbehandlingen varer 

typisk tre måneder. 

I 2008 fik 164 personer opholdstilladelse efter 

Flygtningenævnets afgørelse. 

Asyl og integration 

Hvis man får asyl, bliver man anerkendt som 

flygtning og må bo i Danmark. Flygtningen flytter 

til en kommune, som Udlændingeservice vælger. 

Det sker typisk en eller to måneder efter, op- 

holdstilladelsen er givet. Dansk Røde Kors sender 

en række relevante papirer til kommunen efter 

samtykke fra beboeren. 

Humanitær opholdstilladelse 

Integrationsministeriet giver i særlige tilfælde hu- 

manitær opholdstilladelse til asylansøgere, som 

fik afslag på asyl i Flygtningenævnet. Det sker 

eksempelvis, hvis en asylansøger er alvorligt syg. 

Personer med humanitær opholdstilladelse flyt- 

ter også til en kommune. 

I 2008 fik 157 personer humanitært ophold, 

mens 3 fik ophold ud fra paragrafferne om ”gan- 

ske særlige grunde”. 

Afslag og udrejse 

Asylansøgere med afslag på asyl og humanitær 

opholdstilladelse skal med det samme frivilligt 

rejse tilbage til deres hjemland. Hjemrejsen skal 

aftales med politiet. Hvis asylansøgeren ikke vil 

forlade Danmark, kan politiet i yderste konse- 

kvens eskortere ham eller hende til hjemlandet. 

Asylsagen er i fase 3, når asylansøgeren skal 

rejse ud af Danmark. 

Kilde til statistisk materiale: Udlændingeservice 

(foreløbige tal)

FaKta 

En person får asyl ud 

fra bestemmelserne i 

Udlændingeloven og Fn`s 

Flygtningekonvention. 

Det kræver, at man er 

individuelt forfulgt på grund 

af sin race eller religion 

eller sit politiske, sociale 

eller etniske tilhørsforhold. 

Man får ikke asyl, fordi 

man flygter fra for 

eksempel vold i familien, 

menneskehandel, fattigdom 

eller naturkatastrofer. 

Dansk Røde kors er ikke 

involveret i asylsagen og 

kender kun beboernes 

baggrund, hvis de selv 

fortæller det til en 

medarbjder. organisationen 

har ingen indflydelse 

på myndighedernes 

afgørelser. 

CEnTERTyPER 

Modtagecenter 

Alle nye asylansøgere bor på Center Sandholm i 

de første uger. Dansk Røde Kors registrerer dem 

som beboere og udleverer tøj, dyner og lignende. 

Asylansøgerne får desuden tilbudt en samtale 

med en sygeplejerske eller læge. 

Opholdscenter 

De fleste asylansøgere flytter ind på et opholds- 

center, når myndighederne ikke længere skal in- 

terviewe dem om asylsagen. Her bor de, indtil sa- 

gen er endelig afgjort. Opholdscentrene er center 

Jelling/Thyregod og kvindecentret på Amager, 

hvor der bor enlige kvinder med eller uden børn. 

Nogle asylsøgere bor desuden i såkaldte an- 

neksboliger, som er et værelse, en lille lejlighed 

eller et mindre hus, som Dansk Røde Kors lejer. 

Omsorgscenter 

Asylansøgere med alvorlige fysiske eller psykiske 

problemer bor på center Kongelunden. Omsorgs- 

centret har ekstra personale, som yder særlig 

omsorg og tager sig af beboernes problemer eller 

sygdomme. 

Udrejsecenter 

Asylansøgere flytter tilbage til center Sandholm 

eller center Avnstrup, hvis de får afslag på asyl og 

ikke frivilligt forlader Danmark. 

Børnecenter 

Hvert år kommer også børn og unge under 18 år 

til Danmark uden deres forældre og søger asyl. 

De bor på center Gribskov, hvor personalet støtter 

børnene og skaber trygge rammer, imens myndig- 

hederne afgør børnenes asylsag. I 2008 kom der 

så mange uledsagede unge, at der arbejdes på at 

åbne et børne- og ungecenter 2. I mellemtiden er 

en del af Sjælsmark Kaserne i Nordsjælland åbnet 

som midlertidigt modtagecenter.

lIvET PÅ ET ASylCEnTER 

Bolig 

Asylfamilier har mindst – og for det meste – to 

værelser på omkring 40 kvadratmeter, mens, en- 

lige asylansøgere bor sammen med andre enlige 

af samme køn. Nogle deler køkken og bad med 

andre, og alle asylcentre har fælleslokaler med 

café, tv-stue eller lignende. 

5 008 

Madlavning, tøjvask, børnepasning og skolegang. 

Asylsøgernes hverdag minder på mange måder om 

vores egen – og så alligevel ikke. For de kender ikke 

deres fremtid 

På værelset får hver person en seng, en stol og 

et skab, og de køber ofte selv en brugt sofa, bord, 

tv og andre ting for at skabe en hjemlig ramme 

om hverdagen. 

Udlændingeservice bestemmer, hvilket center 

asylsøgerne skal bo på. 

Børnenes hverdag… 

Børn vælger ikke selv at være asylansøgere, men 

følger med deres mor og far. Dansk Røde Kors 

forsøger at skabe normale rammer om børnenes 

hverdag. 

De mindre asylbørn på mellem to og seks år 

kan gå i børnehave på asylcentret, de større børn 

på mellem syv og seksten år går i skole på Dansk 

Røde Kors`skole i Lynge eller på en lokal folke- 

skole, hvis de fagligt og socialt er rustede til det. 

I asylskolen foregår undervisningen på dansk, 

og på skemaet står blandt andet matematik, 

engelsk, dansk, idræt og natur og teknik. Når 

skoledagen slutter, kan eleverne gå i fritidsklub 

på centret eller dyrke sport, spille musik eller lig- 

nende i en lokal forening. Asylbørn kan også få 

modersmålsundervisning. 

…og de voksnes. 

Voksne asylansøgere må ikke arbejde på traditio- 

nel vis, men de får tilbudt undervisning og aktive- 

ringsjob af Dansk Røde Kors. 

I løbet af de første tre måneder kan nye be- 

boere få et introkursus om dansk sprog, kultur, 

traditioner og samfundsforhold, og derefter kan 

de tage andre kurser i for eksempel engelsk og 

IT, lige som de kan være i praktik på asylcentret 

eller i en dansk virksomhed. Asylansøgere med 

afviste sager kan kun fortsætte deres praktik i en 

virksomhed, hvis de samarbejder med myndighe- 

derne om at forlade Danmark. 

Hverdagen på et asylcenter er præget af al- 

mindelige gøremål som madlavning, rengøring, 

tøjvask, børnefødselsdage og nyheder fra hjem- 

landet, men fremtiden er uvis for alle beboere, og 

det giver både op- og nedture. 

Sundhed og sygdom 

Asylansøgere har hverken CPR-nummer eller sy- 

gesikringskort, så de bruger Dansk Røde Kors’ 

sundhedsklinikker. Ved ankomsten får alle asyl- 

ansøgere tilbudt en undersøgelse med en syge- 

plejerske eller læge, og Dansk Røde Kors opretter 

en journal på hver beboer. 

Asylansøgere bliver desuden undersøgt, hvis 

der er tegn på sygdomme som for eksempel tu- 

berkulose. 

Nyankomne børnefamilier får også tilbudt en 

psykologisk screening af deres børn. 

Sundhedsklinikkerne hjælper også beboere, 

der er syge eller henviser dem til behandling hos 

læger, psykologer, speciallæger eller på et syge- 

hus. Det er politisk bestemt, at asylansøgere kun 

bliver behandlet, hvis de har smerter, eller hvis 

sygdommen bliver værre uden behandling, lige 

som de kun får nødvendig behandling hos tand- 

læger. 

Dansk Røde Kors har også sundhedsplejersker, 

som følger de mindste børns udvikling og under- 

viser i emner som kost, prævention og følger efter 

krigsoplevelser.

7 PRInCIPPER 

Dansk Røde Kors Asylafdeling er en del af den 

internationale Røde Kors-bevægelse, som alle 

følger syv principper. 

Medmenneskelighed 

Upartiskhed 

Neutralitet 

Uafhængighed 

Frivillig tjeneste 

Enhed 

Almengyldighed 

MISSIon 

Det er Dansk Røde Kors Asylafdelings mission 

at yde social og humanitær bistand i forbindelse 

med asylansøgeres ophold i Danmark, imens 

myndighederne behandler deres ansøgning om 

asyl. 

vISIon 

Det er Dansk Røde Kors’ vision, at asylansøgere i 

Danmark oplever en tryg, meningsfuld og værdig 

ventetid og har mulighed for at fastholde ansva- 

ret for deres eget og familiens liv. Asylansøgere 

skal også bibringes en realistisk opfattelse af de- 

res situation, så de bedst muligt er i stand til at 

tage vare på deres fremtid, uanset om den ligger 

i Danmark eller et andet land. 

gEnEREllE MÅl 

Dansk Røde Kors Asylafdeling arbejder i det 

daglige efter seks generelle mål. 

Identitet: Asylansøgernes kulturelle og natio- 

nale identitet skal bevares. Asylansøgernes so- 

ciale netværk skal stimuleres, og den sproglige 

identitet skal styrkes. 

ressourcer: Asylansøgernes personlige ressour- 

cer skal bruges optimalt, og hjælp til selvhjælp 

skal være det gennemgående princip. De fysiske 

rammer for asylarbejdet skal indrettes derefter. 

Særligt udsatte: Organisationen skal prioritere 

arbejdet med særligt udsatte grupper højt 

– specielt børn og torturoverlevere. Asylafdelin- 

gen skal arbejde for, at de fornødne ressourcer 

er tilstede, så de særligt udsatte grupper får den 

optimale omsorg. 

Personalets ressourcer: Personalepolikken 

skal fremme organisationens formål og målsæt- 

ninger og sikre, at personalet har de fornødne 

kvalifikationer. 

Information og kommunikation: Dansk Røde 

Kors Asylafdeling skal fremme en målrettet 

informationsvirksomhed og stille sin faglige 

ekspertise til rådighed, hvor det er relevant. 

Samarbejdet med lokale Røde Kors-afdelinger 

skal støttes og udbygges. 

organisationsudvikling: Der skal foregå en 

løbende evaluering og organisationsudvikling, 

så organisationen tilpasser sig udviklingen i 

opgaven og det omgivne samfund.

54 008

KØB VIDEN OG ERFARING 

Dansk Røde Kors asylafdeling tilbyder tolkning på mere end 20 sprog og 

dialekter, ligesom både flygtninge og indvandrere kan få hjælp på organi- 

sationens Psykotraume-center. 

www.drk.dk/asyl 

PSYKOTRAUME-CENTER TOLKNING 

Tlf. 35278709 TLF. 35 27 8751

WWW.DRk.Dk /ASyl

Årsberetning 2008 - Røde Kors

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?