Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København
Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København
Hjernefitness i fjernsynet - Folkeuniversitetet i København
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3. Fremtidens reaktorer. Brugt brændsel:<br />
affald eller ressource. Thorium<br />
kredsløbet (BLA)<br />
4. Fusionsenergi – fremtidens uudtømmelige<br />
energiressource. Princippet<br />
bag fusionsenergi og perspektiverne<br />
for udnyttelsen (JJR)<br />
Nørre Campus<br />
400 kr.<br />
FySIK – Niels Bohr: Ved hundredeåret<br />
for hans videnskabelige gennembrud<br />
Hold 1012: 5 tirsdage 17.1519<br />
(2/430/4)<br />
Ved professor, dr .scient . Tomas<br />
Bohr, <strong>København</strong>s Universitet;<br />
lektor emeritus Jakob Peter Bondorf,<br />
<strong>København</strong>s Universitet; ph .d . Finn<br />
Aaserud, <strong>København</strong>s Universitet;<br />
lektor Jan Faye, <strong>København</strong>s<br />
Universitet . Tilrettelæggelse: Tomas<br />
Bohr<br />
Niels Bohr spillede en stor rolle for den<br />
revolutionære udvikling af naturvidenskaben<br />
i den første halvdel af det 20.<br />
århundrede. Dels igennem sine egne<br />
bidrag, dels som mentor for en hel generation<br />
af fysikere kom han i usædvanlig<br />
grad til at præge udviklingen. I<br />
forelæsningerne vil Niels Bohrs liv og<br />
virke i forskellige perioder og på forskellige<br />
områder blive belyst. Dette inkluderer<br />
hans arbejde inden for atomfysik,<br />
atomkernefysik og fortolkning<br />
af kvantemekanikken, hans politiske<br />
arbejde for at sikre, at atomvåbnene<br />
ikke ville føre til Ragnarok, og hans filosofiske<br />
arbejde, bl.a. i forbindelse med<br />
begrebet komplementaritet.<br />
1. Ungdomsår, rejsen til England og<br />
gennembruddet i 1913 (TB)<br />
2. Niels Bohr i 1920’erne: Det periodiske<br />
system, Nobelprisen, kvantemekanikken<br />
og diskussioner med Einstein<br />
(TB)<br />
3. Niels Bohr i 1930’erne: Atomkernen<br />
i fokus. Opdagelsen af fission og vejen<br />
til atombomben (JPB)<br />
4. Niels Bohr i 1940’erne: Verdenskrig<br />
og politik (FA)<br />
5. Niels Bohr som filosof. Komplementaritet<br />
og livssyn (JF)<br />
Nørre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
FySIK – En rejse med H.C. Ørsted<br />
Hold 1013: 5 torsdage 19.1521<br />
(4/42/5)<br />
Ved ph .d . Karen Jelved og professor<br />
Andrew D . Jackson, <strong>København</strong>s<br />
Universitet<br />
H.C. Ørsted foretog otte udenlandsrejser<br />
i løbet af sit liv. Disse rejser spillede<br />
en vigtig rolle i hans udvikling som<br />
videnskabsmand, samfundsborger og<br />
menneske. Vi vil bruge disse rejser som<br />
udgangspunkt for forelæsningerne om<br />
H.C. Ørsteds liv og virke.<br />
H .C . Ørsteds rejsebreve, udgivet af<br />
Karen Jelved og Andrew D. Jackson,<br />
Scientia Danica, Series H, Humanistica<br />
(2011) 8 vol. 2, Det Kongelige Danske Videnskaberne<br />
Selskab.<br />
1. Uddannelse og forberedelser<br />
(ADJ, KJ)<br />
2. Dannelsesrejse til Tyskland og<br />
Frankrig (180104) (ADJ, KJ)<br />
3. Videnskabens år (180422) (ADJ, KJ)<br />
4. Triumftoget (182223) (ADJ, KJ)<br />
5. Ørsted som samfundsborger<br />
(182446) (ADJ, KJ)<br />
Søndre Campus<br />
500 kr. (rabatpris: 450 kr.)<br />
TEKNOLOGI<br />
TEKNOLOGI – Nanoteknologi i<br />
hverdagen<br />
Hold 1014: 6 torsdage 1920.45<br />
(7/318/4)<br />
Ved lektor Kristian Mølhave, DTU;<br />
professor Anja Boisen, DTU; professor<br />
Erik Vilain Thomsen, DTU; lektor<br />
Winnie Svendsen, DTU; lektor Peter<br />
Bøggild, DTU; lektor Thomas Andresen,<br />
DTU; professor Ulla Birgitte Vogel, DTU .<br />
Tilrettelægger: Peter Bøggild<br />
I medierne kan nanoteknologi nemt<br />
fremstå som noget futuristisk, fjernt<br />
og fantastisk. Der er ganske rigtigt<br />
mange spændende ideer, men teknologien<br />
er meget tættere på hverdagen,<br />
end de fleste tror. Historisk set har<br />
vore forfædre farvet keramik og glas<br />
med nanopartikler og udnyttet grafits<br />
superglatte nanoegenskab til at<br />
lave smøremidler uden at ane noget<br />
om nanovidenskab. Det store gennembrud<br />
skete i slutningen af sidste århundrede,<br />
da man for alvor udviklede<br />
mikroskoper, der gjorde det muligt at<br />
tage billeder af enkelte molekyler og<br />
atomer, og dette har gjort en kæmpe<br />
forskel – nu kan forskerne pludselig se,<br />
hvad de foretager sig.<br />
Det er dog ikke så mærkeligt, hvis<br />
man som borger bliver forvirret over<br />
de modstridende signaler: Nanoteknologi<br />
er det ene øjeblik en trussel mod<br />
sundheden, og det næste øjeblik skal<br />
den forbedre vores livskvalitet. Et lidt<br />
dybere kik på nanopartikler – både af<br />
den farlige og den helbredende slags –<br />
kan give et mere nuanceret billede.<br />
1. ”Nanoscience show”: Handson<br />
oplevelse af nanoteknologi og fænomener<br />
(KM)<br />
2. Nanosensorer til bakterier og<br />
bomber (AB)<br />
3. Elektroniske plastre har styr på<br />
pulsen (EVT)<br />
4. Nano/biosensorer: Et laboratorium<br />
på en mikrochip (WS)<br />
5. Fantastiske overflader: I naturen og i<br />
laboratoriet (PB)<br />
6. Nanopartikler i kroppen – på godt<br />
og ondt (TA, UV)<br />
Danmark Tekniske Universitet,<br />
2800 Lyngby<br />
600 kr. (rabatpris: 550 kr.)<br />
81<br />
FORELæSNINGSRækkER
Change language