You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Per Kirkeby<br />
<strong>Louisiana</strong>s samling<br />
Per Kirkeby<br />
S K O L E T J E N E S T E N L O U I S I A N A
2<br />
Per Kirkeby<br />
PÅ LOUISIAN A<br />
INDLEDNING<br />
Kirkebys kunst handler om nærvær og forgængelighed. Og den<br />
handler om tid. Historisk tid og personlig tid. Han samler på<br />
tiden. Ophober den i murstensskulpturer eller lader den komme<br />
til syne i overmalinger på lærrederne, som danner spor efter<br />
arbejdet med motivet. Han ser motivet som en naturproces,<br />
med et eget liv. Indimellem dukker dele af en historie op, et tema<br />
eller en figur begynder at fortælle en historie. Men vi får aldrig<br />
hele fortællingen. Som detektiver eller geologer må vi bane os<br />
vej gennem tegn og strukturer.<br />
Kirkeby er uddannet geolog. Han bruger sin viden om naturhistorien<br />
i sine billeder. Både som motiver fra naturen og som en maleog<br />
modelleringsteknik, der minder om geologiske aflejringer.<br />
Kirkeby blander sit personlige grundstof med samtidens billedkultur.<br />
Han bruger elementer fra minimalismen og popkunsten,<br />
som er tressernes nye kunstretninger. Men du kan også finde<br />
eksempler fra oldtiden, de kristne myter og romantikkens maleri.<br />
Han har rødder i en nordisk tradition, som han blander med<br />
træk fra den globale kunsthistorie. Kirkebys værker opstår mellem<br />
modsætningsfyldte udtryk. Og lever deres liv som fortællinger<br />
om selverkendelsens landskab.<br />
Kirkebys kunst udgør et tyngdepunkt i <strong>Louisiana</strong>s samling. Materialet<br />
belyser begreber og temaer hos Kirkeby. Gennem analyser og<br />
arbejdsspørgsmål bliver du præsenteret for Kirkebys værker.<br />
LOUISIANA MUSEUM FOR MODERNE KUNST
Store øer af rødt, gult, hvidt og sortblåt ligger som landområder<br />
over en bund af brune og grå partier. Brede spor<br />
af mættede pensler og spartler veksler med tynde, gennemsigtige<br />
lag. Malingen ligger på lærredet som aflejringer<br />
og spor efter tidens arbejde med stoffet.<br />
Vi er tilsyneladende i naturen. Er det et vidtstrakt landskab<br />
eller et Europakort, vi ser på? Maleriet åbner på een<br />
gang en uendelig dybde og rejser sig som en flade parallelt<br />
med billedplanet.<br />
Et kort er en symbolsk redegørelse for et faktisk<br />
sted. Komposition og farver giver værket karakter<br />
af kort. Hvid markerer tit et centrum i Kirkebys<br />
malerier. Og er ofte et udtryk for kvinden og kærligheden<br />
hos ham. Herfra strømmer værket ud mod<br />
sin beskuer som blikket i et selvportræt. Det store<br />
hvide felt øverst dækker et område, der svarer til<br />
Danmark. Herfra udgår en lang hvid stribe, der lægger<br />
en horisontlinie i landskabet. ’Danmark’ krydses<br />
af et net af sorte linier, der danner forbindelser<br />
til Europa.Til venstre lyser en solgul taluskegle. En<br />
taluskegle er et naturmønster, der dannes af smeltevandsbevægelser.<br />
En tegnet form til højre herfor<br />
danner en sportsvogn. Og en muslingeskal kommer<br />
til syne til højre for midten. Sportsvognen er et<br />
populært statussymbol for potens, fart og bevægelse.<br />
Dens nutid modsvares af et evighedsperspektiv på<br />
naturens symboler: taluskeglen, muslingeskallen og<br />
selve det europæiske kontinent.<br />
Titlen Meget Senere understreger vores indtryk<br />
af historie. Af naturhistorie og kulturhistorie og<br />
personhistorie. Af tid som er gået. Og af, at noget<br />
nu gøres op som efterladt, overleveret, overlevet.<br />
LOUISIANA MUSEUM FOR MODERNE KUNST<br />
Viel Später, 1992<br />
Meget senere<br />
Olie på lærred<br />
300 x 500 cm<br />
Hvad tror du, titlens ’senere’ henviser til – hvad er gået forud?<br />
Hvorfor bruger Kirkeby den hvide farve som symbol for<br />
henholdsvis kærligheden og kvinden? Hvad udtrykker den<br />
hvide farve for dig?<br />
Hvilken stemning afføder værkets farveholdning?<br />
Hvordan er forholdet mellem flade og rum i maleriet?<br />
Hvad betyder det for din oplevelse, at værket er så stort?<br />
Lad muslingeskallen, taluskeglen og sportsvognen fortælle<br />
hinanden om hver deres rejse på det europæiske kontinent!<br />
NATUR<br />
Som geolog er Kirkeby interesseret i naturhistorie. Naturens formrigdom og<br />
de processer, der afsætter strukturer og tegn i naturen. Men han er lige<br />
så interesseret i de processer, hvormed naturen organiserer sit stof, vokser<br />
og dør. Det vil sige et filosofisk forhold til begrebet natur. Det mest<br />
kendetegnende for naturen er, at den ikke har nogen meninger eller<br />
følelser. Den er bare – helt naturligt. Kirkeby ønsker at skabe kunstværker<br />
i naturens billede, med samme selvfølgelighed som naturen skaber et<br />
træ. Uanset om vi har at gøre med et storslået europæisk landskab som i<br />
Viel Später, eller et kulturelt tegn som sportsvognen i samme billede.<br />
Kirkeby er ikke naturmaler eller landskabsmaler. Selvom naturen er et vigtigt<br />
vækstlag som motiv, er det ikke naturen, han søger at skildre; solens gang<br />
over himlen og skovens fugtige mørke. Det er selve naturens princip, den<br />
måde naturen arbejder på. På den måde bliver kunstværket et eksemplar<br />
i naturens orden, et eksempel på natur, som har gjort sig fri af kunstnerens<br />
meninger og følelser. Det er en farefuld kunstnerisk strategi. For naturligheden<br />
kan komme til at overtage værket og blive en selvtilstrækkelig<br />
og anonym stil. Der må derfor gerne være fejl i billedet, siger Kirkeby. Fejl<br />
der er en slags vidnesbyrd om den kamp, kunstneren har ført for at nå<br />
frem til naturligheden.<br />
3
4<br />
Skitse til murstensskulptur, 1994<br />
Blyant, farvekridt, kul og akvarel<br />
på papir, 65 x 100 cm<br />
Uden titel. Murstensskulptur, 1994<br />
Mursten med kobberinddækning<br />
1340 x 480 x 500 cm<br />
Donation: Olga og Esper Boels Fond,<br />
De Danske Statsbaner og Alice Schiøtz’ Legat<br />
På Humlebæk Station parallelt med banelegemet møder du Kirkeby.<br />
Placeret direkte på perronen står hans murstensskulptur i traditionelle<br />
røde teglsten. Skulpturen ligner arkitektur, et hus<br />
eller et tempel. Men på trods af størrelsen og ligheden med et<br />
hus mangler de egenskaber, der gør huset anvendeligt som menneskebolig.<br />
Her er intet læ eller beskyttelse mod vind og vejr,<br />
og alt fremmed har direkte adgang.<br />
Kirkeby er optaget af menneskets skrøbelighed. Derfor bygger<br />
han sine murstensskulpturer på udsatte steder, der understreger<br />
skrøbeligheden.<br />
Oprindeligt fik han mulighed for at opføre en murstensskulptur<br />
i <strong>Louisiana</strong>s park. Men han foretrak det mindre idylliske og harmoniske<br />
byrum på stationen. På grund af de udfordringer, som<br />
stedets begrænsninger gav ham. Perronen udgør et ideelt spændingsfelt<br />
for Kirkeby. Spændingsfeltet opstår af kystbanens puls<br />
med den hektiske stemning af ankomst og afsked og den rolige<br />
villavejs forløb mod skoven og <strong>Louisiana</strong>. Skulpturen løser et<br />
konkret rumligt problem. Den er ikke en udsmykning eller<br />
dekoration, men en definition af en passage mellem to modsætningsfyldte<br />
rum. Kirkebys murstensskulpturer er forskellige.<br />
Nogle er lukkede, mens andre er åbne passager som Louisinas<br />
skulptur. Kirkeby siger selv om sine passageværker, at de er<br />
metaforer for den tomhed og tømthed, som han oplever efter<br />
at have afsluttet et værk. Kirkeby former både stoffet, rummet<br />
og lyset i sine murstensskulpturer. Passagen skaber en forskydning<br />
af rummets voluminer under indflydelse af lys og skyg-<br />
LOUISIANA MUSEUM FOR MODERNE KUNST
geindfald. Den gennemført åbne struktur i værket gør, at ude og<br />
inde bytter plads. Murstensskulpturen iscenesætter tomheden<br />
som modpol til oplevelsen af fylde og mening. Når vi passerer<br />
gennem skulpturens åbne krop og uforudsigelige fordeling af lys<br />
og skygge, tvinges vi til at erkende udsatheden som et menneskeligt<br />
vilkår.<br />
De tunge sten og deres lidt klodsede proportioner understreger<br />
kropsligheden i værket og i beskueren. Kirkeby bruger så<br />
vidt det er muligt lokale sten til sine murstensskulpturer. De får<br />
skulpturen til at ligne almindelig arkitektur og<br />
peger på det almindelige i oplevelsen af men-<br />
neskelig skrøbelighed.<br />
Med murstensskulpturerne løser Kirkeby dilemmaet<br />
i begrebsparret ’rent’ og ’urent’. I murstenens<br />
byggemodul finder han både den ’rene’,<br />
klare form, som minimalisterne foretrækker, og<br />
et objekt med stærke, ’urene’ henvisninger til<br />
arkitekturhistorie. Både Mayalandets pyramider,<br />
danske middelalderkirker og mellemkrigstidens<br />
murede boligbyggeri bringes i spil. I Kirkebys<br />
murstensskulptur er forholdet til traditionen,<br />
kunsthistorien og det banalt almindelige ligeværdige<br />
størrelser.<br />
Hvordan er forholdet mellem arkitektur og skulptur sat i spil i værket?<br />
Hvilke rumlige kvaliteter er dominerende i murstensskulpturen?<br />
Sammenlign modellerne i andre materialer med det færdige værk!<br />
Forestil dig skulpturen placeret i <strong>Louisiana</strong>s park midt på den store<br />
plæne. Hvordan ville oplevelsen påvirkes af omgivelserne?<br />
LOUISIANA MUSEUM FOR MODERNE KUNST<br />
Model til murstensskulptur, 1994<br />
Ler, 10 x 25 x 10 cm<br />
Model til murstensskulptur, 1994<br />
Bronze, 10 x 25 x 10 cm<br />
Minimalisme: Minimalisterne søger at udelukke kunstnerens person fra værket.<br />
At tømme værket for det indhold, som forstyrrer værkets grundvilkår. Minimalisterne<br />
gør op med kunst, der rummer metaforer og betydninger, som peger på værdier<br />
og ideer uden for værket selv. Maleriet er stofligt og håndlavet. Derfor afskriver<br />
minimalisterne maleriet som brugbart medie. I stedet koncentrerer de det<br />
kunstneriske arbejde om den rene form uden henvisninger. En form, som er uden<br />
komposition, uden centrum og hierarki og uden et traditionelt indhold. Oftest<br />
er der tale om simple, geometriske objekter, fremstillet af glatte præfabrikerede<br />
enheder i ét enkelt materiale. Objekterne ordnes og udstilles i serier eller systemer,<br />
hvor gentagelsen er det styrende princip.<br />
5
6<br />
Med en collageagtig-teknik opbygger Kirkeby et<br />
kaotisk billedrum. På en kvadratisk masonitplade<br />
i standardmålet 122 x 122 cm.Tiltlen henviser til<br />
et af danmarkshistoriens mest omdiskuterede<br />
middelaldersagn om mordet på Erik Glipping. I<br />
1286 lægger han sig til at sove i en lade i Finnerup<br />
efter en jagt. Men han vågner aldrig, for han bliver<br />
forrådt og brutalt myrdet.Vi ser laden i skikkelse<br />
af forgrundens sneklædte hytte. Hytten er et<br />
romantisk symbol på vandringsmandens tilfældige<br />
ophold i naturen. Mod venstre træder konturerne<br />
af en byzantinsk inspireret kirke frem. Herover<br />
svæver silhuetterne af en ræv, en gnaver og en<br />
rovfugl. Dyr fra den vilde og utæmmede natur.<br />
Men mest iøjnefaldende er nok silhuetten af den<br />
rygvendte vandrer, måske Erik Glipping, med<br />
stokken på vej ud af billedets højre side. Billedets<br />
teknik er en blanding af tegnede, malede og skabelon-overførte<br />
spor og felter, der skaber tvivl om forholdet mellem<br />
flade og dybde. Men tvivlen angår samtidig ’sandheden’ af det<br />
afbillede. Som i den samtidige popkunsts værker har Kirkeby<br />
anvendt klichéer fra populære blade og overført dem til<br />
masonitten. Hertil føjer han et lige så klichépræget, abstrakt<br />
maleri. De abstrakte penselspor står som kontrast til de<br />
præfabrikerede figurer.<br />
Der er klare kunsthistoriske henvisninger i omløb: både<br />
vandreren og kirketårnene refererer direkte til historiske<br />
epoker, som Kirkeby ofte henter betydning fra.Vandreren<br />
er det romantiske billede på den ensomme, søgende sjæl i<br />
naturen. Han er med, fordi han symboliserer store uhånd-<br />
Romantik er en betegnelse for en hel kulturepoke. Den kommer til udtryk<br />
inden for både kunst, musik, litteratur og filosofi i 1800-tallets Europa. Romantikkens<br />
ideer præger den danske Guldalderkunst. Romantik er en holdning mere<br />
end en stil. Mere et indhold end en form. Det stærke bånd mellem kirke og<br />
stat løsnes i perioden. Gud bytter plads med mennesket. Naturen er derfor ikke<br />
længere Guds, men menneskets. Det er nu menneskets følelser, længsler og lidenskaber<br />
i forhold til verden og naturen, der er kunstens centrum. Romantikkens<br />
billedkunstnere dyrker den besjælede natur som symbol for menneskets åndelige<br />
dimension. Især det utæmmede og ufremkommelige landskab, hvor menneskets<br />
skrøbelighed og ensomhed sættes i relief. Kunstnerens følsomhed og ideen<br />
om geniet som en original skaberkraft opstår som ideal for periodens menneskesyn.<br />
Mordet i Finnerup Lade, 1967<br />
Blandteknik på masonit 122 x 122 cm<br />
gribelige begreber som længsel og ensomhed. Hytten er<br />
omvendt symbol for tryghed. Kirkeby viser hytten og vandrerens<br />
fortærskede og udslidte overflader som skabeloner<br />
og kitch. Men han peger også på menneskets behov for at<br />
forholde sig til symbolerne, som indgange til selverkendelse.<br />
Og den byzantinske kirke er med, fordi den henviser til billedstriden<br />
i det 8. århundrede, som netop handler om forholdet<br />
mellem kunst og erkendelse. Om hvad et billede er<br />
og skal kunne. Spørgsmål, som enhver kunstner stadig må<br />
stille sig selv. Minimalisterne ville løse konflikten ved at fortrænge<br />
indholdet fra formen. Kirkeby problematiserer både<br />
form og indhold. Det industrielle format tilføjer værket en<br />
objektiv og minimalistisk dimension. I modsætning til det<br />
fortællende og henvisende indhold i motivet. På den ene<br />
side er han fascineret af kulturhistoriens lange<br />
tradition for fortælling og kunstnerisk indle-<br />
velse i stoffet. På den anden side deler han minimalisternes<br />
skepsis over for kunstnerens og fortællingens<br />
evne til at formidle sandheden.<br />
Kirkeby udstiller hulheden og overfladen og<br />
historiens og kunsthistoriens mytiske kraft i ét<br />
greb.<br />
Hvilken rolle spiller naturen for din selvopfattelse?<br />
Genkender du vandrerens væsen i dig selv?<br />
Hvordan er sagn og myter forbundet med din nutid?<br />
Hvad er ’rent’, og hvad er ’urent’ i billedet?<br />
Lav din egen fortælling ud fra billedets elementer<br />
og titel!<br />
LOUISIANA MUSEUM FOR MODERNE KUNST
Kirkeby vender i halvfemserne tilbage til<br />
det kvadratiske format. På en bund af sort<br />
tavlelak tegner og maler han med kridt og<br />
oliemaling. Klare og udviskede figurer<br />
blandes som i maleriernes lagdelte strukturer.<br />
Tavlen er i historien genstand for<br />
skriftens tegn og symboler. Kridtets midlertidige<br />
natur og funktion som skriveredskab<br />
gør selve aflæsningen af Kirkebys<br />
tavle til en vigtig del af oplevelsen. Motivet<br />
ligner både natur og en meddelelse af menneskelig<br />
erindring og viden.<br />
Kan du genkende tavlens figurer og tegn i<br />
nogle af Kirkebys malerier?<br />
Sammenlign tavlen med Mordet i<br />
Finnerup Lade.<br />
Hvordan er forholdet mellem abstraktion og<br />
figuration i de to værker? Hvordan kommer<br />
forholdet til tid og historie til udtryk?<br />
Skriv et digt på tavlen!<br />
Billedstriden er betegnelsen for et opgør med afbildningen af religiøse<br />
motiver. Den fandt sted i det 8. århundrede i Byzans. Billedstormerne mente,<br />
at mennesket ved at fremstille billeder af Gud satte sig i skaberens sted og<br />
udfordrede Guds skaberkraft. Billederne fik folket til at tilbede et falsk skin af<br />
guddommen, i stedet for guddommen selv. I år 730 udstedes et forbud mod<br />
enhver afbildning af Gud eller andre hellige personer. Billedforbudet varer med<br />
afbrydelser frem til 843, hvor billedelskerne fik vendt argumentationen om.<br />
Nogle hævder, at billederne tjente troen, fordi mange kristne var analfabeter,<br />
der ikke kunne læse Guds ord. Andre lagde vægt på billedets mystiske kraft<br />
som en afspejling af det overnaturlige. Når Gud åbenbarede sig for menneskene<br />
i Kristi skikkelse, kunne han også åbenbare sig i synlige billeder, sagde de.<br />
Men kunstnerens fantasi måtte tøjles. Det var herefter kun bestemte helliggjorte<br />
billedtyper, såkaldte ikoner, der kunne anerkendes som sande fremstillinger.<br />
Billedstriden fik afgørende betydning for hele den vestlige kunsts udvikling.<br />
LOUISIANA MUSEUM FOR MODERNE KUNST<br />
Uden titel, 1999. blandteknik på masonit. 122 x 122 cm.<br />
Donation: Galleri Bo Bjerggaard<br />
RENT OG URENT<br />
Kirkebys kunst blander stilarter og forbilleder. Han låner materiale fra mange forskellige<br />
kilder, som ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre. Men for Kirkeby er der en<br />
sammenhæng mellem de enkelte dele. Hans værker svinger mellem tradition og nytænkning,<br />
mellem myte og kliché, mellem indsigt og overflade og mellem, hvad han selv<br />
kalder ’rent’ og ’urent’.<br />
’Rent’ og ’urent’ dækker polerne i hans kunst. Han opfinder begrebsparret i tresserne<br />
for at indkredse forskellene mellem den moderigtige minimalisme og den ’gamle’ udtryksfulde<br />
og fortællende kunst. Minimalismens idé om<br />
en kunst uden henvisninger kaldes ’ren’, fordi den<br />
ikke rummer nogen værdier uden for sig selv. Mod-<br />
sætningen er den traditionelle kunst, som Kirkeby<br />
kalder ’uren’, fordi den er afhængig af kunstnerens<br />
udtryk og henviser til værdier og sandheder uden<br />
for værket selv.<br />
’Rent’ og ’urent’ blandes sammen i Kirkebys værker<br />
for at understrege, at ingen af delene kan undvære<br />
hinanden. Solnedgangen i romantikkens billeder er<br />
selvfølgelig banal og i samtidens reklamer tilmed<br />
overfladisk, men den er også et meget stærkt symbol<br />
for dagens og hele livets forgængelighed, som<br />
måske er menneskets sværeste erkendelse. Vi må<br />
tage afstand fra overfladiskheden, men vi må samtidig<br />
erkende, at overfladen skjuler eller henviser til<br />
en dybere mening.<br />
7
8<br />
Tor II, 1987. Port. Bronze. 240 x 170 x 60 cm<br />
Donation: Ny Carlsbergfondet<br />
I udkanten af <strong>Louisiana</strong>s park er Kirkebys store bronzeport<br />
Tor II placeret. Skulpturen står som en tærskel<br />
på kanten af skovbrynets bratte fald ned mod havet.<br />
Med sin lavaagtigt modellerede krop udpeger den<br />
rummet på hver side. Samtidig drager stoffets sanselige<br />
overflade beskueren ind mod skulpturens egen<br />
mørke grottehulning. Det oprejste i bronzens rektangel<br />
underbygger titlen og definerer formen som et<br />
løsrevet arkitektonisk element. Porten er uden bygningsmæssige<br />
omgivelser, som porte normalt optræder<br />
i. Her står den alene og bliver derfor et tegn eller<br />
symbol. Skulpturen skaber associationer til både oldtidens<br />
romerske triumfbuer og til egypternes og grækernes<br />
naossten. Et naos er en særskilt, mindre bygning,<br />
ofte smykket med en portagtig fordybning i relief.<br />
Stenen stod inderst i templerne. Her opbevaredes<br />
kultens hellige genstande.<br />
Kirkebys skulptur minder også om en splittet træstamme<br />
eller en mennesketorso. Begge motiver stammer<br />
fra Kirkebys malerier. Træet og menneskekroppen<br />
er metaforer, der henviser til beskuerens egen<br />
krop og det omgivende rum. Ligesom i malerierne<br />
blander Kirkeby her abstrakte og naturalistiske træk.<br />
Udtrykket efterligner naturens arbejde med sit materiale:<br />
vækst, erosion, forrådnelse.<br />
Kirkeby har skabt en figur med tydelige spor af håndens<br />
bevægelser i det bløde ler, som bronzen er<br />
støbt efter. Skulpturen viser et slægtskab med flere af<br />
kunsthistoriens markante billedhuggere. Oplevelsen<br />
af figurens tilsynekomst og forsvinden tilbage i materialet<br />
er identisk hos en kunstner som Giacometti.<br />
Formgivningen af den nøgne krop er et af kunstens<br />
mest udforskede motiver, og selve materialevalget,<br />
bronzen, knytter an til en fornem tradition, som<br />
Kirkebys port udfordrer og bidrager til.<br />
På hvilken side af skulpturen føler du dig mest tryg og<br />
velkommen? Hvorfor?<br />
Overvej, hvordan en port kan være et symbol for menneskets<br />
følelsesliv!<br />
Hvordan ville skulpturen fungere indenfor?<br />
Er der nogen fælles træk ved Tor II og Murstensskulpturen?<br />
LOUISIANA MUSEUM FOR MODERNE KUNST
Uden titel, 1990. Kul på papir, 3 tegninger. Hhv. 230 x 99 cm (2 stk) og 230 x 109 cm<br />
Donation: Ny Carlsbergfondet<br />
I tre smalle højformater har Kirkeby med kul og pensel<br />
tegnet en blanding af et abstrakt ornament og et<br />
mytisk landskab.<br />
Horisontlinien i de tre billeder bringer os ind i et<br />
naturrum. Men herefter kan alting drages i tvivl. Ild,<br />
torden, jordskælv, tyfoner og et oprørt hav kommer<br />
til syne som svage og usikre konturer. Fabeldyr, fugle<br />
og slanger er blandt de skikkelser, der opstår af kullets<br />
støv på papiret. Men de er præcis så svære at<br />
skelne, at vi får mistanke om et kunstnerisk<br />
forsvindingsnummer.<br />
Tegningerne låner stof fra forskellige kilder. Biblens<br />
myter om syndfloden og dommedagen, offerritualer,<br />
romantisk og abstrakt maleri.<br />
Billederne danner et fællesskab.Vi er vant til at læse<br />
fra venstre. Fra de kristne kirker kender vi altertavler<br />
i tre dele. De skal også ’læses’ fra venstre.Vi forventer<br />
derfor en tidsfølge eller et egentligt handlingsforløb.<br />
Men lige så snart beskueren søger at<br />
samle og fordele betydning i de tre billedrum, over-<br />
LOUISIANA MUSEUM FOR MODERNE KUNST<br />
tager papirets abstrakte tegn og skraveringer scenen.<br />
Og vi er tilbage i tegningens og papirets konkrete<br />
overflade af tekstur og stof. Vi bliver forført til at tro,<br />
at billederne handler om noget bestemt.<br />
Det sort/hvide medie og tegningens vægtning af linien<br />
frem for fladen understreger beskuerens behov<br />
for at kunne genkende et motiv. Eller det modsatte:<br />
at blive overbevist om samme motivs absolutte fravær.<br />
Kirkeby vil have os til at lede og søge forgæves i historien<br />
og vores fælles kultur. Han ønsker at forvirre<br />
og pirre vores forventning om genkendelse for at få<br />
os til at spekulere over, hvordan et billede producerer<br />
betydning. Hvor lidt og hvor meget, der skal til.<br />
Hvordan kommer dommedagsbegrebet til udtryk i<br />
tegningerne? – og i andre værker i materialet?<br />
Er der noget i din oplevelse af tegningerne, som minder<br />
dig om bronzeporten?<br />
Er der nogen ’rene’ træk i værket?<br />
9
10<br />
Beatus-Apokalypse, 1989. Olie på lærred. 290 x 350 cm<br />
Beatus-Apokalypse er et værk med store indre modsætninger.<br />
Allerede titlen rummer et paradoks. Beatus er latin og<br />
betyder salig og lykkelig.Apokalypse er det græske ord for<br />
afsløring og åbenbaring. Apokalypsen henviser som hovedregel<br />
til Johannes’ åbenbaring om dommedagen eller verdens<br />
undergang. Det er en af den kristne mytologis mest<br />
gruopvækkende passager. Men en åbenbaring er ikke nødvendigvis<br />
af det onde. Den kan være udtryk for et positivt<br />
varsel, som da Moses møder Gud i ørkenen i skikkelse af<br />
en brændende tornebusk for at modtage hans bud om at<br />
lede folket ud af Egypten.<br />
Kirkeby bruger det græske ord apokalypse, der er synonymt<br />
med fremstillinger af Guds vrede og straf over menneskene.<br />
Menneskene har ikke forvaltet verdens rigdom og<br />
skønhed med omhu, men ladet sig forblænde af begær.<br />
Derfor må de lide og dø, så en ny og uskyldig verden kan<br />
opstå.<br />
Kirkeby spiller bevidst begreberne ud imod hinanden. Er<br />
der tale om en lykkelig åbenbaring, eller lykkelig dommedag?<br />
Er han på Guds eller menneskenes side? Kirkeby<br />
anslår med titlen en tvetydig tone, som maleriet ikke synes<br />
at afklare. Oplevelsen af rummet er præget af modsatrettede<br />
signaler på billedfladen. Nogle partier lægger sig klart<br />
i forgrunden, mens andre træder tilbage. Men det overvejende<br />
indtryk er en vægtløs tilstand, hvor planerne forsky-<br />
der sig afhængigt af beskueren. Naturscenen er det store<br />
bagtæppe.Til højre skyder konturer af Kirkebys afgrenede<br />
træ op, som romantisk symbol for livets forgængelighed.<br />
Træet er symbol på både liv og død. Det gentager usikkerheden<br />
om titlens betydning.<br />
Billedet er umiddelbart smukt i en klassisk betydning af<br />
ordet, dvs. anderledes roligt og harmonisk end f.eks. Viel<br />
Später. Farverne udgør en afstemt klang af komplementære<br />
områder. Men Kirkeby lægger afstand til skønheden. Hans<br />
moderne viden om risikoen for at skønheden bliver en tom<br />
overflade, som i reklamens eller popkunstens billeder,<br />
tvinger ham til at spænde ben for sig selv. For i den rene<br />
skønhed bor forblændelsen, som dommedagsmyten handler<br />
om. Eller overfladiskheden, der truer med at overtage<br />
værket som ren stil.<br />
Kirkeby bruger et af bibelhistoriens mest billedskabende<br />
skriftsteder, som talerør for begærets og forgængelighedens<br />
evige konflikt i mennesket. Dommedagen angår derfor<br />
selve skønheden. Maleriets skønhed.<br />
Hvordan ser en nutidig dommedag ud i din bevidsthed?<br />
Hvad handler forblændelse om i vores moderne samfund?<br />
På hvilke måder hænger fortolkningen af Beatus-Apokalypse<br />
og Mordet i Finnerup Lade sammen?<br />
LOUISIANA MUSEUM FOR MODERNE KUNST
BIOGRAFI<br />
Per Kirkeby er født i 1938. Han er uddannet geolog<br />
fra Københavns Universitet i 1964.<br />
I sin studietid deltager han i Grønlandsekspeditioner<br />
for at undersøge gletscherbevægelser og bopladser<br />
efterladt af eskimoer for over 4000 år siden. Han er<br />
også med til at undersøge en nyopdaget 20 ton tung<br />
jernmeteorit.<br />
Kirkebys naturvidenskabelige baggrund og nysgerrighed<br />
over for naturens former er vigtig for hans tilgang<br />
til kunsten. Sammen med en solid viden om kunstens<br />
former og historie.Allerede fra midten af tresserne<br />
arbejder han med maleri, grafik, 8 mm film, happenings<br />
og performancekunst. Her begynder han<br />
også arbejdet med murstensskulpturer. Sideløbende<br />
med geologistudierne tager Kirkeby kontakt til Den<br />
eksperimenterende kunstskole i København, Eksskolen.<br />
Her indgår han i et miljø af unge kunstnere,der<br />
alle lægger afstand til det Kongelige Kunstakademi og<br />
et stivnet kunstsyn.<br />
Eks-skolen er et åndeligt og kunstnerisk fristed. Men<br />
her er holdningen, at maleriet er et uddateret medie.<br />
Kirkeby insisterer imidlertid på maleriet. Han balancerer<br />
mellem romantiske i landskaber og symboler<br />
og popkunstens skabeloner. Hans serier af masonitbilleder<br />
i formatet 122 x 122 cm stammer fra årene<br />
på Eks-skolen. Masonitbillederne udstilles altid ophængt<br />
med nøjagtig samme afstand, så billederne udgør<br />
en serie, der kan minde om minimalisternes gentagelser<br />
af formelementer.<br />
I halvfjerserne udvikler Kirkeby en mere entydig stil,<br />
hvor de demonstrativt fremmede billedelementer fortoner<br />
sig. Kirkeby overgiver sig til oliemaleri på lærred.<br />
I firserne markerer Kirkeby sig internationalt med et<br />
mere stramt og kraftfuldt, tungt maleri. Kirkeby bliver<br />
sammen med en række andre kunstnere udråbt som<br />
fader til den nye generation i tysk maleri kaldet ’de<br />
nye vilde’. Deres værker er en reaktion imod ’steriliteten’<br />
og ’følelsesflugten’ i minimalismen. Maleriet,<br />
som ellers var erklæret dødt, oplever nu en international<br />
genfødsel. Kirkeby begynder i ’78 at virke som<br />
professor ved forskellige kunstakademier i Tyskland.<br />
Hans maleri vokser i format og omslutter beskueren,<br />
LOUISIANA MUSEUM FOR MODERNE KUNST<br />
så synsfeltet får karakter af en hel verden. Og han<br />
begynder at modellere i gips og ler og støbe sine<br />
skulpturer i bronze. Skulpturerne udvikler og isolerer<br />
temaer og enkeltdele fra maleriet. Torsoer, arme og<br />
grotter modelleres og klargør maleriets motiver. På<br />
samme vis underbygger maleriet arbejdet med bronzen.<br />
I halvfemserne bliver spillet mellem flade og<br />
dybde gradvist mere udtalt i store lærreder, hvor<br />
områder af maling ’står op’ foran motivets bagvedliggende<br />
rum i flader, der er parallelle med billedplanet.<br />
Kirkebys indsats som tegner og grafiker løber gennem<br />
hele det samlede værk.Tegningerne udgør ofte<br />
det sidste led i arbejdet med et bestemt motiv. Men<br />
der kan også være tale om studier gjort foran motivet.<br />
Disse bliver til under rejser for at huske detaljer<br />
og strukturer, som indarbejdes i maleriet.Tegning og<br />
maleri blandes ofte på lærrederne, som rummer et<br />
væld af forskellige tegnede objekter og figurer eller<br />
ornamenter fra naturen og kulturen. Ofte viser tegningerne<br />
i malerierne ledemotiver med udspring i de<br />
tidligste billeder.Træet, hytten, taluskegler og korskiler<br />
er eksempler på motiver, der vender tilbage. De er<br />
gengivet med den frie hånds både sikre og løsslupne<br />
håndbevægelse. Malerierne rummer også Kirkebys aftegninger<br />
af overhead projicerede billeder på lærrederne.<br />
Betydningen af Kirkebys mange rejser over hele verden<br />
har sat sig spor i værkerne. Særligt forholdet til den<br />
grønlandske natur, studier i Mayakunst og arkitektur<br />
og europæisk kunsthistorie spiller en afgørende rolle<br />
i Kirkebys kunst.<br />
Ved siden af sit billedarbejde har Kirkeby skrevet og<br />
udgivet poesi, romaner, rejsebeskrivelser og essays om<br />
kunst. Kirkebys bøger og kunst taler sammen og<br />
udgør en helhed. En helhed, der henviser til steder<br />
inden for helheden. HosVan Gogh, Edward Munch og<br />
Asger Jorn kan du finde den samme indadskuende og<br />
subjektive styrke i det kunstneriske udtryk. Kirkeby<br />
lægger sig i forlængelse af den nordiske tradition i<br />
maleriet.<br />
Kirkeby bor og arbejder i Danmark og har atelier i<br />
København og på Læsø.<br />
11
SE OGSÅ FORSIDEN<br />
Plank-Stone, 2000<br />
Planke-sten<br />
Olie på lærred<br />
220 x 220 cm<br />
Gletchere og bjergformationer skaber et indtryk af umenneskelige<br />
dimensioner og fysisk set ufremkommelig natur.<br />
Træets ligger som horisontale planker hen over der storslåede<br />
landskab.<br />
Flade og dybde bliver metaforer for henholdsvis nærhed<br />
og afstand. Men det nære er ikke altid det, der er tættest<br />
på, og omvendt.<br />
I midten af billedet er planken fremhævet som selvstændigt<br />
objekt. De øvrige planker falder delvist sammen<br />
med den bagvedliggende flade. Perspektivet er højt som fra<br />
en flyvemaskine. Derfor vipper den rumlige komposition<br />
ned på billedfladen, som et mønster eller et kort. Kirkeby<br />
skaber hermed tvivl om billedets illusion. Beskuerens blik<br />
kan ikke samle motivet i ét panorama på grund af de tværgående<br />
planker, der bryder illusionen og efterlader billedfladen<br />
som fragmenter.<br />
Det nære perspektiv på plankerne giver ikke<br />
en tilsvarende følelse af sanselig håndgribelighed.<br />
Plankerne er symboler og tegn for natur, mens<br />
naturen dernede synes mere virkeligt sanset,måske<br />
på grund af afstanden.<br />
Naturen er i Plank-Stone blevet et fjernt og uopnåeligt<br />
landskab. Maleriet viser et naturbegreb,<br />
som rummer en erkendelse af menneskets afstand<br />
til sit oprindelige udgangspunkt. Tanken<br />
stammer fra romantikkens natursyn. Det er et<br />
natursyn, som stadig gælder i dag. Naturen er til<br />
for menneskets trængsler og længsler, til tjeneste<br />
for mennesket. Da Gud forlader naturen, bliver<br />
naturen til en scene, indrammet og afstukket af<br />
mennesket. Betegnelsen landskab dækker denne<br />
nye natur, som er forbundet med menneskets<br />
begær. Det er begæret efter sjælen i den gamle<br />
uspolerede natur, der nu søges indfanget og<br />
beskyttet i landskabets ramme. Men også begæret<br />
efter den tæmmede og uskadeliggjorte<br />
natur, som kan udnyttes. At ville male naturen<br />
Donation: Jytte og Dennis Dresing<br />
Skoletjenesten <strong>Louisiana</strong> tilbyder undervisning og skriftligt undervisningsmateriale, som perspektiverer<br />
forskellige aspekter af Kirkebys værk, som f.eks.Tysk kunst, Minimalisme,Amerikansk Popkunst, Stedsbestemt<br />
kunst, <strong>Louisiana</strong>s Skulpturpark samt Alberto Giacometti.<br />
© SKOLETJENESTEN LOUISIANA 2002. REDAKTION: IDA BRÆNDHOLT LUNDGAARD. TEKST: HILDE ØSTERGAARD.<br />
LAYOUT: MARIANNE BISBALLE/SKOLETJENESTEN. TRYK: KAILOW GRAPHIC. www.skoletjenesten.dk<br />
medfører derfor altid, at naturen bliver til landskab. Det er<br />
den konflikt, Kirkeby viser frem. Det er derfor heller ikke<br />
naturen, vi ser dernede mellem plankerne, men et landskab,<br />
der diskuterer sin egen plads i vores bevidsthed. Selv den<br />
ældste, mest øde og utilgængelige natur kan altså kun begribes<br />
som landskab, tæmmet, undersøgt og udforsket af<br />
blandt andet geologiens blik. Alligevel er der også stedvist<br />
tale om et andet blik i Kirkebys værk. Ikke malerens, men<br />
maleriets. Et blik, der ikke længere undrer sig over sin egen<br />
proces, ikke præsterer hverken illusionisme eller abstraktion,<br />
men blot er, helt banalt, ligesom naturen.<br />
Kan du se, hvor maleriet virker mest almindeligt og naturgroet?<br />
Kan du genkende det natursyn, der kommer til udtryk i Plank-<br />
Stone i din egen kultur?<br />
Hvad betyder naturen for din selvforståelse?<br />
Hvor går grænsen mellem natur og landskab? – og mellem<br />
natur og kultur? – er det den samme grænse?<br />
ALMINDELIGHEDEN<br />
For Kirkeby er ideen om det banale og almindelige en kvalitet, som alle hans<br />
værker kredser om. I bogen Arnasco fra 1995 siger han: “...når det kommer<br />
til stykket og du skal sige de rigtige ting og være det rigtige sted, så er<br />
det eneste der duer, de mest udslidte og fortærskede og banale ting. Det,<br />
der har været min drøm, det er gennem – kald det en ekstrem hæmmethed,<br />
kontrol, kritik og benhårdt arbejde at genvinde retten til at sige de<br />
samme forfærdelige åndsvage ting, bare med en helt anden vægt. Det er<br />
ligesom om, at de banale ting måske er de ting i verden det er sværest at<br />
erhverve sig retten til at sige”.<br />
Det gælder altså om for Kirkeby at finde ind til de motiver, der handler<br />
om de mest grundlæggende og almindelige problemer i livet. Men motivet<br />
hænger sammen med metoden. For det er lige så vigtigt for Kirkeby at få vist<br />
disse almindelige forhold på en almindelig og simpel måde. Og det kræver<br />
et stort mod at være så enkel og ærlig i sit udtryk. Ikke at pakke motivet<br />
ind i flotte farver og store armbevægelser og mystik, når det faktisk handler<br />
om noget helt ydmygt.<br />
MÅLGRUPPE: 7. <strong>klasse</strong> – <strong>10.</strong> <strong>klasse</strong>