27.07.2013 Views

Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

84<br />

FORELæSNINGSRækkER<br />

sende statsgæld, og endelig den truende<br />

globale økologiske krise. Afslutningsvis<br />

rejses spørgsmålet, om kriser<br />

truer demokratiet, og hvordan de eventuelt<br />

gør det.<br />

1. Kriser i medierne ­ offentligheden i<br />

krise (ABL)<br />

2. Krise i 1930’erne (JJ)<br />

3. Krise i 1970’erne og 1980’erne (NK)<br />

4. Finansielle kriser i fortid og nutid<br />

(JB)<br />

5. EU og ØMU i krise (JJ)<br />

6. Global økologisk krise (LJ)<br />

7. Demokratier i krise (TK)<br />

Frederiksberg Campus<br />

700 kr. (rabatpris: 650 kr.)<br />

IdÉhIStorIe<br />

IDÉHISTORIE – Opdragelse og<br />

menneskesyn: Pædagogikkens<br />

idéhistorie fra Platon til Luther og<br />

Comenius<br />

Hold 1021: 5 mandage 17.15­19<br />

(18/2­18/3).<br />

Ved professor, dr .philos . Thyge<br />

Winther-Jensen, ekstern lektor,<br />

cand .phil . Lise Oxenbøll Huggler,<br />

valgmenighedspræst, dr .theol . Niels<br />

Grønkjær og lektor, ph .d . Anna Vind .<br />

Tilrettelægger: lektor, dr .phil . Jørgen<br />

Huggler<br />

Denne forelæsningsrække handler<br />

om den pædagogiske tænkning fra<br />

antikkens Grækenland frem til trediveårskrigens<br />

ødelæggelse af Centraleuropa.<br />

Disse to tusind års tænkning,<br />

med markante skift i menneskeopfattelse<br />

og levevilkår, bevæger sig fra<br />

sofisternes tematisering af samfund<br />

og opdragelse – og Platons svar herpå<br />

– via Aristoteles’ etablering af en karakteropdragelse<br />

og af et vidensorienteret<br />

verdensbillede, hvor alt stræber mod<br />

et mål, til kristendommens tanker om<br />

mennesket som skabt i Guds billede.<br />

Kristendommen bragte nye tilgange<br />

til menneskelivet, hvor fokus, som det<br />

bemærkedes af Augustin, rettedes<br />

mod de små, de nedbøjede og de fattige<br />

i ånden – en værdiskala ukendt for<br />

antikken. Men tanken om menneskets<br />

syndighed indebar også en skepsis<br />

over for værdien af den menneskelige<br />

viden. Hos Luther blev dette udtrykt i<br />

en radikal problematisering af en fast<br />

menneskeopfattelse. I bestræbelsen på<br />

at fastholde et religiøst verdensbillede<br />

midt i trediveårskrigens død og ødelæggelse<br />

fremkom hos Comenius den<br />

første didaktiske tænkning, centreret<br />

om – livet igennem – ”at lære alt til alle<br />

på en alsidig måde”.<br />

1. Platon (TW­J)<br />

2. Aristoteles (LOH)<br />

3. Augustin (NG)<br />

4. Luther (AV)<br />

5. Comenius (TW­J)<br />

City Campus<br />

500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />

IDÉHISTORIE – Opdragelse og<br />

menneskesyn: Pædagogikkens<br />

idéhistorie fra Rousseau til Durkheim<br />

og Dewey<br />

Hold 1022: 5 mandage 17.15­19<br />

(8/4­6/5).<br />

Ved professor, dr .philos . Thyge<br />

Winther-Jensen, lektor, dr .phil . Jørgen<br />

Huggler og dr .pæd . Alexander von<br />

Oettingen . Tilrettelægger: Jørgen<br />

Huggler<br />

Forelæsningsrækken handler om den<br />

moderne pædagogiks fødsel – belyst<br />

gennem markante tænkere. Fra<br />

Rousseaus opdagelse af den individuelle,<br />

åbne dannelsesnatur og dens<br />

risiko for misdannelse i det moderne<br />

samfund, via Pestalozzis forsøg på at<br />

forene fattigdomsbekæmpelse med<br />

et menneskekærligt liv, til Kants og<br />

Humboldts forsøg på at finde en model,<br />

hvor gradvise samfundsændringer<br />

og en eksperimenterende videnskabeliggørelse<br />

af pædagogikken kunne<br />

føre til mere oplyste og frie tilstande.<br />

Rousseaus konflikt mellem opdragelsen<br />

til undersåt og opdragelsen til<br />

menneske afgøres her til fordel for<br />

mennesket: Det handler ikke om, hvilken<br />

dannelse staten har brug for, men<br />

om, hvilken stat dannelsen behøver.<br />

Samtidig fortolkede Hegel det moderne<br />

liv og menneskets fremmedgørelse<br />

i det – ikke mere som uacceptabelt,<br />

men som et fascinerende, paradoksalt<br />

vilkår. Herbart fastholder karakteropdragelse,<br />

men ikke ud fra en forudsat<br />

model: Udviklingen af den mangesidige<br />

interesse og af selvstændig dømmekraft<br />

bliver opdragelsens mål. Hos<br />

Dewey kommer den moderne pragmatisme<br />

og reformpædagogik til udtryk:<br />

Righoldig interaktion udvikler den<br />

menneskelige verden, der ikke kender<br />

absolutte standarder, og som bedst<br />

fremmes i en demokratisk livsform.<br />

1. Rousseau (TW­J)<br />

2. Kant, Humboldt, Hegel (JH)<br />

3. Pestalozzi, Fröbel, Montessori (JH)<br />

4. Herbart og Schleiermacher (AvO)<br />

5. Dewey (TW­J)<br />

City Campus<br />

500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />

IDÉHISTORIE – Machiavellis Fyrsten<br />

500 år<br />

Hold 1023: 5 tirsdage 17.15­19<br />

(2/4­30/4).<br />

Ved cand .mag . Ulrik Crone<br />

Niccolò Machiavellis Fyrsten (nedskrevet<br />

1513) er den politiske tænknings<br />

mest berygtede værk: en håndbog i<br />

amoralsk realpolitik og politisk spin<br />

– siges det ofte. Men under denne<br />

overflade gemmer sig dybere politiskfilosofiske<br />

betragtninger om mennesket,<br />

det politiske samfund, moral og<br />

religion. Machiavellis eget spin angår<br />

frembringelsen af det moderne samfund,<br />

og Fyrsten fremstår mere aktuel<br />

end nogensinde. I dag, hvor politiske

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!